Reeksamen februar 2014 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Introduktion til basalfagene Bachelor i medicin og medicin med industriel specialisering 1. semester Eksamensdato: 10.02.2013 Tid: kl. 09.00 12.00 Bedømmelsesform 7-trins skala Vigtige oplysninger: Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen Husk at aflevere besvarelsen, også hvis du forlader eksamen, før den er slut Ordbøger er til rådighed i lokalet Øvrige hjælpemidler er ikke tilladt Det er tilladt at skrive besvarelsen på dansk eller engelsk, med mindre andet er specificeret (eksempelvis betegnelser på latin) Ingen former for kommunikation er tilladt Side 1 af 11
1. Benet 1.1 ( 8 point) Angiv den danske og latinske betegnelse for områderne markeret med n. Låret/femur/regio femoris o. Knæ/regio genus p. Underbenet/crus q. foden/pes 1.2 (6 point) Beskriv knoglerne, der indgår i benet (områderne markeret med n, o og p, på ovenstående tegning og altså ikke fodens knogler). Du skal angive både den danske og den latinske betegnelse, samt angive knoglenes placering i forhold til hinanden. Lårbensknoglen/Femur er mest proximalt Skinnebensknoglen/Tibia er anterior for Lægknoglen/fibula og de befinder sig mest distalt Knæskallen/Patella Beskrivelserne af, hvordan knogler befinder sig i forhold til hinanden accepteres hvis der er forståeligt dansk eller tydeligt skitseret Side 2 af 11
1.3 (4 point) Hvilken type led er hofteleddet og hvilke bevægelser kan det udføre? Kugleled, (ledskål på hofte benet og ledhoved på lårbensknoglen) 1 point Fleksion/ekstension (1 point) Adduktion/abduktion (1 point) Lateral rotation/medial rotation eller circumduktion (1 point) 1.4 (2 point) Hvilken type led er knæleddet og hvilke bevægelser kan det udføre? Hængsel led (1 point) Fleksion/Ekstension. (1 point) Hvis der nævnes: Glideled mellem knæskallen/patella og lårbensknogle/femur gives også point (dog maks. 2) Side 3 af 11
2. Genetik (10 point) Øjenfarve (brun og blå) bestemmes hovedsagelig af to alleller af et gén på kromosom nr. 15. Allelen B koder for brune øjne og er dominant og allelen b, koder for blå øjne og er recessiv. Den unge pige Mia (27 år) har blå øjne, og kommer en familie fra hvor begge hendes forældre samt både hendes storebror og lillebror har brune øjne. 2.1 (4 point) Optegn stamtræet for Mia Øverste række fra venstre til højre: firkant forbundet med cirkel Nederste række fra venstre mod høje: Streg hvorpå der hænger firkant, cirkel, firkant. Mia er proband hvilket angives med pil 2.2 (6 point) Angiv genotypen for Mia og Mias mor og Mias storebror, begrund dine svar: a. Mia Da Mia har blå øjne, hvilket bestemmes af recessivt gen, må Mias genotype være bb (2 point for rigtigt svar og begrundelse) b. Mias mor Mias mor har brune øjne, så hun MÅ have en allel B, derudover har hun videregivet b til sin datter, derfor må hun have genotypen Bb (2 point for rigtigt svar og begrundelse) c. Mias storebror Mias storebror har brune øjne, så han MÅ have en allel B, men man kan ikke afgøre om han har BB eller Bb. (2 point for rigtigt svar og begrundelse) Side 4 af 11
2.3 (2 point) I den danske befolkning har 64% fænotypen blå øjne. Beregn frekvensen af allelen b, du bedes begrunde dine beregninger. Her anvendes Hardy-Weinberg ligevægten p 2 + 2pq + q 2 = 1, hvor p 2 er frekvensen af homozygoter (BB), 2pq er frekvensen af heterozygoter og q 2 er frekvenser af homozygoter (bb). Vi får oplyst at frekvensen af personer med blå øjne, q 2 er 0.64 Frekvensen af b = q = kvadratrod af 0.64 = 0.80 (eller 80 %) (Her kan gives maks 2 point, 1 point for at nævne Hardy-Weinberg ligevægten, samt 1 point for korrekt beregning) Mia er kæreste med Michael, der også har blå øjne, og de venter nu barn sammen. Mia ønsker sig et barn med brune øjne. 2.3 (2 point) Angiv sandsynligheden for at Mia og Michaels barn får brune øjne (begrund dit svar). Både Mia og Michael har blå øjne og dermed genotypen bb. Vi kan derfor se (punnet square) sandsynlighed for at barn med brune øjne = 0 (Sandsynlighed for blå øjne = 100% accepteres også). (Maks 2 point for opgaven) Side 5 af 11
3. Væskestrøm over kapillærerne Strømningen af væske over kapillær membranen (det transvaskulære flow) kan beskrives ved Starlings ligning. Jf= Kf [(Pc-Pt) -(πc-πt)] Hvor Jf er det transvaskulære flow, Kf er den kapillære filtrationskoefficient, Pc og Pt er henholdsvis det hydrostatiske tryk i kapillæren og i interstitiet, og πc og πt er henholdsvis det kapillære og det interstitielle kolloidosmotiske tryk. 3.1 (3 point) Redegør for hvorledes væskestrømningen over kapillærvæggen ændres fra den arterielle del af kapilæren mod den venøse del under normale forhold. (Du skal ikke beregne værdier, men angive retningen og de relative størrelser af væskestrømningerne) Ved den arterielle ende er det hydrostatiske tryk større end det kolloidosmotiske, hvilket medfører væske fra kapillæren over i vævet Ved den kapillære ende det hydrostatiske tryk faldet så meget at det kolloidosmotiske tryk driver væsken fra vævet tilbage til kapillæren (De studerende kan nævne at Der er et overskud af væske til vævet, dette føres bort i lymfesystemet) Side 6 af 11
3.2 (1 point) Ved en akut inflammation bliver endotellaget mere gennemtrængeligt for proteiner. Hvilken effekt har det på det samlede kolloid osmotiske tryk (πc - πt)? Forskellen på de kolloidosmotiske tryk bliver mindre 3.3 (1 point) Pga inflammationen stiger blodtilførslen til området. Hvilken effekt har det på det samlede hydrostatiske tryk (Pc - Pt)? Når Pc stiger bliver forskellen større 3.3 (2 point) Forklar hvorfor der opstår ødem i forbindelse med inflammation. Både stigning i det hydrostatiske tryk og faldet i det kolloidosmotiske tryk vil medføre en øget væskestrøm fra kapillæren til vævet. Lymfen vil ikke føre al den ekstra væske bort, og der opstår derfor ødem. Side 7 af 11
4. Immunforsvaret Beskriv forskellene på det innate og adaptive immunforsvar i forhold til: 4.1 (2 point) tidsramme for aktivering Det innate immunforsvar genkender mønstre og opererer altid med det samme- ingen hukommelse. Det specifikke immunforsvar kræver tilvending, udvikles over dage op til en uge. Udviser hukommelse immunreaktionen bliver hurtigere og kraftigere ved gentagen udsættelse for agens 4.2 (4 point) Cellelulære komponenter Det innate forsvar, der gives 2 point for blot at nævne to af følgende: neutrofile granulocytter, makrofager, mastceller, Nk-celler ( og evt dendritceller) Det adaptive/specifikke forsvar: T-celler (1 point), B-celler (1 point) der kan også nævnes dendritceller, det giver ikke ekstra point. (Der gives INGEN point for denne delopgave hvis B- eller T-celler nævnes som dele af det innate forsvar) 4.3 (2 point) Humorale komponenter Det innate forsvar: komplementsystemet (1 point), de kan også nævne lysozym og defensiner, men der gives kun point hvis også komplementsystemet nævnes Det adaptive forsvar: antistoffer (1 point) Side 8 af 11
5. Nyre og urinveje 5.1 (8 point) Angiv de latinske betegnelser og redegør for funktionerne af henholdsvis nyre, urinleder, urinblære og urinrør Nyre: Ren (1 point) produktion af urin (samt regulering af væskebalance og blodtryk/ produktion af hormoner) (1 point) Urinleder: Ureter (1 point) rør der leder urin fra nyrerne til blæren (1 point) Urinblære: vesica urinaria (1 point), reservoir for urin (1 point), sammentrækkes under vandladning Urinrør: urethra (1 point) rør hvorigennem urinen forlader blæren (1 point) 5.2 (3 point) Lav en skitse over nyrene og urinvejene hos kvinder. Side 9 af 11
6. Gentranskription og proteinsyntese 6.1 (5 point) Beskriv overordnet transkription af gener, herunder hvilken proces der foregår og hvordan denne proces reguleres. DNA transkriberes (1 point) til præ-mrna (1 point) DNA anti-sense streng er template (1 point, nok at nævne at DNA er template) hvorpå RNA bygges af RNA polymerase (1 point). Reguleres af aktivatorer, co-aktivatorer, repressorer, basale transkriptions faktorer (1 point, det er nok at nævne transkriptionsfaktorer for point) 6.2 (3 point) Beskriv hvad der sker når præ-mrna bliver til m-rna Capping (7-methyl modificeret GTP på 5 enden.)(1 point) Poly(A)-tail, (ca 150-200 adenin nucleotider. ) (1 point) Splejsning. (Fjernelse af ikke-kodende regioner) (1 point) Side 10 af 11
6.3 ( 9 point) Beskriv translationsprocessen, herunder initiering, elongering og terminering mrna til protein Initiation: (4 point) det lille ribosomale subunit binder til cappen på mrna Scanner sekvens til første AUG/identification af start kodon, trna med anticodon UAC binder til start codon, koder for aminosyrer er Methionin og binder til stor rrna subunit Elongation: (3 point) trna(transfer RNA) komplementær til næste mrna kodon bringer næste aminosyrer ved splitning af GTP opnås energi til at danne en peptidbinding mellem de to aminosyrer Ribosomet rykker en codon i retninig af 3, første trna hæftes af og et nyt kommer til Termination: (2 point) Ribosomet når et stop codon Ribosomet splittes i to subunits der kan bruges senere 6.4 (3 point) Beskriv de post-translationelle modifikationer et protein kan undergå Disulfid broer Kobling af andre stofer (eks.. acetat, fosfat, lipider, kulhydrater) Fjernelse af stykker Side 11 af 11