4 En Århushistorie om risikotræer 12 Udbud kan effektivisere kirkegårdens drift 14 Tyggegummi og cigaretskod 18 Europæisk inspiration til bæredygtige byer 22 Fra Registervej til fritidslandskabet 28 Kulsvampens snigende angreb 34 BIPS viser hvordan man beskriver 44 Bolig, hjem og markør 48 Vi må vægte liv og lemmer højere end træer 52 Rullegræs 60 140 anlægsgartnere dropper hotdog en 76 Glæden over at være i live det grønne Grønt Miljø GRØNT MILJØ 4/2010 4 / MAJ 2010 1
kontakt@skag.dk www.skag.dk Fra villahaver til slotsparker. Fra planlægning til sidste sten. Toptunet ledelse og 300 medarbejdere. www.kortegaard.dk 58 16 47 00 SKÆLSKØR: T 58 16 47 00 - F 58 19 00 81 - Teglværksvej 2B, Tystofte - 4230 Skælskør ØLSTYKKE: T 47 17 47 00 - F 47 17 43 53 - Frederikssundsvej 235-3650 Ølstykke ODENSE: T 66 11 47 04 - F 66 11 00 35 - Peder Wessels Vej 17-5220 Odence SØ KALUNDBORG: T 23 38 89 11 - F 58 19 00 81 - Flakagervej 36-4400 Kalundborg Kvalitet året rundt! P. Kortegaards Planteskole www.kortegaard.dk 65 97 26 56 2 GRØNT MILJØ 4/2010
RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 61 x 164 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde 50-81 cm. Længde op til 35 meter. 25 års jubilæum Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30,- 25-99 m 2... kr. 25,- 100-299 m 2...kr. 18,- 300-999 m 2...kr. 15,- 1000-2999 m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30,- 4100 Ringsted Tlf. 56 87 00 95 www.leopolds-rullegraes.dk info@leopolds-rullegraes.dk KOMMENTAR DET SKÆRPEDE ANSVAR Da et træ i en københavnsk park for et år siden væltede ud over en vej og dræbte en bilist, var det ikke kun en meget sjælden og tragisk ulykke. Det var også en sag der symbolsk udstillede fagfolkets rolle når der sker ulykker. Det er velkendt at fagfolk har et udvidet ansvar, men i de senere år er retspraksis tilsyneladende skærpet. I den aktuelle sag blev forvaltningen afhørt med en sigtets rettigheder. Det handler altså ikke kun om at undgå menneskelige tragedier og erstatningsansvar, men om strafansvar. Man kan komme i fængsel hvis man ikke gør sit fagligt bedste. Man kunne i Grønt Miljøs martsnummer læse hvordan Københavns Kommune er gået hårdt til sine pile- og poppeltræer fordi de var begyndt at tabe grene. I dette nummer kan man læse hvordan Århus Kommune systematisk afsøger de farlige træer for at få dem fældet. Og om hvordan man i Syddjurs Kommune fælder alle vejtræer i sikkerhedszonen. Men det handler ikke kun om træer. Tendensen med at salte veje er f.eks. udtryk for det samme. Man salter hellere ti gange for meget end én gang for lidt. Går med livrem og seler, for ellers får man problemer. Når retspraksis flytter sig, kan det hænge sammen med den bevågenhed ulykker får i medier og blandt politikere. Og det er nemt at spille sikkerhedskortet. Vi må vægte liv og lemmer højere end træer, som det lyder fra Syddjurs. Det er sværere at fortælle nuanceret om vejtræers fordele og om at sikkerhedsgevinsten ved at fælde i bedste fald er marginal. Men retspraksis kan også hænge sammen med ny viden. Et godt eksempel er videnudviklingen om træers stabilitet. Og når man som fagmand kan gøre noget for at gavne sikkerheden, så skal man gøre det, lyder retslogikken. Fagfolk må derfor indstille sig på at overtage noget af brugernes personlige ansvar. Det kan langt hen ad vejen håndteres fornuftigt med f.eks. en overvågning af farlige træer. Det udvidede ansvar kan også bidrage til at få kompetencen i højsædet. Men det kan også blive en spændetrøje der hæmmer fagets udfoldelse. Og der er i alle tilfælde grund til at diskutere om det offentlige miljø - som på legepladserne - skal udvikles til en ansvarsfri kuvøse for brugerne. Det gavner næppe sikkerheden. FORSIDEN. Herfra ser mange grønne fagfolk det grønne. Gennem traktorens forrude. Leopold Asmussen er ved at læsse rullegræs på lastvognen. Det har han gjort i 25 år hvor markedet for rullegræs er steget stærkt. Foto: SH. GRØNT MILJØ Maglekrogen 11, 2860 Søborg. www.grontmiljo.dk. Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). SH@dag.dk. Tlf. 2065 1507. Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). LT@dag.dk. Tlf. 2065 4507. Abonnement: Inge Andersen, ia@teknovation.dk. Tlf. 4613 9000. Annoncer: Steen Lykke Madsen. SL@b2b-press.dk. Tlf. 3035 7797. Adr.: B2B Press, Sydvestvej 110, 1. sal, 2600 Glostrup. Tlf. 4613 9000. Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S. Drift: Gror ApS. Tryk: Jørn Thomsen A/S. Trykoplag: 5.100. Oplag: 1.7.08-30.6.09: 4.267 ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. Yderligere 600 distribueres til bl.a. erhvervsskoler. Medlem af Danske Specialmedier. 28. årgang. ISSN 0108-4755. Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk der i privat eller offentlig virksomhed arbejder inden for området eller er tilknyttet som kunde, leverandør eller uddannelsessøgende. Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster 425 kr. inklusive moms. Kollektive abonnementer kan aftales. GRØNT MILJØ 4/2010 3
traditionel arealansvarlig til en blanding af areal- og funktionsansvar. Det gamle system med en gartner eller skovfoged der kender hvert et træ og kan følge med fra år til år er altså passé. Kommunen var bevidst om at der under den nuværende arbejdsform skal en systematisk løsning til for at overvåge træerne og holde kontinuiteten. Desuden kan der forventes et stadig større krav om dokumentation i forbindelse med erstatningskrav over for kommunen. De juridiske aspekter om træsikkerhed er ikke præcist defineret. I Århus Kommune fokuseres på at undgå ulykker frem for at fokusere på den juridiske grænse for ansvaret. F.eks. er der muligvis ikke erstatningspligt hvis et af kommunens træer vælter ind over skellet til en have. Modsat er der helt sikkert erstatningspligt hvis et træ vælter ud over en vej. Trods ansvarsforskellen har kommunen også ønsket at tilse gamle skeltræer. Svampe æder træerne og efterlader en svækket stamme eller et råddent rodnet. Er angrebet tilstrækkeligt stort vil træet vælte. Her opdagede vi svampen og fældede træet. Træplejer Peder Dich er ved at save en skive til nærmere undersøgelse. Fældning af risikotræer er en farlig arbejdsopgave og klatring bør undgås. En Århushistorie om risikotræer Kommunen har nu et system der minimerer risikoen for en ulykke og erstatningskrav. Driftsudgifterne er på længere sigt begrænsede. Af Simon Skov, Hans Henrik Rasmussen, Iben Christensen,Berit Land Nielsen og Iben M. Thomsen Farlige træer kan vælte og medføre både ulykker og erstatningsansvar. Men Århus Kommune har nu et system der minimerer risikoen for en ulykke og efterfølgende erstatningskrav. Driftsudgifterne er på længere sigt begrænsede, og tjener sig sandsynligvis ind via manglende udbetaling af erstatning. Politisk set fremstår kommunen samtidig med et højt serviceniveau og en gennemtænkt faglig håndtering af træerne. Det fine perspektiv er et resultat af et samarbejde mellem Århus Kommune og Skov & Landskab, især ved Simon Skov. Sigtet har været at lave et praktisk anvendeligt koncept til at håndtere risikotræer. Et koncept der konkretiserer kommunens ønske om at yde en god service i form af optimal træsikkerhed. Og der er nok at tage fat på. Århus Kommune har cirka 11.000 bytræer, knap 2.000 ha skov, 500 ha parker, 30 ha kirkegårde og. Med 307.000 borgere i kommunen er både parker og skove meget besøgte og Riis Skov regnes som en af landets mest besøgte skove. Umiddelbart stod vi med en masse gamle træer, begrænsede ressourcer og et ønske om et tilstrækkeligt og dokumenteret tilsyn. Det hjalp at Berit Land Nielsen valgte at lave sin specialeopgave på forstkandidatstudiet i tilknytning til projektet. En systematisk løsning Kommunen har de seneste ti år ændret forvaltning fra en Prioritering Det er ikke overkommeligt at tilse og registrere alle træer i hele kommunen. Vi måtte prioritere. Grundprincippet var at indsatsen afhænger af publikums- eller trafiktætheden. Med udgangspunkt i kommunens trafiktællinger blev vejene sorteret i prioriteret rækkefølge. Parkerne blev defineret som prioriterede områder. Alder i 2010 ÅRHUSBØGENES ALDERSFORDELING Bøg dækker 45% af skovarealet i Århus Kommune. Der er forholdsvist mange, og 35% er over almindelig omdriftalder på 120 år. Det afspejler ønsket om flotte gamle træer med stor biodiversitet og æstetisk værdi. Bagsiden er øget risiko for svækkede og svampeangrebne træer. 4 GRØNT MILJØ 4/2010 Hektar 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0 0-9 19-29 39-49 59-69 89-99 109-119 129-139 >140
Næste element i prioriteringen var at risikoen for dårlig stabilitet stiger med træalderen. Derfor vedtog vi en minimumsalder på de træer der skulle tilses. Alle vejtræer over 40 år og alle skovtræer over 100 år blev udvalgt til eftersyn. Prioriteringen var således et meget vigtigt værktøj til at gøre opgaven overkommelig og rette kræfterne mod de områder og træer hvor risikoen for en ulykke er størst. Skovene i Århus Skovene i Århus Kommune er domineret af bøg som dækker 45% af skovarealet. Der er overvægt af gamle bøge (figur 1). Hele 35% af bøgebevoksningerne er over 120 år. Samtidig er skovene forsynet med forholdsvist mange veje med ganske tæt trafik inklusiv parkeringspladser og busstop. Summen er altså mange gamle træer der ofte står tæt på trafikerede veje. Vi valgte at fokusere på de træer der står mindre end 30 meter fra vejene. MapInfo eller lignende programmer blev anvendt til at sortere bevoksningerne efter den valgte træalder og afstand til vejen. Skovene er opdelt i 2840 bevoksninger i alt. Sorteret efter alder blev det til 399 bevoksninger med træer over 100 år. Heraf har 135 bevoksninger en placering mindre end 30 meter fra en trafikeret vej. Vi ender altså med at kunne koncentrere indsatsen til vejene langs 5% af bevoksningerne. For at kontrollere beslutningen om at fokusere på træer ældre end 100 år udførte vi en prøveregistrering på en række træer der var mellem 80 og 100 år gamle. Resultatet var som forventet at der ikke blev registreret risikotræer i den aldersklasse. Riis Skov fik en særlig prioritet fordo der er så besøgt. Alle træer i skoven er blevet tilset uanset alder. Dyrehaven som også er meget besøgt, fik samme særbehandling. Det er ejerens ansvar at publikumsfaciliteter som f.eks. bænke er sikre at benytte. Her registreres en tvege som allerede er flækket i samlingen. Kommunen havde været erstatningspligtig, hvis det var endt med en ulykke. Foto: Simon Skov. Vejtræerne i Århus Vejtræerne er tidligere registreret i en database så art, alder, placering mv. er kendt. Ud fra disse oplysninger kombineret med trafiktællinger blev der foretaget en prioritering GRØNT MILJØ 4/2010 5
En toptør kastanje på en af de mest befærdede veje i Århus. Æstetikken er dårlig og den dårlige vitalitet giver øget risiko for svampeangreb. Foto: Simon Skov. af vejtræerne. Der står 11.644 vejtræer inden for byzonen i Århus Kommune. Vejtræer bliver generelt ikke ret gamle. Vi vedtog et alderskriterium på 40 år ud fra at et 40 år gammelt vejtræ ofte har nedsat vitalitet svarende til et langt ældre skovtræ. Da cirka 85% af vejtræerne er under 40 år, er opgaven begrænset til 1017 træer. En del af de registrerede træer står ikke direkte ved vejen. Vi lagde et afstandskriterium på 20 meter fra vej ind i MapInfo og endte med 716 vejtræer. Opgaven blev altså reduceret til cirka 6% af udgangspunktet. Som en kontrol lavede vi en ekstra udvælgelse af popler og Acer mellem 30 og 40 år gamle. Det gav 363 træer hvoraf en del er tilset. På baggrund af de meget få problematiske tilfælde blev det vedtaget fremover ikke at prioriteres et systematisk tilsyn af 30-40 årige popler og acer. GPS/PDA-løsning Registreringen af træerne sker på en håndholdt gps/pda. Positionen og en række oplysninger om træet gemmes og kan overføres til MapInfo på kontoret. Gps en opfylder behovet for at kunne holde styr på informationer og placering i felten samtidig med at data efterfølgende kan behandles på kontoret. Det er nødvendigt at benytte en ekstra antenne for at opnå en brugbar præcision på gps en. Det er især nødvendigt ved registrering langs skovveje med store træer på begge sider af vejen. Informationerne, som tastes på gps en, er træart, stammestruktur, kronestruktur, kronesymptomer, barksymptomer, sår, svampearter, svampeantal, rodsymptomer samt den fremadrettede handling som f.eks. er øget tilsyn, beskæring eller fældning. Hvert punkt er en rullemenu hvor der kan vælges mellem faste svarmuligheder. Kategorier uden relevans kan springes over. Informationsniveauet må nøje overvejes, så der hverken registreres mere eller mindre end der er behov for. Strategi for registrering Det er vigtigt at vælge den rette strategi for registrering så informationsniveauet dækker forvaltningens behov, men at registeringen heller ikke tager længere tid end nødvendigt. Vi har prøvet flere strategier, og mener at den rigtige løsning til Århus Kommune er fundet. Hvis samtlige træer f.eks. langs en skovvej bliver registreret, går meget af tiden med at behandle træer som ikke fejler noget. Derfor er tiden ikke brugt optimalt. Hvor man kun registrerer træer der skal fældes, er opgaven hurtig at udføre, men der mangler dokumentation for at alle væsentlige skader er vurderet korrekt. Kompromisset, som bliver den fremtidige praksis i Århus, er at dokumentere tilsynet ved at registrere strækningen på gps en. Træerne på strækningen tildeles som udgangspunkt et tilsyn efter fem eller tre år afhængigt af træalder og trafiktæthed. Alle træer tilses, men kun de træer der har særlige skader og kræver hyppigere tilsyn eller f.eks. beskæring eller fældning registreres individuelt. Modellen tilgodeser både at tilsynet er dokumenteret, og at træerne kan tilses hurtigt og effektivt. Tidsforbrug Arbejdet er endnu i etableringsfasen, så det er umuligt at vurdere det endelige tidsforbrug. Hidtil har indsatsen været stor for at førstegangsregistrere træerne og afprøve forskellige registreringsmetoder. Der er indtil nu brugt omkring fem personmåneder på registrering. Berit Land Nielsen har lavet et estimat af tidsforbruget ved registrering efter metoden beskrevet herover, hvor kun risikotræer bliver positioneret. Resultatet er at arbejdet skrider frem med cirka en halv kilometer i timen langs skovveje og cirka 3 kilometer i timen langs en række vejtræer. Tallene dækker kun én vejside. På afgrænsede arealer som en park eller lille skov kan det være unødvendigt at bruge gps en. Registrering på et kort eller luftfoto kan give et tilstrækkeligt overblik. Hvis area- DEN EFFEKTIVE UDVÆLGELSE AF DE FARLIGE TRÆER Ved at sortere bevoksninger og vejtræer efter alder og afstand til vej reduceres antallet stærkt. Vejtræer i Århus by Vejtræer over 40 år Vejtræer over 40 år og under 20 meter fra vej 1.017 (8,7%) 716 (6,1%) 11.644 Bevoksninger i Århus Kommunes skove Bevoksninger over 100 år Bevoksninger over 100 år og under 30 meter fra vej 2.840 399 (14,0%) 135 (4,8%) 6 GRØNT MILJØ 4/2010
GRØNT MILJØ 4/2010 7
let skal tilses årligt, som det er tilfældet med Riis Skov, er der kun behov for at registrere træer der skal fældes. Alle træer som ikke skal fældes, men som har en skade der kan udvikle sig til et problem, bliver rutinemæssigt tilset allerede det efterfølgende år uden at det kræver en særlig registrering. Den svære vurdering Det kan være svært at vurdere træernes stabilitet. Træernes vækstform, kronesymptomer, sår, frugtlegemer osv. skal med i en helhedsbetragtning og sammenholdes med risiko for ulykker på voksestedet. Det er hensigtsmæssigt at en enkelt person foretager den planlagte registrering. Personen opnår en stor øvelse, kender svampene og andre symptomer og opnår overblik på den enkelte lokalitet. I projektperioden i Århus Kommune er strukturen sådan at én registrerer træerne og anbefaler en handling (dvs. tilsyn, beskæring, fældning mv.). Træets placering og handlingen bliver efterfølgende leveret videre til den områdeansvarlige som kan tage de driftmæssige hensyn. Det er typisk at fælde både de farlige træer og dem med tydelig skade og Jo mere befærdet vejen er, jo større er besværet med at spærre af. Publikums manglende respekt for afspærring gør arbejdet endnu farligere. Foto. Simon Skov. svækkelse og i løbet af få år vil udvikle sig til risikotræer. I mellem de planlagte registreringer er det alles pligt at færdes med åbne øjne og rapportere tegn på risiko. Det er vigtigt at en it-kyndig person holder styr på de registrerede data, samkører træ- og trafikinformationer og laver tilsynsog fældelister. På trods af at det er en målsætning at lave et system der er nemt at opretholde, så er det en forholdsvis stor opgave at lave databehandlingen og organisere informationsstrømmen. Risikotræerne Kriterierne for at et træ kaldes et risikotræ er dels at der kan ske skader på personer eller bygninger hvis det vælter, dels at der er forudsigelig risiko for at træet vælter. Risikoen for at træer vælter, hænger sammen med træets bygning, voksested eller svampeangreb. Generelt er meget lange vandrette grene svage, og især egetræer har tendens til at lange grene knækker af. Tveger er også svage, og samlingen flækker forholdsvist nemt. Et dårligt voksested kan f.eks. være et sted hvor der kun er plads til ensidig og meget begrænset rodudvikling (f.eks. langs en vej). Manglen på rodfæste medfører øget risiko for at træet vælter. Store sår og angreb af vednedbrydende svampe er en væsentlig årsag til at træer vælter. Træer med begyndende skader bør tilses hyppigere end vitale træer. Det kan f.eks. være træer med frugtlegemer fra vednedbrydende svampe på ét sted. Normalt vil træerne først vælte når svampen ses på flere sider. I Århus Kommune er det praksis at den øgede opmærksomhed de sidste leveår er en uønsket merudgift. Så snart et træ viser tegn på at restlevetiden er begrænset, sættes træet til fældning. Denne praksis holder tilsynsudgifterne nede, giver mulighed for rationel planlægning af fældningerne og optimal træsikkerhed. Ved denne vej i Favrskov flækkede dette træ i en storm. Det medførte dog ingen ulykke. Ved tilsyn skal træerne efterses både for skader, svampe og svag bygning som f.eks. spidse grenvinkler eller spidstveger. En tvege har ikke optimal stabilitet. Foto: Simon Skov. SKRIBENTER Simon Skov er seniorkonsulent ved Skov & Landskab, Københavns Universitet. Hans Henrik Rasmussen og Iben Christensen er jordbrugstelnologer ved Grønne Områder, Århus Kommune. Berit Land Nielsen er forstfuldmægtig i Skov- & Naturstyrelsen. Iben M. Thomsen er seniorrådgiver ved Skov & Landskab. 8 GRØNT MILJØ 4/2010
GRØNT MILJØ 4/2010 9
Planlægning er politik Fem generelle anbefalinger runder Plan09 af. Plankulturen synes at være sat på skinner Uanset hvordan kommunen håndterer planlægningsarbejdet, står én ting lysende klart: Planlægning er politik. Det understreges i de tre publikationer - en rapport, et hæfte og en folder - der afslutter planinitiativet Plan 09. Det der skulle inspirere og udvikle kommuneplanarbejdet efter kommunalreformen. Det er der overordnet set kommet fem generelle anbefalinger ud af. Kort og godt skal man tænke planerne sammen med den økonomiske virkelighed, finde en proces der passer kommunens rytme, få de nye temaer med der er med til at afgøre kommunens fremtid, sørge for at gøre kommuneplanen troværdig samt skabe ejerskab til planen. De fem anbefalinger kan bidrage til at gøre planstrategi og kommuneplaner til det de bør være: politiske og strategiske redskaber til at sikre en positiv udvikling i kommunerne. Det handler bl.a. om at opnå en klarere målstyring, mere politik og færre ord, hedder det fra Plan09 s tværgående formidlingsgruppe. Anbefalingerne er udledt af de mange eksempelprojekter og metodeudviklinger der i tre år har været en del af Plan09 og af de kommuneplaner der er dukket frem. De har også vist at den øverste ledelse, både politikere og direktion, skal engagere sig. Kun med ledelsen for bordenden lykkes det at komme godt i havn med en planstrategi og kommuneplan der kan bruges til noget. At planerne er brugbare betyder at de tager udgangspunkt i kommunens overordnede visioner og får dem omdannet til konkrete mål og handlinger. Ellers kan visionerne slet ikke realiseres, og man får heller ikke den nødvendige sammenhæng og gennemsigtighed i planlægningen. Når man skal opstille visioner er det en god idé at tage udgangspunkt i temaer, f.eks. klimaspørgsmål eller erhvervsudvikling. De er logiske for både politikere, borgere og embedsmænd, men kræver at man arbejder på tværs af udvalg og forvaltninger. Og det koster på grund af de kulturforskelle der er mellem f.eks. tekniske afdelinger og socialforvaltninger. Til gengæld får man ikke blot en bedre kommuneplan, men også generelt bedre sagsbehandling. Kommuneplanprocessen har været mere demokratisk end før. Inddragelsen af borgere og professionelle interessenter er udvidet og systematiseret. Og timingen er ændret: borgernes viden og holdninger indgår mere og mere i den indledende planlægning og er ikke kun begrænset til kommentarer og protester i den afsluttende høring. Kommunerne har også arbejdet mere med at formidle kommuneplanen. Nogle er gået over til udelukkende at udgive en elektronisk plan. Den er dermed blevet let tilgængelig for alle kommunens borgere, de professionelle interessenter og pressen. sh 5 ANBEFALINGER TIL GOD PLANKULTUR 1. Tænk planstrategi og kommuneplan sammen med den økonomiske virkelighed Planstrategien og kommuneplanen skal fortælle hvordan den forventede økonomiske udvikling i kommunen vil komme til udtryk i den fysiske planlægning. Samtidig skal den forholde sig til hvilken udvikling den fysiske planlægning kan være med til at skabe. Kun med en tæt kobling til den økonomiske virkelighed har planarbejdet den nødvendige styringskraft, både inden for kommunegrænsen og i de større sammenhænge som kommunen er en del af. 2. Find en proces der passer til kommunens rytme Kommuneplanlægningen indgår i den kommunale 4-årige cyklus. Tit vedtages kommuneplanen lige før kommunalvalget og før et nyt byråd træder sammen. Sådan behøver det ikke at være. Planarbejdet skal laves når det er politisk relevant. Flere kommuner har løbende planprocesser for enkeltområder der senere integreres i kommuneplanen. Andre vedtager planstrategi og kommuneplan så tidligt at de kan anvendes i praksis i et par år før næste valg. 3. Husk nye temaer der afgør kommunens fremtid Planarbejdet er ikke kun et bogholderi over kommunens arealanvendelse. Planarbejdet har politisk kraft og betydning fordi det afstikker retningen på områder der afgør kommunens udvikling. Det gode planarbejde starter derfor med et spørgsmål: Hvad er det for forhold som vil præge kommunen fremover, og på hvilke områder ønsker vi at påvirke udviklingen positivt med den fysiske planlægning? 4. Sørg for at kommuneplanen bliver troværdig I kommuneplanen sikrer investorer, jordejere, tilflyttere og virksomheder sig at kommunens udvikling er gennemtænkt og hensigtsmæssig. Men det sker kun hvis der reelt arbejdes efter planen. Den skal derfor være tydelig, retningsgivende og handlingsorienteret. Den skal fortælle hvad kommunen vil og ikke vil, både på kort og lang sigt. Planens form og indhold skal gøre den til et reelt styringsværktøj. 5. Skab ejerskab og opbakning Det er et stort arbejde at skabe en aktuel kommuneplan der går på tværs af faglige udvalg og forvaltninger og dækker hele kommunen, især hvis kommunen beslutter at lave en ny plan. Men selv om der blot er tale om en mindre revision, lykkes det kun at lave en god plan hvis kommunalbestyrelsen bakker op om både proces og selve udformningen. KILDER Planlægning er politik. 5 anbefalinger. Folder og hæfte. Plan 09 og Dansk Byplanlaboratorium 2010. Plankultur i en brydningstid. Plan09, Dansk Byplanlaboratorium 2010. En opsummering af Plan09 s mange projekter kan ses i Grønt Miljø 2/2010. 10 GRØNT MILJØ 4/2010
GRØNT MILJØ 4/2010 11
Udbud kan effektivisere kirkegårdens drift Værktøjet er næsten ukendt, men har formentligt et potentiale på de større kirkegårde Ikirkegårdsforvaltningen kan man som andre steder bruge udlicitering til at effektivisere driften. Man gør det bare ikke ret meget. Man skal også være godt forberedt hvis det ikke skal gå ud over service- og kvalitetsniveauet, og det er kirkegårdsforvaltningerne generelt ikke endnu. Det vurderer Jan Langmach Nielsen i sin afgangsopgave Udlicitering af gartnerarbejde på kirkegårde på parkdiplomuddannelsen. Han arbejder som skov- og landskabsingeniør i Odense Kommune der fra 2009 udliciterede driften af byens fem kommunale kirkegårde. Og faktisk fik en mere effektiv drift ud af det. Det kan de andre også. I hvert fald de ti andre kommunale kirkegårdsforvaltninger i Danmark. Måske også større bykirkegårde der drives af menighedsråd og de stadig flere kirkegårde der har fælles drift. Udlicitering er dog ikke et af de redskaber der bliver brugt meget inden for kirkegårdsdriften. Ingen af landets cirka 2200 menighedsråd har gennemført en traditionel udlicitering. Og ved landets 11 kommunale kirkegårdsforvaltninger er det kun Frederiksberg Begravelsesvæsen og Odense Kommune der har. Det står i grel kontrast til de offentlige og statslige parkvirksomheder der i de seneste 20 år har indført mere forretningsorienteret drift med konkurrenceudsættelse i udbud som en nøglefaktor. Denne udvikling skal kirkegårdenes forvaltninger først nu i gang med. Årsagen er den specielle struktur i den menighedsrådsdrevne folkekirke og den stærkt traditionsbundne, stabile tilstand i kirkesektoren gennem mange årtier, forklarer Jan Langmach Nielsen efter at have analyseret kirkegårdssektorens organisering og kultur. Skal effektiviseres Sådan fortsætter det ikke. Kirkegårdene er kommet i politisk fokus som et sted at spare. Det skyldes både stigende driftudgifter, færre medlemmer og højere kirkeskat. Det politiske krav er at kirkegårdsdrift skal udføres bedst og billigst, og at driften kan og skal effektiviseres. Kirkeministeriets betænkninger fra 2006 og 2007 peger på at folkekirken skal bruge færre penge på administration, bygninger og kirkegårde og i stedet yde mere kirke. Kirkerne skal effektivisere administrationen, udnytte de teknologiske fremskridt og få udført anlæg og vedligeholdelse bedst og billigst. Man skal modernisere den bureaukratiske organisation og sognene skal samarbejde mere. Fra ministeriets side er der ingen aktuelle politiske signaler om at udlicitere. Hovedanbefalingen er tilsyneladende at samarbejde mere mellem kirkegårdene og bruge professionelle driftsstyringssystemer. Dog er muligheden for at udlicitere til en anden kirkegård eller en privat anlægsgartner også nævnt, bl.a. af kirkeministeriets departementchef Jacob Heinsen på en kirkegårdskonference i 2007. Skal være forberedt Jan Langmach Nielsen vurderer at det er uholdbart at kirkegårdsforvaltningerne ikke kan påvise at gartnerarbejdet på kirkegårdene udføres til markedspris. Han anbefaler derfor at udvikle kirkegårdsforvaltningerne ligesom parkforvaltningerne. Men for at udlicitere skal man være forberedt. Ellers risikerer man at udhule det faglige service- og kvalitetsniveau. Forberedelsens fire vigtigste forhold er: Langsigtede helhedsplaner for arealanvendelsen. Dækkende krav i udbudsmaterialet. Metoder til at håndtere kvalitetssikring, tilsyn og kontrol. Løbende dialog og tæt samarbejde mellem forvaltning og entreprenør. Er der overskud til det, kan man tage fat i de klassiske organisatoriske forberedelser. Først fastlægge forvaltningens mission, vision og udliciteringsstrategi. Derefter analysere forvaltningens styrker, svagheder, muligheder og trusler. Sidst udføre en interessentanalyse i forhold til den følgende udlicitering. Brug af partnering, herunder det grønne helpark -koncept, kan imødegå den traditionelle udliciterings ulemper og problemer, vurderer Langmach Nielsen. Han mener også at værktøjerne kan bidrage til at sikre kirkegårdenes bløde værdier inden for æstetik, etik, kultur, traditioner m.m. Partnering er et dialog- og tillidsbaseret samarbejde mellem driftsherre og entreprenør hvor man planlægger mål og midler sammen. Mange andre muligheder Kirkegårdsforvaltningen har - ud over at udlicitere - mange muligheder for at effektivisere, og de kan samtidig være en god forberedelse til en udlicitering. Man kan indføre et professionelt driftsstyringssystem der dokumenterer sammenhængen mellem ressourceforbrug og arbejdsopgaver. En grundig guide er de to nyligt udgivne vejledninger Kvalitetsbeskrivelser for kirkegårde og Praktisk håndbog i kirkegårdsdrift (se Grønt Miljø 3/2010 side 10). Man kan også revidere organisationen, samarbejde med andre kirkegårde, modernisere ledelsen, indføre intern kontraktstyring osv. På et mere overordnet politisk og administrativ plan kan man fastsætte regler om udbudspligt og udfordringsret, indføre obligatoriske effektiviseringsstrategier og udbudspolitikker, skille folkekirkens og kirkegårdenes økonomi, indføre udgiftsbaserede fremfor omkostningsbaserede regnskaber, lade kirken fokusere på det hellige og overlade bl.a. kirkegårdsdriften til støtteorganisationer. Og så kan man udlicitere. Endda med succes, hvis man er rede. Ud over Odense og Frederiksberg, er Århus klar, og Rudersdal skal nok snart i gang. Og ifølge Jan Langmach Nielsen vil flere andre kommunale kirkegårdsforvaltninger sandsynligvis følge efter. sh ERFARINGER FRA ODENSE KOMMUNE Fra nytår er gartnerarbejdet på alle fem kommunalt forvaltede kirkegårde udliciteret. Assistenskirkegården blev vundet Skælskør Anlægsgartnere A/S og de fire kommunale omegnskirkegårde af Nygaard A/S. Overvej nøje hvilke opgaver man vil udlicitere. I Odense har man kun udliciteret gartnerarbejdet og det praktiske i forbindelse med begravelserne, ikke krematoriedrift, kapeldrift og begravelsesvæsen samt betjening og servicering af brugerne. At udarbejde et godt udbudsmateriale og gennemføre en udbudsproces er tidskrævende. Tidsplanen skal være realistisk og udbudsarbejdet organiseres godt. Kvalitetsbeskrivelser for plejen af parker skal ikke ændres meget for at kunne bruges direkte til kirkegårdenes parkarealer. Kvalitets- og arbejdsbeskrivelser for grave og tillægsydelser skal være omhyggelige da de er ukendte i anlægsgartnerbranchen. Kort og mængder er uundværligt til prissætning. Det tilvejebringes bedst ved at digitalisere kirkegårdskortene. Efter licitationen skal der påregnes god tid til opstartsmøder, entreprenørens mobilisering og en indkøringsfase. Der er opnået en årlig besparelse og effektivisering af driften. Sikring af service- og kvalitetsniveau i driften sætter store krav til at definere, beskrive, og kontrollere ydelserne samt agere som en professionel ordregiver og tilsynsførende. Samarbejdsforholdet mellem forvaltning og entreprenør er afgørende for mulighederne for at optimere og udvikle driften. 12 GRØNT MILJØ 4/2010
Ok grøn anlægs folk er i gang på Frederiksberg ældre kirkegård. Efter indkøringsåret er begravelsesvæsnet nu godt tilfreds. Fotos.LT. FREDERIKSBERG ÆLDRE KIRKEGÅRD Frederiksberg Begravelsesvæsen har udliciteret driften af Frederiksberg ældre Kirkegård. I årene lige før udliciteringen blev driften varetaget af Frederiksberg Kommunes entreprenørgård. Formelt som kontraktstyring, uformelt som en selvforvaltende enhed. Det fungerede, forklarer souschef i Frederiksberg Begravelsesvæsen Amalie Høgh-Guldberg Fenger. Driften blev udført og budgettet holdt. Det blev så politisk bestemt at kirkegårdsdriften skulle udbydes. På grund af entreprisens størrelse skulle driften udbydes som EU-udbud. Kommunens juridiske rådgiver fastslog tilmed at kommunen juridisk faktisk havde pligt til at udbyde arbejdet fordi Begravelsesvæsnet på det tidspunkt var selvejende institution. Fra 1. januar i år er Begravelsesvæsnet dog af økonomiske grunde overtaget af kommunen. Begravelsesværnet hyrede en konsulent til at lave udbudsmaterialet og et advokatfirma til at tage sig af juraen. Første fase var at tilvejebringe grundlag for udbudets kravspecifikationer: opmåling og registering, mængdeopgørelse, arbejds-, ydelses- og kvalitetsbeskrivelser. Ifølge Fenger et omfattende arbejde hvor det var svært at finde den rette detaljeringsgrad. Det endte med en meget kort tilbudsfrist. Da der kun kom tre tilbud, blev udbuddet først annulleret. Da man prøvede igen, kom den ni hvor det ene var fra Frederiksberg kommunes entreprenørgård. Vinder blev dog OK grøn anlæg der kun havde den tredje laveste pris, men vandt på bedre kvalifikationer. Firmaet overtog driften 1. marts 2008 i en entreprise der løber frem til og med 2012. Selv om udbudet var omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven, blev ingen medarbejdere overdraget. Nogle var som tjenestemænd ikke omfattet af lo- ven. Andre fik andet arbejde i kommunen, nogle på de to andre kommunale kirkegårde der endnu ikke er udliciteret. OK grøn anlæg havde ikke erfaringer med at passe en kirkegård. Det første år måtte betragtes som et indlæringsår, forklarer Fenger. Der var en del klager fra pårørende og brugere, og processen krævede ekstra ressourcer hos begge parter. Fenger vurderer at kommunen hidtil ikke har sparet noget, især fordi medarbejderne arbejder på de andre kirkegårde som er overnormeret. Efter indkøringsåret er begravelsesvæsnet nu godt tilfreds med den nye entreprenør. KILDER Jan Langmach Nielsen (2009): Udlicitering af gartnerarbejde på kirkegårde. Brug af udlicitering som et bidrag til optimering og udvikling af driften på større kirkegårde. Afgangsprojekt på Københavns Universitet, Skov & Landskab, Teknisk Diplomuddannelse i parkvirksomhed TDP. Kirkeministeriet (2007): Betænkning 1491: Folkekirkens lokale økonomi - Betænkning fra Udvalget om den lokale økonomi i folkekirken. Kirkeministeriet (2007): Dokumentnummer: 325125: Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende kirkegårdenes økonomi. Kirkeministeriet (2006) Betænkning 1477: Opgaver i sogn, provsti og stift. Kirkeministeriet (2007): Den lokale økonomis udgifter - klyngeanalyser af udgiftsprofiler 2005. Langager, F. L. (2008): Kirkeministeriets projekter vedr. kirkegårdens økonomi, opgaver og samarbejdsmuligheder. Kirkegårdskonference 2008. GRØNT MILJØ 4/2010 13
www.elkaer-maskiner.dk Tlf. 65 331 331 Rotorfræsere Hegnsklippere Jordbor KØB HOS GRØNT MILJØ GAMLE NUMRE Vi har næsten alle gamle numre helt tilbage til 1980 erne. De kan bestilles for 40 kr. pr. nummer plus forsendelse. Kan man nøjes med pdffiler, kan de enkelte numre tilbage til 1/2007 hentes frit på www.grontmiljo.dk. Herfra kan man også prente de enkelte artikler. INDBUNDNE ÅRGANGE Man kan bestille en hel indbunden årgang med friske blade. Den koster 600 kr. pr. årgang. BILLEDER De billeder der er brugt i Grønt Miljø, kan man købe og få leveret som filer. Det gælder dog kun de billeder som er taget af Grønt Miljø, og som fra dette nummer er markeret med Foto: SH eller Foto: LT. Prisen er 200 kr. pr. billede. GAMLE DIAS Hvis man har gamle, men gode dias man ikke får brugt fordi alle billeder skal være digitale, kan vi scanne dem ind for dig. Prisen er 100 kr. pr. stk. faldende til 50 kr. pr. styk hvis der er over 10. Send dem til Grønt Miljø, Maglekrogen 11, 2860 Søborg. Bestilling: Skriv til sh@dag Papir- og plastaffald dominerer visuelt, men i stykantal dominerer cigaretskod og tyggegummi. Tyggegummi og cigaretskod Målt i antal er det de små affaldstyper der dominerer. Kun få smider større affald fra sig, men det der kommer, dominerer visuelt Cigaretskod og tyggegummi dominerer i antal når man ser på det affald som havner uden for affaldskurvene i udemiljøet. Større affald som dåser, flasker, aviser og engangsgrills er nok meget synligt, men der er ikke så mange der smider den slags fra sig. Det er især de unge og de lavt uddannede der sviner. De gør det mere i byen end i naturen. Og meget af det bliver sendt direkte ud af bilvinduet. Det viser undersøgelser der er udført som led i kampagnen Hold Danmark Rent. Navnet betegner også den netværksorganisation der står bag kampagnen. Den omfatter bl.a. Dansk Landbrug, Dansk Retursystem, Bryggeriforeningen, FDB, YX Energi, Toms, McDonalds Danmark, Friluftsrådet og Miljøministeriet. Unges tyggegummi Næsten 57% af de unge fra 15-27 år kan finde på at smide affaldet fra sig i stedet for at finde en skraldespand. Tallet falder til knapt 38% hos de 28-55-årige, mens det kun er hver femte af danskerne fra 56 år og opefter der gør det. Det som de unge smider mest af er tyggegummi. Det kan hele 63% finde på. Når det gælder is-og slikpapir, fastfoodemballage, flasker og dåser aer det også især de unge der står bag. Der er dog ét punkt hvor de unge ikke er værst, nemlig cigaretskod. Her fører de 41-55-årige med 47% mod 37% blandt de unge. Cirka hver tiende af de unge svarer at det er i orden at efterlade både ispinde og hundelorte. Godt 7% synes at det er helt i orden at tyggegummiet ikke rammer en skraldespand. Vi kan ikke direkte se ud af analysen om forskellen mellem de unge og ældre skyldes at man blot bliver klogere med alderen, om de ældre ikke vil indrømme at de smider affaldet, eller om der simpelt hen er en større ligegyldighed i de unges adfærd. Måske er de vant til at nogle kommer og rydder op efter dem, siger Anne Holm Hansen, direktør i Hold Danmark Rent der mener at oplysning kan gøre en forskel: F.eks. tror jeg ikke de unge ville synes at det var i orden at smide en ispind hvis de vidste at det tager naturen op til 10 år at nedbryde den. De kommende kampagner har bl.a. festivalgængere på Roskilde Festival, gæster på de danske strande og skoddende togpassager på landets togstationer. Og bilister der smider affald ud af vinduet. Ud af bilvinduet At det står skidt til med skraldemoralen blandt landets bili- Foto: Hold Danmark Rent ster, bekræfter en anden undersøgelse fra Hold Danmark Rent. 59% indrømmer at de har smidt affald ud af bilen. Værst er de bilister der kører over 30.000 km om året. Knapt hver tiende i denne gruppe siger at de altid eller ofte smider affald ud af bilen. Cigaretskod er det der mest konsekvent ryger ud af bilvinduet, men alt kan ryge samme vej: tyggegummi, frugt, ispinde, småt papir, dåser, flasker, fastfoodemballage og plastikposer. Igen er de unge værst. Mænd og kvinde sviner lige KORTLÆGNING AF HENKASTET AFFALD Hver kommune har valgt mindst seks målepunkter inden for disse kategorier: Bycentrum Byområde Landsbyer Indfaldsveje Åbent land Rekreative områder/strand. Hvert enkelt stykke affald er samlet op og registreret inden for disse kategorier: Metaldåser og øvrigt metal Fast foodemballage Papir, pap, cigaretpakker Glas og flasker Plast, flasker, poser, andet Organisk affald, madrester Cigaretskod Tyggegummi Boner Diverse. 14 GRØNT MILJØ 4/2010
meget, men der er tendens til at kvinderne skjuler det mere, f.eks. ved at smide affaldet på mere diskrete steder. De hyppigste forklaringer til adfærden er at det generer ikke nogen og at det er det nemmeste. Mange efterlyser dog bedre muligheder for at komme af med affaldet. Det kan ifølge Hold Danmark Rent betyde at noget af problemet kan løses med skraldespandsløsninger ved vejene. Kommunal kortlægning Måler man i antal stykker affald fører cigaretskoddene. De står for 32% af det samlede antal stykker affald. Det viser de første resultater af en kortlægning som Hold Danmark Rent udfører sammen med 17 kommuner og Vejdirektoratet. Skoddene dominerer især inde i byerne. På gågaden i Esbjerg er der fundet 2 skodder pr. m 2, 69% af alle stykker affald. På andenpladsen kommer tyggegummi, men det sidder også fast og akkumuleres derfor over længere tid end andet affald. Med 14% kommer papir, pap og cigaretpakker ind på tredjepladsen, men de enkelte stykker er større og syner derfor af mere. Tallene kan tyde på at mange ikke opfatter skod og tyggegummi som rigtigt affald. Vi vil rigtig gerne lære dem at det tager naturen op mod fem år at nedbryde et skod eller et stykke tyggegummi. Inden da kan tyggegummiet f.eks. ende i et fuglenæb og klistre det sammen med døden til følge. Ligger det derimod i byen, ser det for det første rigtig grimt ud, og for det andet er det dine og mine skattekroner der går til at fjerne det, siger Anne Holm Hansen. Kortlægningen introducerer også en ensartet metode til at måle mængden af henkastet affald, men metoden er endnu ikke udviklet til benchmarking hvor kommunerne kan sammenligne sig indbyrdes. Planen er at der skal foretages målinger mindst hvert halve år så både den enkelte kommune og Hold Danmark Rent kan se resultaterne af de forskellige tiltag som bliver foretaget for at mindske affaldsproblemet. Et stigende problem Når kommunerne er med, er det fordi de bruger flere og flere penge på at fjerne affald. Flere hundrede millioner kroner hvert år på landsplan. 80% af landets kommuner oplever henkastet affald som et alvorligt problem, og 88% vurderer at de bruger flere penge på det i dag end for fem år siden. Peter Raben Nebeling, vej og parkchef i Esbjerg Kommune: Vi må jo konstatere at der er et stort og stigende problem med henkastet affald. Vi håber med den her kortlægningsmetode at få sat øget fokus på problemet og dermed få mindre affald på kommunens arealer. Skal vi ikke bruge pengene på at rydde op efter folk, kan vi i stedet bruge dem på andre områder som borgerne efterspørger. sh KILDER Hold Danmark Rent/PlanMiljø ApS (2009): Nulpunktsmåling. Henkastet affald i Danmark. Hold Danmark Rent (2009): Skodland. Pressemeddelelse. Hold Danmark Rent (2009): Unge smider mest affald. Pressemeddelelse. Hold Danmark Rent (2010): 6 ud af 10 bilister smider skrald ud ad vinduet. Pressemeddelelse. Hold Danmark Rent (2010): Danske bilister og henlastet affald. Alle på www.holddanmarkrent.dk. Start et langt venskab FRÆSER FG 110 K1 DET Let startende, robust og støjsvag fræser til urtehaven eller rosenbedet. Arbejdsbredde 23 cm. Let at pakke sammen og transportere i bilens bagagerum. Kampagnepris ekskl. moms, begrænset periode kr. 2.952,- Spar 800,- BUSKRYDDER PLÆNEKLIPPER HRX 537 VYEA Avanceret rustfri luksusklipper med variabel fremdrift og græsbehandling, hvor man kan kombinere bioklip og opsamling eller udkast. Kraftig GCV 190 motor. Pris ekskl. moms kr. 6.456,- UMS 425E LNET Ny Honda 4-takt trimmer med perfekt støj- og vibrationsdæmpning. Arbejder ubesværet i alle stillinger og er 360 vendbar. Halvauto-matisk trimmerhoved med Tap n Go. Kampagnepris ekskl. moms begrænset periode kr. 1.992, Spar 228,- Fælles for alle Honda maskiner er flot design med høj finish. De starter altid og er meget driftsikre. Ud med affaldet. 6 ud af 10 har gjort det, og en del gør det altid. Foto: Hold Danmark Rent Oplev selv Hondas mange kvalitetsprodukter, der gør dit arbejde til en ren fornøjelse. Tima Products A/S Tel. 36 34 25 50 hondapower.dk 15027 bureaulist.dk GRØNT MILJØ 4/2010 15
Arkitektens sansninger Ph.d.-afhandling argumenterer for en mere kunstnerisk metode i landskabsarkitekturen Landskabets transformation, begivenheder i landskabssyn, landskabskonception og landskabsrum. Det er titlen på arkitekt Rikke Munck Petersens ph.d.-afhandling som blev godkendt 15. april på Kunstakademiets Arkitektskole. Afhandlingen er i egne ord en kritisk undersøgelse af forholdet mellem landskabsplanlægningen og dens forbilleder. Navnlig fokuserer hun på rumlige virkninger og den kropslige og sanselige oplevelse man kan få i landskabets rum, virkelige som tænkte. Hun konkluderer at det er bedst med et dynamisk syn på landskabet. Det muliggør nemlig en planlægning der integrerer både design og funktion i en dynamisk proces. Det er i modsætning til de metoder der bruges i dagens landskabs- og byplanlægning. Den er præget af en rationel tilgang der overser totaliteten i landskabet, forklarer Munck Petersen. Man arbejder f.eks. med zoneinddelinger der nok er funktionelle, men ikke anerkender, muliggør eller understøtter flertydighed og overlap. Man ser en modsætning mellem subjekt og objekt, mellem by og landskab, mellem kultur og natur. Den slags dikotomier er ikke længere brugbare, mener hun. Grundlaget for det dynamiske syn er en konceptionsoperation. Det indebærer at arkitektens egen personlige sansning og oplevelse bliver en del af arbejdsprocessen. Ifølge Rikke Munck Petersen åbnes derved for en gentænkning af landskabsplanlægning som et sæt uendelige, dynamiske og relationelle processer. Til at formidle sansningen peges på traditionelle redskaber som tekst, data, diagrammer og modeller, men det anbefales at udvide det sproglige Foto: SH register, bl.a. med begreber lånt fra filosofi og billedkunst. Princippet kan bruges på alle niveauer: ministerielt, regionalt, kommunalt og på rådgiverniveau. Det gør det også at flytte diskussionen om arkitektonisk kvalitet fra at være et spørgsmål om smag til at være et spørgsmål om rumlig og kropslig virkning. Resultatet er i sidste ende at livet frit vil kunne stimuleres og udfolde sig, hedder det. Afhandlingen støtter den holdning der i flere år har præget arkitektskole: Planlægningens udgangspunkt bør være kunstnerisk begrundede projekter frem for generelle regler som land- og byzoneloven. Ikke mindst professor Steen Høyer - en af Munck Petersen vejledere - er eksponent for denne holdning som deles af Akademirådets landskabsudvalg. Det indebærer også - som Rikke Munck Petersen er inde på - at arkitektens rolle i fysisk planlægning udvides. sh Rikke Munck Petersen (2010): Landskabets transformation. Begivenheder i landskabssyn, landskabskonception og landskabsrum. Ph.d-afhandling. Kunstakademiets Arkitektskole. Individualisme og blogs Global rapport viser de aktuelle havetrends Det er slut med identiske villahaver så langt øjet rækker. Individualisme vinder frem. Også når det gælder haver. Man vil udtrykke hvem man er gennem sin have. Samtidig går haveentusiaster mere og mere til tasterne og diskuterer deres interesse i blogs. Alene på Facebook er der over 500 grupper om haver. Og så er haven som hobby ikke mere kun et vestligt fænomen. Den breder sig verden over i takt med at middelklassen vokser. Det er nogle af de tendenser der kan ses i dette års globale trendrapport fra have- og parkmaskinproducenterne Husqvarna og Gardena. Ifølge dem bygger rapporten på en analyse af over 1,4 millioner indlæg fra passionerede havebloggere og trendsættere i 13 lande verden over. Debatten på nettet kan maskinproducenterne udnytte. Ved at lytte til disse engagerede haveentusiaster får vi en viden som vi kan bruge til hele tiden at udvikle nye og innovative haveredskaber og -maskiner, fortæller Vagn Petersen, administrerende direktør i Husqvarna Danmark A/S. Især tre tendenser vil ifølge danske havebloggere slå mere igennem i Danmark i 2010: den sociale have, køkkenhaven og den frodige have. Køkkenhaven er ifølge trendrapporten den hotteste trend på verdensplan lige nu - ikke mindst siden Michelle Obama i 2009 omdannede en del af Det Hvide Hus plæne til en køkkenhave. Den sociale have vil fortsat vinde frem. Haven er et socialt samlingssted og en forlængelse af boligarealet. Det ses bl.a. ved et stigende udvalg og forbrug af havemøbler, udekøkkener og terassevarmere. Også drivhuset inddrages som samlingssted og indrettes med hyggekroge og spiseplads. Den frodige have handler Køkkenhaven er den hotteste trend på verdensplan lige nu. mindre om struktur, planlægning og stil og mere om den indsats man lægger i havearbejdet og den tilfredsstillelse det giver. Som andre tendenser nævnes den pesticidfrie økologiske have, den afstressende feel good-have, den stylede kunstneriske have, den vildtvoksende vildmarkshave, pottehaven og drivhushave. Hertil kommer den urbane have der spås eksplosiv fremgang bl.a. i den anarkistiske variant guerilla gardening der omdanner offentlige områder til haver. Danmark indtager andenpladsen over økonomisk forbrug på have og udendørsbolig pr. indbygger blandt de 13 lande der er med i trendrapporten. I gennemsnit bruger vi årligt 1292 kr. Kun svenskerne bruger mere. sh KILDER Global Garden Report. Husqvarna og Gardena 2010. Individualisme og blogs præger haven i 2010. Pressemeddelelse fra Husqvarna og Gardena 30.3.2010. 16 GRØNT MILJØ 4/2010
Desi gn: Espe pen nvo ll, l, Tore Bor gers en na and Mich ael Olof sson so Phot o: James Hud son 201 0 PRESENCE/VROOM BENCHES AND TABLES/ OSLO/STORØYA +46 560 688877 vestre.com GRØNT MILJØ 4/2010 17
Europæisk inspiration til bæredygtige byer Eksempler fra nabolande om byggeri, trafik, belægninger, friarealer og samarbejde kan inspirere til hvordan regler og støtte kan bruges i bæredygtighedens tjeneste Af Tilde Tvedt Krav til nybyggeri om mangfoldighed og bæredygtighed. Etablering af grønne erstatningsarealer når man bygger. Billige lån til økoboliger. Forhaver uden fast belægning. Det er bare nogle af de eksempler i vores nabolande som vi kan inspireres af når byerne skal være mere bæredygtige. Konsulentfirmaet COWI har set på hvad vi kan lære af Sverige, Norge, England, Tyskland og Østrig. Rapporten Europæiske eksempler på regler og støtte viser ti eksempler fra byggeri, trafik, belægninger, friarealer og samarbejde om overordnede miljømål. Nogle af eksemplerne kan kopieres direkte, mens andre vil kræve lovændringer. By- og Landskabsstyrelsen står bag udgivelsen der er en del af tidligere miljøminister Troels Lund Poulsens Det bypolitiske initiativ. Alle eksempler er beskrevet efter samme mønster, desværre ofte noget abstrakt og indforstået. Til gengæld har rapporten en fyldig liste med kilder hvor man kan opsøge flere oplysninger. Ikke kun indtjening I Tyskland har kommunerne der sælger byggegrunde, mulighed for at gå efter bestemte kvaliteter frem for den højst mulige indtjening. De kan for eksempel stille krav om at nyt byggeri bidrager til mangfoldighed og bæredygtighed. Kommunerne kan også prioritere at projekter gennemføres af flere mindre bygherrer frem for traditionelle konsortier. Erfaringen er at det giver større variation i befolkningsgrupper, arkitektur og funktioner. I Danmark skal kommunerne sælge sine byggegrunde til den højst mulige pris. En ændring vil kræve afklaring i forhold til de kommunalretlige regler. Siden 1993 har den østrigske delstat Salzburg gjort det muligt at få meget lavt forrentede lån hvis man bygger eller køber en økologisk bolig. Grundlaget er delstatens lov om boligstøtte. Erfaringerne viser at systemet har givet en markant bedre byggestandard. Forrentningen beregnes efter husets energi- og økopointtal. Jo flere point, jo større del af lånet kan man få med en rentesats på 1%. For et enfamiliehus gives typisk 40-60% af lånet til lav sats. Alle kan gå ind og beregne point i et internetbaseret system. Sagsbehandlingen er også elektronisk, og de let forståelige systemer fremhæves som væsentlige for succesen. Begrønning Sverige har et grundprincip om at man ved byudvikling skal etablere nye grønne områder der kompenserer for bebyggede og befæstede arealer. På den baggrund kan Fra computerspillet Eco-Tycoon. Her skal spilleren prøve at få en af de europæiske nationers økonomi til at hænge sammen uden at drive rovdrift på vandforsyning, fødevarer og naturressourcer, mens CO 2 -aftrykkene samtidig reduceres. Foto: ValuSoft. kommunerne stille krav om en mindste faktor for begrønnet areal. Reglen kan bruges i lokalplaner og ved salg af grunde. F.eks. kan kommunen stille krav om at en ansøgning om byggetilladelse skal indeholde detaljerede plan- og facadetegninger som dokumenterer hvordan man vil etablere nye grønne arealer inklusiv tage og facader. Fordelen er at grønne arealer indtænkes på lige fod med husene når bygherren projekterer. Ideen kan bruges i danske lokalplaner eller i købsaftaler. Dyr parkering I den tyske by Freiburg har man udviklet sin helt egen metode til at reducere antallet af biler i byen. Kommunen har siden 1999 skabt en ny bydel på det tidligere kasserneområde med 5000 indbyggere og 600 arbejdspladser. Her er kun halvt så mange bilejere som i resten af byen. En kommunal servitut på grundene betyder at det er meget billigere for husejerne at betale til en bilfri-forening (3.700 euro) end at købe den plads i et p-anlæg (20.000 euro) de ellers er forpligtet til. Medlemmer af bilfriforeningen skal hvert år skrive under på at de ikke har bil og får samtidig adgang til en delebilordning. For hver husstand reserveres et areal der kan tages i brug til parkering hvis beboerne ombestemmer sig og anskaffer en bil. Ordningen støttes med veludbygget sporvognssystem. Servitutten er forankret i den tyske planlov. De største udfordringer er den løbende administration og folks forsøg på at omgå reglerne ved at registrere deres bil i en anden by. Ideen kan ikke umiddelbart overføres til Danmark hvor der er tradition for at lade private firmaer udvikle boligområder. Det giver ikke de samme muligheder for at 18 GRØNT MILJØ 4/2010
Transforms Urban Energy baserer sig på fem bæredygtige principper: dagslys, naturlig ventilation, reduceret energiforbrug, fleksibilitet og kontekst. Vinderforslag i international arkitektkonkurrence om Europas mest energieffektive bygning. Arkitekt: Transform og BSAA. Sted: Bjørvika, Oslo. er at folk vil fjerne eller ændre nogle af deres belægninger for at slippe billigere. En svaghed er at det er dyrt og besværligt at registrere de forseglede overflader. I Danmark vil en lignende ordning kræve at man ændrer loven om spildevand. pålægge de senere boligejere klausuler om parkering. Renere luft På mere overordnet plan bruger Tyskland miljøzoner til at reducere trafikken - og dermed forureningen - i byernes centrale dele. Det sker som led i den 22. tyske Emissionsbeskyttelsesforordning. Bilejere der vil køre i en miljøzone, skal købe en mærkat der viser om de er i rød, gul eller grøn klasse. Miljøzonen bidrager til renere luft inden for zonen fordi meget forurenende køretøjer bliver udenfor. Samtidig bliver luftkvaliteten uden for zonen også bedre fordi der er en tendens til at folk anskaffer partikelfiltre eller køber en ny bil der forurener mindre. Staten understøtter projektet ved at give tilskud til partikelfiltre og skrotning af ældre biler. Hannover har en af de største miljøzoner, men kan endnu ikke måle resultaterne da en overgangsordning først udløber i år. Eventuelle klager fra bilejerne vil kommunen imødegå med grundloven der taler om retten til sundhed, men ikke om retten til mobilitet. Danmark har også en lov om miljøzoner der i øjeblikket afprøves i landets største byer. Færre belagte forhaver I England satser myndighederne på at gøre det dyrt og besværligt for grundejere at anlægge eller renovere mere end fem kvadratmeter tætte belægninger. Alle skal indlevere ansøgning og tegninger, og det koster 150 pund at søge. Kravene gælder fritliggende huse med tætte belægninger der ikke afvandes på egen grund. Reglen har været en del af den statslige planlov siden 2008, året efter alvorlige oversvømmelser. Folk vil gerne kunne parkere på deres egen grund, og derfor har mange store arealer med tætte belægninger der afvandes til offentlige kloakker. Lige nu er man ved at tilpasse den nye regel til de lokale forhold. F.eks. er ikke alle jordbundstyper lige egnede til nedsivning. Desuden er man nødt til at tage i betragtning at vand fra parkeringspladser og veje kan være forurenet. Rapporten vurderer at en lignende regel vil kunne indarbejdes i dansk lovgivning, f.eks. i forhold til større parkeringspladser ved butikker og virksomheder. Delt afgift I Tyskland har man valgt at dele spildevandsafgiften i to. For spildevand betaler forbrugerne fortsat efter hvor meget drikkevand de bruger. For regnvand betales efter den mængde forseglede overfalder (tage og belægninger) man afvander til offentlig kloak. Graden af forsegling bestemmer afgiften. Definitionerne kan variere fra kommune til kommune. I Schönaich Kommune bedømmer man for eksempel grus/ral til faktor 0,5 hvilket betyder at man kun betaler 50% af den fulde afgift. Reglen er en del af vedtægterne for vandafgifter. Den bygger på skadevolderprincippet: den der udleder meget, betaler meget. Forventningen Støtte til skov og træer I England arbejder The Forest Commission på at øge mængden af grønt i byerne ved at give støtte til at plante træer og skov. Et af målene er at bidrage til et bedre bymiljø gennem træernes evne til at køle luften, optage vand, lagre CO 2 og rense luften. Støtten er 50%. Resten kan medfinansieres med penge eller frivilligt arbejde. Beboergrupper, interesseorganisationer og lokale foreninger kan søge om tilskud. Et panel med lokale folk og medlemmer fra The Forest Commission bedømmer ansøgningerne. De lokale myndigheder kan udpege områder hvor der især er brug for træer. Det indgår i bedømmelsen af de enkelte projekter. I London har kommunen bl.a. valgt at prioritere områder hvor der er risiko for høje temperaturer i gaderummet. Et problem kan være kamp om pladsen i gaderummet. Et andet at 30% af tilskuddet først udbetales efter tre år for at sikre kvaliteten i gennemførelsen. Det kan betyde at de lokale foreninger er nødt til at optage lån eller medfinansiere mere end 50% af udgifterne. Godt vejledningsmateriale kan ifølge rapporten være til inspiration for danske initiativer. Bysamarbejde om miljømål I Norge arbejder staten og de 13 største byer sammen om at reducere udslippet af CO 2 og skabe et bedre bymiljø. Fremtidens Byer er et bindende netværk hvor parterne samarbejder om at udvikle helheds- GRØNT MILJØ 4/2010 19
løsninger inden for fire områder: arealforbrug og transport, energiforbrug i bygninger, forbrugsmønster og affald, tilpasning til klimaændringer. Netværket skal være med til at opfylde Stortingets mål om at nå Kyotomålene plus 10% inden 2020. Projekt er netop startet, så der er endnu ikke konkrete resultater. Forventningen er at netværket vil gøre det lettere at koordinere og udveksle erfaringer på tværs af myndigheder. For kommunerne er incitamentet bl.a. at de har mulighed for at få økonomisk støtte. Omvendt kræver projektet en del af den enkelte kommune, og mange har ansat en særlig medarbejder til opgaven. Staten i spidsen Sveriges regering har udstukket 16 overordnede miljømål og 72 delmål som staten og amterne er forpligtet til at holde øje med og integrere i deres lokale målsætninger. Kommunerne inddrages ud fra tanken om alles ansvar og gennem samarbejde med amterne. Målet er at få miljøpolitikken til at hænge sammen på tværs og støtte en bæredygtig udvikling. De foreløbige erfaringer viser at systemet fungerer godt som en fælles ramme for at håndtere store miljøspørgsmål, også lokalt. De 72 delmål opfattes som konkrete og håndterbare. Løbende målinger af indikatorer viser hvor man aktuelt står i forhold til sine målsætninger. Det fremhæves også som en styrke at regeringen påtager sig et overordnet ansvar og fritager amter og kommuner for selv at sætte mål og delmål. Systemet er ikke rettet direkte mod at skabe bæredygtige byer, men vil formodentlig få indirekte betydning for udviklingen. KILDE COWI A/S (2009): Europæiske eksempler på regler og støtteordninger - den moderne, bæredygtige by. Udarbejdet for By- og Landskabsstyrelsen. Se www.blst.dk > kommuneplan > byer og planlægning. SKRIBENT Tilde Tvedt er landskabsarkitekt og videnskabsjournalist. Konvention om skibes ballastvand Ballastvand fra skibe kan belaste havmiljøet fordi levende organismer i ballastvandet kan sprede sig til nye økosystemer og optræde invasivt. En international konvention om problemet er klar til at træde i kraft, men først et år efter at den er ratificeret af 30 lande der har 35% af verdens tonnage. Da man er nået op på 21 lande og 23%, vurderer By- og Landskabsstyrelsen at konventionen træder i kraft i 2011. Styrelsen arbejder derfor nu sammen med Søfartsstyrelsen og Rederiforeningen om at indføre konventionen i Danmark og få andre lande til det. Den indebærer at alle skibe skal skifte ballastvand undervejs eller behandle det med godkendt udstyr om bord. Fra 2016 har FN s søfartsorganisation besluttet at alle skibe skal behandle ballastvandet. Ny stærk Klippo for de professionelle Svenske Klippo har lanceret rotorklipperen Pro Cobra S der er en professionel og mere motorstærk version af Klippo Cobra S. Den har 48 cm klippebredde, mulcherfunktion og en 65 liter opsamlerpose. Klippehøjden kan varieres i fem trin fra 25 til 55 mm. Med forhjulstræk er den nem at manøvrere. Der er endvidere vibrationsdæmpende håndtag samt sideskærme der hindrer farlige stenudkast. Import: Klippo Danmark A/S, www.klippo.dk. Pesticiddirektivet Får betydning for især golf- og fodboldbaner En smuk klinkebelægning. Men i England satser myndighederne på at gøre det dyrt og besværligt for grundejere at anlægge eller renovere mere end fem kvadratmeter tætte belægninger. Der skal tages større hensyn til miljø og sundhed når man bruger pesticider. Og der skal være ens og klare regler for at godkende og bruge pesticider i hele EU. Det er hensigten med EU-direktiv nr. 2009/128/E som Europaparlamentet vedtog 24. september 2009. Pesticiddirektivet som det også kaldes. Det vil få stor betydning for de grønne områder hvor der stadig bruges en del sprøjtemidler. Det vil især sige fodbold- og golfbaner. Direktivet er i sig selv en ramme der skal udfyldes af hvert lands lovgivning. Hvert land skal opstille nationale mål og handlingsplaner for at mindske brugen af pesticider, også i grønne områder. Handlingsplanerne skal være klar i 2012 hvorefter man jævnligt skal rapportere til EU om hvordan det går. I Danmark er handlingsplanen ikke klar endnu, men regeringsinitiativet Grøn Vækst viser vejen. Hvert land skal også udstede licenser til pesticiderne ud fra en EU-liste over godkendte aktivstoffer. Og så skal hvert land bestemme hvilke pesticider de vil give adgang til. De kan i princippet vælge mellem de midler der er godkendt inden for den pågældende godkendelseszone - som der tre af i EU - men det enkelte land kan også forbyde midlerne. Direktivet har særligt fokus på ikke at forurene overfladevand og grundvand. Det kan medføre større brug af f.eks. sprøjtefri randzoner. Som et led i direktivet indføres integreret bekæmpelse af skadegørere (Integrated Pest Management). Det indebærer at man satser på mange forskellige virkemidler. Et af dem er den uddannelse som arbejsgiveren og sprøjteføreren skal have, bl.a. lovgivning, risici ved pesticider, pesticiders effekt, udstyr, strategier og metoder i arbejdet mv. Det får betydning for fagets uddannelser og nødvendiggør også information på arbejdspladserne. sh 20 GRØNT MILJØ 4/2010