Primo Seminar En kommunens erfaringer. Langeland Kommune har opført en af Danmarks største skoler på 14.500 kvm. med plads til 1.000 elever som et OPP projekt. Den bygningsmæssige værdi lyder på 200 millioner kr. Den private leverandør forestår design, udførelse, finansiering og driften af skolen i 30 år, hvorefter skolen skal overdrages til Langeland Kommune. Projektet er kun det andet af sin slags i Danmark, og den nye skole tages i brug i august måned 2010. 11. november 2010 Side 1
Konsortie og Rådgiverteam Team Rudkøbing Skole A/S konsortiet består af: MT Højgaard A/S Dan-Ejendomme A/S Bank DnB Nord A/S KHR Arkitekter A/S Lette Advokatfirma. Rådgiverteam består af: Price Waterhouse Coopers Holst Advokater Cowi Arne Birk Arkitekter Rambøll 11. november 2010 Side 2
Baggrunden for skoleprojektet Langeland Kommune har 13.500 indbyggere. Den langstrakte geografi har betydet en decentral skolestruktur med placering af 8 skoler + 1 filialskole på Strynø. Skolestrukturen betyder lave klassekvotienter og hermed høje udgifter pr. elev. Der har for kommunens hovedområder i år 2007 og 2008 været afholdt temamøder i Kommunalbestyrelsen. Formålet med disse temadrøftelser har været at skabe grundlaget for tilrettelæggelsen af en ny struktur og en ny organisering af de enkelte serviceområder. Kravet til den nye struktur og den nye organisering har været, at der blev skabt et grundlag for en bedre udnyttelse af samtlige ressourcer og hermed grundlaget for at kunne tilbyde en bedre service til brugere og borgere med samtidig respekt for de økonomiske muligheder. Budgetforudsætningerne kræver en høj udnyttelse af de økonomiske ressourcer. Demografien kræver en høj udnyttelse af de menneskelige ressourcer. 11. november 2010 Side 3
Baggrunden for skoleprojektet Den nu valgte skolestruktur indeholder en overbygningsskole i Rudkøbing en grundskole i Humble en grundskole i Snøde en filial på Strynø. En ændret skolestruktur skal skabe baggrund for: Højere klassekvotienter. Bedre faglige miljøer. Reduceret økonomisk behov. Reduceret medarbejder behov. 11. november 2010 Side 4
Baggrunden for skoleprojektet Herudover er der naturligvis også spørgsmålet om skolernes bygningsmæssige stand. Investeringsbehovet for de nuværende 9 skoler for at få dem bragt i en nutidig standard er betragteligt ligesom det herefter krævede vedligeholdelseskrav vil belaste de fremtidige driftsbudgetter. 11. november 2010 Side 5
Baggrunden for skoleprojektet som et OPP projekt Langeland Kommunes Udviklingskontrakt med Indenrigs- og Sundhedsministeriet. De kommunale finansieringsmuligheder låneoptagelse/opp pulje. Hver part koncentrerer sig om eget kerneområde. Der er ikke mulighed for uhensigtsmæssige kortsigtede besparelser vedligeholdelsesbudgettet er aftalt. Finansiering spredes over driftsperioden. Motivation omkring forbrug og hærværk. 11. november 2010 Side 6
Baggrunden for skoleprojektet som et OPP projekt Kan en kommune gøre det selv? Ja, det kræver blot en beskrivelse af alt det, der bør beskrives. Det bliver bare aldrig beskrevet. 11. november 2010 Side 7
Status på projektet Projektet blev underskrevet den 14. august 2008. Finansiel close skete straks herefter. Efter kontraktindgåelse var der et forløb med projektoptimering med interessenter. Der har i den forbindelse været afholdt flere møder i PDIP gruppen, i projektgruppe og i styregruppe. Indretningen i skolen er ændret på mange områder bl.a. 0- klasse/sfo, faglokaler, sundhedsområde og biblioteksområde. Projektet er herudover udvidet med yderligere et depot i kælder.pt. drøftes eventuelle foldevægge imellem udvalgte klasselokaler. 11. november 2010 Side 8
Hvordan er udbudsprocessen forløbet Hvad er OPP forskelle til traditionelt byggeri? Hvorfor vælges OPP? Hvem er interessenter? Hvordan skal processen forløbe? (funktionsbeskrivelse prækvalifikation udbudsbeskrivelse dialogfase udbud valg færdiggørelse) Hvad er der af barrierer? (finansiering deponering skat moms m.m..) Arealerhvervelse og efterfølgende salg! Planlægning adgangsveje kollektiv trafik omgivelser udbygning forsyning) Betalingsaftale driftsaftale. 11. november 2010 Side 9
Succeskriterier Langeland Kommune kan koncentrere indsatsen om pædagogik og undervisning. Ørstedskolen står altid driftsklar. Kommende udfordringer omkring den bygningsmæssige drift bliver hurtigt sat på dagsordenen en af parterne kan ikke leve med svigt! Samarbejdet imellem Langeland Kommune og konsortiet forløber positivt og konstruktivt. Ørstedskolen skal opfattes som et attraktivt sted at være medarbejder og et attraktivt sted at være elev. Ørstedskolen skal være en god ramme for fritidslivet. Ørstedskolen skal være magneten for Langelandsvisionen. 11. november 2010 Side 10