TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD. Efteruddannelse. med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring



Relaterede dokumenter
Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

KONFERENCE OM. på børne- og ungeområdet TORSDAG DEN 21. AUGUST 2014

Tidlig Indsats LIVSLANG EFFEKT

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Temamøde 6: Investér i det der virker

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om implementering af De Utrolige År børnehave Ansøgningsfrist den 1.

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Socialstyrelsen. Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om implementering af De Utrolige År dagpleje

Vejledning til ansøgning om støtte til at implementere De Utrolige År BASIC småbørn Ansøgningsfrist d. 1.

Holstebro Kommunes samlede inklusionsindsats

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

De pædagogiske praksiskonsulenter

INDSATS MED FOKUS PÅ LOKALE AKTIVITETER Pakke 2

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

IMPLEMENTERING AF VIDA I KOMMUNEN GENNEM KONSULENTERS STØTTE

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

BØRN OG UNGE ORGANISATIONSBESKRIVELSE

Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag

Sagsnr Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet

Torben Buse Vicedirektør i Socialstyrelsen. Tidlig Indsats Livslang Effekt introduktion til mulighederne i pakken

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

PP har givet mig en erkendelse af hvor stor en del den voksne er af ligningen i samspillet og relation med barnet

ICDP i forældrepartnerskabet. Instituttet i samarbejde med...

Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef

Temperaturmåling 2010

0-6 ÅRIGE BØRNS INSTITUTIONS- OG HVERDAGSLIV. KONFERENCE WORKSHOP: FORSKNINGSVIDEN OMSAT I NYE PRAKSISSER I DAGTILBUD MED SOCIALE NORMERINGER

Politik for inkluderende læringsmiljøer

UDVIKLINGSPROGRAMMET FREMTIDENS DAGTILBUD FREMTIDENS DAGTILBUD NOVEMBER 2013

VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS

INKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud

Program for læringsledelse

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd

Indhold. Hvad handler VIDA om? Viden om forældreprogrammer og sprog. Forældreinddragelse i VIDA + Udfordringer i forældreinddragelsen

Afslutningskonference

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

INDLEDNING. Baggrund. Formål. Opgaven. Strategien

Notat. Notatet beskriver følgende:

Til Børne- og ungdomsudvalget: orientering om ansøgning til puljer ifm. ny dagtilbudslov

BØRN- OG UNGEPOLITIK. Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være

HVAD HAR BETYDNING FOR BØRNS LÆRING OG TRIVSEL 0-6 ÅR UDVALGET FOR BØRN OG SKOLE DEN 30. MAJ 2018

Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Sprogstrategi dagtilbud Januar 2017

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Oversigt over bevilligede midler til kompetenceudvikling af medarbejderne i Børn og Skole (udviklingspuljen)

Børne- og skolepolitikkens indsatshus

Tilsynsrapport. Generelt om tilsyn hvad føres der tilsyn med? Det pædagogiske tilsyn - tilsynsbesøg

Referat/konklusioner fra pædagogisk tilsynsmøde 2017/18

Vejledning til ansøgning om støtte til at implementere De Utrolige År BASIC Baby Ansøgningsfrist d. 1.

DIGITALISERINGSSTRATEGI

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Børne- og familiepolitikken

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

LP konference maj 2015 Sammen er vi forskellen

IDRÆT, LEG OG BEVÆGELSE Dagplejere/Vuggestuer/Børnehaver/ Daginstitutioner. Idrætscertificerede Dagplejer/Vuggestuer/Børnehaver/ Daginstitutioner

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Tema 2 Ledelse og Metoderne

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

De Utrolige År Fokus på det positive samvær

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

GENTOFTE KOMMUNE ADELAIDE VUGGESTUE OG BØRNEHAVE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING HANDLEPLAN FRA EVALUERING FRA Hjernen&Hjertet

SPECIALPÆDAGOGISK ENHED - STØTTE I DAGTILBUD PÅ 0-6 ÅRS OMRÅDET NORDDJURS KOMMUNE

Kroppen i pædagogikken - Bevægelsesfremmende læringsmiljøer et projekt på dagtilbudsområdet i Randers kommune 2014/15.

Idræt, leg og bevægelse i kommunens daginstitutioner

UDVIKLINGSPLAN. for Dagtilbudsområdet

Om Fremtidens Dagtilbud

Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar

De Utrolige År. Et evidensbaseret program til forældre med børn i alderen 0 12 år

INKLUSION Strategiske pejlemærker

Ret til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

2013/ 14. Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn i dagtilbud

Herning Kommune Børnehuset Solstrålen KVALITETSRAPPORT 2015 DAGTILBUDSOMRÅDET. hjernen&hjertet

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

PROGRAM FORANDRING I PRAKSIS I BØRNS LÆRING OG INKLUSION (M GRUPPE) FORANDRING I PRAKSIS II - FORÆLDRE (M GRUPPE)

FAGLIG DIALOGGUIDE VED TILSYNSBESØG

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Børne- og Ungepolitik

Transkript:

TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD Efteruddannelse med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring

2

Efteruddannelse med fokus på inklusion af BØRN I EN UDSAT POSITION Langt de fleste børn i Danmark går i dagtilbud. Det giver en unik mulighed for at opdage, hvis der er børn, der mistrives eller har begyndende vanskeligheder, og for at sætte ind med en tidlig forebyggende pædagogisk indsats, der understøtter og inkluderer børnene. En vidensbaseret efteruddannelse kan styrke personalets viden om inklusion, konflikthåndtering og understøttelse af børn i en udsat position og bidrage til, at børnenes trivsel, udvikling og læring understøttes bedst muligt i dagtilbuddene. Socialstyrelsen tilbyder i regi af forebyggelsespakken Tidlig Indsats Livslang Effekt efteruddannelse inden for De Utrolige År (DUÅ) til dagplejere og personale i vuggestuer og børnehaver samt Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud (VIDA) til pædagogisk personale i børnehaver. Alle indsatserne understøtter hele børnegruppens trivsel, udvikling og læring og har fokus på inklusion af børn i en udsat position samt på at styrke forældresamarbejdet. I denne pjece kan du læse mere om de konkrete indsatser, og du kan læse om din kommunes mulighed for at implementere indsatserne med støtte fra Socialstyrelsen. Du kan også læse om to kommuners konkrete erfaringer med DUÅ og VIDA på dagtilbudsområdet. 3

Med DE UTROLIGE ÅR har vi ramt en åre, som giver RIGTIG GOD MENING Den individuelle og kollektive mestringskompetence i personalegruppen er øget. Medarbejderne oplever, at de er blevet bedre til at håndtere børn, som mistrives, og vi har positive udsagn fra skolerne om, at de børn, der kommer fra DUÅ, er mere skoleparate. Det er en rigtig positiv udvikling. 4 DUÅ i dagtilbud startede i 2010 som et pilotprojekt i partnerskab med Herning og Ikast-Brande Kommuner. Vi fandt inspiration i den måde, man arbejder med DUÅ i Norge. Vi havde allerede arbejdet med DUÅ direkte i forhold til familier og børn og havde derfor gode forudsætninger for at arbejde med DUÅ i børnehaver. I 2014 har vi afsluttet kompetenceudviklingsprojektet DUÅ Dagpleje. DUÅ Dagpleje er gennemført for alle dagplejekonsulenter for at klæde dem på til at vejlede. Herefter har dagplejerne kunnet søge om uddannelsen. Vi har næsten haft dobbelt så mange ansøgninger fra dagplejere, som vi skulle bruge til første forløb. Vi har ramt en åre DUÅ understøtter udviklingen af den eksisterende pædagogiske praksis. Det er et supplement, som understøtter implementeringen af en anerkendende tilgang og inkluderer børn i de almene udviklings- og læringsfællesskaber. DUÅ giver medarbejderne redskaber til at kigge grundigt på værdier, samarbejdsformer og tilgang til børnene, og vi har gode eksempler på, at det fremmer trivsel og arbejdsmiljø i personalegruppen. Vores evaluering viser, at succesen med DUÅ er funderet i den fælles kompetenceudvikling og platformen for refleksion over den pædagogiske praksis. Kompetenceudvikling af alle medarbejdere giver en fælles referenceramme.

Der kan være styrke i at bevare den kritiske røst Vi har haft debatten, om DUÅ er en indsats, alle institutioner skal arbejde med, eller om frivilligheden skal bære. I Holstebro er det frivilligt. Hvis der skulle være institutioner, som ikke er interesserede, har jeg den opfattelse, at de i positiv forstand repræsenterer den kritiske røst. At bevare den er også en styrke. I vores daginstitutioner skal 80% af personalet ville DUÅ, før de kan komme på venteliste til uddannelsen. Lige nu arbejder 16 af 40 daginstitutioner med indsatsen. Udfordringen ved at gå fra projekt til drift Vi har gennem organisering arbejdet med en implementeringsstrategi ved nedsættelse af styregruppe, koordinerende møder mellem vejledere og støttekorps, ledernetværk, en DUÅ-implementeringsgruppe osv. Man kan godt føle, at der går mange ressourcer i organisering og planlægning. Men det er afgørende faktorer for, at det kommer til at lykkes. Carsten Esager Sørensen, dagtilbudschef i Holstebro Kommune Politisk og ledelsesmæssig opbakning Det har betydning for succesen, at politikere og lederebakker op. Indsatsen omkring DUÅ i Holstebro har været båret rigtig meget af ledere, der har været entreprenører. Min rolle som chef har langt hen ad vejen været at sørge for, at vi har haft politisk opbakning og penge til at gennemføre indsatserne. Den politiske vilje til at ville forsøge noget er heldigvis stærk i Holstebro. Jeg er blevet spurgt, om jeg sammen med mine medarbejdere vil opstarte DUÅ i andre kommuner. Det har jeg indtil nu været nysgerrig overfor, men vores erfaringer med stærk lokal organisering og forankring er så afgørende en faktor for succes med opgaven, at vi indtil nu har sagt nej til at levere DUÅ i andre kommuner. Vi bidrager dog gerne til at inspirere og give gode råd. 5

Få redskaber til at arbejde med tilknytning og samspil mellem børn og voksne DE UTROLIGE ÅR I DAGTILBUD De Utrolige År i dagtilbud er tre konkrete indsatser til børnehaver, vuggestuer og dagplejere, som er en del af eller baseret på den evidensbaserede programserie De Utrolige År (DUÅ). Programseriens sigte er at styrke tilknytningen og det positive samspil mellem børn og voksne. Derigennem fremmes udviklingen af børns sociale kompetencer og selvregulering. DUÅ Børnehave er en eksisterende, evidensbaseret indsats. DUÅ Dagpleje og DUÅ Vuggestue er udviklingsprojekter, som er baseret på elementer fra De Utrolige År, men som skræddersyes til danske dagplejeres og vuggestuers behov og vilkår. De Utrolige År i dagtilbud tilbyder et kompetenceløft til det pædagogiske personale i børnehaver og vuggestuer samt til dagplejere gennem et struktureret kursusforløb. I de deltagende kommuner vil der blive uddannet lokale DUÅ-vejledere, så kommunens medarbejdere selv kan undervise og vejlede det pædagogiske personale. Målgruppen er alle børn i alderen 0-6 år som går i børnehave, vuggestue eller dagpleje. Indsatserne har også fokus på forældresamarbejdet og positiv inddragelse af forældre i hverdagen. 6

Få redskaber til at FREMME POSITIVE RELATIONER DUÅ i dagtilbud tilbyder det pædagogiske personale proaktive strategier til at mestre eventuel udfordrende adfærd i børnegruppen. Der arbejdes ud fra en tilgang, hvor barnet betragtes som værende i vanskeligheder frem for som barnet med vanskeligheder. DUÅ i dagtilbud giver det pædagogiske personale redskaber, struktur og rammer til at arbejde med positiv gruppeledelse af hele børnegruppen. DUÅ fremmer desuden positive relationer og styrker sociale, emotionelle og kognitive færdigheder i børnegruppen. Endelig bidrager DUÅ til at skabe et miljø, der anerkender og inkluderer alle i dagtilbuddet. DUÅ i dagtilbud tager afsæt i tilknytningsteorier, neuropædagogiske teorier samt kognitive psykologiske teorier, der beskæftiger sig med tænkning, læring, sansning, perception, opmærksomhed, sprog, hukommelse og intelligens. Læring kan ske på forskellige måder. Ved at arbejde med DUÅ får dagtilbuddet en bred vifte af konkrete redskaber til læring og udvikling. Fokus er på relationsopbyggende redskaber såsom barnestyret leg, give det enkelte barn opmærksomhed, engagement og problemløsning. DUÅ inddrager desuden supplerende strategier for grænsesætning og konflikthåndtering. Forskning har vist, at de elementer, der indgår i DUÅ, kan bidrage til alle børns trivsel, udvikling og læring og til at mindske en eventuel uhensigtsmæssig adfærd i børnegruppen. 9

DE UTROLIGE ÅR DAGTILBUD DUÅ BØRNEHAVE I De Utrolige År Børnehave er der fokus på de fællesskaber, barnet befinder sig i, og på de voksnes muligheder for at strukturere og målrette pædagogikken til gavn for alle børn og dermed også udsatte børn. DUÅ Børnehave udgør ikke selve det pædagogiske indhold i dagtilbuddets dagligdag, men er en ramme om den valgte pædagogik. Kort sagt en måde at møde og forstå børnenes behov på samt understøtte deres trivsel, udvikling og læring. DUÅ VUGGESTUE De Utrolige År Vuggestue er et udviklingsprojekt, som er baseret på elementer fra De Utrolige År Småbørn og De Utrolige År Børnehave, men som skræddersyes danske vuggestuers behov og vilkår. DUÅ Vuggestue udvikles og afprøves i tæt samspil med DUÅ Dagpleje. DUÅ DAGPLEJE De Utrolige År Dagpleje er et udviklingsprojekt, som er baseret på elementer fra De Utrolige År Småbørn og De Utrolige År Børnehave, men som skræddersyes danske dagplejeres behov og vilkår. DUÅ Dagpleje udvikles og afprøves i tæt samspil med DUÅ Vuggestue. 10

DUÅ DAGTILBUD består af DUÅ BØRNEHAVE DUÅ VUGGESTUE udviklingsprojekt DUÅ DAGPLEJE udviklingsprojekt Det pædagogiske personale uddannes på seks workshopdage fordelt på seks hele dage hver 6. uge.* Gevinster og hovedtemaer Gevinster ved DUÅ DAGTILBUD Reducere udfordrende adfærd i børnegruppen Understøtte børnenes sproglige udvikling Understøtte den inkluderende praksis Styrke forældresamarbejdet Faglig opkvalificering af medarbejdere. De fire hovedtemaer i DUÅ PROGRAMMERNE 1. Tilknytning 2. Social kompetence 3. Emotionel kompetence/selvregulering 4. Læringskompetence, herunder sprogudvikling. Socialstyrelsen står til rådighed med rådgivning om implementering, netværksaktiviteter, uddannelse af det pædagogiske personale, certificering, materialer og datasystemer. Se mere om ansøgningsprocedure, ansøgningsfrister, og hvor I kan finde mere information bagerst i dette materiale. * Gælder kun for DUÅ Børnehave. 11

VIDA HAR FLYTTET nogle af vores daginstitutioner MED KVANTESPRING VIDA har gjort en forskel. Der er børnehaver, der har taget nogle rigtig store kvantespring. At arbejde med systematik har gjort personalet skarpere på deres refleksion, viden og handlinger. De har fået styrket deres faglige selvtillid og har fået et tydeligere fagsprog. Vi har en forventning om, at VIDA har haft en effekt på alle børns trivsel og socio-emotionelle udvikling. 12 Randers har sammen med tre andre kommuner deltaget i et 3-årigt forskningsprojekt omkring VIDA. VIDA hviler på tre grundlæggende principper. Man arbejder med et ressourcesyn, hvor fokus er på børns styrker frem for deres vanskeligheder. Organisatorisk læring, hvor ledelse og medarbejdere undersøger og udvikler egen praksis gennem refleksioner over sammenhængen mellem børnenes kompetencer og forudsætninger i forhold til daginstitutionens læringsmiljø. Aktiv læring handler om at differentiere og bringe børnenes ressourcer i spil i børnegruppen. Hermed arbejdes også med gruppens evne til at inkludere og barnets evne til at indgå i fællesskabet. Daginstitutioner definerer projektet Styrkerne i VIDA er, at man arbejder på grundlag af disse tre principper og med en meget stærk ledelsesfacilitering. Det har været en styrke, at børnehaverne selv er med til at definere, hvad de eksperimenterer med på et vidensfokuseret niveau. Det giver en meget praksisnær tilgang. Uddannelsen af medarbejdere og ledere har været en vekselvirkning mellem forsknings, teori og erfaringsbaseret viden. Der er en fin udveksling af viden fra forskning og eksperimenter på praksisniveau. Fokus på ressourcer løfter inklusionen Evalueringen af VIDA viser, at den organisatoriske læring er øget. Der er en øget systematik i arbejdet, og den pæda-

gogiske praksis er professionaliseret i kraft af, at indsatsen er mere reflekteret og vidensbegrundet. Tænkningen i VIDA er, at man ved at arbejde med hele fællesskabet understøtter gruppens evne til at inkludere. Jeg tænker, at det, sammen med fokus på ressourcer, er med til at løfte inklusionen. Det har styrket børnenes læring, at vi systematisk arbejder i mindre børnegrupper. Læring i forvaltningssammenhænge VIDA har lært os noget om væsentligheden i at lave kompetenceudviklingsforløb over tid og med en tydelig ledelsesfacilitering. Vi har lært rigtig meget i forhold til at lede en kommune på det faglige niveau. Vi er eksempelvis blevet mere opmærksomme på vigtigheden af at facilitere projekter uafhængigt af, om de sker på forvaltnings-, dagtilbuds-, stue-, eller gruppenivau. Der ligger et potentiale i at motivere til at turde eksperimentere endnu mere. I kraft af at udsatte børn ofte har sociale udfordringer, har daginstitutionerne ofte arbejdet med eksperimenter, der har til formål at understøtte de sociale kompetencer. Færre eksperimenter har handlet om kognitiv læring. ledelsesansvar. Målet er fortsat, at VIDA bliver en del af kerneydelsen, og at indsatsen bliver til varig fornyelse. I Randers har vi i dag tænkt de bærende principper i VIDA ind i alle de store projekter, vi har på 0-6 års-området. Cirka 20 af vores daginstitutioner har været valgt ud til projektet. Charlotte Buchhave, udviklingskonsulent Børn, skole og kultur i Randers Kommune VIDA som kerneydelse en varig fornyelse Som ny kommune, der ønsker at arbejde med VIDA, ville jeg have fokus på at lave kontrakter med alle de daginstitutioner, som vil arbejde med VIDA. Det giver en tydelighed omkring, hvad de arbejder med. Efter projektets afslutning skal der stadig en fokuseret vedligeholdelse til. Det er et 13

Stimulering af børns, SPROGLIGE, SOCIALE OG LOGISKE FORSTÅELSE vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud (VIDA) Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud (VIDA) tilbyder kompetenceudvikling til at understøtte udsatte børns trivsel, udvikling og læring bedst muligt. Det sker ved at stimulere børnenes personlige, sproglige og sociale kompetencer samt deres logiske forståelse. Programmet omfatter et toårigt efteruddannelsesforløb for det pædagogiske personale. VIDA er en indsats, hvor det pædagogiske personale selv, på basis af programmets vidensgrundlag og værktøjer, arbejder med at opstille konkrete mål og handlinger, som matcher de lokale forhold eksempelvis børnesammensætning og pædagogiske kompetencer. VIDA-uddannelsesforløbet er delt i tre faser med fokus på henholdsvis viden, refleksion og strategier for at udvikle nye pædagogiske praksisser og udviklingsforløb i praksis. 1 2 I første fase er der særligt fokus på tilegnelse af viden og refleksion over egen praksis på baggrund af forskning i for eksempel social arv, socialt udsatte børn og daginstitutioners betydning for socialt udsatte børn. I anden fase er der særligt fokus på refleksion over og analyse af egen praksis, gennem refleksionsværktøjer og forskningsviden om organisatorisk læring og forandringsprocesser. 3 I tredje fase arbejder deltagerne med udvikling, fastholdelse og kvalitetssikring af de forskningsbaserede fornyelser i praksis ud fra den eksperimenterende tilgang. 14

FØRSTE ÅR En hel uddannelsesdag hver anden uge i en periode på fire måneder (undervisning, refleksion og vidensdeling). ANDET ÅR En hel uddannelsesdag hver anden uge i en periode på fire måneder (der arbejdes med implementering, eksperimenter, viden om praksis, organisatorisk læring og forandringsprocesser). WORKSHOPS Et todages-internatkursus for lederne samt en dags opfølgning vedrørende facilitering af læringsprocesser i det samlede dagtilbud. Målsætningen er, at 20 pædagoger, 20 ledere og 2 pædagogiske konsulenter fra hver kommune gennemgår et VIDA uddannelsesforløb. Gevinster ved Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud (VIDA): Antallet af børn med emotionelle problemer og adfærdsproblemer reduceres. Færre børn oplever kammeratskabsproblemer. Prosocial adfærd hos børnene fremmes. Pædagoger får nye redskaber til at arbejde med udsatte børn. Betydningen af negativ social arv mindskes for udsatte børn i dagtilbud. 15

FIND MERE INFORMATION på Socialstyrelsens hjemmeside Du kan finde mere information om De Utrolige År og Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud på www.socialstyrelsen.dk/tidligindsats. Her kan du læse om de konkrete forløb, og hvad det indebærer og kræver af din kommune at deltage. På hjemmesiden vil du også kunne finde kontaktoplysninger på de medarbejdere i Socialstyrelsen, som arbejder med De Utrolige År og Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud. De Utrolige År Vuggestue og Dagpleje samt Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud har ansøgningsfrist 1. september 2015 kl. 12.00. Svar på ansøgningsrunden gives november 2015 med projektopstart januar 2016. Ansøgningsprocedure og -frister De Utrolige År Børnehave starter både forløb op i september 2015 og i januar 2016. For opstart i september 2015 er der ansøgningsfrist 15. april 2015 kl. 12.00, med svar 1. juni 2015. For opstart 1. januar 2016 er der ansøgningsfrist 1. september 2015 kl. 12.00. Svar på ansøgningsrunden gives november 2015 med projektopstart januar 2016. ANSØGNINGSFRIST DUÅ Børnehave 15/4 og 1/9-2015 VIDA, DUÅ Vuggestue og DUÅ Dagpleje 1/9-2015 17

TIDLIG INDSATS LIVSLANG EFFEKT tilbyder indsatser til FLERE MÅLGRUPPER Tidlig Indsats Livslang Effekt tilbyder en række indsatser på tværs af det specialiserede område og almenområdet i kommunerne, som alle understøtter den tidlige indsats og det forebyggende arbejde i forhold til børn og unge. Ud over de beskrevne indsatser, som retter sig mod dagtilbud, igangsættes forløb med implementering af indsatser, som arbejder direkte med familier. Herudover igangsættes en ny række partnerskabsforløb, som har fokus på kommunens samlede tidlige indsats og forebyggende arbejde. FIND MERE INFORMATION om indsatserne samt ansøgningsmateriale og -frister på socialstyrelsen.dk/ tidligindsats 18

DET KAN DU OGSÅ ANSØGE OM INDEN DEN 1. SEPTEMBER 2015 Her kan du læse mere om de øvrige indsatser, der kan ansøges om i 2015. De Utrolige År Baby forældrekursus til nybagte forældre De Utrolige År Baby er et kursusforløb for nybagte forældre, som vurderer, at de i barnets første leveår har behov for viden om forældrerollen samt konkrete redskaber til at håndtere rollen som forældre. Det er op til de deltagende kommuner og organisationer, om de ønsker at gøre tilbuddet frit tilgængeligt for alle nybagte forældre, eller om målgruppen skal afgrænses. Projekt Partnerskabskommuner vær med til at udvikle fremtidens løsninger Socialstyrelsen indgår partnerskab med en række kommuner med fokus på at udvikle en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge. Ud fra en helhedsorienteret tilgang omlægges og nytænkes kommunens indsatser. Der arbejdes med at skabe sammenhæng mellem det specialiserede børneområde og almenområdet samt styrke kommunens tilbudsvifte. De Utrolige År Småbørn kursusforløb for forældre til børn i alderen 1-3 år De Utrolige År Småbørn er et kursusforløb for forældre til børn i alderen 1-3 år, hvor der er bekymring for et negativt familiesamspil, og som vurderes at have brug for redskaber til at forhindre udvikling af en negativ udviklingsspiral hos børnene. Funktionel Familieterapi (FFT) nye værktøjer til plejefamilier Med programmet FFT får familierne tilbudt et terapeutisk forløb, der skal hjælpe til at identificere, håndtere og afhjælpe konflikter i familien. Terapien giver familier med børn og unge i alderen 11-17 år i adfærdsvanskeligheder hjælp til at forebygge og håndtere fremtidige udfordringer på en hensigtsmæssig og konstruktiv måde. 19