Muligheder for den fremtidige økologiske svineproduktion af forskningsass. Niels Tvedegaard og konsulent Henrik Bækstrøm Lauritsen DANSKE SLAGTERIER, Landsudvalget for Svin Status og nye regler Den økologiske svineproduktion i Danmark er ekspanderet fra ca. 4.000 slagtesvin pr. år i årene 1990-1995 til ca. 70.000 slagtesvin pr. år i 1999-2000. Som det fremgår af figuren, er der en tendens en stagnerende udvikling i produktionen, hvilket sandsynligvis skal ses i sammenhæng med, at der den 24. august 2000 trådte fælles EU-regler vedr. den økologiske animalske produktion i kraft. Markedsforventningerne til det økologiske svinekød er særdeles positive, med en firedobling af afsætningen indenfor de næste 2-3 år svarende til mellem 150.000 og 200.000 slagtesvin. Det paradoksale er, at det med vedtagelsen af de fælles EU-regler, for den økologiske animalske produktion, er blevet meget svært at producere økologisk svinekød i den rette kvalitet og til en konkurrencedygtig pris. Set i forhold til de tidligere danske regler er der sket en række ændringer, og de væsentligste fremgår af nedenstående. Omlægningstid Mælk fra dyr under omlægning regnes som økologisk, når det anvendes til opfodring i egen besætning. Etablering af en besætning eller genetablering af en hel besætning på en økologisk bedrift kan - foreløbigt indtil d. 31. december 2003 - ske med indkøbte ikke-økologiske dyr. Svinene skal veje mindre end 25 kg, eller de skal indkøbes straks efter fravænning. Udskiftning af dyr Indkøb af dyr til en økologisk besætning skal normalt omfatte dyr fra besætninger, der er autoriserede til økologisk produktion. En undtagelse er, at besætningen, til almindelig udvidelse og til udskiftning af moderdyr, kan suppleres med dyr fra ikke-økologiske besætninger. Indsætningen kan udgøre op til 20 procent af de Figur 1. Udvikling i antallet af økologiske Svin Antal slagtesvin 80000 70000 60000 50000 40000 30000 20000 10000 0 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 Økologiske svin Under omlægning Prognose 29
voksne dyr i besætningen i det seneste år. For besætninger med færre end fem svin kan fornyelsen højst være et dyr pr. år. Procentsatsen kan forhøjes til 40 ved en betydelig udvidelse af besætningen, ved udskiftning af race eller ved udvikling af nye driftsgrene inden for samme art. Økologisk foder Dyr i økologiske besætninger skal fodres med økologiske fodermidler. Fra den 24. august 2000 og frem til den 24. august 2005 kan op til 20 pct. af foderet til svin dog være af ikke-økologisk oprindelse. Kun fodermidler og tilsætningsstoffer, som er anført på bilagene til EU-forordningen, kan anvendes som ikke-økologisk foder. (Bilagene findes også i Plantedirektoratets vejledning om økologisk jordbrugsproduktion). I procentdelen, der beregnes af foderets tørstofindhold, medregnes kun produkter af landbrugsoprindelse. Fiskemel indgår således ikke. Fodermidler, der er anført i bilaget, må kun anvendes, hvis de er fremstillet uden brug af kemiske opløsningsmidler. (Det hindrer brugen af bl. a. soyaskrå, der er ekstraheret med et kemisk opløsningsmiddel (hexan)). Det skal kunne dokumenteres, at foderet ikke er genetisk modificeret eller fremstillet ved hjælp af genetisk modificerede organismer. Arealkrav, EU - regler Mindste indendørs- og udendørsareal for stalde til svin, gældende for stalde, der er opført efter den 24. august 2000: Tabel 1. Arealkrav Indendørs areal Udendørs areal (nettoareal) (Løbegårde - ikke græsarealer) Avlssøer og -gylte 2,8 m 2 1,9 m 2 Orner 6,0 m 2 8,8 m 2 Diegivende søer med grise til 40 dage 7,5 m 2 2,5 m 2 Smågrise, 40 dage el. til 30 kg 0,6 m 2 0,4 m 2 Slagtesvin indtil 50 kg 0,8 m 2 0,6 m 2 indtil 85 kg 1,1 m 2 0,8 m 2 indtil 110 kg 1,3 m 2 1,0 m 2 Minimum 50 pct. af det indendørs areal skal være med fast gulv. Ung- og slagtesvin kan holdes i stisystemer med tilhørende løbegård i stedet for andet udendørs areal. Efter den 24. august 2000 må højst 50 pct. af løbegården være overdækket. På bedrifter, der er omfattet af overgangsordningen, kan løbegården være helt overdækket. Slagtesvin, der holdes i stisystem med tilhørende løbegård, skal have adgang til rodemateriale, fx. halm, løs jord, ensilage, grøntfoder m.m. og derudover fodres med grovfoder efter ædelyst. Overgangsordninger Der er en særlig overgangsordning for bedrifter, der er autoriseret før den 24. august 1999. Den gælder bl.a. arealkrav i de eksisterende stalde frem til og med år 2010. For bedrifter, hvor markdriften er omlagt i perioden fra den 1. september1998 til den 31. marts 1999, er det et krav, at svinebesætningen skal være omlagt den 24. august 2000 for at være omfattet af overgangsordningen, der indebærer, at omlægningsfoder kan anvendes med mere end 60 pct. Kravet om minimum 50 pct. af staldarealet med fast gulv er ikke omfattet af overgangsordningen. Det gælder således uanset tidspunkt for omlægning. Overgangsordningen gælder ikke for bedrifter, der er autoriseret efter den 24. august 1999 eller autoriserede bedrifter, hvor staldene ikke opfyldte de gældende regler den 24. august 1999. Halekupering, tandklipning mv. Det er ikke tilladt at kupere grisenes haler. For konventionelle avlsdyr, der er indført i økologiske besætninger i perioden 31. marts til 24. august 2000, skal Plantedirektoratets tilladelse til omlægning foreligge, hvis dyrene er halekuperede. Vaccine kan anvendes efter skriftlig anvisning fra en dyrlæge. Behandling med vaccine skal registreres i logbog. Elektrolytter Elektrolytter kan efter en dyrlæges skriftlige anvisning anvendes til behandling af bestemte dyr i en bestemt periode. Flydende opløsninger af vitaminer, mineraler, elektrolytter mv. må ikke tilsættes drikkevandet. 30
Tilbageholdelse Behandling med såvel receptpligtig som håndkøbsmedicin medfører en tilbageholdelsesfrist på 2 gange den frist, der gælder for det pågældende præparat. Hvis et dyr er blevet behandlet med medicin mere end tre gange inden for et år, skal dyret omlægges på ny. For slagtesvin, der har en livscyklus på mindre end et år, bortfalder den økologiske status, hvis dyret behandles mere end en gang. En behandling er inklusiv efterbehandling inden for samme diagnose. Vaccine og behandling mod parasitter regnes ikke med ved opgørelsen af antal behandlinger. Opbevaring af medicin Kun medicin, der er udleveret til behandling af svin på bestemte datoer, der er anført på emballagen, må opbevares på bedriften. Økonomi Med udgangspunkt i de nye EU-regler er der gennemført en beregning af, hvilke produktionsomkostninger man må forvente. Der er i beregningerne ikke taget højde for en eventuel dårligere kødkvalitet (jf. afsnit om foder), til gengæld er der indregnet en større omkostning på grund af kravet om økologiske avlsdyr. Som det fremgår af tabel 2, vil den fremtidige økologiske produktion stille krav om en øget afregning, som ligger ca. 100 pct. over den konventionelle, hvilket sandsynligvis vil betyde, at forbrugerne kommer til at betale mellem 150,- og 200,- kr. pr. kg i butikkerne for økologiske svinekoteletter. Tabel 2. Produktionsomkostninger Konventionel Nugældende EU-regler økoligiregler efter 2005 0-punkts pris, 9,80 17,20 20,40 kr./kg Procentvis stigning 0 % 75% 108% ift. konventionel Slagtevægt 76 kg 76,5 kg 76,5 kg Nødvendig indtægt 745 kr. 1315 kr. 1560 kr. pr. gris Fremtidige økologiske svineproduktionssystemer De økonomiske beregninger der her præsenteres, er gennemført under et udredningsarbejde med henblik på at give en bred belysning af forskellige systemer i relation til produktion og økonomi, vel vidende, at der for nogle af de betragtede systemer ikke foreligger et egentlig empirisk datagrundlag. Ved analysen blev der taget udgangspunkt i følgende tre principielt forskellige systemer: 1. Frilandssohold året rundt og med slagtesvineproduktion i stalde med løbegårde 2. Frilandssohold og slagtesvin på friland hele året 3. Enhedsstikonceptet baseret på teltanlæg placeret i sædskiftet Disse systemer stiller meget forskellige krav til investering, som det fremgår af tabel 3. Dimensioneringen er foretaget ud fra en besætningsstørrelse på godt 80 årssøer og 100 ha jordtilliggende. Ved etablering af slagtesvinestald er der forudsat nybygning af en stald med delvis dybstrøelse. Som følge af det store arealkrav pr. gris (2,3 m 3 incl. udeareal) bliver etableringsomkostninger betydelige (4.350 kr./stiplads). Prisen indeholder omkostninger til gyllebeholder samt inventar. Sammenlignet med en traditionel slagtesvinestald med 0,8 m 2 pr. stiplads til 2.150 kr./ stiplads er prisen således ca. dobbelt så høj. En enhedssti med tilhørende vej og vand koster i anlæg 52.500 kr. Heraf afskrives 20.000 kr. over fem år (telte, trævægge og vandkar) medens 30.000 kr. afskrives over 20 år (membraner og installationer under jord). Omkostninger til traktor og vogne er lavere i system 1 end ved de øvrige to systemer, idet der ikke skal bruges traktor og vogne til slagtesvinene. Det fremgår af tabel 3, at det samlede investeringsbehov er endog meget forskellig ved de forskellige systemer, primært fordi kapitalbehovet til etablering af slagtesvin på friland kun udgør mellem 1/7 og 1/8 af omkostningerne til staldbygning. 31
Tabel 3. Investeringsbehov for de forskellige systemer System 1 2 3 Årssøer 83 83 83 Sohold friland Farehytter 30 á 5.500 kr. 30 á 5.500 kr. Drægtighedshytter 22 á 3.500 kr. 22 á 3.500 kr. Traktor 100.000 kr. 1 á 200.000 kr. Vogne 50.000 kr. 100.000 kr. Hegn, trug vand 80.000 kr. 80.000 kr. I alt 472.000 kr. 622.000 kr. Slagtesvin friland Hytter Automater, vand, hegn 32 á 5.000 kr. 120.000 kr. Enhedssti samlet Telte plus tilbehør Traktor Vogne 20 á 52.500 kr. 1 á 200.000 kr. 100.000 kr. Slagtesvin stald Investering slagtesvinepladser 520 á 4.350 kr. Total investering, 1.000 kr. 2.734 1.102 1.350 Pr. årsso, 1.000 kr. 33 13 16 Det er vigtigt at understrege, at der er en væsentlig større usikkerhed knyttet til de forudsætninger, der er antaget for system 2 og 3 end for system 1, og de beregnede økonomiske resultater må ses i dette lys. Beregningerne illustrerer imidlertid nogle vigtige kritiske punkter ved de enkelte systemer. Hver af de omtalte systemer rummer nogle betydelige begrænsninger i forhold til en konkurrencedygtig og forsvarlig udvikling af den økologiske svineproduktion. For systemet med slagtesvin på stalde (system 1) er de samlede etableringsomkostninger således meget betydelige, for systemet med slagtesvin på friland er foderomkostninger høje og næringsstofhusholdningen er ikke optimal. Den beregnede økonomi i systemerne ved et givet sæt prisforudsætninger er vist i de efterfølgende tabeller. De økonomiske beregninger er meget komplekse, idet der også tages hensyn til svinenes synergi med det økologiske markbrug. Svinene optager et udeareal, som er en god forfrugt til efterfølgende kornafgrøder. Til gengæld er foderproduktionen på svinenes udearealer meget lav. Når svinenes gødning kan opsamles værdisættes dette i forhold til det økologiske markbrug. Der tages udgangspunkt i, at der fodres med 100 pct. økologisk foder. Langt de største omkostninger i soholdet udgøres af foder samt løn. Foderomkostningerne er usikre, da de økologiske foderpriser svinger meget. Arbejdsforbruget i system 1 og 2 er rimeligt veldokumenteret, da disse produktionssystemer svarer til alm. sohold på friland. Tidsforbruget i system 3, hvor søerne opstaldes i telte, er derimod temmelig usikkert. De økonomiske forskelle imellem systemerne udspringer primært som følge af forskellig gødningsværdi/jordleje, foderomkostning og vedligeholdsomkostninger. I system 2 er alle svin på friland hele året og optager derfor et meget stort areal. Det anvendte beregningsprincip betyder, at søernes økonomiske resultat påvirkes af slagtesvinenes produktionssystem. 32
Tabel 4. Oversigt over økonomisk resultat ved forskellige systemer, kr. pr. årsso m. smågrise System 1 2 3 Udbytte Smågrise á 450 kr. 8.325 8.233 8.233 Avlsomkostninger -135-135 -135 Gødningsværdi, jordleje 0-210 45 I alt 8.190 7.888 8.143 Stykomkostninger Foder 3.901 3.968 3.961 Halm 84 84 92 Dyrlæge 210 210 210 I alt 4.195 4.262 4.263 Dækningsbidrag 3.995 3.626 3.879 Kapacitets- og kapitalomkostninger Energi 50 50 50 Vedligeholdelse 57 165 176 Lønomkostninger 2.340 2.340 2.210 Diverse omkostninger 240 240 240 Renter og afskrivning 844 844 993 I alt 3.532 3.639 3.669 Rest til ledelse og risiko 463-13 211 Slagtesvinene afregnes i gennemsnit til 14,80 kr. pr. kg. Afsætningsprisen er sammensat af en afsætningspris på 16,00 kr. pr. kg for godkendte slagtesvin og 13,00 kr. pr. kg for ikke godkendte slagtesvin. Det er forudsat, at 60 pct. af slagtesvinene godkendes. November 2000 er prisen ca. 1 kr. højere pr. kg, hvilket p.t. ville betyde en ekstra indtægt på ca. 75 kr. pr. slagtesvin i forhold til forudsætningerne i kalkulerne. Tabel 5. Oversigt over økonomisk resultat ved forskellige systemer, kr. pr. prod. slagtesvin System 1 2 3 Udbytte Salg af slagtesvin, 14,80 kr. pr. kg 1.110 1.110 1.110 Smågrise -464-459 -459 Gødningsværdi, jordleje 7-30 6 I alt 653 622 657 Stykomkostninger Foder 351 415 354 Halm 11 11 57 Dyrlæge 6 6 6 I alt 367 432 417 Dækningsbidrag 286 190 240 Kapacitets- og kapitalomkostninger Energi 7 7 7 Vedligeholdelse 10 4 3 Lønomkostninger 86 130 108 Diverse omkostninger 14 14 14 Renter og afskrivning 151 64 63 I alt 267 219 194 Rest til ledelse og risiko 18-29 46 33
Det økonomiske resultat i systemerne er temmelig forskelligt. De væsentligste forskelle er gødningsværdi/jordleje, foderomkostning, lønomkostning samt renter og afskrivning. Slagtesvinene i system 2 må betale en høj jordleje, da de beslaglægger et stort udeareal. Den beregnede jordleje vil kunne sættes væsentlig ned, hvis belægningsgraden sættes ned. Belægningsgraden, ved ca. 80 søer med produktion af slagtesvin på 100 hektar, svarer omtrent til 0,8 DE pr. hektar. Foderomkostningen i system 2 er ligeledes temmelig høj. Dette skyldes, at slagtesvin på friland hele året har et større foderforbrug. Endvidere betyder det store udeareal, at der kan produceres færre foderenheder på bedriften. Derfor må der indkøbes mere foder til bedriften. Posten renter og afskrivning udgør den største forskel imellem systemerne. System 1 har langt den største belastning, hvilket skyldes det meget dyre produktionsanlæg. Konklusion Sammenlagt ser bidraget for de forskellige systemer ud som følgende. på sigt vil blive på økologisk slagtesvinekød må dog betegnes som meget usikkert. Det økonomiske resultat opstilles som kr. pr. årsso eller kr. pr. slagtesvin produceret. Sammenlignes med konventionel svineproduktion skal det bemærkes, at der ved økologisk svineproduktion normalt vil være færre svin pr. hektar og dermed en mindre produktion. Kornafgrøderne fra det økologiske markbrug forudsættes, at kunne afsættes til 150-160 kr. pr. hkg. Med almindelige sædskifter og jævne udbytter, vil det økologiske markbrug på 100 hektar bidrage med over 200.000 kr. som rest til ledelse og risiko. Med de valgte forudsætninger er økonomien i den økologiske planteproduktion altså bedre end i svineproduktionen. Det bedste udgangspunkt for opstart af en økologisk svineproduktion, syntes derfor at være et velegnet markbrug til økologisk drift, en lav belægningsgrad af svin samt ældre afskrevne driftsbygninger, der billigt kan indrettes til den økologiske produktion. Kan de specielle økologitilskud til svineproduktion samtidigt opnås, vil den økologiske produktion økonomisk være et godt alternativ til den konventionelle produktion. Tabel 6. Produktionsgrenenes bidrag til bedriftens overskud (rest til ledelse og risiko), 1.000 kr. Søer m. smågrise 38-1 17 Slagtesvin 27-43 68 I alt 65-44 85 Rentabiliteten i den økologiske svineproduktion er begrænset positiv i system 1 og 3. I system 2 er rentabiliteten negativ. Med usikkerhederne taget i betragtning, må system 1 og 3 siges at resultere i det samme økonomiske resultat. Produktionen i system 2 er derimod markant dyrere, men økonomien kan forbedres ved at nedsætte belægningsgraden. Med de anvendte forudsætninger, er incitamenterne til at producere økologiske svin begrænsede. Den nuværende afsætningspris ligger dog ca. 1 kr. over den pris som anvendes i forudsætningerne. Dette betyder en merindtægt på over 100.000 kr. pr. bedrift. Hvad afsætningspriserne 34