EVALUERING AF FRILUFTSEKSPRESSEN

Relaterede dokumenter
Kommunikationsstrategi for det Det Danske Spejderkorps

International strategi for Det Danske Spejderkorps

alle ledere Ambitiøs lederuddannelse 01 Det Danske Spejderkorps giver

Divisionsledelsesstævne t januar 2012

UDVIKLINGSPLAN FREM MOD 2020

SPEJDERLIV. En træning for dig og dine venner fra Roland

SPEJDERLIV september En træning for dig og dine venner fra Roland

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

Udkast til Ungdomspolitik

Frivillighed vej til vækst

HPV Nyhedsbrev #4. Vaccination af drenge fra 1. juli Nyhedsbrev #4 MARTS Kære alle,

Ungdomspolitik. Baggrund. En levende politik

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

Grønne Hjerte fra pendler-by til nærværs-by

Rammeaftale for Spejderne

DANSK ATLETIK FORBUND EVENT-PROJEKTLEDER UDDANNELSE. Aldersgruppe: år

Højfyns. Frilu scenter. - centrum for aktivt friluftsliv

trivsel, tryghed og tro på nytænkning hos de lokale Pigespejderfællesskaber

D E T D A N S K E S P E J D E R K O R P S. 1. Birkerød Gruppe

VÆRDIPROGRAM FOR SENIORBOFÆLLESSKAB I ROHOLMPARKEN I ALBERTSLUND

VisitDenmark - Kulturmåling 2015 (VisitDenmark - Kulturmåling 2014)

læs mere PÅ KFUM-Spejderne i Danmark Wagnersvej København SV

Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for:

Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK

Kom ud over rampen med budskabet

En tryg barndom bedre trivsel blandt børn og unge i Aarhus kommune

Aftale mellem Varde Byråd og Oksbøl Børnehave 2015

Pædagogiske tiltag for 2. og 3. klasserne

Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015

Fakta om KFUM-Spejderne

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Demokratiske Iværksættere Indhold

Undersøgelse om årsager til frafald i spejderbevægelsen

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Gode råd til samarbejdet med ambassadører

Værdiregelsæt og Antimobbestrategi for:

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale om anvendelse af overskud fra SL2017

Konceptforslag for afholdelse af prøvevalg for de 16- og 17-årige i forbindelse med kommunalvalget i 2009.

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

VIBORG STIFTS MEDIEDAG

Strategi for brugerinvolvering: Robinson Ekspeditionen

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

S T R A T E G I 2016 Delegeretmøde

Ny Nordisk Skole-institution.

Vejledning til FORENINGEN: Kommunikation om Rigtige Mænd

Erfagruppe Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Fælles - om en god skolestart

National konference for VUM superbrugere. Vejle, 7. Maj 2014

Dansk Softball Forbund. Frivillighedsstrategi

Karl af Riises Udviklingsplan (revideret november 2014)

Aldersgruppe: år DANMARKS IDRÆTSFORBUND EVENT-PROJEKTLEDER UDDANNELSE

DANMARKS IDRÆTSFORBUND EVENT-PROJEKTLEDER UDDANNELSE. Aldersgruppe: år. Danmarks Idrætsforbund Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby

Viborg Kommune i bevægelse

Selvevaluering Vesterdal Efterskoles værdigrundlag, som det fremgår af skolens vedtægter 1, stk. 5. Evalueringens sigte.

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Baggrundsmateriale til Spejdernes strategi-workshop. Oplæg til proces for Spejdernes Strategi

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

Koordinationsgruppen og Arbejdsgruppen for børn, DDB, august 2015

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Udfordrer Børn og unge til selv at skabe og gennemføre aktiviteter

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

International strategi for Hotel- og Restaurantskolen

Den Fælles Organisation

FDF Handlingsplan

Guide til projektledere: Succesfuld konceptudvikling, kommunikationsstrategi og eksekvering af dit projekt på BetterNow

Vejledning til interessenthåndtering

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

Dansk Energi ELFORSK Energibevidste spejdere SLUTRAPPORT

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012

Inviter borgerne på NATURENS DAG

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Evalueringsrapport - En slutevaluering af projekt MoveJam

Det Danske Spejderkorps strategiramme

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

værdier og handlinger for en bedre verden kendte

Aftale mellem Varde Byråd og Ved Vesterhavet Januar 2015

NYHEDSBREV HVILKET FANTASTISK ÅR 2011 PÅ TUR RUNDT I DANMARK VELKOMMEN TIL 12 NYE BYDELSMØDRE I SLAGELSE KOMMUNE

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Lige om hjørnet mødes vi på NYS, og hvad er ressourcebanken? Dyk ned i novembers nyhedsbrev og find svarene!

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Spot på fremtiden - Debatter

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Presseguide. 1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 11. september

Giv borgerne glæde, bevægelse og oplevelser på Naturens Dag den 9. september

Handlingsplan for

Bibliotekspolitik Brønderslev Bibliotek

Antimobbestrategi for:

Puls, sjæl og samarbejde

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Varde Vest 2015

Et engageret studieliv

Klog på livet FDFs handlingsplan

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Vi stræber også efter at etablere en investeringsfond, der kan hjælpe spejderbevægelsen I Central- og Østeuropa på lang sigt bæredygtig støtte.

Gruppeledelses konference

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Transkript:

EVALUERING AF FRILUFTSEKSPRESSEN

Kontakt/afsender: Det Danske Spejderkorps Arsenalvej 10 1436 København K Telefon 32 64 00 50 Udarbejdelse og redaktion: Bie Andersen & Mia Borg Johansen Fotos: Marie Ravn & Emilie Luther Søby, DDS arkiv Støttet af:

FORORD FORORD Følgende evalueringsrapport beskriver arbejdet med projektet Friluftsekspressen fra de begyndende ønsker til de konkrete resultater og helt frem til det, vi endnu kun kan forestille os - vores Følgende evalueringsrapport beskriver arbejdet med visioner om det fremtidige projektet friluftsliv. Friluftsekspressen fra de Friluftsekspressen er opstået på baggrund af et brændende ønske fra Det Danske Spejderkorps side om at skabe friluftsliv til flere. Med udgangspunkt i aldersgruppen 10 14 år har vi siden januar 2011 arbejdet målrettet med vidensdeling, planlægning og frivillighed med henblik på at sprede de gode friluftsværdier ud til børn og unge i hele Danmark. Vi har gjort unge spejdere til friluftseksperter og klædt dem på til at invitere et bredere spektrum med på opdagelse i vores fælles natur. 3

FRILUFTSLIV TIL FLERE VISIONERNE Begrundelsen for at Det Danske Spejderkorps i 2010 søgte midler hos Nordeafonden skal findes i de visioner, der dannede grundlaget for selve projektet: at gøre Det Danske Spejderkorps til den førende friluftsorganisation for børn og unge - til et fællesskab, der er åbent for alle og ønsker at gøre naturen til oplevelsesramme. Helt konkret ønsker Friluftsekspressen at hjælpe med uddannelse og udvikling af spejdernes evne til at formidle og kommunikere deres budskaber ud til en bredere vifte af børn og unge og derved åbne friluftslivet op for et bredt publikum. FORMÅLET Der blev i kraft af ovenstående visioner opstillet en række formål, som blandt andet indbefattede, at Det Danske Spejderkorps i fremtiden skulle være: - en synlig moderne og attraktiv spejderbevægelse, som skaber rammen om det gode friluftsliv for børn og unge. - en organisation, hvor flere laver arrangementer og naturoplevelser, der inviterer børn og unge udenfor spejdernes fællesskab med. - et sted, der tilbyder lederuddannelser. - rammen for et konceptkatalog med naturoplevelser. 4

SUCCESKRITERIERNE Visionerne og formålet formede ved projektets begyndelse 3 konkrete succeskriterier, som er med til at strukturere evalueringsrapporten og belyse nogle af de målbare forandringer, der er sket i korpset siden januar 2011. - 8 ud af 10 spejdergrupper har gjort brug af koncepkataloget. - 8 ud af 10 spejdergrupper har skabt mindst 2 udfordrende friluftsoplevelser for børn og unge, som ikke er spejdere. - 8 ud af 10 spejdere har deltaget i uddannelsesaktiviteter. 5

PILOTÅRET HVAD MANGLER SPEJDERNE? I 2011 var 5 spejdergrupper involveret i et studie af, hvad der sker, når spejdere skal arrangere en event og dermed af, hvordan grupperne håndterer projektplanlægning i prakses. I løbet af dette pilot år blev spejderne involveret i en række planlægningsprocesser, hvor de havde til opgave at styre forskellige arrangementer, der henvendte sig til børn og unge udenfor spejderfællesskabet. Formålet med undersøgelsen var at give Det Danske Spejderkorps en mulighed for at kortlægge de mangler, der findes i det faktiske spejderliv. Det generelle billede var, at planlægningen styrkede gruppernes interne samarbejde, men at spejderne manglede konkrete værktøjer til at strukturere planlægningsforløbet og kommunikere deres budskaber ud på en skarp og simpel måde. FRILUFTSGUIDERNE Erfaringerne fra 2011 medførte, at der i 2012 blev oprettet en uddannelse, der skulle gøre spejderne til friluftseksperter. På friluftguideuddannelsen var intentionen at lære de unge spejdere, hvordan de kommunikerer spejderværdierne ud på en spiselig og forståelig måde. Derudover var intentionen med uddannelsen at inspirere til kreative tiltag, der skiller sig ud fra de klassiske hytteaktiviteter og henvender sig til en bredere målgruppe. 6

UDDANNELSESRESULTATERNE Carina Christensen var en af dem, der tog uddannelsen i 2012. Sammen med 5 spejdere inviterede hun på Vildmarkstur, hvor 9 drenge (de 5 spejdere og deres 4 udefrakommende venner) blev udfordret til at slagte kyllinger, udøve krævende fysiske aktiviteter og overnatte under åben himmel. Nedenstående billede viser de 9 drenge i aktion på deres tur i vildmarken. Turen var en stor succes, og alle havde en sjov og spændende oplevelse. Friluftsguideuddannelsen blev udbudt igen i 2013, men måtte aflyses grundet manglende tilmeldinger. På trods af den store opbakning til og det gode udbytte af friluftsguideuddannelsen 2012, fejlede kommunikationen i anden omgang. 7

Det er vurderingen, at årsagen til at friluftsguideuddannelsen blev aflyst i anden omgang er, at de fire elementer (projektplanlægning, formidling til en ny målgruppe (ikke-spejdere), friluftsliv (teoretisk viden) samt PR og komminikation) af uddannelsen er meget forskellige og har forskellige målgrupper. De personer, der ønsker at lære noget om projektledelse og planlægning, har måske ikke den store interesse i at lære noget om friluftsliv. Fra uddannelsesteamets side stillede vi store krav til høj kvalitet og stort udbytte af uddannelsen, hvilket muligvis har holdt nogle deltagere fra at komme. Derudover stillede vi også krav til deltagerne om, at de skulle gennemføre et projekt i egen gruppe, hvor børn og unge uden for organisationen blev inviteret på friluftsoplevelser. Det har muligvis også været en udfordring for nogen, da dette dels kræver en interesse i at gennemføre et projekt samt opbakning fra egen spejdergruppe til at lægge tid, økonomi og ressourcer i det. På trods af at friluftsguideuddannelsen ikke blev genoprettet, har erfarningerne fra pilot- og uddannelsesforløbet været med til at inspirere til en række andre tiltag i 2013, som vil blive beskrevet efter en gennemgang af projektets fokus på samarbejde. 8

SAMARBEJDE Som et væsentligt led i Friluftsekspressen indgik vi samarbejde med flere forskellige partnere. Formålet med partnerskaber med andre organisationer var bl.a. at nå nye målgrupper og udbrede brugen af metoden børn leder børn. Det er sundt for en organisation at samarbejde. Dels bliver organisationen mere bevidst om egne tilbud og værdier, og dels skaber samarbejder en åbenhed over for samfundet. På samme måde skabes en læring i egen organisation, der belyser, hvad andre organisationer står for og tilbyder. RED BARNET Samarbejdet med Red Barnet gav mulighed for, at spejdergrupper inviterede familieklubber på naturoplevelser. Spejderne formidlede naturaktiviteter, mens frivillige fra Red Barnet formidlede viden om socialt udsatte børn og unge. Der var eksempler på samarbejde i 3-5 familieklubber i projektets levetid. Hvis dette antal skal øges, skal der en større formidlingsopgave til i begge organisationer, hvor de lokale foreninger i højere grad bør inddrages i fælles dialog på et tidligt tidspunkt. MOVE IT Kampagnen Move it Natur ligvis henvender sig til børn i SFO. Via samarbejdet modtog over 100 SFO ere materiale fra Friluftsekspressen med aktiviteter, som pædagogerne i SFO erne kunne sætte børnene i gang med. Af fire omgange blev der sendt i alt 17 forskellige friluftsaktiviteter ud til institutionerne. Fælles for aktiviteterne var udgangspunktet i den nordiske mytologi. Aktiviteterne har været tilgængelige for spejdergrupper, hvilket har givet grupperne mulighed for at inkorporere nye aktiviter i deres spejderarbejde. Grundet omstruktureringer på KOSMOS, hvor Move It er forankret, blev samarbejdet dog ikke videreudviklet, hvilket der ellers var gode muligheder og intentioner for. 9

BREJNING EFTERSKOLE Brejning Efterskole er en efterskole tilknyttet Det Danske Spejderkorps. Her uddannes eleverne i projektledelse med særligt fokus på natur og friluftsliv. Eleverne har i skoleåret 2012/2013 planlagt projekter, hvor de bl.a. har inviteret arbejdsløse og tre skoleklasser fra den lokale skole på friluftsoplevelser. Eleverne har udarbejdet et hæfte med friluftsaktiviteter. Som et led i projektet har de fået undervisning i præsentationsteknik. I foråret 2013 har eleverne to og to besøgt spejdergrupper, holdt oplæg og inspireret grupperne til at lave åbne friluftsarrangementer for børn og unge gerne på Naturens Dag den 8. september. Tilbagemeldingerne fra de besøgte grupper er positive. Dels er spejdergrupperne stolte over deres spejdere, som holder oplæg og fører dem gennem nogle friluftsaktiviteter fra hæftet. Dels har flere ledere givet udtryk for, at det virker enkelt at lave friluftsaktiviteter, hvilket giver dem mod på at skabe noget selv. Flere steder i landet har spejdergrupper deltaget i kommunale arrangementer på Naturens Dag. Der er ikke indsamlet data på, hvilke samarbejdspartnere de enkelte lokale spejdergrupper har haft i de tre år, projektet har varet, men vurderingen er, at der mange steder eksisterer gode og velfungerende samarbejder med især de øvrige børne- og ungdomsorganisationer. 10

WOOP NYT LIV TIL SPEJDERVÆRDIERNE Woop universet er et visuelt og konceptuelt univers, som henvender sig til aldersgruppen 10 14 år. Meningen med universet var som udgangspunkt at skabe en fornyet stemning omkring spejderværdierne, hvorfor det ungt klingende og merbetydende Woop blev etableret som navn for universet. Betydningen at generobre naturen og lyden af ordet udgør første del af en mission om at invitere unge med til sjove oplevelser i naturen. TVÆRKORPSLIGT SAMARBEJDE I et tværkorpsligt samarbejde mellem KFUM-Spejderne, De grønne pigespejdere, Danske Baptisters Spejderkorps og Det Danske Spejderkorps er der blevet føjet en digital dimension til Woop universet i form af en applikation, der gør det muligt for de unge at finde hinanden (Woop mig), at spille bombe og sidst, men ikke mindst, at gå på digitalt orienterings- og quizløb med Woop jagt. En del af midlerne fra Friluftsekspressen er blevet brugt på at promovere Woop med en reklamefilm, der sammenkobler universets visuelle og konceptuelle idé med applikationen. Ved at spille på sammenhold og udnyttelse af naturen i et ungt univers visualiseres den stemning, Woop fordrer - en stemning der taler direkte sammen med Friluftsekspressens målgruppe og formål og dermed fungerer som en stærk medspiller i forbindelse med projektets andre tiltag. 11

KONCEPTKATALOGET DET LETTE OG STOLTE SPEJDERLIV Konceptkataloget er en del af planen om at gøre det lettere at arrangere events i spejderøjemed. Meningen med konceptkataloget er i al sin enkelthed at sætte fokus på stoltheden omkring spejderlivet og gøre det fedt og nemt at være spejder. OPSLEVELSERNES OPSLAGSVÆRK Der er, fra Friluftsekspressens begyndelse, blevet lagt op til, at konceptkataloget skulle fungere som fysisk opslagsværk indeholdende diverse værktøjer til planlægning af arrangementer. Det fysiske opslagsværk kan siges at være realiseret i frilufsshæftet Naturligvis!, som er udarbejdet af elever fra Brejning Efterskole og indeholder aktiviteter, der har til formål at få flere ud i naturen. Som projektet er skredet frem er vores fokus blevet udviddet til at inddrage ideen om et konceptkatalog på mere indirekte måder. Dette gør sig blandt andet gældende med Woop, som lægger op til en lettere og mere kommunikerbar tilgang til planlægningen af arrangementer. På dds.dk/friluftsekspressen/arrangementer er der desuden mulighed for at tilgå en digital platform, der ligeledes opstiller en form for skabeloner og færdige koncepter, som skal gøre det lettere at invitere til friluftsoplevelser. 12

Udover de ovennævnte eksempler har henholdsvis Friluftshæftet og Adventurespejdhæftet (under udvikling) fungeret som tilføjelser til tanken om konceptkataloget. Begge hæfter er blevet skabt grundet den store begejstring for Naturligvis! og skal på samme måde fungere som en slags friluftsguider. Konceptkataloget er dermed i høj grad en stadig del af Friluftsekspressens fokus, og har i løbet af projektprocessen udviklet sig både i sin digitale og fysiske udformning. FRILUFTSHÆFTET Tag på tur! Guide til fjeldlivet dækker de nødvendige elementer, der skal til for at få en vellykket friluftsoplevelse og kommer således både omkring planlægningsprocessen, udstyr, orientering, lejrplads, proviant, bål og førstehjælp. Hæftet er primært henvendt til spejderne på 13-15 år og er blevet sendt ud til alle spejdergrupper. ADVENTURESPEJDHÆFTET Adventurespejd-hæftet skal give patruljeledere, voksne ledere og andre interesserede bedre forudsætninger for at gennemføre adventurespejdaktiviteter. 13

SKAL VI HÆNGE? HÆNG UD MELLEM TRÆERNE Skal vi hænge? er en kampagne, der føjer et mere håndgribeligt og fysisk tiltag til Friluftsekspressen og Woop. Konceptet bag kampagnen er at tilbyde en ny overnatningsmulighed i naturen og skal ses som et alternativ til at sove i shelters eller telt. Med Skal vi hænge? er der i stedet mulighed for at tilbringe en nat i hængekøje under den danske himmel, hvilket gør det nemt og fleksibelt at sove i det fri. Visionen bag kampagnen er at åbne op for et fællesskab, der opfordrer danskerne til at opleve naturen på nye måder - og på alle tidspunkter af døgnet. Der er etableret et direkte link mellem hængekøjekampagnen og Woop universet, som gør det muligt at prøve en Woop jagt på sin vej fra udleveringssted til hængekøjeskov. På jagten får man informationer om hængekøjeskoven, naturen og kampagnen. UDLEVERINGSSTEDER OG HÆNGEKØJESKOVE Hængekøjerne er skaffet via et samarbejde med firmaet Amazonas og kan hentes i 7 byer over hele Danmark, nærmere betegnet Holstebro, Aarhus, Odense, Fåborg, Slagelse, København og Rønne. Køjerne lånes med en presenning og pløkker, der er samlet i en let rygsæk. På den måde er der mulighed for at helgardere sig mod regnen, så man er sikret en tør nat mellem træerne. 14

HÆNGER OPBAKNINGEN PÅ TRÆERNE? Hej. Jeg hedder Nicolai og er spejder og 11 år. Jeg skal have mine klassekammerater til gyserovernatning i min spejderhytte. Min mor så i Wide, at man kan låne super hængekøjer. Jeg vil meget gerne låne 10 hængekøjer den 13. til 14. december i år. Ovenstående er et af mange eksempler på historier fra børn og unge, der allerede har gjort brug af muligheden for at hænge ud. På trods af årstiden er opbakningen stor. Vi har derfor også valgt at føre kampagnen videre i det fremtidige spejderarbejde, hvilket vil blive beskrevet nærmere side 21. 15

FRIVILLIGHED FRIVILLIGE HÆNDER En stor del af arbejdet i Det Danske Spejderkorps er drevet af frivillighed, hvilket også har haft en stor betydning for udviklingen af Friluftsekspressen. Fra begyndelsen til slutningen har diverse frivillige, såvel spejdere som ikke spejdere, været en del af projektet. I de større tiltag som Woop og Skal vi hænge? har frivillige styre- og arbejdsgrupper haft en central rolle i de respektive processer. I de mindre tiltag har frivillige spejdere fungeret som drivkraft i at lave en række arrangementer, der har inviteret udefrakommende til at opleve naturen med dem. 16

ARRANGEMENTER Der er i løbet af Friluftsekspressen skabt en masse projekter, som stemmer overens med visionen om at skabe friluftsliv til flere. De 3 nedenstående arrangementer er eksempler på tiltag, der er blevet til via Friluftsekspressen. JUNIORMASTERCHEF OUT- DOOR En madlavningskonkurrence, hvor Vipperød gruppe inviterede børn og unge i aldersgruppen 10-15 år til at dyste om at lave den bedste forret, hovedret og dessert over bål. IVAR THYSSENS SFO Spejderleder Ivar Thyssen har af flere omgange udfordret sjællandske SFOer til at lave sjove spejderaktiviteter, som prøver børnenes grænser af. KLITTA En spejderbåd i Aarhus, der opfordrer børn til at hoppe om bord og få spændende oplevelser til søs. 17

RESULTATER OPLEVELSER FOR IKKE SPEJDERE Gennem et survey med 63 svar har vi, som del af evalueringen, undersøgt, hvilke tendenser, der viser sig i spejdernes aktiviteter. Surveyet har været tilgængeligt på vores webside dds.dk og på korpsets facebookside. Svarene kommer fra et bredt udsnit af alders- og rollemæssige persongrupper og repræsenterer spejdere fra alle dele af landet. 82 procent af de adspurgte har været med til at arrangere oplevelser for ikkespejdere i 2013. Surveyet suppleres af en undersøgelse fra december 2012. Pågældende undersøgelse viser, ud fra interviews af 10 spejdergrupper, at 9 ud af 10 grupper har skabt åbne arrangementer i 2012. Vi har brugt både kvalitative og kvantitative metoder til at tegne et billede af de nuværende tendenser, hvilket har skabt et repræsentativt resultat, som stemmer overens med målet om, at 8 ud af 10 spejdergrupper har skabt mindst 2 udfordrende friluftsoplevelser for børn og unge, som ikke er spejdere. 18

UDDANNELSE For at undersøge deltagelsen i uddannelsesaktiviteter har Friluftsekspressen samlet data om deltagere i de uddannelsesaktiviteter, styregruppen tidligere har kategoriseret som kvalificerende for projektets formål. Listen af uddannelsesaktiviteter omfatter bl.a. Gruppegejst 2012, udvalgte uddannelser inden for kommunikation, projektledelse, naturkurser og lignende, uddannelse til friluftsguide samt relevante aktiviteter på uddannelsesmarkedet. Når listen gøres op, har 289 grupper deltaget i uddannelsesaktiviteterne. Der er pr. 1. december 2013 422 spejdergrupper i Det Danske Spejderkorps, hvilket betyder, at 68 % af alle spejdergrupper har deltaget i en uddannelsesaktivitet. Dermed mangler 48 grupper at involveres i uddannelser, før målet er nået. KONCEPTKATALOGET Konceptkataloget har, som nævnt, skiftet form gennem Friluftsekspressens 3 år. Vi har ingen konkrete data på, hvor mange der drager nytte af de værktøjer, der er kommet til via projektet. Dog kan vi konstatere, at Friluftshæftet er et af de mest downloadede magasiner på Det Danske Spejderkorps medier. Deruover er Woop App downloaded knapt 40.000 gange og kendes af 85 procent af de spejdere, der har svaret på det føromtalte survey. Set i et større perspektiv betyder det, at konceptkataloget er nået langt ud i både spejderrelaterede og udefrakommende miljøer - dette i kraft af Woop, Friluftshæftet, Naturligvis!, Skal vi hænge? og for fremtiden også i adventurespejdhæftet. 19

OPSUMMERENDE OG VURDERENDE Vi har ikke spurgt spejderne, hvor mange ikke-spejdere, der har deltaget i deres arrangementer. Derfor vil det alene være en vurdering, der ligger til grund for følgende tal. Gennem samarbejdet med Move it Natur ligvis har potentielt 100.000 børn haft mulighed for at deltage i friluftsaktiviteter. Samarbejdet med Brejning Efterskole har bidraget til, at ca. 200 børn og unge har fået friluftsoplevelser i naturen samt mødt og inspireret 220 spejderledere til at lave friluftsaktiviteter for ikke-spejdere. Derudover har spejdergrupper i landet arrangeret arrangementer for ikke-spejdere. Vi vurderer, at 8 ud af 10 grupper har gennemført to arrangementer for ikke-spejdere, hvilket svarer til at 338 grupper ud af 422 har skabt udfordrende aktiviteter. Derudover antager vi, at der som gennemsnit har været 10 deltagere pr. arrangement, betyder det, at vi har nået knapt 7.000 børn og unge med friluftsoplevelser. Til sammenligning er antallet af medlemmer steget fra 26.188 den 1. januar 2011 til 27.629 den 31. december 2013. Blandt spejderne i alderen 6-12 år er antallet steget fra 14.247 til 15.007 og for aldersgruppen 13-15 år er den steget fra 2783 til 3144 i samme periode. POSITIVE EFFEKTER Effekten ved at ramme ikke-spejdere med friluftsarrangementer har bl.a. betydet en større åbenhed og orientering ud mod samfundet lokalt såvel som centralt. Derudover har projektet betydet, at friluftsliv er blevet prioriteret i langt højere grad end tidligere. Det har fx betydet, at kvaliteten af aktiviteterne er blevet bedre samt at grupperne har taget aktiv stilling til at tilbyde friluftsaktiviteter og ikke bare flytte indendørs aktiviteter udenfor. Forståelsen for, at det ikke er alle, der har let ved at skabe aktiviteter eller være udendørs, er øget. Konceptkataloget med aktiviteter har gjort det lettere for nye ledere at skabe gode aktiviteter. Der er kommet et andet fokus på at formidle sine spejderaktiviteter og friluftsarrangementer på en måde, er appellerer til en bredere målgruppe. Vi har i projektet bl.a. formidlet åbenhed og kvaliteten af friluftsaktiviteter frem for at tænke i rekruttering. Når en gruppe tilbyder gode og attraktive aktiviteter, er det sjovere for børn og unge at være med. Vi havde et ønske med projektet at gøre spejderne til friluftseksperter, og det har vi fået bekræftet i samarbejdet med Brejning Efterskole, hvor eleverne har givet udtryk for, at de har opnået et større selvværd og set sig som eksperter på friluftsområdet. 20

FREMTIDEN Friluftsekspressen har initieret flere forskellige indsatser, og projektet anbefaler Det Danske Spejderkorps at arbejde videre med de indsatser, der opsummeres i det følgende. SKAL VI HÆNGE? Skal vi hænge blev lanceret i efteråret 2013 og er pt. forankret som et selvstændigt projekt på Korpskontoret. Det er i en udviklingsfase, og skal i fremtiden etableres i korpset og kommunikeres på ny. Der vil blive afholdt en workshop primo februar 2014, hvor planen er at sætte en retning for projektet sammen med frivillige. Projektet forventes prioriteret som en selvstændig kampagne fra 2014. FRILUFTSHÆFTERNE Naturligvis!, Friluftshæftet og adventurespejdhæftet har haft stor betydning for de unge spejdere og nye ledere. Hæfterne vil derfor blive revideret og udsendt til grupperne i starten af 2014. NATURENS DAG Gennem de sidste 3 år har Friluftsekspressen drevet forskellige indsatser og kampagner omkring Naturens Dag, som finder sted den 2. søndag i september. Der har været en stigende interesse fra spejdergrupper, og det vil fortsat kræve en indsats at formidle til endnu flere grupper at dagen eksisterer. GENERELT Udover de konkrete indsatser vil erfaringerne med projektarbejdet, herunder metoder, uddannelse og resultater, blive ført videre i en fælles projektmodel for kommende projekter i Det Danske Spejderkorps. 21

EFTERTANKER Friluftsekspressen har gennem de sidste 3 år bidraget til, at grupperne i Det Danske Spejderkorps er blevet bevidste om deres friluftsprofiler, hvilket blandt andet betyder, at de er blevet rustet til at skabe friluftsliv til flere herunder egne spejdere. Projektet har båret en åbenhed og udadvendthed med sig og bidraget til, at flere spejdere har set sig selv som friluftseksperter. På baggrund af spejdergruppernes skærpede profiler, har en stigende interesse for samarbejder og engagement både lokalt og centralt i organisationen vist sig. Overordnet set har vi haft en medlemsfremgang, og særligt blandt unge er medlemsstallet sigende. Projektet har således været med til at skabe en ændret adfærd i spejdergrupperne, som har ført en større åbenhed med sig. Dog står det klart for projektgruppen, at de initiativer og indsatser, der sættes i gang fra centralt hold, kræver år for at blive implementeret. Det tager tid før samtlige grupper stifter bekendtskab med initiativerne og tager dem til sig. Derfor har det stor betydning, at der fortsat arbejdes videre med de indsatser, Friluftsekspressen har skabt. Der er et stort ønske i Det Danske Spejderkorps om, at vi tager de gode erfaringer fra Friluftsekspressen og fortsætter vores indsats for at flere børn og unge oplever friluftslivet. 22

TAK! Vi vil slutte evalueringsrapporten med at sige Nordeafonden et stort tak. Uden samarbejdet havde det ikke været muligt at nå de højder, vi har nået i løbet af de sidste 3 år. Midlerne har gjort det muligt at inddrage eksperter som Søren Holmgren og Peter Bentsen i de udbudte uddannelser. Det er ydermere blevet lettere at afvikle sjove og spændende arrangementer, hvilket har bevirket, at de mange frivillige har haft store visioner omkring Friluftsekspressen og potentialet i at invitere flere med ud i naturen. Vi vil også gerne takke alle frivillige og engagerede samt styregruppen. Jeres indsats har skabt retning, samarbejder, åbenhed og masser af aktivitet rundt om i landet. Vi mener, at Friluftsekspressen har bidraget med kreative og nytænkende tiltag, og vi er sikre på, at vi nærmer os målet om at være den førende friluftsorganisation for børn og unge.