Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori

Relaterede dokumenter
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

APV og trivsel APV og trivsel

Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

HVORDAN MÅLER MAN EGENTLIG EFFEKTEN AF EN INDSATS PÅ UDDAN- NELSESOMRÅDET SOM FX OM MORGENMAD FÅR FÆRRE ELEVER TIL AT FALDE FRA EN UDDANNELSE?

Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune

Succesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt

Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

INKLUSIONS- FORTÆLLINGER

KORT GØRE/RØRE. Vejledning. Visuel (se) Auditiv (høre) Kinæstetisk (gøre) Taktil (røre)

1. Læsestærke børn i Vores Skole

Velkommen til Ny Nordisk Skole. Ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) August 2013

Forståelse af sig selv og andre

Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted

Om besvarelse af skemaet

Arbejdsmiljøgruppens problemløsning

Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale

Røde Kors. Røde Kors 2016 Frants Christensen Familiesparring. 1

ledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole

Aktionslæring i Børneområdet

Evaluering af mentorordningen 1. april marts 2010

Karakterbog for karaktersystemet i gymnasiet

Vejledning til ledelsestilsyn

Mentorordning. Farmakonomskolen. elev til elev-mentorordning

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Lederuddannelsen Den Bevidste Leder

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Skriv en kommunikationskontrakt

Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel

Folkeskolereform - Munkegårdsskolen Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?

Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn

FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Få helt styr på NemID

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Sammenhængende børnepolitik

Anmeldt tilsyn Rapport

Variabel- sammenhænge

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

Vejledning til AT-eksamen 2016

Sprog og læsning 2016


Indhold. Idégrundlag - hvad er det? Arbejdsmarkedsorganisation på et kristent grundlag. Værdighed. Fællesskab. Engagement og ansvar

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

Læsning og skrivning i 3. og 4. klasse

Skab en SucceSfuld. forening. med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

IntoWords ipad Tjekliste

Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden

Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil

Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller

Viborg Kommune. Område Øst DIALOGBASEREDE AFTALER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning

DYNAMISK DIDAKTIK BiC2

Forslag til pædagogiske læreplaner

Anerkendende Metode En måde at tænke på

Specialpædagogiske metoder Autisme / ADHD

Hvordan kan forældrene

DU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv?

Bilag Bilag 1: Interviewguide lærer

NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

MANGLER BØRN GRÆNSER eller mangler de voksne? Foredrag, Skole og Forældre Foråret 2015, nogle hovedpointer

Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng

Transkript:

Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori

Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette hæfte introducerer en metode til, hvordan I selv kan skabe et godt fundament for, at Ny Nordisk Skole bliver til virkelighed hos jer. Hæftet beskriver, hvordan man arbejder med metoden forandringsteori. At formulere en forandringsteori betyder, at man skaber et overblik over, hvilke indsatser man vil gennemføre, og hvordan de indsatser skal virke, for at man får den forandring, man ønsker. Forandringsteorien vil følge jer i den kommende tid. Den vil være en rød tråd i jeres arbejde som Ny Nordisk Skole, og den vil kunne hjælpe jer med at få en klar kurs eller plan for, hvordan I når jeres mål. Med forandringsteorien gør I målene for Ny Nordisk Skole til jeres egne. Målene er at: 1. Udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige, 2. Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Styrke tilliden til dagtilbud og uddannelser med respekt for professionel viden og praksis. I skal igennem tre faser Der er tre faser, I skal igennem, når I formulerer jeres forandringsteori. Fase 1 Beskriv jeres vigtigste udfordringer I den første fase skal I beskrive de udfordringer, som I vælger, Ny Nordisk Skole skal tage hånd om hos jer. Det vil sige, at I sætter ord på, hvad der hos jer hindrer, at alle børn eller unge bliver så dygtige, som de kan, og hvad der skal til, for at betydningen af den sociale arv mindskes. Fase 2 Formuler jeres forandringsteori I denne fase skal I definere, hvad jeres arbejde som Ny Nordisk Skole skal føre til. I skal beskrive, hvad I konkret vil gøre for at opnå det, I gerne vil. Fase 3 Brug forandringsteorien som evalueringsredskab Når I bruger forandringsteorien til evaluering, følger I op på, om jeres indsatser virker, som I forventer. Det vil sige, at I ser på, om de indsatser, I har planlagt, er blevet gennemført, og hvilken virkning de har haft. I kan læse mere om, hvad det vil sige at arbejde med forandringsteori på EVA s hjemmeside www.eva.dk. Først skal I afklare, hvilke udfordringer I ønsker at tage hånd om i Dernæst skal I skridt for skridt formulere en forandringsteori for jeres indsatser. I den sidste fase planlægger I, hvordan I vil evaluere jeres arbejde som

Alle børn og unge udfordres, så de bliver så dygtige, Udfordringer Elevernes ligger under det nationale Betydningen af social baggrund mindskes i forhold til faglige resultater. Fase 1 Beskriv jeres vigtigste udfordringer Kom godt fra start: Find frem til, hvilke specifikke udfordringer I vil arbejde med for at nå målene i 1. Formuler jeres vigtigste udfordringer i arbejdet med at nå målene for NNS. Færdiggør på post-it-sedler sætningen: Det er en udfordring hos os, at... Når I formulerer udfordringerne, kan I tage udgangspunkt i: Den ansøgning I har skrevet i forbindelse med Den tilbagemelding I har fået på jeres ansøgning fra Ministeriet for Børn og Undervisning. 2. Udvælg de vigtigste udfordringer og placer post-itsedlerne yderst til venstre på en hvid planche. Har I behov for at gå endnu grundigere til værks i jeres analyse af de udfordringer, I vil tage hånd om, kan I finde materiale til en selvevalueringsproces på EVA s hjemmeside: www.eva.dk/nns Desuden kan I inddrage erfaringer fra jeres pædagogiske praksis ved at overveje følgende: Hvordan I skaber variation i jeres aktiviteter/ undervisning, fx i tid, organisering, indhold, metoder. Hvordan I har ambitiøse forventninger til alle børn/unge, og hvordan I tydeliggør forventningerne og følger op på det enkelte barns eller unges udbytte. Hvordan I arbejder med at gøre børn/unge bevidste om deres egne læreprocesser. Hvordan I holder jer ajour med ny viden, fx fra forskning eller kolleger. Hvordan I arbejder med at udfordre og støtte børn/unge, som er socialt udsatte og/eller fra ikke-uddannelsesvante hjem.

Der uddannes to læsevejledere på skolen. Læsevejlederne er tilgængelige for kolleger. Alle børn og unge udfordres, så de bliver så dygtige, Udfordringer Elevernes ligger under det nationale Lærerne informeres om læsevejledernes rolle. Lærere ved, at de har mulighed for at henvende Lærere henvender Lærere får kvalificeret hjælp til spørgsmål angående læsning. Hjælpen omsættes i handlinger i undervisningen. Elevers forbedres. Kontekstfaktor Lærere på tværs af alle fag ser faglig læsning som en vigtig dimension i deres undervisning. Betydningen af social baggrund mindskes i forhold til faglige resultater. Fase 2 Formuler jeres forandringsteori I denne fase skal I definere, hvad jeres arbejde som Ny Nordisk Skole skal føre til, og hvilke forandringer der skal til, for at I opnår det, I gerne vil. 1. Placér ene som de endelige mål i jeres forandringsteori. Det gør I ved at skrive målene på gule postit-sedler og placere dem i højre side af jeres planche. I har nu en planche med udfordringer i den ene side og de, I vil arbejde med, i den anden. 2. Sæt ord på, hvilke konkrete indsatser I vil sætte i gang som I skal beskrive indsatserne på et overordnet niveau uden at gå i gang med den praktiske planlægning. Når I vælger indsatser, skal I se dem i forhold til de udfordringer, I har valgt at arbejde med hos jer. Brug fx følgende spørgsmål til at fokusere jeres diskussion: Hvilke indsatser er relevante, hvis I fx vil have, at lærere eller pædagoger tilrettelægger læringsforløb eller pædagogiske indsatser på en ny måde? Hvilke indsatser skal vi sætte i gang, hvis vi vil udvikle nye rutiner og måder at organisere os på? Hvorfor vælger vi netop disse indsatser hvilken viden begrunder vi vores valg med? Hvilke indsatser skal vi sætte i gang, hvis vi gerne vil ændre på det faglige miljø? Hvad skal vi gøre, hvis vi gerne vil styrke vores samarbejde internt eller eksternt? 3. Placer jeres indsatser på planchen til højre for de udfordringer, I har valgt at fokusere på. 4. I skal herefter formulere jeres forestillinger om, hvordan ene hænger sammen med de indsatser, I har valgt. Som hjælp kan I gennemgå jeres indsatser én ad gangen og pege på, hvilke forandringer de medfører. I kan pege på konkrete forandringer ved at spørge til jeres indsatser: Hvad fører det til? og Hvad fører det videre til?. En anden fremgangsmåde er, at I begynder med NNSmålene og spørger: For at det skal kunne lykkes at... (), er det nødvendigt at... (forestillinger om sammen hæng mellem og jeres indsats). 5. Skriv jeres svar på konkrete forandringer på gule postit-sedler. Prioriter jeres sedler, så I sidder tilbage med de forandringer, som bedst beskriver den forandringsproces, I gerne vil skabe i jeres arbejde som 6. Sæt post-it-sedlerne op på planchen, så de forbinder jeres indsatser med ene. Sæt pile mellem de gule post-it-sedler, så vejen fra indsats til mål bliver tydelig. 7. Ydre faktorer kontekstfaktorer kan have betydning for, hvordan I kan gennemføre jeres indsatser, og om de virker, som I forventer. Faktorerne kan gøre jer opmærksomme på, hvilke rammer I skal sikre, for at jeres indsatser kan gennemføres, som I ønsker. Skriv de vigtigste kontekstfaktorer på gule post-it-sedler, og placer dem over eller ved siden af forandringsteorien, så I husker dem.

Der uddannes to læsevejledere på skolen. Læsevejlederne er tilgængelige for kolleger. Alle børn og unge udfordres, så de bliver så dygtige, Udfordringer Elevernes ligger under det nationale Lærerne informeres om læsevejledernes rolle. Lærere ved, at de har mulighed for at henvende Lærere henvender Lærere får kvalificeret hjælp til spørgsmål angående læsning. Hjælpen omsættes i handlinger i undervisningen. Elevers forbedres. Kontekstfaktor Lærere på tværs af alle fag ser faglig læsning som en vigtig dimension i deres undervisning. Indikator Antal lærere, der henvender læsevejleder. Succeskriterium Mindst halvdelen af lærerne har talt med en læsevejleder. Indikator Resultater af nationale læsetest. Succeskriterium Mindst 75 % af eleverne forbedrer deres i forhold til det nationale Betydningen af social baggrund mindskes i forhold til faglige resultater. Fase 3 Brug forandringsteorien som evalueringsredskab I arbejdet som Ny Nordisk Skole skal I dokumentere og evaluere jeres indsatser og resultater. Når I bruger jeres forandringsteori som redskab til evaluering, holder I øje med jeres indsatser undervejs i processen for løbende at dokumentere og justere jeres arbejde. I kan bruge forandringsteorien til at besvare følgende spørgsmål: Er indsatsen gennemført tilfredsstillende? Er hvert af de enkelte trin på vejen nået? Er vi på vej mod de mål, vi har sat os, og hvilke indsatser skal vi evt. justere? Hvilke kontekstfaktorer har betydning for, at indsatserne bliver gennemført? Skal vores forandringsteori justeres? 1. Det næste skridt er at opstille succeskriterier for de indsatser, I har valgt at gennemføre, og indsætte succeskriterierne i jeres forandringsteori. Succeskriterier kan være kvantitative som fx: Hvor mange skal? og Hvor stor en andel skal før vi har opnået det, vi gerne vil?. Succeskriterierne kan også være kvalita tive, fx som svar på spørgsmål som Hvilken positiv udvikling ønsker vi at se, for at vi har nået det, vi gerne vil? 2. Placer succeskriterierne ud for de indsatser, I har valgt at gennemføre. 3. Find derefter indikatorer/tegn på, at den ønskede forandring finder sted. En indikator kan være omstændigheder, holdninger, forhold og adfærd, som I gerne vil se forandret som følge af jeres indsatser. En indikator skal være mulig at iagttage. For at finde indikatorer kan I til hvert led i forandringsteorien spørge: Hvad skal vi se efter for at vide, om indsatsen er gennemført på den måde, som vi ønsker? Hvad kan fortælle os, om de konkrete forandringer, vi ønsker, faktisk sker? Hvad kan fortælle os, om målene er opnået? 4. Placer jeres indikatorer ud for jeres succeskriterier. Hvis I har mange forskellige indikatorer ud for hvert succeskriterium, skal I udvælge dem, I synes er mest anvendelige. 5. Gennemgå hele forandringsteorien fra indsatser til de endelige mål.

DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Østbanegade 55, 3. 2100 København Ø T 35 55 01 01 F 35 55 10 11 E eva@eva.dk H www.eva.dk Danmarks Evalueringsinstitut udforsker og udvikler kvaliteten af dagtilbud for børn, skoler og uddannelser. Vi leverer viden, der bruges på alle niveauer fra institutioner og skoler til kommuner og ministerier. Læs mere om EVA på vores hjemmeside, www.eva.dk. Her kan du også downloade alle EVA s udgivelser trykte eksemplarer kan bestilles via en boghandler. Tjekliste til en god forandringsteori Når I har udarbejdet jeres forandringsteori, er det en god idé, at I forholder jer kritisk til, om jeres teori hænger sammen. Det er vigtigt, at teorien giver et godt billede af, hvorfor og hvordan I har valgt at arbejde som Forandringsteorien beskriver på en enkel og overskuelig måde den grundlæggende idé med vores arbejde som Forandringsteorien beskriver, hvordan vi forventer, at indsatserne fører til målene for Forandringsteorien er velbegrundet. Forandringsteorien beskriver det nye, vi ønsker, at Ny Nordisk Skole skal føre til. Forandringsteorien virker sandsynlig. Forandringsteorien kan forstås af andre end os selv. 2013 Tekst: EVA Design: BGRAPHIC Foto: Søren Svendsen, Stig Stasig Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk