Tune IF. Hovedgeneralforsamling den 9. maj 2012



Relaterede dokumenter
Tune Idrætsforening. Tune IF Idrætsfritidsklub

Afbud: 1. Godkendelse af referat: Godkendt. 2. Ønsker om punkter på Dagsorden som ikke falder ind under andre punkter:

Tune Lokalråds generalforsamling Tirsdag d. 13. marts 2018

Formandens beretning for Repræsentantskabsmøde i Viby Idrætsforening, den 25. april Dette er så mit sidste repræsentantskabsmøde for denne gang.

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Generalforsamling Torsdag d. 7. maj 2015 kl , i Vipperødhallen

Tune Idrætsforening Center for Bedre Livskvalitet

LYNGE UGGELØSE IDRÆTSFORENING

HOLLUF PILE-TORNBJERG IDRÆTSFORENING Nøglens Kvarter 12, 5220 Odense SØ Stiftet 27. juni 1980, tlf

Tune Idrætsforening. Hovedbestyrelsesmøde 04. september 2018 kl Spisning, derefter: Dagsorden: 1. Valg af ordstyrer: Morten

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

Til stede: Gitte Siezing, Hans Asmussen, Mads Hovmann, Flemming Lynge, Peter Windum,

Jeg vil gerne starte med at oplyse jer om, hvad programmet er for i dag:

Generalforsamling d. 19/2 2019

Generalforsamling Rolfsted Idrætsforening

SIF NYT 15. årgang August 2015 AKTIVITETSBLAD

Generalforsamling Rolfsted Idrætsforening tirsdag d kl 19.00

Referat af Dagbadmintons møde, tirsdag den 8. september.

GØDVAD GYMNASTIK- OG IDRÆTSFORENING

Formandens beretning på generalforsamlingen den 23. februar 2010

Aars IK ordinær generalforsamling

Referat af A.K. Vikings ordinære generalforsamling torsdag den 18. marts 2010, kl i klubhuset Ved Diget 21, 2770 Kastrup.

Nr. Bjært/Strandhuse IF

Ebberup Idrætsforening

Dorthe Morten og Lotte

Herresiden holdt ikke divisionsstatus, men generelt tilfredsstillende på både herre og damesiden.

Til stede: Gitte Siezing, Hans Asmussen, Poul Erik Rasmussen, Mads Hovmann, Flemming Lynge

Referat. Hovedbestyrelsesmøde tirsdag den 14. marts 2017 kl. 18 i klubhuset

7. februar Referat fra Generalforsamling i Hjallerup Gymnastikforening. Referat fra Generalforsamling i Hjallerup Gymnastikforenings Venner

02/ REFERAT FRA HOVEDGENERALFORSAMLING. i Holluf Pile Tornbjerg IF. Mandag Den 31/ kl Dagsorden: 1. Valg af dirigent.

Generalforsamling i Ensted Idrætsforening torsdag den 28. februar 2019

SHITO-RYU KARATE-DO KOFUKAN DENMARK Telegrafvej 5a, 2750 Ballerup /

Hammerum Gjellerup Cykelklub Generalforsamling 2013 Formandens beretning

KIRKE HYLLINGE IF 14. januar 2009 Blad nr. 626

Den 2. April 2015 Referat af generalforsamling i EIF Håndbold den Valg af dirigent 2. Formandens beretning Aktiviteter:

Referat fra GENERALFORSAMLING Den 8. marts 2018 kl i Lyngbowl (spisning først). Referatnotater:

Referat fra Points generalforsamling 21. april 2016

OSTED IDRÆTSFORENING NYHEDSBREV NR DECEMBER 2009

Referat fra Generalforsamlingen i Hundige Boldklub

Formand Søren Kristensen bød velkommen til generalforsamlingen. Mødt var i alt 19 personer, incl. bestyrelsesmedlemmer.

Fredericia forenede Fodboldklubber Fredericia.dk. Referat af bestyrelses møde den 29. august 2013

REFERAT 3F SPORT S GENERALFORSAMLING DATO: 7. MARTS Valg af dirigent Jens Peter Christensen blev valgt til dirigent.

INFO fra kajakudvalget

Bestyrelsen. - Regnskab - Budget - Medlemsliste - Udsender giro kort. - Referat fra møder - Kontakt med webmaster (CIF.dk) - Møde ordstyrer.

Torslunde-Ishøj Idrætsforenings Støtteforening afholder bestyrelsesmøde torsdag den 8. januar 2015 kl i klubhuset på Torbens Vænge 10.

SHITO-RYU KARATE-DO KOFUKAN DENMARK Telegrafvej 5a, 2750 Ballerup /

Dagsorden HUNDIGE BOLDKLUB

KØGE ROKLUB Stiftet 23/ Medlem af DfFR SDR. MOLEVEJ KØGE TLF

Vedtægter for Ulfborg Idrætsforening.

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!

Badminton generalforsamling mandag d. 23. marts 2015

Generalforsamling. Torsdag 13/ kl

LYNGE UGGELØSE IDRÆTSFORENING IDRÆTSVEJ LYNGE

Referat fra Generalforsamlingen oktober 2017

Referat af A.K. Vikings ordinære generalforsamling mandag den 16. marts 2009, kl i klubhuset Ved Diget 21, 2770 Kastrup.

LYNGE UGGELØSE IDRÆTSFORENING

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Generalforsamling 2009 i Nykøbing Sj. Tennisklub

Hovedbestyrelsens beretning for perioden maj 2016 til maj 2017

Generalforsamling 2014

REFERAT AF BESTYRELSESMØDE

Beretning til VIF s generalforsamlingen 2014

Referat af generalforsamling AK Viking, den

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret

Foreningens navn er SDU Idræt Kolding og foreningen er hjemmehørende i Kolding kommune. Foreningen er stiftet 10.januar 2013.

Vedtægter for Knabstrup Idræts Forening. Stiftet 26. februar 1926

Årsberetning for Juelsminde Badmintonklub for sæson 2013/14. Velkommen til Juelsminde Badmintonklubs årlige generalforsamling.

TUNE IF HÅNDBOLD. Dagsorden Generalforsamling 26. marts Valg a. Kasserer Dorthe Toftebjerg genopstiller. 1. Valg af dirigent.

Referat fra Lægårdens Generalforsamling 22. maj 2010

Ordinær generalforsamling Torsdags bridgeklub. Tors. d. 19. april 2018 kl

Vedtægter for idrætsforeningen IF FREM Bjæverskov

Vedtægter for Haarby Boldklub

Orientering om løst og fast fra formanden

For Hørsholm-Usserød Idrætsklub

Bestyrelsesmøde i AIF mandag den 25/8-2014

Referat fra møde i forretningsudvalget mandag d. 17. oktober 2016 kl i Vig

Generalforsamling i. Ballerup Tennisklub. søndag d. 18. februar 2001 kl 10. i klubhuset i Damgårdsparken

Referat af generalforsamling for Varde Håndboldklub

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Kochs Skole: Der mangler stadig en nøglevagtsansvarlig på Kochs skole. Stole og bænk i boulderen: Rune står for stole og Jeppe står for bænk.

Lokal Motion Ballerup

Submission #71 Roskilde Kommune

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Dagsorden HUNDIGE BOLDKLUB

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE.

Referat at bestyrelsesmøde i KIF tirsdag d

Generalforsamling onsdag d. 23. maj 2012 kl på Stadion.

TUNEPosten stiller en side gratis til rådighed hver måned, så en stor tak til Dan.

A) Medlemsadgang til tennisbanerne

FIF Pétanque Formandens beretning 2016

Vedtægter for BOLBRO GIF

Referat fra møde i forretningsudvalget mandag d. 11. april 2016 kl i Herrestrup. Godkendelse af referat fra , og dagens dagsorden.

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Til Fodbold bestyrelsen i HEI 25. april Mandag den 25. april 2016 kl Mødet afholdes i HEI Hallen

4. Februar 2016, kl. 19:00

Generalforsamling i Egevoldens Idræts Club, gymnastikafdelingen Den 14. marts 2016

Referat af Generalforsamling i Realskolens Venner tirsdag den 1. september 2015

Formandens beretning Bjæverskov håndbold generalforsamling den 9. marts. 2015

Transkript:

Tune IF Hovedgeneralforsamling den 9. maj 2012 1. Indledning: Vor forening Tune IF er blevet en stor idrætsforening med mange aktiviteter. Vi er blevet store, ikke fordi vi ønsker at blive store, men fordi vi fokuserer på det enkelte medlem, og hvordan vi kan hjælpe. Vi har alle deltaget i en proces, hvor vi har besluttet, hvor det er, vi vil hen med det, vi har ansvaret for. Fra opfølgning på vore visioner er det tydeligt, at vi har bevæget os ad den vej, vi har besluttet. Noget går stærkt, andet lidt langsommere, men altid den rigtige vej. Vi følger med og sætter nye tiltag i gang, vi vil være på forkant. Hele den udvikling, som vi har i gang, kan kun lade sig gøre med motiverede og dygtige frivillige ledere og instruktører. 2. Tune IF med udgangen af 2011: Visioner har vist vejen. I 2008 besluttede vi visioner i alle afdelinger og udvalg, og i 2009 Tune IF s overordnede visioner på basis af vore aktiviteter, ønsker og mål. Vi er kommet meget langt hen af den besluttede vej, og det er det, jeg vil gennemgå i det følgende afsnit. Medlemsudviklingen: Her har vi medlemsudviklingen over de sidste 10 år, en meget positiv udvikling, som vi gerne skal fastholde. Jeg er naturligvis klar over, at der er en begrænsning i Tune, hvor der bor rundt regnet 5.000 mennesker. Det er interessant at se udviklingen fra 2010 til 2011 med rundt regnet 400 medlemmer fra 3900 til 4300 og fra 2011 til 2012 også på 400 medlemmer. 1

Jeg er meget spændt på at se resultatet med udgangen af 2012, et løft på 800 medlemmer på 2 år, det er rigtig stærkt, men ikke umuligt med de mange spændende aktiviteter, der er i gang. Tune Hal 3 kom lige i rette tid til at fange medlemsfremgangen. 2002 1396 1159 2555 7,6 2003 1465 1252 2717 6,3 2004 1535 1212 2747 1,1 2005 1665 1560 3225 17,4 2006 1751 1969 3720 15,3 2007 1896 1975 3871 4,1 2008 1841 1918 3759-2,9 2009 1880 2030 3910 4,0 2010 1993 2132 4125 5,5 2011 2182 2137 4319 4,7 2012 2435 2244 4679 8,3 Driftsregnskab for 2011: Hovedforeningen Udgifter Indtægter Resultat Tilskud fra Greve Kommune inkl. 79 509.587 Tilskud udbetalt til afdelingerne 509.587 Driftstilskud fra afdelingerne 230.325 Andre indtægter 17.221 Renteindtægter 3.587 Indtægter i alt 251.133 Idrætsfest 28.683 Generalforsamling 3.833 Møder 38.643 Lions 3.756 Kontingenter 6.350 Kontorartikler og fotokopiering 3.476 Porto og telefon 2.801 Småanskaffelser 354 Gaver & pokaler 2.302 Forsikring 14.320 EDB og internet 10.971 Sekretærudg. exel. Klub-Nyt 36.409 Omkostninger i alt 151.898 Resultat exel. udvalg 99.235 2

Motionscenter 1.392.100 1.616.593 224.493 Karate 14.264 20.806 6.542 Netcafe - undervisning 7.327 12.364 5.037 Klub-Nyt 223.897 195.020-28.877 Tune Hal 3 245.069 231.670-13.399 Hovedforeningens resultat 293.031 Afdelingerne Badmintonafd. -38.593 Billardafd. -12.525 Bordtennisafd. 8.559 Fodboldafd. 1.179 Gymnastikafd. -73.147 Håndboldafd. -181.567 Petanqueafd. -2.268 Svømmeafd. -27.563 Tennisafd. 34.816 Trimafd. 9.084 Afdelingernes resultat 0 0-282.025 Tune I F's resultat 11.006 Tune IF s regnskab vil senere blive gennemgået af vor hovedkasserer, men jeg skal dog komme med et par bemærkninger. 1. Vi har ekstraordinært i 2011 modtaget ca. 70 tkr. i paragraf 79 tilskud, svarende til 150 kr. pr. pensionist. 2. Hovedforeningens overskud uden udvalg er på små 100 tkr. 3. Hovedforeningens udvalg /aktiviteter har et overskud 194 tkr. 4. Hovedforeningen har i alt et overskud på 293 tkr., hvoraf CBL bidrager med 224 tkr. 5. Vi har måttet konstatere et underskud på godt 13 tkr på drift af Hal 3, som væsentligt er energiudgifter. Vi forhandler med Greve Kommune, såvel resultat 2011 som budget 2012. 6. Tune IF s afdelinger har et driftsunderskud på 282 tkr. Størstedelen af dette underskud er planlagt i de godkendte budgetter. Forretningsudvalget har taget hånd om de ikke planlagte underskud. Vi har i nogen tid overvejet at tilpasse vores budget og regnskabsregler. Dette arbejde er sat i gang med et udvalg. FU og HB besluttede den 3. marts 2012 at nedsætte en lille gruppe, der består Sven Edelmann, Pauli Christensen, Michael Christensen, Aage Jørgensen (hovedrevisor) og Jørgen Ypkendanz (kommende hovedrevisor). Denne gruppe gennemgår budget- og regnskabsprocedurer og kommer med et oplæg. 3

Hvad har vi arbejdet med gennem året. 1. Tune Hal 3 Har været nævnt mange gange, men er også den helt store opgave, der har forbedret træningsmulighederne for vore medlemmer. Hele projektets forløb har været gennemført utraditionelt. Tune IF har styret et kommunalt byggeri igennem, og har afleveret til tiden og inden for det lagte budget. Det hold, der har kørt projektet igennem er: Kenneth Brodersen, Dansk Hal Enterprise Arki Design v/morten Seeger Truels Vestergaard, halinspektør John Erik Steen, Tune IF Arkitekt Jørgen Engel Kofoed, Greve Kommune Sven Edelmann, Tune IF Der skal endnu engang lyde en tak for særdeles veludført arbejde. Indvielse af Hal 3. Den 19. marts 2011 kl.10 var alt parat, solen skinnede, Greve Pigegarde spillede, og alt var klar til den store dag i Landsbyen. Tuneborgere kom i stort antal ca. 300 var samlet og det hele kunne gå i gang. Det startede med en flot tale af vor Borgmester Hans Barlach, der gav ordet videre til vor Kulturudvalgsformand Lone Rytter, som også holdt en flot tale og roste vor forening og de mange frivillige ledere, som giver os succes. Lone Rytter og Hans Barlach klippede sammen den røde snor over og derved var Tune Hal 3 officielt indviet. Timefordeling i Tune-Hallerne. En af de rigtig store opgaver for FU er fordeling af timerne i vore 3 haller. Fordelingen af timer i marts 2011 i Hal 3 gik rimeligt nemt. Vi kunne dog konstatere, at ikke alle har brugt de timer, der var tildelt. Timefordeling 2012-2013 har været væsentlig mere besværlig. Alle afdelinger og udvalg, der ønsker timer, skal 8. januar aflevere deres ønsker til FU, og inden 1. april skal fordeling være på plads. 4

I år søgte de fleste indover hinandens timer uden forståelse for, at alle aktiviteter i Tune IF er vigtige. FU har et sæt retningslinjer, hvorefter hver ansøgning bliver bedømt. a. Vi har set på medlemstal for 2010 og udviklingen. b. Vi har set på medlemsudviklingen i 2011. c. Vi har gennemgået de forventninger til medlemsudviklingen, som hver aktivitet har til 2012. d. Vi har i november 2011 gennemført en optælling på alle timer. e. Vi har igen i uge 6 gennemført en optælling af alle timer og konstateret, at ikke alle anvender de tildelte timer. f. Vi har naturligvis også set på visioner 2008 og 2012 og bemærket, at den ikke alle steder har indvirkning på medlemstal. Det er vigtigt, at timer anvendes til det, de er søgt til, da det er ansøgningen, der er indgået i beslutningen. Timer, som ikke bliver brugt, vil blive inddraget og givet til anden aktivitet. Timer, som ikke bliver brugt, og hvor aktiviteten ikke har meldt tilbage, kan ikke søge de samme timer for den kommende sæson. 5

Organisationsskema på en ny måde. Tune IF er blevet stor, 4.300 medlemmer er med i vore aktiviteter. Vi har fundet det rigtig at få tegnet vor organisation op, så også nye ledere kan overskue vor forening. Den samlede organisation finder du på vor hjemmeside. 6

Tune IF s Historie Et udvalg har gennem de sidste 2 år arbejdet med at få samlet Tune IF s historie. Det er lykkedes med et meget flot stykke arbejde, som nu findes i trykt udgave med CD for de store billeder og kort. Den kan også hentes i elektronisk form fra vor hjemmeside. Der skal lyde en stor tak til: Historisk-udvalg: Lise Persson - Aage Nielsen - Kirsten Nielsen - Torben Raagaard - Connie Clausen - Claus Christiansen - Lasse Væver. Der udover har Anne Kaas Andersen og Bent Andersen været indover, dels for at læse korrektur, dels for at styre trykning og hjemmeside. 7

Børneattester. Vi har igen i 2011 fornyet børneattester for alle ledere og instruktører, der har med børn at gøre. En rigtig stor opgave at trække igennem, uden helt at miste tålmodigheden, Hans Christian Warming har gjort en flot og energisk indsats. Rusmiddel politik. Tune IF har også fået lavet en Rusmiddel politik. Her er det Kristian Hansen vi skal sige tak til. Desværre er vi ikke kommet længere end at få besluttet, hvad vi vil. Der ligger en god opgave med at få det realiseret. Videoovervågning. Efter et nyt indbrud i vort Fodbold/Trim hus og hærværk ved Petanque huset, besluttede vi, at nu var tiden inde til at etablere videoovervågning. Vi valgte en lokal leverandør, som senere viste sig at have svært ved at leve op til aftalen, hvilket naturligvis kostede en væsentlig rabat. Betalingen er sket ved, at halvdelen er betalt ved at opkræve et beløb fra alle medlemmer, den anden halvdel af afdelingen. For Petanque er der lavet en betalingsordning. Facebook. Da vi besluttede at se på de sociale medier, besluttede vi naturligvis at se på, hvilke vi skulle vælge og hvad der passede bedst til vort behov. De 3 kommunikative (sociale) medier Facebook mest udbredte, pt. henvender sig til de unge. Twitter mobiltelefon, Hollywood, Google Plus nyt, børnesygdomme, potentiel vinder på sigt. Udvalget peger på Facebook Vores data gemmes hos ekstern udbyder (lovregulering). Krav om administration og sikkerhed for siderne. Krav om aktivitet ellers dør dette. Omkostninger gratis i brug, nb: husk sekretæren Muligheder i links til og fra hjemmesider. I forbindelse med arbejdet med Facebook har vore spilleregler / etiske regler været til behandling en gang. Oplægget, som er godkendt af FU, ser ud som følger: 8

Retningslinjer for kommunikation i Tune IF Dette regelsæt vedrører al kommunikation, som foretages i TUNE IF regi. Al kommunikation med Greve Kommune og andre om organisatoriske og økonomiske og lokaler sker gennem FU. TUNE IF er den overordnet ansvarlige for al kommunikation, og retningslinjer udstukket af TUNE IF skal følges af alle afdelinger og udvalg. Det er vigtigt at understrege, at de anførte regler er minimumsregler, og at den enkelte altid skal være meget omhyggelig i al kommunikation, der på nogen måde vedrører TUNE IF eller enkelte medlemmer af TUNE IF. De foreliggende retningslinjer gælder også al aktivitet på internettet. Formålet med brug af internettet er først og fremmest at formidle nyheder omkring TUNE IF, men også at fremme kommunikationen mellem medlemmerne og foreningen. På de sociale medier, såsom Facebook, YouTube og Twitter, vil der desuden være mulighed for bred kommunikation mellem nye og bestående medlemmer i såvel skrift som billeder. For de enkelte afdelinger og udvalg under TUNE IF skal der udpeges en person, der er ansvarlig for kommunikationsområdet og denne skal med faste mellemrum kontrollere, at reglerne for korrekt kommunikation overholdes i alle medier, og herunder være opmærksom på: 1. At alle indlæg skal være korrekte. 2. At der ikke udsendes informationer, som er i strid med foreningens, afdelingens eller udvalgets interesser. 3. At man under kommunikationen og i debatindlæg respekterer den enkelte borgers krav på respekt for personlig integritet og privatlivets fred og behov for beskyttelse mod krænkelse og mobning. 4. At man undgår oplysninger, som generelt kan være krænkende, mobbende eller på anden måde generende. 5. At al information skal være upolitisk og ikke må benyttes til at fremme eller nedgøre enkelte politikere, politiske partier eller andre særinteres-ser. 6. At der i givet fald er klar skillelinje i forhold til eventuelle annoncer eller anden reklame. Samtidig skal man sikre sig, at eventuelle annoncer eller anden reklame sker i overensstemmelse med annoncøren og de med denne trufne aftaler, jfr. TUNE IF s regler omkring sponsoraftaler og reklame. Generelt anbefales det, at billeder kun offentliggøres, hvis det er accepteret af dem, der er vist på billederne. Facebook udvalget består af Lise Persson Jan Olsen Kaare Boserup - Bent Andersen og med Hans Christian Warming som tovholder. Sådan kunne det se ud i praksis. 9

Vi er opmærksomme på, at Facebook bruges af mange medlemmer privat og er i væsentlig udvikling. Vi har igangsat test i såvel Badminton som i Center for Bedre Livskvalitet. Med disse resultater skal HB beslutte den endelige gennemførelse. Lions Camp: Tune IF afholdt Lions Camp i dagene 25. til 26. juli 2011 på Laurentziuslund Kursusgård. Som det fremgår af nedenstående, har vi planlagt ud fra 30 unge fra Lions Club, 10 unge fra Tune IF og to ledere. De 30 unge fra Lions Club kom fra hele venden, og en fra hver af Tune IF s afdelinger. Der deltog kun en ung fra Tune IF, nemlig fra CBL: Der var lagt et omfattende friluftsprogram: Gåtur i området. Tune IF står for ruter. Vikingedyster for sjov. I bliver inddelt i 4 tilfældige hold, og ved nogle af dysterne vil jeg slå holdene sammen, så I kun er 1 hold. Øvelserne er sjove og alle kan være med. 10

Vikingedyster: Travers i træerne. 2 hold Der vil i træerne være opsat 2 liner, hvor I går på den nederste og holder fast i den øverste. I vil være delt i 2 hold, hvor det gælder om at komme fra den ene ende af banen til den anden ende, inden det andet hold, som går modsat. I vil have klatreseler på, så ingen kan falde ned. Stikord: Let overskridelse af personlige grænser, hvordan kan vi vinde, selvom det er en personrelateret stafet? Lave ild, med ildstål, fyrsvamp og flint. Som de gjorde i jernalderen. Dixonsavning. I saver med gamle skovmandssave - 2 hold mod hinanden, alle skal save en skive. Øksekast. Med økser, hvor der er en chance for at ramme plet. Skydning med langbuer Det store puslespil. Hver deltager har en brik, som skal lægges på plads. Det er kun den person, som må røre og flytte med brikken. Hvis andre mener, at den skal flyttes, må man bede brikkens ejermand om at flytte den. Mad på bål. De 4 hold får hver deres opgaver. 5-7 bål. Natløb á la Tune IF, som i sagens natur hjælper med planlægning. Der danses zumba, og der vil være instruktører. Almindelig hygge og fest. Vi sluttede den følgende dag på sporvejsmuseet. Tune IF har modtaget meget positive tilbagemeldinger. Idrætspolitiske aktiviteter: Møde med GSB 17. august 2011 Greve Strands Badminton klub er den bedste i Danmark, ja måske det bedste klubhold i verden. Der kommer man kun, hvis man kan nogle ting og bruger dem. Tune IF har inviteret bestyrelsen af GSB til møde med forretningsudvalget den 17. august. Vi er helt sikre på, at vi kan lære noget af GSB, som vi kan bruge i vor videreudvikling. Vi kan så til gengæld fortælle, hvordan vi har udviklet Tune IF og vore aktiviteter fra 2007 til 2011. Et positivt møde, hvor vi gensidigt kunne give hinanden ideer. 11

Møde med lokalepolitikere: Som nævnt i sidste nr. har Forretningsudvalget den 26. september haft møde med de 4 lokale politikere: Brian Hemmingsen (S) - formand for Teknik- og Miljøudvalg. Niclas Bekker Poulsen (S) - medlem af Børne- og Ungeudvalget. Henrik Balleby Hansen (K) - medlem af Kultur- og Fritidsudvalget. Kai O. Svensson (SF) - formand for Social- og Sundhedsudvalget. Et rigtig godt møde, hvor vi åbent vender de mange ting, der berører Tune og vor Idrætsforening. Vi kender politikerne både fra byråd og lokalt, hvor vi mødes i Hallen eller i Brugsen. Vi er alle Tuneborgere, og den gensidige dialog er til gavn for alle. Vi forstår, at det er svært at være kommunal politiker, når der er en stram økonomi og de fleste penge er bundne af lovgivning fra Christiansborg. Men det forklarer ikke den dårlige behandling, som vort ønske om først en Idrætfritidsklub og senere en Idræts-SFO har fået i Greve Kommune. Brian Hemmingsen tilbød, at vi kunne være med til at planlægge Hedebostien, hvor den passerer Tune (vandresti). Vor Trimafdeling har sagt ja tak. Vi kunne også konstatere, at vort samarbejde med Socialforvaltningen fungerer rigtig tilfredsstillende. DGi giver også skulderklap: Jeg blev rigtig glad en gang til, da DGI kontaktede mig. De var blevet opmærksom på, at vi har indgået en partnerskabsaftale med Greve Kommune Visiteret Motion, hvor vi hjælper Tuneborgere, der har været i en vanskelig situation, med at komme i gang igen. Den 26. september havde vi besøg af Majbritt Andersen, journalist i DGI kommunikation og marketing. Vi ser spændt frem til resultatet. Et stort skulderklap. Det var med stor glæde jeg ultimo august modtog meddelelsen at vor Borgmester Hans Barlach havde indstillet Tune IF. Prisen er på 5.000 kr. og overrækkes ved en højtidelig hos Nordea Roskilde den 27. september 2011. Jeg ser denne anerkendelse som et resultat af den rigtig store indsats, vore mange frivillige ledere udfører, så dette er et skulderklap og tak til os alle. Region Sjællands Sundhedspris. Det var med meget stor glæde, at jeg blev informeret om, at Greve Kommunes Center for Sundhed og Pleje den 21. september 2011 har indstillet CBL til at modtaget Regions Sjællands Sundhedspris på 150tkr. 12

Beslutning om hvem, der skal modtage den, falder først senere, men det er et meget stort skulderklap til de ledere, som gør en indsats. Denne anerkendelse er hermed bragt videre. På det netop afholdte møde med Center for Sundhed og Pleje gennemgik vi, hvordan vi bedst kan hjælpe Tuneborgere med hjerteproblemer. Partnerskaber Greve kommune: Efter henvendelse fra Greve Kommune har vi set på, hvordan vi kunne etablere en Idræts SFO. Vi har lavet flere oplæg, vi har brugt mange timer for at konstatere, at det har Greve Kommune ikke råd til. Tune IF ønsker ikke at oprette en Idræts SFO for pasning af børn for medlemmernes kontingent. Med udgangen af 2011 tales der ikke mere om partnerskaber. Evaluering - Idrætsrådets arbejde og resultater i 2011. Jeg skal forsøge at svare, hvad der er min ærlige holdning, selv om det kan være, at der nogen, der ikke kan lide det og ryger op som trold af en æske. Når jeg tænker tilbage på de 9 måneder, der er gået og stiller spørgsmålet, hvad har vi gjort for Idrætten i Greve Kommune. Hvad har vi fået igennem, der stiller Idrætten bedre. Jeg skal også tilføje, at Tune IF har været med i Idrætsrådet i hele perioden. Jeg har meget svært ved at se de forbedringer, totalt set, vi har fået igennem. Der er eksempelvis ikke tilført idrætten flere penge. Vi har fået lov at fordele idrætspuljerne på en anden måde. Det har været et væsentligt og stort arbejde, og nogle foreninger er blevet meget glade og andre har fået mindre. Omkring lokalefordelingen har Jørgen Nielsen gjort et stort stykke arbejde og har fået orden på timerne i GIC, men forslaget om den totale fordeling af kommunale lokaler er ikke kommet igennem, så lokaler står tomme og foreninger mangler lokaler. Greve Kommune vil lave booking system for de kommunale lokaler, som idrætten bruger. Idrætten har ikke fået lov at deltage. GFIS har søgt om at blive økonomisk ligestillet med IU. Dette blev henvist til revision af Greveordningen, hvor vi kun har fået en fastlagt medlemsopgørelse igennem, dvs. sige en ændring af fordeling af de samme penge. Den 8. september 2009 søgte GFIS om at blive økonomisk ligestillet med IU. Der kunne vælges mellem flere modeller. Der er intet resultat, selv om GFIS tæller 10.000 medlemmer. Denne manglende sagsbehandling er ikke rimelig. Fyrtårns projekter. Jeg ser det som Idrætsrådets opgave at anvende alle kræfter og penge på at støtte vore foreninger. Fyrtårns projekter hører hjemme i foreningerne. 13

Partnerskab med Greve Kommune. Jeg finder det uheldigt den måde, Forvaltningen har undersøgt, om Idrætten vil lave partnerskaber med Greve Kommune og konkluderer, at Idrætten ikke ønsker partnerskaber. Både GIF og Tune IF har partnerskabsaftaler med Socialforvaltningen. Vi har i 2 år arbejdet med og fået lovet en aftale om Idræts-SFO, som er blevet meget dårligt behandlet af Greve Kommune. Lige nu forsøger vi at lave en partnerskabsaftale om Hjerterehabilitering af Tuneborgere, for at redde liv. Som det ser ud nu, kommer vi selv til at køre det sammen med de lokale læger. Vi har lavet aftale med den lokale Fysioterapi i Tune. Udannelse af Tune IF s instruktører gennemføres i oktober af Hjerteforeningen. Indstillinger KFU. Vi har fra start haft en dårlig timing af indstillinger til KFU, så indstillinger har været fint formuleret, men måske alt for lange og komplekse. Det er min holdning, at formanden for Kultur- og Fritidsudvalget bør være fast deltager i Idrætsrådets møder etc. Det Positive. Idrætsrådet skal naturligvis forsætte, men vi skal have mindre snak og mere kontant handling. Vi bliver ikke vurderet på, hvad vi gerne vil, men på de resultater, vi leverer til foreningerne i Greve Kommune. Det har været positivt at være sammen med ledere fra de andre foreninger og høre om deres indsats, hvilket giver nye ideer. Dette har for os medført, at vort Forretningsudvalg har haft et meget positivt møde med GSB, de brænder for deres forening. Positivt samarbejde kommer gennem tillid til hinanden, og dette er Idrætsrådet med til. Men det er vigtigt, at alle forstår, at vi er foreninger og mennesker med forskellige værdier og holdninger, og vi skal alle forsøge at forstå andres holdninger. Socialforvaltningen. CBL har gennem adskillige år arbejdet positiv sammen med Socialforvaltningen. Visiteret motion er et rigtig godt eksempel på, at det kan lade sig gøre. Tune er måske lidt nemmere, fordi vi som Idrætsforening føler et lokalt ansvar for vore medlemmer og Tuneborgere. Jeg blev opmærksom på, at der lå nogle paragraf 79 penge og ventede på os. Det lykkedes i sidste øjeblik at få ca. 70 tkr. hjem til medlemmer over 65 år. Fra 2012 har man ændret procedure, så der skal søges til projekter. Aftenskoler i Greve kommune. Folkeoplysningsloven dækker fritidsaktivitet som Idræt, Spejdere, Aftenskoler, og forskellige andre fritidsaktiviteter. 14

Det, jeg fokuserer på er, at Aftenskolerne AOF, LOF, FOF laver Idrætsaktiviteter med aftenskoletilskud. Værst ser det ud, når vi ser på Aftenskoler og Pensionister Vore lokale politikere har besluttet, at der ydes tilskud til nedsat deltager betaling for bl.a. pensionister, når de deltagere i aktiviteter i en aftenskole i Greve Kommune. Vi ser, at aftenskolerne bevæger sig mere og mere ind i idrætsområdet med kommunal støtte. Vi ønsker fra idrættens side en ligestilling, så en pensionist, der deltager i aktiviteter i vore idrætsforeninger, får den samme nedsatte brugerbetaling. Vi forstår helt, at Greve Kommune ikke har mange penge. Derfor må vi dele de penge, der er til rådighed, ligeligt. Det plager os, at en pensionist i en idrætsforening er mindre værd end en, der deltager i den samme aktivitet i en aftenskole. Greve Kommune yder tilskud til deltagelse på aftenskolehold til arbejdsløse, efterlønsmodtagere og førtids- og folkepensionister, der bor i kommunen. Tilskuddet er på højst 400,- kr. pr. hold. Det betyder, at en vintersæson udløser en nedsat betaling med 800,- kr. Sådanne urimeligheder kan næsten få en til at stille op til Byrådsvalget. Erfa samarbejdet - nu med Gadstrup Viby Borup Osted Kirke Hyllinge og Vindinge. Vi mødes 2-3 gange årligt, og udveksler erfaringer og afstemmer holdninger overfor omverdenen, som kunne være DGI og DIF, aftenskoler og folkeoplysningslov, som ofte er nogle af de emner, der er oppe. Et godt og positivt samarbejde, som vi er glade ved. DGI Roskilde. Tune IF har altid haft et godt og positivt samarbejde med DGI. Her skal nævnes uddannelse af instruktører og ledere, for ikke at glemme Løb med DGI, som har været en succes i vor Trimafdeling. Det er min opfattelse, at DGI er begyndt at fokusere på sig selv, i stedet for at fokusere på deres medlemsforeninger. En mail storm, med mange forskellige tilbud, minder mere om et super marked. Der mangler helt klar det, at bestyrelsen kommer ud i medlemsforeningerne og skaber de personlige relationer. Bestyrelsen i Roskilde, eller måske dikteret fra landsledelsen, ønsker at slå DGI i Roskilde sammen med DGI Vestsjælland. Dette bringer DGI længere væk fra foreningerne. Tune IF har bedt om hjælp omkring Aftenskoler og Greve Kommune. Der var meget store ord i starten, dels fra DGI landsnæstformand Birgitte Nielsen og fra Per Frost Henriksen, men da det kom til stykket gemte de sig, da kampen startede. 15

Den seneste udvikling inden for DGIs uddannelse fremmer heller ikke begejstringen. At man laver regler, så enhver instruktør eller leder, der tidligere har deltaget i kursus i DGI, selv kan - uden om foreningen - melde sig til kursus, og regningen vil blive sendt til foreningen / afdelingens kasserer. DGI sender, efter at instruktøren har tilmeldt sig, en mail til afdelingens kasserer, der er registreret i DGI, og hvis man ikke afviser den, mener DGI, at så er foreningen forpligtet til at betale. Derudover har man indført, at er man tilmeldt et kursus, skal afmelding ske senest en måned før afholdelse af kursus, og det er ikke muligt at sætte en anden instruktør ind, har man bare at betale. Det betyder, at man hænges op på en udgift, hvis der opstår en influenza eller andet få dage før. Ingen ved jo, hvornår sygdom opstår. Det urimelige består i, at man ikke kan sætte en anden ind, hvis der skulle opstå sygdom. GFIS. GIF - Buus - Tune IF. Vi mødes 4 gange om året og koordinerer vor indsats i forhold til Idræts- og Fritidsråd. Vi har sammen fået sat spilleregler for begge råd. Idrætspuljerne. I forbindelse med bygning af Hal 3, havde vi regnet gymnastikredskaber med i budget, men desværre var det en af de ting, vi måtte tage ud for at få budgettet til at hænge sammen. Vi har søgt Greve Kommunes Idrætspulje og har fået tilsagn om tilskud på 50 % af udgifterne, max. 75 tkr. Dette hjælper vor Gymnastikafdeling videre med udviklingen, ikke bare med springgymnastik, men med de fleste discipliner. Tak til Greve Kommune for hjælpen. Nye vedtægter i Tune IF og i Tune Hallerne. Vi har gennem længere tid arbejdet med revidering af vore vedtægter i såvel Tune IF som i Tune Hallerne således, at der er bedre muligheder for at udvikle vor forening til fremtidens opfordringer. De ændringer, der er på vej nu betyder, at Tune IF s hovedbestyrelse også er bestyrelse for Tune- Hallerne, og den nuværende Halbestyrelse bliver et forretningsudvalg, som varetager den daglige drift. Disse ændringer har været drøftet med Greve Kommunes jurister. Det giver mulighed for at optage lån med Tune-Hallerne som sikkerhed og Hovedbestyrelse- /Halbestyrelse er garant for betaling af lån og drift. Hovedbestyrelsen har valgt at indkalde til ekstraordinær generalforsamling for godkendelse af vedtægtsændringer. 16

Årets Kammerat i Tune IF Hovedbestyrelsen har peget på: Per Johansen fra Fodboldafdelingen til Årets Kammerat i Tune IF. Per har igennem en lang årrække været træner for årgang 1998, som han var med til at starte op. Per er altid klar, når der skal arrangeres ture, sælges flag eller juletræer. Per stod for salg af flag i forbindelse med Fodboldens Dag, hvor de som den første årgang fik solgt over 2.000 flag. Endvidere har han været med til at arrangere turneringer for årgangen med stor hjælp fra hans kone, Tina. Ved juletræssalget i 2011, var Per en rigtig god samarbejdspartner for Peter Hørsted med salget af juletræer. Tune IF siger tak og ønsker tillykke. Dagbladets idrætspokal Hovedbestyrelsen har peget på: Jens og Susan Kromann fra Håndbold, der gennem de sidste år blevet mere og mere synlige personligheder i Tune IF Håndbold. De brænder begge for håndbold og foreningslivet. Susan er vel nok den bedste holdleder, man kan ønske sig, hvis du spørger alle vores U18 tøser. Hun er som en bonus mor for dem - på både godt og ondt. Hun har en helt speciel evne til - selv i de mest hotte kampe - at få ro på pigerne og ikke mindst lægge bare lidt låg på Mikkel. Hun er helt sikkert en af de personligheder, som ved sin tilstedeværelse, er grund til de flotte præstationer, vores piger har formået. Her er Jens Kromann, en ung frisk gut, som altid er klar for Tune IF Håndbold. Han har gennem en periode være holdleder for vores HS. En stor og speciel opgave, som til tider kræver sin mand, og han har klaret den udfordring til UG. Alle, som ser Jens i Hallen, ser en altid smilende mand, som er klar. Jens har i den seneste tid påtaget sig ekstra opgaver i Håndbold afdelingen, hvor han viser masser af gå på mod. Jens og Susan har begge lagt kræfter i Roskilde Festivalen. Det er en gave for en afdeling at have to personligheder som Hr og Fru Kromann, som vil foreningslivet så meget, og som er med til at fremtidssikre styring og ledelse af Håndbolden i Tune på såvel ungdoms- som seniorsiden. Tune IF siger tak og ønsker tillykke. 17

Tune IF s Jubilæumspokal. Hovedbestyrelsen har peget på Michael Olsen til Tune IF s Jubilæumspokal 2012. Michael har som formand for Badmintonafdelingen taget det moderne fra erhvervslivet med ind og ladet det påvirke sit bestyrelsesarbejde. Han har en evne til at vurdere en sag i det store perspektiv, uden at miste hensynet til de små ting, der også kan være vigtige. Han er god til at tage en konstruktiv debat og stå ved sine meninger, selv hvor de ikke er populære. Michael har bl.a. stået foran med initiativ for den nye og anderledes teknika - ungdomstræning. Han er en vellidt og imødekommende mand, og er altid lydhør for nye initiativer samt forandringer, hvis det kan frembringe noget bedre. Gennem tiden har Michael været med i sponsorudvalget, været ungdomsformand, været seniorudvalgsformand, sekretær for bestyrelsen, medlem af seniorspilleudvalget. Badmintonafdelingen er ikke nok for Michael, så CBL er også en afdeling, der nyder Michaels bidrag i form af instruktør i Spinning. Tune IF siger tak og ønsker tillykke. Nordeas Idræts priser: Nordea har i år valgt Susanne Brohus til årets instruktør/træner pris. Susanne er et meget kendt ansigt i Håndbold afd., der er vist ikke en hverdag eller weekend, hvor hun ikke er i hallen. Susanne er en fantastisk træner for nogle af vores unge drenge, som i den grad har fået en træner, som kan flytte dem som hold og som formår at få de unge knægte til at føle glæden ved håndbold. Vi er ikke i tvivl om, at også den store forældregruppe, som der er omkring drengene, har forstået rigtig mange finesser omkring håndbold. Med den fantastiske klubånd og gejst, som Susanne udviser, er vi i Håndboldafdelingen meget beriget. Nordea ønsker Susanne tillykke. Nordea har valgt Britta Frederiksen til at modtage Idrætsleder prisen. For 3 år siden overtog Britta jobbet som kasserer, hun ville hjælpe med at ordne vore regnskaber. I de forløbne 3 år har Britta været med til at sætte mange ting i system og haft godt styr på tallene. Ved sidste generalforsamling valgte Britta at stoppe som kasserer, men fortsætter i bestyrelsen. Ud over kasserer jobbet har Britta også være aktiv i orden omkring klubhuset. 18

Hun har været den udøvende kraft til at samle et hold til at holde banerne fri for nedfaldne blade og grene samt holde ukrudtet væk. Hun er aktiv i Hyggetennisudvalget, skriver i Klub-Nyt samt er en god hjælper til at finde sponsorater og præmier til diverse turneringer. Da vi i denne sæson manglede deltagere til Minitennis, var det Britta, der fik arrangeret et hold af mennesker til at sørge for at hente de små fra institutioner, så de kunne spille Minitennis. Mangler der en hjælpende hånd til træning i Minitennis, stiller hun også op til dette. Nordea ønsker tillykke. Pauli Christensen Nye Æresmedlemmer: Motivering og baggrund: I 1989 startede Pauli sit virke i Tune IF som fodboldtræner for Fodboldafdelingens lilleputter med den dengang 18-årige Per Lund Sørensen som hjælpetræner. I 1999 blev Pauli valgt ind i vor Fodboldbestyrelse. I 2000-2002 var Pauli ungdomskonsulent. I 2002 blev Pauli valgt til ungdomsformad, en post han varetog til 2010. I denne periode voksede antallet af børn og unge, og der kom flere ungdomstrænere til. Samtidig har han haft held til at påvirke et generationsskifte i Fodboldbestyrelsen, hvor Per Lund Sørensen nu er formand. I 2006 blev Pauli valgt til Tune IF s forretningsudvalg, og blev valgt til næstformand for Tune IF. I 2008 modtog Pauli Tune IF s Jubilæumspokal. I 2010 blev Pauli valgt af FU til at indtræde i Tunehallens bestyrelse. Da Fodboldafdelingen i 2009 valgte at afholde Mikro-fodboldskole en weekend i foråret og Fodboldskole i første uge i skolernes sommerferie, var det naturligt, at det blev Pauli, der blev primusmotor - og fodboldskolerne afholdes nu for tredje år i træk med stor tilslutning. Pauli er aktivt medlem af Fodboldens Venner, hvor der altid er brug for en hjælpende hånd. Pauli er aktiv som FU medlem og næstformand i Tune IF, hvilket betyder, at de mange opgaver, der kommer op i FU, så som Idræts-SFO, Juletræsfest og mange andre opgaver - også i relation til Greve Kommune. Tune IF siger tak og ønsker tillykke. 19

Bent Andersen. Motivering og baggrund: I 1980 flyttede Bent til Tune og startede med at spille Tennis, hvor han blev holdkaptajn. Bent arrangerede også klubmesterskaberne. Bent begyndte også at spille badminton, om vinteren. I anden halvdel af 1980 erne blev Bent involveret i mange arrangementer, lige fra Tunefest, Lederfest og de sidste år også Juletræsfest. I begyndelsen af 1990 erne blev Bent mere og mere involveret i EDB og arbejdede bredt i vore ITaktiviteter. I 2004 var Bent med til opstart af CBL med besøg i andre klubber. Bent brænder for IT, og er ansvarlig på tværs af Tune IF: Lokal-TV. Hjemmesider i div. afdelinger. Bookingsystemet især i CBL, men også i Svømning og Tennis. Regnskabsprogrammet med sammenlægning i div. afdelinger. CBL kasserer, hvor han hjælper med det indviklede regnskabssystem. Netcafé. Fotograf ved div. foredrag og fester. Overhead til møder og arrangementer. Overvågning af klubhuse. Uddannelse edb - hjælp med opstart. Indkøb af de forskellige musikanlæg. Klub-Nyt s faste supervisor. Klub-Nyt på nettet og tusind andre ting. Historisk udvalg bog og dvd - også på nettet. Håndbog på nettet. Er med i CBL udvalget, som er den store bruger af IT betalings-systemer m.m. IT udvalget som tovholder på IT aktiviteter, hvor Bent er med til hovedbestyrelsesmøder. I 2005 modtog Bent Tune IF s Jubilæumspokal. Tune IF siger tak og ønsker tillykke. 20