Per B. Christensen, formand for Børne- og Kulturchefforeningen, børne- og kulturdirektør, Næstved. Kommunerne skal værne om specialpædagogikken Kommunerne befinder sig her godt inde i 2007 med en særdeles vigtig rolle med hensyn til specialpædagogik, idet kommunerne fra 1. januar 2007 har overtaget det fulde ansvar for specialundervisningen i folkeskolen og på voksenområdet. Det er en kæmpe udfordring, som kommunerne skal vide at tage seriøst såvel fagligt som ledelsesmæssigt. Specialpædagogikken skal værnes, men den skal bringes i spil på en ny måde i de nye kommuner. Med kommunernes overtagelse af det fulde ansvar for specialundervisningen er det i den sammenhæng vigtigt: - At kommunerne bevarer og udvikler de specialkompetencer, som de har overtaget fra amterne og de amtslige specialskoler. - At kompetencerne sættes i spil og medvirker til at styrke skolens evne til at rumme og inkludere børn med særlige behov. - At kommunerne udvikler kompetencecentre på den enkelte skole og i kommunen, og at disse centre har en tværfaglig tilgang til løsning af de pædagogiske problemstillinger. - At der udvikles videnscentre i kommunerne og kompetencecentre på tværs af kommunerne, og at kommunerne samarbejder om visitation og skoletilbud. - At kommunerne arbejder efter en målsætning om at rumme flere børn på den enkelte skole og samtidig erkender, at der er en grænse for rummeligheden. 2
- At samspillet mellem børne- og familieområdet, dagtilbudsområdet og skolerne styrkes i kommunerne også i de enkelte distrikter og lokalområder. Per B. Christensen - At den pædagogiske, psykologiske rådgivning (PPR) fortsat udvikler sig, og at samspillet mellem sagsbehandler, psykolog, sundhedsplejerske og andre fagpersoner udvikles med det formål at skabe sammenhængende tilbud til de børn, der har specielle behov. - At kommunerne er opmærksomme på at efteruddanne, talentudvikle og nyrekruttere på det specialpædagogiske felt. - At regeringens kommende kvalitetsreform også får en betydning for det specialpædagogiske område med henblik på videndeling, arbejdet med evidens og dokumentation og evaluering. I det følgende vil jeg beskrive, hvad der kræves af skolens ledelse, af folkeskolens pædagogik og af PPR for at leve op til ovenstående. Skolens ledelse er det afgørende omdrejningspunkt også for den specialpædagogiske indsats Ledelsen af den enkelte skole er vigtigere end nogensinde også når det gælder indsatsen over for de sårbare børn og unge. Ledelse er afgørende for skolen, idet den er nøglen til hele skolens udvikling. En dygtig skoleleder er garanten for, at både de centrale og de kommunale mål og beslutninger realiseres i dagligdagen. Derfor er det nødvendigt, at kommunerne bakker deres skoleledere op, er offensive i dialogen med dem og stiller tydelige krav og forventninger. Det er en klar opgave for de nye kommuner at vedtage et ledelsesgrundlag for skolelederne. De nye og stærkere forvaltninger skal udøve en mere offensiv faglig og ledelsesmæssig sparring over for skolelederne både ledelsesfagligt og på det specialpædagogiske område. I den sammenhæng kan det være nyttigt at vedtage et kodeks for god skoleledelse, der kan tjene til inspiration for den enkelte kommune og skole. Ledelsesudfordringen bliver større i de kommende år. Strukturreformer, nye ledelsesformer og nye krav på skoleområdet stiller krav om en fleksibel og tydelig ledelse, der har fokus på den pædagogiske ledelsesopgave. Derfor 3
skal vi som forvaltningschefer sikre, at skolelederne trives, udvikler sig og oplever opbakning. Tilsvarende er det skolelederen, der har ansvaret for, at lærere og pædagoger trives, udvikler sig og oplever opbakning. Den attraktive og gode arbejdsplads er mere vigtig end nogensinde, hvis folkeskolerne skal tiltrække og fastholde dygtige og engagerede lærere og pædagoger. Det lykkes kun med en dygtig og moderne skoleledelse. Skolelederen skal have fokus på pædagogikken Den store udfordring er pædagogisk ledelse. Det vil sige en ledelse, der sikrer, at alle børn får udfordrende undervisning ud fra netop deres behov og deres læringsstil. Vi ved, at en alsidig, varieret pædagogik er en afgørende forudsætning for en rummelig og faglig skole. Skoleledelsen må sikre et miljø, hvor der er plads til udvikling af nye kompetencer og refleksion over pædagogikken. For det er netop det pædagogiske niveau og medarbejdernes kompetencer, der gør skolen til et kvalitetsbetonet og dynamisk læringssted. Pædagogisk metodeudvikling er et kerneområde i ledelsens arbejde og må ikke overlades til den enkelte lærer. Ledelsen skal formulere visionerne og strategierne for det pædagogiske arbejde og sikre, at de realiseres i skolens hverdag. Lederen må dog stadig huske metodefriheden. Kunsten er at give frihed til de enkelte lærere inden for bestemte retningslinier og samtidig kunne få dokumentation for, at den valgte metode virker. Det er afgørende for kvaliteten i skolen og for udfordringen af det enkelte barn. Det er afgørende, at ledelsen går foran og medvirker til at skabe en god dokumentations- og evalueringskultur på skolen, og det er vigtigt, at vi løbende evaluerer effekten af den specialpædagogiske indsats. God pædagogisk ledelse indebærer stor vedholdenhed. At holde fast ved mål og retning og ikke ændre kurs, når der kommer nye meldinger, eller når det første udviklingsarbejde er gennemført. Det gælder ikke mindst det specialpædagogiske område. Udvikling af det pædagogiske miljø i folkeskolen I et godt pædagogisk miljø er der plads og højt til loftet. Børnene og de unge oplever sig anerkendt og respekteret, som den de er uanset deres kulturelle og sociale baggrund. Mangfoldigheden af børn og unge kan rummes i folkeskolen, når undervisningen er alsidig og afstemt efter elevernes forskellige forudsætninger og ressourcer. Øget rummelighed kræver, at pædagogikken i undervisningen giver plads til både differentiering og målrettethed. På samme måde skal specialpædagogikken være præget af høj faglighed, kompetenceudvikling og fleksibilitet. Folkeskolen er som følge af den konstante udvikling allerede nået langt med at skabe et godt pædagogisk miljø. De seneste ændringer af folkeskoleloven, de seneste års arbejde med KVIS-programmet (kvalitet i specialundervisningen) og implementeringen af følgelovningen i forbindelse med 4
kommunalreformen vidner om nogle af de nye krav og udfordringer, der har været til folkeskolen på det specialpædagogiske område. En af de vigtigste forudsætninger for at skabe et godt pædagogisk miljø i skolen er, at folkeskolens ledelse og medarbejdere oplever opmærksomhed og opbakning. Samtidig skal ledere og medarbejdere sikres mulighed for at udvikle deres kompetencer ikke mindst på det specialpædagogiske område. Folkeskolens faglighed, fleksibilitet og evne til at evaluere er væsentlige udviklingsområder, som kan styrkes gennem faglig sparring og deltagelse i tværfaglige netværk. På skolerne er der langt de fleste steder stor lyst og vilje til at arbejde med større sammenhæng og helhed i de yngste børns hverdag ud fra et ønske om at kvalificere skoledagen yderligere og herved være med til at øge rummeligheden i dagligdagen gennem en fælles indsats fra både lærere og pædagoger. I den forbindelse er der peget på udvikling af et tolerant og rummeligt miljø gennem følgende væsentlige mål for børnene: Udvikling af selvværd og selvtillid Fordybelse og eksperimenteren Større oplevelse af sammenhæng i et dagsforløb frigjort fra klokken Styrkelse af det sociale sammenhold i børnegruppen og udvikling af det enkelte barns sociale kompetencer. De erfaringer skolerne har gjort sig, på baggrund af udvikling af helhed og sammenhæng for børnene i indskolingen, kan med fordel bruges til en udvikling af større helhed og sammenhæng i hele skolen, da også større børn og unge kan drage fordel heraf. Der er brug for at bryde med vanetænkningen for at opbygge et læringsmiljø, der giver differentierede og fleksible muligheder for det enkelte barn ikke bare intellektuelle muligheder men også sociale muligheder. I en fastholdelse og fortsat udvikling af rummeligheden er medarbejdernes lærernes og pædagogernes personlige såvel som faglige kompetencer meget afgørende. Det gælder bl.a. i forhold til problemer og konflikter, hvor den professionelle rolle kommer på prøve. Den kultur, hvor man automatisk henviser til PPR eller Familierådgivningen, kan kun brydes ved, at der i det daglige arbejde er kompetente medarbejdere og ledere, der tør handle, når det er nødvendigt. Udviklingen af det pædagogiske miljø med fokus på rummeligheden og trivselen kræver fortsat udvikling af kompetencer og kvalifikationer hos folkeskolens ansatte. Samspil på tværs Uanset hvor rummelig folkeskolens normalmiljø er, vil der altid være en mindre gruppe børn og unge, der har behov for særlige tilbud i kortere eller længere perioder. Børn med særlige behov, der ikke kan tilgodeses i den almindelige undervisning, har behov for kvalificerede specialtilbud i tilknytning til normalmiljøet. Når børnene og de unge hjælpes og støttes i nærmiljøet, hvor de har deres familie og venner og ken- 5
der omgivelserne sikres stabiliteten og trygheden i hverdagen. Grænsen mellem den almindelige undervisning og specialundervisningen skal nedbrydes og erstattes af en målrettet pædagogik til børn med særlige behov. Målet med den særlige indsats er, at barnet og den unge skal tilbage til og fungere som en integreret del af normalmiljøet med større eller mindre støtte. Rummelighed i folkeskolen forudsætter dialog og handlinger på forskellige niveauer ud fra fælles mål og værdier. I kommunerne ligger der derfor en stor opgave i forhold til at skabe et fælles værdigrundlag, der kan sikre fælles udgangspunkt og fælles forståelse for arbejdet med børnene og de unge på tværs af kommunens afdelinger. Den lovpligtige Sammenhængende børnepolitik, som alle kommuner nu har på plads er et godt redskab hertil, idet den forudsætter og tager udgangspunkt i et fælles værdigrundlag. Målet med politikken er desuden at skabe og sikre sammenhæng og helhed i hverdagen for alle børn og unge og i særlig grad de udsatte og sårbare børn. De enkelte børn og unge sikres sammenhæng og helhed i hverdagen når de særlige og målrettede tilbud iværksættes gennem et kommunalt tværfagligt samarbejde på tværs af det pædagogiske og det sociale område og familiebehandlingen. For at understøtte arbejdet med børn med særlige behov er det nødvendigt med tværfaglig rådgivning. Det kan være i form af en distriktsstruktur, hvor sagsbehandlere, sundhedsplejersker og PPR-medarbejdere arbejder tæt sammen med skoler, institutioner og klubber. Det er afgørende for en sådan decentral børnerådgivning, at den besidder høj faglig ekspertise, som er forankret i et kommunalt og også gerne tværkommunalt netværk, og som har kompetence til at træffe relevante beslutninger. PPR s rolle Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og ikke mindst ledelsen af PPR har på samme måde som skoleledelsen en nøglerolle i omstillingen på det specialpædagogiske område. Mange PPR-organisationer har på fornem vis arbejdet med en faglig, tværfaglig og ledelsesmæssig omstilling i tiden op til kommunalreformen. Denne udvikling skal fortsættes, og resultaterne skal danne inspiration for andre PPR-organisationer. Jeg finder det afgørende: - At PPR bidrager aktivt til inklusions- og rummelighedsdagsordenen i kommunerne. - At PPR i højere grad arbejder evidensbaseret, at man øger samarbejdet med forskningsinstitutioner, og at man styrker evaluerings- og dokumentationskulturen i PPR-organisationen. - At PPR øger sin konsultative og rådgivende virksomhed over for lærere og pædagoger, herunder efteruddannelsesvirksomhed og coaching. På 6
den måde kan PPR understøtte læreres og pædagogers praksis. - At den enkelte kommune vurderer PPR s kompetencer og personalesammensætning set i lyset af de nye opgaver, der er kommet til med kommunalreformen og som følge af udviklingen på børneområdet i kommunerne. - At PPR udvikler dialogen med brugerne såvel vendt mod forældrene, som de professionelle i skolen. - At PPR går foran i udviklingen og udbredelsen af de nye metoder,. - At PPR i sin indsats har fokus på det hele barn altså både barnets sociale, personlige og faglige kompetencer. - At dialogen mellem PPR og det politiske niveau styrkes og - At PPR løbende arbejder med kompetenceudvikling og personaleudvikling og at man i høj grad samarbejder om dette og andre områder på tværs af kommunegrænserne. Omstillingsprojekter En række kommuner herunder Næstved Kommune har i forbindelse med kommunalreformen igangsat omstillingsprojekter på specialundervisningsområdet. Målet med projekterne er ofte 3-delt: 1. at søge at inkludere flere børn i normaltilbud eller i specialtilbud på distriktsskolen. 2. at øge læreres og pædagogers viden om det specialpædagogiske område og 3. at værne om, at de specialkompetencer, som de hidtidige amtslige institutioner kommer med, bevares og udvikles og bringes i spil på hele børneområdet i de nye kommuner. Afrunding Kommunalreformen betyder, at kommunerne har fået et endnu større ansvar for, at elever med forskellige behov møder udfordringer og udvikler sig i et alsidigt læringsmiljø. Det er således ganske afgørende, at kommunerne som følge af kommunalreformen sikrer: - At den enkelte skole sikrer rammer og kompetencer til udviklingen af pædagogikken herunder specialpædagogikken. - At den enkelte skole sikrer, at undervisningen differentieres, så kun ganske få elever med særlige behov udskilles. - At den lokale tværfaglige børnerådgivning indgår i et tæt samarbejde med høj ekspertise og faglighed samt med kompetence til at træffe beslutninger. Nedenfor er indsat en faktaboks, der i kort form beskriver formålet med omstillingsprojektet i Næstved Kommune: 7
Faktaboks: Projekt Fremtidens skole i Næstved Vision Fremtidens lokale skole. Den lokale skole er skolen for alle og solidt forankret i lokalsamfundet. Der er en konstant dynamisk interaktion mellem skole og lokalsamfund, sådan at skolen reelt afspejler og er en aktiv del af den kontekst, den er placeret i. Skolen er en del af den udvikling lokalsamfundets elever gennemgår med hensyn til personlige, sociale og faglige kompetencer. Der gives plads til mangfoldigheden, den værdsættes og er et uundværligt bidrag til skolen og lokalsamfundet. Mangfoldigheden er en biologisk forudsætning. For at kunne reflektere mangfoldigheden er skolen i en konstant, cyklisk proces af omstilling. Omstillingen bygger på strukturerede analyser, refleksioner og heraf følgende handlinger. Formål Formålet med det 3-årige omstillingsprojekt er gennem styrkelse af normalundervisningen at skabe plads til alle i folkeskolen. Omstillingsprojektet skal bidrage til at styrke skolens rummelighed og fastholde vanskeligt stillede børn i den almindelige folkeskole, bl.a. gennem en styrkelse af den almindelige specialundervisning Omstillingsprojektet er et led i en fortløbende proces med udvikling af folkeskolens undervisning og værdigrundlag. Målsætning 2007 Ved visitationen i foråret 2007: nedsætte stigningstakten i den vidtgående specialundervisning, herunder undervisning efter 20 stk. 3. Gennem 2007 og 2008 at udvikle metoder, holdninger og pædagogisk praksis, så antallet af elever visiteret til vidtgående specialundervisning og undervisning efter 20 stk. 3 holdes konstant. 2008 Første evaluering af de 3-4 forsøgsprojekter i foråret 2008. Igangsætte nye forsøgsprojekter på 1-2 skoler. Antallet af elever, der undervises i dagbehandlingssteder reduceres med 15 % i forhold til 2007-niveau. 2009 Gennem 2009 at fortsætte og udvikle tiltag, så der ved re- og visitationen i foråret 2009 sker en sænkning af antallet af elever, der modtager specialundervisning efter 20 stk. 1, 2 og 3, således at de økonomiske mål for 2010 kan overholdes. Antallet af elever, der undervises i dagbehandlingssteder reduceres med 30 % i forhold til 2007-niveau. 2010 De økonomiske mål nås og fastholdes. Antallet af elever, der undervises i dagbehandlingssteder reduceres med 50 % i forhold til 2007-niveau. Antallet af klager er halveret i forhold til 2007-niveau. (Kilde: Fra projektbeskrivelsen, Næstved Kommune (Lene Hatt og Aase Schmidt ) n 8
9