Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg



Relaterede dokumenter
Går jorden under? Klimaændringernes betydning for afgrødeproduktionen i Europa

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klimaændringers betydning for tørke og kornproduktion på verdensplan

Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne?

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

AARHUS UNIVERSITET. 07. November Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Sammenhæng mellem klimaændringer og angreb af Fusarium

TATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.

Vand - det 21. århundredes olie. Ændringer i egnethed for dyrkning af uvandet korn

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Klimaudfordringer. Nationalt og globalt. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, PhD JUNI 2019

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Klima og Energisyn. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

1. Er jorden blevet varmere?

Går jorden unde HighCrop

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Danske forskere tester sædskifter

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

C12 Klimavenlig planteproduktion

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

Konsekvenser af klimaændringer for vandmiljøet

CLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project

AARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION

Går jorden under? Økologisk jordbrugs klimabelastning hvad kan der gøres?

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt

USA Kina Side 2 af 12

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål

Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser

Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & FAKTA


Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle


Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen

Går jorden under? Landbrugspakken Igen til debat

KLIMAUDFORDRINGEN I ØKOLOGISK JORDBRUG - Sådan løses den Next Step 10. januar 2019 Mette Kronborg, Klimakonsulent, Økologisk Landsforening

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Juni 10, 2017 Samsø, Danmark

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

AARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007

Baggrundsmateriale noter til ppt1

Den økologiske myte miljø- og miljøpåvirkning ved økologisk produktion Bente Andersen

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

produktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Fremtidens klima og ekstremvejr i Danmark

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger

Hvad forstås ved begrebet jordens frugtbarhed

DERFOR ER HOLISTISK AFGRÆSNING BEDRE FOR KLIMAET 21 gode grunde fra dansk praksis. Oplæg økologisk kongres 30/ v. Michael Kjerkegaard

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Rodukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug i Danmark

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

1. Er Jorden blevet varmere?

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)

Budgettet Drivhusgasbudgettet og 2 graders målet NOAHs Forlag

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Klimaforandringernes effekter på vandløb Nikolai Friberg Aarhus Universitet

Grøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Bioenergi kan støtte bæredygtig landbrugsproduktion

Fremtidens natur med klimaændringer

Ren information om. Global opvarmning

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Høring af EU s White Paper - Adapting to climate change: Towards a European framework

Bælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

Går jorden under? Kvælstofudvaskning Måling og modeller hvordan hænger det sammen?

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

SOM EKSPERT? Ekspert for Copenhagen Consensus Center HVAD SKAL MAN

Hvordan kan udslippet af drivhusgasser fra landbrug og fødevareforbrug reduceres? Fremtidens miljø skabes i dag

Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima

Foders klimapåvirkning

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Transkript:

Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg Professor Jørgen E. Olesen

AARHUS Temperatur over de sidste 2000 år

CRU, UEA

McCarthy (2009)

NOAA

Observerede temperaturændringer i Europa (1976-2006) Året Vinter Sommer

Observerede nedbørændringer i Europa (1961-2006)

Den store udfordring stigende udledninger!!!

CO 2 udledninger fra fossil energi 10

Fremskrivning af globale temperaturstigninger

Fremskrivning af temperatur- og nedbørændringer i Europa fra 1980-1999 til 2080-2099 (scenarie A1B) Året Vinter Sommer

Köppen klimaregioner, 1961-1990 Varmt klima Tørt Meget tørt Mildt klima Tør sommer Regn hele året Koldt klima Tør sommer Regn hele året Polar klima Tundra Is/sne

Köppen klimaregioner, 2020 (A2) Varmt klima Tørt Meget tørt Mildt klima Tør sommer Regn hele året Koldt klima Tør sommer Regn hele året Polar klima Tundra Is/sne

Köppen klimaregioner, 2050 (A2) Varmt klima Tørt Meget tørt Mildt klima Tør sommer Regn hele året Koldt klima Tør sommer Regn hele året Polar klima Tundra Is/sne

Köppen klimaregioner, 2080 (A2) Varmt klima Tørt Meget tørt Mildt klima Tør sommer Regn hele året Koldt klima Tør sommer Regn hele året Polar klima Tundra Is/sne

Hedebølgen over Europa i 2003 MODIS data 30% reduktion i primær produktion i terrestriske økosystemer Store reduktioner i landbrugsproduktion (13 milliarder ) Mange store skovbrande Store CO 2 udledninger fra jord Rekord-lav vandføring i floder, med effekter på økosystemer, navigation og afkøling af kraftværker Reduktion på 10% i transport kapacitet på Rhinen (200 mil. ) Ekstreme afsmeltning af gletscherne i Alperne forhindrede ekstremt lav vandføring i Donau Dødsfald på grund af meget høje temperaturer (ca. 35.000)

Observeret og fremskrevet temperatur for Central Europa

Hvede udbytte ved stigende CO 2 koncentration

Forskellig udbytte-respons på stigende temperatur

Kernemajs (nuværende og fremtidig udvikling) Nuværende tendenser i areal og udbytte Dyrkningsegnethed i 2080 Nuværende egnethed (1961-90) Stigninger i alle modelkørsler Stigninger i nogle modelkørsler

Nye afgrøder i 2020 og 2040

Temperaturstigning og årstal for nye afgrøder

Changes in winter wheat phenology 2030-50

Changes in wheat area 2030-50

Changes in maize area 2030-50

Beregnet udbytteændring i vinterhvede

Klimaændringer og økologisk jordbrug Øget CO 2 i atmosfæren giver bælgplanterne bedre forhold Mulighed for nye afgrøder Sojabønne Solsikke Dobbeltafgrøder til foder Vin Bedre muligheder for kvælstoffikserende efterafgrøder (længere vækstsæson) Varmere forår kan fremme mineralisering af organisk stof i jorden og øge afgrødernes N-forsyning Jordkvalitet og god dræningstilstand bliver vigtigere i fremtiden Varmere klima stiller større krav til tilførsel af organisk stof for at opretholde jordfrugtbarheden 28

Tilpasning til klimaændringer

AARHUS Landbruget må tilpasse sig klimaændringerne Stigende temperaturer Stigende nedbørintensitet Hyppigere tørke Mere variabelt klima (i mange områder) Dette kræver --- Øget modstandskraft over for klimavariation Bedre udnyttelse og anvendelse af vand Dette kan nås gennem --- Opretholde jordfrugtbarhed med høj vandholdende evne Forbedrede afgrøder (øget tørketolerance) Større diversitet i sædskifter og dyrkningssystemer Efterafgrøder og blandinger til at øge frugtbarhed og fastholde næringsstoffer Tilpasse dyrkningspraksis for at øge resiliens (modstandskraft)