FEEDBACK INFORMED TREATMENT (FIT) HELLE HANSEN, SFI
HVAD ER FIT? FIT er et dialog- og evalueringsredskab udviklet af Scott Miller og Berry L. Duncan Består af 2 skema med hver 4 spørgsmål: ORS Outcome Rating Scale SRS Session Rating Scale Uafhængig af behandlingsmetode 17-05-2016 2
HVOR ANVENDES FIT? FIT er internationalt anvendt inden for områderne: Individuel psykoterapi parterapi telefonisk psykologisk rådgivning og telefonisk rådgivning om vægt (vægtvogter) I Danmark anvendes FIT blandt andet ved: Rehabilitering Familiebehandling Misbrugsbehandling Bostøtteindsatser Familierådgivning 17-05-2016 3
MÅLGRUPPEN FOR FIT Redskaberne i FIT er udviklet i 3 versioner: 6 til 12 år Unge og voksne (13+) FIT består af to enkle skemaer med fokus på trivsel og samarbejde. Skemaerne udfyldes hver gang den professionelle og borgeren mødes i behandlingsprocessen. Borgens score bruges aktivt i behandlingen til at justere, tilpasse eller tilrettelægge forløbende mest hensigtsmæssigt. 17-05-2016 4
THE OUTCOME RATINF SCALE (ORS) The Outcome Rating Scale (ORS) består af 4 spørgsmål om: Individuelt (Personligt velbefindende) Nære relationer (Familie, nære venner, osv.) Socialt (Arbejde, skole, bekendte) Generelt: (Generel følelse af velbefindende) Alle spørgsmålene scores på en skala fra 1-10. Skemaet udfyldes ved begyndelsen af en session. ORS-spørgsmålene er udviklet på baggrund OQ45 skemaet. Formålet er at give terapeuten feedback på hvordan man trives og fungerer i hverdagen her og nu, og herved give behandleren en fornemmelse om behandlingen er hjælpsom ikke at stille en diagnose. 17-05-2016 5
17-05-2016 6
17-05-2016 7
FIT OG NETVÆRKSMØDER FIT kan inddrages på netværksmøder: På netværksmøder kan ORS-spørgsmålene inddrages, når behandlerne finder det relevant at inddrage andre personer i familiernes netværk, der sidder inde med viden om børnenes trivsel. På netværksmødet udfylder alle de voksne ORS-spørgsmålene om hvordan de oplever barnets trivsel. Dette kaldes collateral scores eller parallel bedømmelser. 17-05-2016 8
THE SESSION RATING SCALE (SRS) The Session Rating Scale (SRS) giver feedback omkring det terapeutiske arbejde på en skala fra 1-10. De 4 spørgsmål drejer sig om: Relation (følte borgeren sig hørt, forstået og respekteret.) Mål og emner (blev der arbejdet med og talt om det borgeren ønsker) Tilgang og metode (passede terapeutens måde at arbejde på til borgeren) Generelt (var sessionen alt i alt passende) SRS er udviklet på baggrund af: The Helping Alliance Questionnaire II (HAQ-II ) og The Working Alliance Inventory (WAI). SRS-scoren giver terapeuten en tilbagemelding på, hvordan denne kan udvikle sin praksis og tilpasse behandlingen til den enkelte klient eller familie. 17-05-2016 9
DEN CENTRALE ALLIANCE BORGERENS PRÆFERENCER Hvordan forstår borgeren selv sin situation? Hvordan vil borgeren gerne ses/borgerens værdier? BORGERENS OPLEVELSE AF FORHOLDET TIL DEN PROFESSIONELLE Er der gensidig tillid? Er der gensidig accept? Er der gensidig respekt? Er der enighed om den indbyrdes rollefordeling? Hvordan skal hjælperen agere for at være borgeren til hjælp? METODER OG MIDLER Vejen til målet Hvilke skridt skal vi tage? Hvilken rækkefølge skal vi tage dem i? ENIGHED OM MÅL/ FORMÅL Hvad arbejder vi med (er vi enige om målet)? Hvad vil borgeren gerne opnå? Er det virkningsfuldt? Er det meningsfuldt? 17-05-2016 10
17-05-2016 11
17-05-2016 12
17-05-2016 13
CITAT FRA BEHANDLER:.en af udfordringerne ved det her system det er at det ser så utroligt nemt ud, og det er det ikke. Hvis du skal bruge det på den mest optimale måde og det ikke bare skal være et dødt stykke papir - hvis det rent faktisk skal give mening i behandlingsarbejdet, og give den effekt som det kan, så kræver det faktisk rigtig meget bevidsthed og rigtig meget øvelse, rigtig meget forståelse. 17-05-2016 14
SÅ SIMPELT OG ALLIGEVEL LIDT SVÆRT Det er et relativt simpelt redskab, men at bruge aktivt i behandlingen er en stor kulturændring for mange. Forbehold hos medarbejderne: Hvordan bruges resultaterne? Særligt SRS-scoren. Hvad sker der hvis jeg scorer lavt? Hvordan præsenteres FIT overfor familien? Endnu et tiltag fra oven Hvordan modtager jeg negativ feedback? 17-05-2016 15
CITAT OM AT MODTAGE NEGATIV FEEDBACK i starten syntes jeg, at det var lidt hårdt. Det er ikke særlig rart at få at vide, at jeg synes faktisk ikke at du hørte på mig i dag, jeg følte mig ikke forstået, jeg følte mig ikke særlig respekteret. [ ] Men samtidig så er det jo det der er sket, så hvis jeg ikke fik det at vide, så havde jeg faktisk et større problem [ ]. Det er jo også med at få opbygget en kultur omkring, at negativ feedback er en god ting, for det gør, at jeg kan gøre noget bedre. 17-05-2016 16
STØTTE I IMPLEMENTERINGEN Der sker ofte en gradvis implementering, hvor de medarbejdere, der er mest motiveret, uddannes først i FIT. Supervision af uddannede FIT supervisorer Undervisning i de dele, der forsat er udfordringer med. Eksempler på implementeringsstøtte fra Københavns Kommune: Morgenmøder, hvor en erfaren FIT-medarbejder tager sager op og diskuterer hvad det er man ser på graferne og der kan arbejdes videre derfra. Diskussionsoplæg, hvor forskningen bag FIT eller et element af FIT fremlægges på en let tilgængelig måde og der er spørgsmål til diskussion Menukort, hvor forskellige tilbud til implementeringsstøtte er listet. 17-05-2016 17
FEEDBACK PÅ ARBEJDET MED FIT Behandlerne synes ikke, at FIT er en tidssluger eller en byrde, fordi det er en del af behandlingen i modsætning til nogle andre dokumentationsformer. Behandlerne oplever at de får oplysninger fra borgerne med FIT, som de ellers ikke ville få. Feedback på relationen kan være medvirkende til at mindske frafald FIT er med til at optimere behandling. Familierne fortæller i interviews, at de føler at FIT har været med til at konkretisere deres problemer og følelser. 17-05-2016 18
VISUALISERING AF UDVIKLINGEN ER VIGTIG Både behandlere og familierne fremhæver at visualiseringen af deres udvikling er utrolig givtig. Behandlerne og familierne oplever, at det: Bevarer motivationen Nuancerer hvor udviklingen særligt har været stor Udgangspunkt for samtalerne Giver et mere positivt fokus i behandlingen 17-05-2016 19
OPSAMLING Et dialogværktøj, der kan bruges på tværs af metoder. Det er et enkelt værktøj, men ændrer betydeligt ved den måde, hvorpå der arbejdes, så der skal støttes op under implementeringen. Medarbejderne ser det som et nyttigt værktøj, som de kan bruge aktivt i deres arbejde med familierne. For borgerne bevarer det motivationen og gør udviklingen tidligere. 17-05-2016 20
SPØRGSMÅL OG KOMMENTARER?! 17-05-2016 21