INDBLIK I BRUGERBEHOV

Relaterede dokumenter
BESKRIVELSE AF BØRNENE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

INDBLIK I BRUGERBEHOV

BESKRIVELSE AF DE 3 MÅLGRUPPER SAMT DERES KERNEBEHOV PÅ TVÆRS

INDBLIK I BRUGERBEHOV

Når mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet

Forståelse af sig selv og andre

Inspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29: Nørd. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Nørd side 1

Hvordan kan forældrene

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

Spørgeramme til trivselsmålingen for elever i klasse

Introduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Mobning i dit barns klasse: hvad du kan gøre. Tag mobning alvorligt og reagér, hvis der er mobning i dit barns klasse.

Rammer til udvikling hjælp til forandring

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.

INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole

Fra individuel til systemisk traume forståelse familierettet psykoedukation

Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde

Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Valérie Licht-Larsen og souschef Christina Stær Mygind, Humlebien, Gentofte Kommune BAGGRUND

Kompendie til kompetencefag

Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Speciale på Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde AAU CPH Sarah & Matilde , September 2014 Bilagsdokumenter

Bilag 4: Transskription af interview med Ida

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

PTSD Undervisningsmateriale til indskolingen

Go On! 7. til 9. klasse

Dagplejepædagogen. En garant for pædagogisk kvalitet i dagplejen

Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen

Prøveeksemplar. Hvordan har du det i børnehaven? Spørgsmål om børnemiljø til de 4-6-årige

LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse

Ishøj Kommune Strandgårdskolen

Bilag F - Caroline 00.00

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI

Udsættelse af skolestart 2016/17. Udsættelse af skolestart 2010/11

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.


NEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.

Det gode samarbejde Pårørende og personale på regionens sociale tilbud fortæller

Læs præsentationer. Præsentation af opstillede til generalforsamlingen Opstillede til generalforsamlingen Indhold

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016

Motorik og sprog regler

Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik

Velkommen )l onlineforedraget. Sådan siger du JA /l dig selv UDEN dårlig samvi7ghed og følelsen af at svigte familie og arbejdsplads

Planlagt forebyggende indsats i forhold til unge gravide, unge mødre og forældre med efterfødselsreaktioner fra Mødrerådgivningen m/k for 2017

Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.

- en vejledning til forældre i Jammerbugt Kommune

Alle for én mod mobning i dagtilbud

Et træningstilbud til borgere med erhvervet hjerneskade

Hvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Brug og misbrug

BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune

Røde Kors. Røde Kors 2016 Frants Christensen Familiesparring. 1

Dialogmøde omkring Udsathed blandt unge d. 31. januar 2012

Der er i de senere år kommet mere opmærksomhed på barnets sprogudvikling. Sprogudviklingen har indflydelse på barnets kommunikation med andre og

I Guds hånd -4. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning minutter

PAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE

Forslag til pædagogiske læreplaner

Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Forskel på ros og anerkendelse

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

Sammenhængende børnepolitik

Om besvarelse af skemaet

Kender du nogen med høreproblemer? Information om hvad høreproblemer kan betyde for kommunikationen

BILAGSRAPPORT. Esbjerg Realskole Esbjerg Kommune (Privatskoler) Termometeret

Bilag 3 Fokusgruppeinterview A

Bilag 1 side 1. Pjece. Projektbilag 1/25 Psykosocial indsats i kræftramte familier med børn under 18 år

MANGLER BØRN GRÆNSER eller mangler de voksne? Foredrag, Skole og Forældre Foråret 2015, nogle hovedpointer

Nye måder at møde unge på med en anden etnisk baggrund end dansk

Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet

Hvordan ligger verdenshjørnerne i forhold til den måde, du ønsker huset placeret?

SKOLESTART For at barnet kan få en god og lærerig skolestart, og opleve tryghed og

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER

Hjemmeplejen Aktiv i eget liv med Hjemmeplejen

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Transskribering af interview med Aya

Bøn: Vor Gud og Far Kom til os med håb og tro, når håbløsheden truer vores liv. Amen

Det talte ord på samrådet gælder

DU SÆTTER AFTRYK. Har du tænkt over, hvilken forskel DU gør som frivillig i KFUM og KFUK? For børn og unge, andre frivillige og for dig selv?

Camp i DR Byen, Når mor og far drikker. Kit Broholm Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse

Godt fire ud af ti privatansatte har intet sygefravær

Psykiske reaktioner ved lungekræft Anne Møller Kræftens Bekæmpelse

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Holmstrupgård - Bogruppen

Stop mobning. -du har også et ansvar

VELKOMMEN TIL. Elverdamsskolen Tølløse SFO

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi

principper for TILLID i Socialforvaltningen

PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

14 glade børn Mudder overalt

Uanmeldt tilsyn på Bihuset, Roeskovvej 127, 5299 Odense V.

Transkript:

INDBLIK I BRUGERBEHOV FØRSTE SKRIDT MOD VELFÆRDSTEKNOLOGI TIL DET SOCIALE OMRÅDE I KØBENHAVN FOKUS PÅ BØRN Ved IS IT A BIRD 19. januar 2014 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk

Introduktion fra brugerbehov til bedre løsninger på det sociale område KØBENHAVNS KOMMUNE: VELFÆRDSTEKNOLOGI TIL DET SOCIALE OMRÅDE MED BORGEREN I CENTRUM Velkommen til hverdagen for nogle af de mennesker, der af den ene eller anden grund har brug for støtte til at komme videre i livet. Denne præsentation er blevet til sammen med 15 respondenter, der har ønsket at bidrage til en bedre forståelse af deres livssituation og et bedre match mellem netop deres behov og fremtidens velfærdsteknologier. Du sidder med et eksemplar, der enten dykker ned i behov hos børn, unge eller voksne på socialområdet. Alle behovsafdækninger kan findes på www.socialveltek.kk.dk. Præsentationen her skal inspirere og udfordre virksomheder, der vil udvikle løsningerne, og os som kommune, der vil efterspørge dem. En bedre fælles forståelse for de drømme, udfordringer og behov, som velfærdsteknologier skal spille sammen med - det synes vi skal være udgangspunktet for videre samudvikling og test med brugerne. Vores mål med det hele er i sidste ende at implementere meningsfulde velfærdsteknologiske løsninger som en del af den hjælp, vi som kommune tilbyder borgerne på det sociale område. Velkommen indenfor og kom og vær med! INDBLIK I BRUGERBEHOV SAMUDVIKLING, TEST EVALUERING OG TILPASNING IMPLEMENTERING AF NYE LØSNINGER 2

MÅLGRUPPE: Børnene BESKRIVELSE AF BØRNENE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk

Hvem er børnene? Børnene har et stort behov for struktur og rammer De fleste af børnene kommer fra socialt belastede hjem og har været på skole- og behandlingshjemmet Spanager i 1-2 år, hvor børnene får støtte døgnet rundt. Inden børnene flyttede til Spanager har flere været tilknyttet systemet, enten ved at være i plejefamilie eller i form af indlæggelser. I weekenden besøger mange deres forældre eller plejeforældre. Selvom gruppen af børn har forskellige diagnoser og udfordringer, har de det til fælles, at Spanager er deres hjem. Det betyder, at der i hverdagen er et stort fokus på deres behov for rutiner, forudsigelighed og systematik, men at de samtidig er sammen med andre børn, der kan bryde disse strukturer. Andre af børnene, hvis behov er blevet undersøgt, bor hos deres forældre. Familierne hvor børnene bor hjemme modtager forskellige former for rådgivning fra et af Københavns Familiehuse i forhold til børnenes behov. Børnene drømmer om en mere normal tilværelse, som f.eks. indebærer at flytte hjem til deres forældre, eller få et kørekort og voksen-job når de bliver ældre. Børnenes vigtigste behov handler således om, at have faste og forudsigelige rutiner og nogle klare rammer, for hvad der skal ske hvornår. De har desuden brug for, at andre skaber indhold i deres hverdag. Hvis ikke vi spiser samme tid, bliver børnene forvirrede Asbjørn, 13 år

Børnenes 5 kernebehov BEHOV 1 Rutiner og forudsigelighed betyder alt En fast dagsplan er nødvendig, for at børnene kan fungere, men selv små ændringer truer børnenes rutiner Dét gør de i dag Skemaer, papirkalendere, piktogrammer, gemme sig på værelset BEHOV 2 Jeg må ikke træde ved siden af Børnenes dag skal gå, som de forventer, men hvis dagen starter dårligt, har de svært ved at komme over det Dét gør de i dag Piktogrammer, skemaer, belønningssystem BEHOV 3 Noget at stå op til På behandlingshjemmet indgår børnene i fællesskab og aktiviteter, men når de er hjemme, er der ikke altid et fast indhold i dagene Dét gør de i dag Skemaer BEHOV 4 At fastholde netværk og undgå isolation Børnene har et stort behov for netværk når mor og far ikke er der, men de mister relationer, fordi de flytter meget rundt Dét gør de i dag Fotoalbum, fotocollager, telefonsamtaler BEHOV 6* At koble fra og stoppe tankemylderet Børnene har dagligt brug for et mentalt time out, men både deres diagnoser og traumatiske oplevelser, gør det svært for dem at finde ro Dét gør de i dag Spanagers pausetime BEHOV 6*: Se den samlede behovsafklaring for behov 5

Behov 1 Kæden hopper af, hvis børnene ikke følger en fast rutine En fast dagsplan er nødvendig, for at børnene kan fungere Børnene på Spanager følger en detaljeret daglig rutine. Det er vigtigt at morgenen går som planlagt, da problemer om morgenen forplanter sig til resten af dagen. Det er vigtigt ikke at få det forkerte ben ud af sengen. Rutinen adskiller sig, udover at være mere punktlig og detaljeret, ikke væsentligt fra andre børns rutiner. Forskellen er at disse børn er mere sårbare overfor ændringer, og at en forudsigelig hverdag er altafgørende. Den faste rutine gør i øvrigt, at børnene ikke selv tænker i tidspunkter. De havde fx svært ved at fortælle, hvornår de skal i skole, eller hvornår de spiser morgenmad. Hos familien til et af børnene der ikke bor på Spanager, var faste rutiner og strukturer også altafgørende for at få hverdagen til at fungere. Villads har en detaljeret time for time-dagsplan, som skaber forudsigelighed og skal hjælpe til at familien undgår konflikter. Villads mors største udfordring handler om både at give plads til struktur og fleksibilitet, og vurdere hvilke ændringer Villads kan holde til. Så spiser vi 17.30. Nogle gange kniber det, så bliver det kl. 18. Men vi kan bedst lide når det er 17.30. Fordi det har vi kørt i så mange år. Og børnene bliver forvirrede hvis ikke det er samme tid. Asbjørn, 13 år Men selv små ændringer truer børnenes rutiner Da behovet for rutiner og forudsigelighed hos børnene gælder selv de mindste detaljer, findes der trusler overalt. Det kan være en pædagog eller lærer, der har meldt sig syg, en glemt dosis medicin eller forsinket aftensmad. Når børnene besøger deres forældre, og ikke længere er på behandlingshjemmet, kan hverdagsrutinen blive truet, idet det for eksempel kan knibe med at få børstet tænder. Hvad gør de i dag? Skemaer, papirkalendere, piktogrammer, gemme sig på værelset

Behov 2 Små fejltrin kan give store udsving hos børnene Børnenes dag skal gå, som de forventer Børnenes store behov for helt faste og forudsigelige strukturer betyder også, at selv små fejl eller ændringer vokser sig kæmpestore i deres bevidsthed. Børnene kan ikke, på samme måde som de unge og voksne, sætte ord på deres behov for ikke at træde ved siden af, men dette behov er helt afgørende, for at de har en god hverdag. Men hvis dagen starter dårligt, har de svært ved at komme over det igen Hvis dagen starter dårligt, kører børnene videre i samme rille og får svært ved for eksempel at koncentrere sig i skolen. Problemet er, at der ikke skal meget til for at bryde følelsen af orden og kontrol. Og når det sker, har børnene svært ved at komme videre, og ikke hænge fast psykisk i at det ikke gik, som det skulle. De bliver kede af det eller flegner fuldstændigt. Det samme gælder hos den familien til barnet, der ikke bor på Spanager, hvor en stressende oplevelse i bussen på vej til skole kan få Villads til at stejle resten af dagen. Han har 3 dage om ugen hvor han skal i bad og hvis der så er en dag hvor vi lige skal noget andet, så går han helt i spagat Kristine, mor til Villads, 9 år Hvad gør de i dag? Piktogrammer, skemaer, belønningssystem

Behov 3 Børnene har behov for at andre skaber indhold i deres hverdag På Spanager indgår de i fællesskab og aktiviteter De børn, der bor på bostedet Spanger, oplever at der automatisk bliver skabt noget indhold i hverdagen simpelthen fordi de indgår i et fællesskab, de ikke bare kan melde sig ud af. De kan godt lide at deltage i almindelige dagligdags aktiviteter, og at der sker noget i hverdagen. Men når de er hjemme, er der ikke altid et fast indhold i dagene Flere børn fortæller, at de selv bestemte ret meget, da de boede hjemme. Det betød, at de ikke altid kom op om morgenen, og derfor heller ikke gik i skole. Når de er hjemme hos deres forældre, fx i weekenderne, gentager de gamle mønstre sig ofte. De mister strukturen, og kan fx sidde hele dage og spille computer eller se film, fordi der ikke er nogen der stiller regler op, for hvad de skal bruge deres tid på. På Spanager er regler, regler, men hjemme er de vant til at kommandere med deres forældre og kan finde på at gå amok, hvis de ikke får deres vilje. Jeg gik aldrig i skole derhjemme. Og nogle gange er jeg lidt ked af, jeg aldrig gik der. For når jeg først kom derhen, så var jeg ikke vant til at gå der længere Isabella, 15 år Hvad gør de i dag? Skemaer

Behov 4 Børnene mister kontakter, når de flyttes Stort behov for netværk når mor og far ikke er der Børnene går, ligesom andre børn i den alder, enormt meget op i, hvem der er bedstevenner og -veninder, og i at have nogen at lege med. Flere har tidligere haft det svært med andre børn, og er fx blevet mobbet, og ønsket om venner er derfor stort. Flere børn har oplevet gentagne svigt fra deres forældre, og har derfor heller ikke her et stabilt netværk og nogen at tale med, hvilket gør behovet for nære relationer særligt stort. Men de mister relationer, fordi de flytter meget rundt Børnene har typisk svært ved at knytte relationer til andre mennesker, og nogle af dem har en decideret tilknytningsforstyrrelse ansat, Spanager. De fortæller om tillidsbrud og hårde oplevelser med svigt og misbrug. Det kan derudover være svært at opretholde et netværk for de børn, der har været anbragt på andre behandlingshjem og hos plejefamilier. Deres netværk består nemlig typisk af mennesker, de møder de steder de bor, og når de rejser, har de ofte ikke selv mulighed for at opretholde kontakten. Det gælder også kontakten til de børn, der rejser hjem til deres forældre fra fx Spanager. Er det okay, hvis jeg ikke ser personen mere, men hun alligevel er min bedsteveninde? Julie, 12 år Således skal især børnenes netværk forstås i en bred forstand, da det omfatter kontakter fra fortiden, eller mennesker de kun sjældent ser. Hvad gør de i dag? Fotoalbum, fotocollager, telefonsamtaler

Behov 6 Børnene har behov for hjælp til at koble fra Børnene har stort behov for et mentalt time out Børnene satte ofte ikke selv ord på behovet for at kunne koble fra i samme grad som de unge og de voksne. Mange af dem talte dog om at de havde for meget i hovedet, og gav udtryk for at det var vigtigt ikke at tænke for meget på dårlige oplevelser fra fortiden. Vi ved desuden fra personalet på Spanager, og fra forældrene i familierne, at børnene har et stort behov, for at der skabes pauser, hvor de kan falde ned og få ro i hovedet. På Spanager arbejdes der fx med pausetimer, som giver børnene et mentalt break. Men både deres diagnoser og traumatiske oplevelser gør det svært at finde ro Ligesom de unge har børnene nogle psykiske lidelser, der gør at de ingen stopklods har, når først de negative tanker begynder at fylde. De negative tankemønstre forstærkes hos nogle børn desuden af traumatiske oplevelser fra da de boede hos deres forældre eller plejefamilier. Når først børnenes negative tanker galopperer af sted, reagerer de typisk voldsomt mod deres omgivelser med råb og skub. Deres opførsel kan hurtigt smitte af på de andre børn, og på den måde kan de påvirke hinanden til at gå amok. Jeg bliver ved med at tænke jeg skal lade være med at tænke, jeg skal lade være med at tænke, men på den måde tænker jeg jo Julie, 12 år Hvad gør de i dag? Spanagers pausetime

Line Groes +45 42683868 line@isitabird.dk www.isitabird.dk