Dato 18. maj 2015 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon 7244 3065 Dokument 15/05824-6 Side 1/5 Afgørelse af klage over udgiftsfordeling til anlæg af privat fællesvej kommunens sagsnr. 05.02.01-G01-1-14 Vejdirektoratet har behandlet en klage af 30. marts 2015 fra Advokatkontoret på vegne af E over Hedensted Kommunes afgørelse af 3. marts 2015 om fordeling af udgifter til anlæg af privat fællesvej. Vejdirektoratets afgørelse Kommunens afgørelse af 3. marts 2015 er ulovlig. Vi mener ikke, at kommunen har undersøgt, om vejejeren har fraskrevet sig vejretten. Vi beder derfor kommunen om at genoptage sagen, tilbagekalde afgørelsen og træffe en ny afgørelse. Kommunen skal i den forbindelse undersøge, om oplysningerne fra vejejerens advokat skal forstås således, at vejretten fraskrives og vurdere om denne samt evt. andre oplysninger udgør tilstrækkelig dokumentation for, at vejejeren har fraskrevet sig vejretten. Baggrund L har som repræsentant for ejeren af ejendommen Klakringvej 52, matr.nr. 13a Klakring By, Klakring, ved brev af 10. november 2014 anmodet kommunen om at fordele udgifterne til anlæg af den private fællesvej, som er udlagt over naboejendommen, matr.nr. 13y, Klakring By, Klakring. Den udlagte private fællesvej ligger i byzone og er derfor omfattet af privatvejslovens 1 afsnit III om private fællesveje i byer og bymæssige områder, jf. lovens 3, stk. 1. Ejeren af ejendommen matr.nr. 13a har vejret til den udlagte private fællesvej. Advokaten for ejeren af ejendommen matr.nr. 13y (vejejeren) har ved e-mail af 20. februar 2015 forud for afgørelsen af sagen anført, at vejejeren ikke har interesse i vejen, og at vejejeren overhovedet ikke vil benytte vejen. Vejejeren ønsker derfor at udgifterne udelukkende fordeles til ejeren af matr.nr. 13a, som er den, der ønsker vejen etableret og vil gøre brug af vejen. Ejendommen matr.nr. 13a var på afgørelsestidspunktet registreret som landbrugsejendom. 1 Lov nr. 1537 af 21. december 2010 om private fællesveje, som ændret ved lov nr. 379 af 2. maj 2011 og lov nr. 552 af 2. juni 2014 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon +45 7244 3333 vd@vd.dk vejdirektoratet.dk SE 60729018 EAN 5798000893450
En del af matr.nr. 13a er ved lokalplan 1081 fra november 2014 overført til byzone og kan ifølge lokalplanen benyttes til butikker til pladskrævende varer, Hele det areal af matr.nr. 13a, som er omfattet af lokalplan 1081, er medtaget ved fordelingen af udgifterne til anlægget af den private fællesvej. Kommunen har ikke undersøgt, om vejejeren har fraskrevet sig vejretten, idet det er kommunens opfattelse, at man som udgangspunkt ikke kan fraskrive sig vejretten til en privat fællesvej, der ligger på ens egen ejendom. Hvad kan Vejdirektoratet tage stilling til Vi kan tage stilling til, om kommunen har truffet en lovlig afgørelse (retlige spørgsmål) efter vejlovgivningen 2, her privatvejsloven. Men vi kan ikke tage stilling til kommunens vurderinger (skøn) inden for lovens rammer. Det følger af privatvejslovens 87, stk. 2. Det betyder, at vi kan vurdere, om kommunen i forbindelse med en sådan afgørelse har fulgt vejlovgivningen, forvaltningsloven 3 og almindelige forvaltningsretlige regler. Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunens afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig. Endvidere kan vi ikke tage stilling til privatretlige spørgsmål som fx aftaler. Reglerne om anlæg og udgiftsfordeling til anlæg af private fællesveje i by En privat fællesvej eller en strækning heraf må ikke anlægges eller tages i brug som færdselsareal, før kommunen har godkendt detailprojekt for vejanlægget, herunder længde- og tværprofil, befæstelse og afvanding mv. Kommunen kan dog tillade, at vejen midlertidigt anlægges efter et foreløbigt detailprojekt godkendt af vejmyndigheden, når forholdene taler herfor. Det følger af privatvejslovens 41, stk. 1 og 3. Et detailprojekt kan fremlægges af vejejeren, en vejberettiget eller en anden, der har en retlig interesse i spørgsmålet om vejens anlæg. Kommunen skal foretage en vejteknisk og færdselsmæssig vurdering af detailprojektet, og såfremt ingen almene offentligretlige hensyn af vejteknisk og færdselsmæssig art taler imod, skal kommunen godkende projektet. Spørgsmålet om, hvorvidt en godkendelse af et detailprojekt kan udnyttes til at anlægge eller ibrugtage den private fællesvej, er et privatretligt spørgsmål, som kun domstolene kan tage stilling til, hvis vejejeren og de vejberettigede ikke kan blive enige. Kommunalbestyrelsen skal fordele udgifterne til anlæg af en privat fællesvej, hvis en grundejer med den fornødne interesse i spørgsmålet anmoder kommunen om det, før arbejdet påbegyndes. Det fremgår af privatvejslovens 42, stk. 1. 2 Vejloven, vejbidragsloven og privatvejsloven 3 Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 2
Ved fordeling af udgifter efter stk. 1, finder reglerne i privatvejslovens 45, stk. 6 og 48-51, 53 og 54 tilsvarende anvendelse. Endvidere må anlægsarbejdet først påbegyndes, når kommunen har truffet endelig beslutning om fordelingen. Det fremgår af lovens 42, stk. 2 og 3. Kommunen fordeler udgifterne til et samlet arbejde mellem ejerne af tilgrænsende ejendomme med vejret efter reglerne i 51. Dette fremgår af privatvejslovens 49, stk. 1 4. Kommunen fordeler i henhold til privatvejslovens 51, stk. 1, udgifterne mellem de bidragspligtige grundejere på grundlag af 1. ejendommenes facadelængde mod vejen, 2. størrelsen af ejendommenes arealer og 3. måden, hvorpå ejendommene benyttes eller må forventes benyttet, eller den offentlige ejendomsværdi. Ved fordelingen skal det i stk. 1, nr. 1, nævnte kriterium indgå med en vægt af mindst 10%, mens kriteriet under nr. 2 og det af kriterierne under nr. 3, som kommunen vælger, hvert skal indgå med en vægt af mindst 25%. Dette fremgår af privatvejslovens 51, stk. 3. For ejendomme, der også grænser op til anden privat fællesvej eller offentlig vej, skal kommunen beregne et passende reduceret bidrag. Det gælder dog ikke, hvis den anden vej er offentlig og ejendommen er fritaget for vejbidrag til denne, fordi der ikke kan opnås direkte adgang til den fra ejendommen på grund af adgangsbestemmelser fastsat efter 72 og 73 i lov om offentlige veje 5. Dette fremgår af privatvejslovens 51, stk. 6. For ejendomme, der benyttes til landbrug, skovbrug eller frilandsgartneri, herunder frugtplantage, og som ikke er udstykket i parceller, kan kommunalbestyrelsen ved fordelingen alene medtage den del af arealet, der ligger højst 40 m fra vejen. Kommunalbestyrelsen kan fravige denne grænse, hvis bestemmelser i lokalplan eller byplanvedtægt om ejendommens fremtidige anvendelse taler for det. Det fremgår af privatvejslovens 51, stk. 7. Vores vurdering Vi kan konstatere, at kommunen har modtaget anmodning fra en vejberettiget om fordeling af udgifterne til den vejberettigedes detailprojekt for anlæg af den private fællesvej. En vejberettiget grundejer har den fornødne interesse i spørgsmålet om fordeling af anlægsudgifterne, jf. privatvejslovens 42, stk. 1. Efter en gennemgang af kommunens anvendelse af privatvejslovens bestemmelser om udgiftsfordeling til anlæg af privat fællesvej i by, har vi overordnet ingen bemærkninger dertil. 4 Af bestemmelsen fremgår det tillige, at der kan være indeholdt en række undtagelser i 49, stk. 2-7, der fraviger hovedreglen i stk. 1. 5 Lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1048 af 3. november 2011, som ændret ved lov nr. 613 af 18. juli 2012, lov nr. 169 af 26. februar 2014 om ændring af færdselsloven og lov om offentlige veje og lov nr. 552 af 2. juni 2014. 3
Fordeling af udgifterne blandt de tilgrænsende grundejere med vejret Vi kan konstatere, at kommunen har fordelt udgifterne blandt de på afgørelsestidspunktet to eneste tilgrænsende grundejere, dvs. ejendommene matr.nr. 13a og 13y. Ejeren af matr.nr. 13y, vejejeren, har dog forud for afgørelsen til kommunen anført, at de ikke vil benytte den nye vej og ikke har behov for den. En vejret er den ret, som ejeren af en ejendom har over en privat fællesvej, der tjener som færdselsareal for ejendommen, jf. privatvejslovens 10, nr. 5. Ejeren af en ejendom skal have vejret til en privat fællesvej for at kunne benytte denne vej som adgangsvej til sin ejendom. Ejeren af en ejendom kan have vejret til mere end én privat fællesvej eller kan have direkte adgang til en offentlig vej. Det er uden betydning for vejrettens eksistens, om vejretten udnyttes eller kan udnyttes, og om der er etableret en indkørsel eller havelåge til ejendommen. En vejret stiftes typisk ved en privat aftale mellem ejerne af de berørte ejendomme. Men vejret kan også erhverves ved hævd, eller være tildelt af en myndighed efter bestemmelser i lovgivningen eller ved ekspropriation. Om en sådan vejret eksisterer, er derfor som udgangspunkt et privatretligt anliggende mellem ejeren af den ejendom, vejen ligger på, og ejeren af den ejendom, der ønsker at bruge eller faktisk bruger vejen som adgangsvej til sin ejendom. Spørgsmålet om en vejret kan opsiges ved en ensidig erklæring fra den vejberettigede eller vejejeren må bero på en nærmere vurdering af den indgåede aftale. Hverken kommunen eller Vejdirektoratet kan tage stilling til dette spørgsmål. I tilfælde af uenighed mellem vejejeren og den eller de vejberettigede må sagen afgøres ved domstolene. Fx ved anlæg af retssag, hvor den vejberettigede påstår, at vejejeren skal anerkende, at vejretten ikke kan fraskrives, og at også vejejeren skal deltage i udgifterne til anlæg og vedligeholdelse af den private fællesvej efter bestemmelserne i privatvejsloven. Et afkald på vejretten vil først have betydning fra det tidspunkt afkaldet er meddelt. Undersøgelsesprincippet Kommunen skal oplyse og undersøge en sag så langt, som det er nødvendigt for at træffe en forsvarlig og lovlig afgørelse. Dette fremgår af dansk forvaltningsrets almindelige princip, undersøgelsesprincippet. Hvis en sag ikke er tilstrækkeligt undersøgt og oplyst, bliver afgørelsen som hovedregel ugyldig. Der kan ikke opstilles nogen almindelig regel om, hvilke oplysninger og undersøgelser der er nødvendige for at træffe afgørelse i en sag. Oplysningen af de faktiske omstændigheder styres i første række af det retsgrundlag, som afgørelsen søges truffet efter. 4
I dette tilfælde er det relevant for kommunen at fastlægge kredsen af tilgrænsende grundejere med vejret. Det fremgår af privatvejslovens 49, stk. 1. Vi mener ikke det kan udelukkes, at en vejejer kan fraskrive sig vejret til den private fællesvej, som ligger på vejejerens ejendom. På baggrund af oplysningerne i e-mail af 20. februar 2015 fra vejejerens advokat til kommunen, finder vi det nærliggende for kommunen at undersøge, om oplysningerne skal forstås som en fraskrivelse af vejretten til den udlagte private fællesvej på matr.nr. 13y, herunder at tage stilling til, om der er tilstrækkelig dokumentation for, at vejejeren har fraskrevet sig vejretten. Konklusion Kommunens afgørelse er ulovlig, fordi vi ikke kan udelukke, at den manglende undersøgelse kan have betydning for afgørelsens indhold. Vi beder derfor kommunen om at genoptage sagen, tilbagekalde afgørelsen og træffe en ny afgørelse. Kommunen skal i den forbindelse undersøge, om oplysningerne fra vejejerens advokat skal forstås således, at vejretten fraskrives og vurdere om denne samt evt. andre oplysninger udgør tilstrækkelig dokumentation for, at vejejeren har fraskrevet sig vejretten 6. 6 Jf. princippet i privatvejslovens 44 om, at tilgrænsende grundejere, der kan dokumentere, at de ikke har vejret, er undtaget fra pligten til at holde den private fællesvej i god og forsvarlig stand. 5