1. Billund Vandværk Vandværket har en indvindingstilladelse på 1.300.000 m 3. I 2020 blev der indvundet 647.668 m 3. Indvindingen har varieret mellem 550.000 og 800.000 m 3 de sidste 10 år. Frem til 2017 blev der også indvundet vand fra en gammel kildeplads. Denne er nu lukket og vandværket indvinder fra syv boringer, som er beliggende i det sydvestlige Billund. Der er yderligere etableret 2 nye boringer i 2020. Boringerne til Billund Vandværk trækker vand fra to indvindingsoplande. Det ene opland er tilknyttet de 5 boringer, der indvinder fra Bastrup Sand. Dette opland er aflangt og strækker sig i østlig retning og har et areal på 16,38 km 2. Det andet opland er tilknyttet de to boringer (DGU nr. 114.2210 og 114.2208), der indvinder fra det dybereliggende Billund Sand. Dette opland strækker sig fra en østlig retning og går over i en sydlig retning med et areal på 15,49 km 2, se figur 1. Det er ved beregningen af disse oplande i forbindelse med statens grundvandskortlægning vurderet, at bestemmelsen af den fjerne halvdel af oplandet til boringerne i Billund Sand er usikker pga. manglende boringer til magasinet og dermed usikker bestemmelse af grundvandspotentialet og strømningsretningen. Figur 1. Billund Vandværk. Der er udpeget nitratfølsomme indvindingsområder, som også er udpeget som nitratfølsomme indsatsområder. I indvindingsoplandet er der også udpeget sprøjtemiddelsfølsomme indsatsområder. Dele af de to indvindingsoplande er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde som følge af statens grundvandskortlægning. Bl.a. er området i den sydlige del af Billund udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde. Området er også udpeget som nitratfølsomt indsatsområde. I dele af oplandene udenfor Billund Kommune er der også udpeget nitratfølsomme indsatsområder, bl.a. ved Vandel og ved Frederikshåb. Kendetegnet for de områder, der er udpeget som nitratfølsomt indsatsområde er, at disse områder er 1
beliggende i OSD samtidig med, at de er en del af indvindingsoplandene til Billund Vandværk. I OSD er sårbarheden vurderet i forhold til et mere terrænnært grundvandsmagasin, dvs. Odderup Sand eller et kvartært sandmagasin selvom Billund Vandværk indvinder fra dybereliggende og ikke sårbare magasiner. I den vestligste del af indvindingsoplandene er der områder, der er udpeget som sprøjtemiddelsfølsomme indsatsområder, og der er også nogle små sprøjtemiddelfølsomme indsatsområder lige øst for Billund. Også ved Vandel udenfor Billund Kommune er der udpeget sprøjtemiddelfølsomme indsatsområder. Ved udpegningen af de sprøjtemiddelfølsomme områder er der ikke taget hensyn til, at vandværket indvinder fra stor dybde, men alene vurderet på de terrænnære jordlag. Der er udpeget et BNBO til hver af indvindingsboringerne. BNBO er beregnet som det opland, hvor vandet har en strømningstid på et år hen til boringen. Boringer Billund Vandværk har 7 aktive indvindingsboringer hhv. DGU nr. 114.1265, 114.1267, 114.1269, 114.2208, 114.2209, 114.2210, 114.2211. Alle boringerne er beliggende i den sydvestlige ende af Billund by. Indvindingsboringernes dybde og filterniveau kan ses af nedenstående tabel 1. DGU nr. Dybde [m] Filterniveau [m u.t.] 114.1265 126 96-108 114.1267 114 95-107 114.1269 114 97-109 114.2208 229 183-195 114.2209 139 106-122 114.2210 223 206-218 114.2211 129 109-125 Tabel 1. Vandindvindingsboringer tilhørende Billund Vandværk. Boringerne, der indvinder i filterniveauet omkring 100 meters dybde, indvinder fra Bastrup Formationen. De dybe boringer DGU nr. 114.2210 og 114.2208, der indvinder i filterniveauet omkring 200 meters dybde, indvinder fra Billund Formationen, se figur 2. Over det dybe grundvandsmagasin forekommer et tykt lerlag med enkelte sand- og gruslinser med en samlet tykkelse på ca. 37 meter. Længere oppe observeres også flere lerlag af betydelig tykkelse, der fungerer som et godt dæklag. De to magasiner er dermed velbeskyttede mod direkte påvirkning fra overfladen. 2
Figur 2. Geologisk profil ved boringerne. TS03 er Bastrup Sand og TS04 er Billund Sand. Fra miljøstyrelsens redegørelse for grundvandskortlægningen. Vandkvalitet Der er ikke nitrat i nogle af boringerne. Der er endvidere et meget begrænset indhold af sulfat i råvandet i de seneste analyser. Kloridindholdet ligger på et lavt og naturligt niveau. Boringerne har endvidere alle et lavt eller intet indhold af arsen. Indholdet af aggressivt kuldioxid er under grænseværdien på 2 mg/l for drikkevand for boring DGU nr. 114.2208, mens den for DGU nr. 114.2210 netop er 2 mg/l. For de resterende boringer er indholdet på 6-14 mg/l, og er således over grænseværdien I nedenstående skema i tabel 2 er opstillet de væsentligste grundvandskemiske parametre for boringerne. 3
DGU nr. Nitrat mg/l (50 mg/l) Sulfat mg/l (250 mg/l) Klorid mg/l (250 mg/l) Aggr. kuldioxid mg/l (2 mg/l) Arsen µg/l (5 µg/l) 114.1265 < 0,3 3,1 14 6 0,14 114.1267 < 0,3 2,6 13 6 0,047 114.1269 < 0,3 3 13 14 0,078 114.2208 < 0,3 2 12 < 2 < 0,02 114.2209 < 0,3 2,6 13 12 0,056 114.2210 < 0,3 2,18 22,5 2 < 0,03 114.2211 < 0,3 6 12,3 6 < 0,03 Tabel 2. Udvalgte kemiske stoffer i råvandet fra boringerne tilhørende Billund Vandværk. Kun boringer med analyser er vist. Tallet i parentes angiver grænseværdien i drikkevand. Der er jf. Miljøstyrelsens vandtypeklassificering tale om en vandtype D i boringerne. Vandtype D er kendetegnet ved at være uden ilt og nitrat og med et lavt indhold af sulfat. Der er tale om grundvand ældre end 50 år, som derfor kun sjældent er forurenet. Miljøfremmede stoffer Der er ikke fundet indhold af sprøjtemidler eller andre miljøfremmede stoffer i nogle af boringerme. Arealanvendelse Arealanvendelsen inden for indvindingsoplandene udgøres hovedsageligt af landbrugsarealer samt bebyggelse i den sydlige del af Billund by. Det indvindingsopland der strækker sig i sydlig retning, krydser Vandel Flyveplads og Frederikshåb Plantage mod syd. Forureningskilder Der er registreret 22 forureningslokaliteter eller mulige forureningslokaliteter indenfor indvindingsoplandene, heraf er 5 lokaliteter V2-kortlagt, en anden lokalitet, som består af flere separatbeliggende områder, er både V1- og V2-kortlagt (lok. nr. 605-00136), mens de sidste 16 lokaliteter er V1-kortlagt som muligt forurenet. Nærmeste V2-lokalitet (lokalitetsnr. 551-80017) er beliggende 700 meter nordøst for vandværkets indvindingsboringer. Der er tale om en forurening med olie-benzin. Der skal foretages videregående undersøgelser på lokaliteten. Der er ingen kortlagte forureningslokaliteter beliggende indenfor indvindingsboringernes BNBO. V2 lokaliteterne fremgår af tabel 3. Lokalitetsnr. Branche/aktivitet Fund / medie Forventet indsats 551-80017 Servicestationer Dieselolie (jord, grundvand) Videregående undersøgelse (V2-kortlagt) 605-00136 Flyveplads / erhvervsmæssig brug af Benzin (jord) Videregående undersøgelse (V1- og V2- kortlagt) benzin og olie / losseplads 551-32104 Maskinstation, olieoplag Olie (poreluft) Ingen (V2-kortlagt) 630-81264 Fjerkræavl / Genbrug af Olieprodukter (poreluft), benzen Ingen (V2-kortlagt) affaldsprodukter (poreluft) 630-81341 Autoreparationsværksteder Olieprodukter (poreluft), benzen Ingen (V2-kortlagt) (poreluft) 630-81841 (V2-kortlagt) Varmeforsyning Tungmetaller (jord) Ingen Tabel 3. V2-lokaliteter indenfor indvindingsoplandene. 4
BNBO Billund Vandværk indvinder fra stor dybde og magasinerne, der indvindes fra, er velbeskyttede. Sårbarheden af magasinerne indenfor BNBO i forhold til påvirkning fra overfladen er således lille. Billund Vandværks BNBO dækker knap 17 ha. Arealerne i BNBO anvendes til landbrug, skovdrift eller parcelhuskvarter. Drikkevandsboringerne ligger på matrikel 7d Donslund By, Hejnsvig, se luftfoto fra området fra 2016 på figur 3, hvor afgræsningen af BNBO er markeret med orange streg. Vandværket ejer matriklen, hvor vandværket og boringerne ligger og ejer således en del af arealet i BNBO. Vandværket har planer om at købe landbrugsarealerne i den sydlige del af BNBO. Figur 3. Luftfoto 2016. BNBO er markeret med orange. 5
Nedsivningsberegning i BNBO Der er foretaget nedsivningsberegninger ved hjælp af beregningsværktøjet BRIBE 1, hvor en estimeret maksimumskoncentration i indvindingsboringen ved et defineret forureningsspild indenfor BNBO er beregnet. Beregningen foretages med et fiktivt spild bestående af 4.000 liter fortyndet glyphosatholdig pesticid, med en glyphosatkoncentration på 21.600 µg/l. Der er tale om et worst case scenarie, hvor hændelsen er den værst tænkelige (et spild af f.eks. 20 l koncentreret glyphosat vil ikke give så høje koncentrationer i magasinet), og hvor intet af det, der spildes, fjernes, men får lov til at nedsive i jorden. For Billund Vandværk er der foretaget to beregninger med udgangspunkt i indvinding fra de to grundvandsmagasiner, Billund Sand og Bastrup Sand, hvor vandværket indvinder fra. Nedsivningsberegningen for Bastrup Sand er foretaget med udgangspunkt i indvindingsboring DGU nr. 114.1269, som repræsenterer de geologiske forhold på kildepladsen, og med en indvindingsmængde svarende til vandværkets nuværende indvinding fra magasinet på 480.000 m 3 /år. Der er taget udgangspunkt i en grundvandsdannelse til indvindingsmagasinet på 50 mm/år svarende til knap 10 % af nettonedbøren, da der indvindes fra Bastrup Sand under bl.a. dæklag af ler. Nedsivningsberegningen for Billund Sand er foretaget med udgangspunkt i indvindingsboring DGU nr. 114.2208, som repræsenterer de geologiske forhold på kildepladsen, og med en indvindingsmængde svarende til vandværkets nuværende indvinding fra magasinet på 320.000 m 3 /år. Der er taget udgangspunkt i en grundvandsdannelse til indvindingsmagasinet på 25 mm/år svarende til knap 5 % af nettonedbøren, da der indvindes fra Billund Sand under tykke dæklag af ler. Beregningerne viser, at den højeste koncentration i grundvandsmagasinerne Bastrup Sand og Billund Sand, hvorfra vandværket indvinder, kun vil blive henholdsvis 0,0001 og 0,0050 µg/l glyphosat, hvilket er langt under grænsen for, hvor små koncentrationen man kan måle. Aktiviteter der kan udgøre en forureningsrisiko Aktiviteter og kilder, der kan udgøre en risiko for forurening af vandindvindingen inden for Billund Vandværks BNBO er kortlagt. Oplysningerne er søgt følgende steder: Billund Kommunes journaler og arkiver Danmarks Miljøportal, arealinfo OIS og BBR Region Syddanmark Ikke alle aktiviteter og kilder er verificeret ved besigtigelse eller interview. De mulige aktiviteter og kilder til forurening inden for Billund Vandværks BNBO fremgår af nedenstående tabel 4. Adresse Matrikel Aktiviteter og mulige kilder til forurening Forurenende stoffer 1 BRIBE version 3.2 (Beregningsværktøj til RIsikovurdering af forureninger indenfor boringsnære Beskyttelsesområder). 6
Adresse Matrikel Aktiviteter og mulige kilder til Forurenende stoffer forurening Kærhusvej 8, Billund 7d Plougslund By, Grene Kildeplads - Engdraget 6, Billund 3pq Plougslund By, Grene Fritidsklub: Afblændet olietank fra 1967. Størrelse, etableringstidspunkt samt tidspunkt for afblænding af tank er ukendt. Fritidsklub, boldbane: Anvendelse af gødning og pesticider Kærhusvej 6, Billund 7c Plougslund By, Grene Strømstation/transformer siden 1963.: Anvendelse af pesticider, kulbrinter, opløsningsmidler samt øvrige kemikalier. Kulbrinter Pesticider, nitrat, fosfor. Pesticider, kulbrinter, opløsningsmidler, kemikalier - 2au Plougslund By, Grene Landbrugsdrift: Anvendelse af pesticider, gødning og spildevandsslam 17 Plougslund By, Grene Landbrugsdrift: Anvendelse af pesticider, gødning og spildevandsslam 4a Plougslund By, Grene Landbrugsdrift: Anvendelse af pesticider, gødning og spildevandsslam - 3iø Plougslund By, Grene Grønt areal: Anvendelse af pesticider, gødning Boligejendomme Private haver: Anvendelse af pesticider og gødning Engdraget, Kærhusvej, Vestervang, Ankel-bovej, Lysningen 7000bu Billund By, Grene samt 7000e og 7000g Plougslund By, Grene Vejareal: Afvanding af vejvand og spild i forbindelse med uheld Spildevandsledninger: Gravitation. Pesticider, nitrat, fosfor Pesticider, nitrat, fosfor Pesticider, nitrat, fosfor Pesticider, nitrat, fosfor Pesticider, nitrat, fosfor PAH, kulbrinter, bly, zink, chlorid, nitrat, phenoler samt diverse andre miljøfremmede stoffer Bakterier, virus, parasitter, organisk stof, nitrat, fosfor, kulbrinter, opløsningsmidler, phenoler, LAS, m.fl. Tabel 4. Oversigt over mulige aktiviteter og kilder, der kan udgøre risiko for forurening inden for BNBO Risikoanalyse Selvom magasinerne hvorfra Billund Vandværk indvinder har lille sårbarhed over for miljøfremmede stoffer fra terræn er der er udført en risikoanalyse af de mulige kilder til forurening, som er identificeret i BNBO. Risikoanalysen indeholder følgende: Vurdering af sandsynligheden for, at den enkelte kilde forurener, på en skala fra 1-3. Vurdering af konsekvensen for vandindvindingen, på en skala fra 1-3. 7
Risikoen, som den enkelte kilde udgør for vandindvindingen, beregnes herefter ved at gange sandsynligheden med konsekvensen, dvs.: Sandsynlighed x Konsekvens = Risiko Sandsynligheden for, at den enkelte kilde forurener, angives på en skala fra 1 til 3: 1 Lille sandsynlighed, forurening fra denne type kilde forventes normalt ikke og forekommer sjældent. 2 Moderat sandsynlighed, forurening af denne type kilde forekommer ind imellem. 3 Stor sandsynlighed, forurening af denne type forekommer ofte. Konsekvensen for vandindvindingen angives ligeledes på en skala fra 1 til 3: 1 Magasinet er ikke sårbart eller forureningen vil kunne afværges inden for en kortvarig periode og forholdsvis begrænsede ressourcer, f.eks. ved fjernelse eller rensning af jord. 2 Magasinet har nogen sårbarhed eller forurening vil kunne afværges ved langvarige og/eller ressourcemæssige omfattende tiltag, f.eks. afværgepumpning. 3 Magasinet er sårbart eller forurening vil ikke kunne afværges inden for tids- eller ressourcemæssige acceptable rammer. Vandindvindingen vil skulle nedlægges eller flyttes. Kilder til forurening, hvor den resulterende risiko er 1-3, vurderes som små/ubetydelige. Ved nogen risiko på 4-6 skal afhjælpende tiltag iværksættes, f.eks. kontrol eller øget tilsyn. Er den resulterende risiko stor, 7-9, skal aktiviteten/kilden så vidt muligt standses eller fjernes inden for BNBO. Resultatet af risikoanalysen er vist i nedenstående tabel 5. Kilde Sandsynlighed S Konsekvens K Risiko 1 S x K Anvendelse af pesticider, gødning og spildevandsslam Oplag og håndtering af kemikalier i øvrigt Afvanding af vejvand i forbindelse med uheld, Engdraget, Kærhusvej, Vestervang, Anke-bovej, Lysningen 2 1 2 2 1 2 1 1 1 Spildevandsledning 2 1 2 Nedgravet olietank 2 1 2 1 Risiko: lille nogen stor Tabel 5. Risikoanalyse. Der er moderat sandsynlighed for, at anvendelse og håndtering af pesticider, gødning og spildevandsslam vil forårsage forurening, dels ved udbringning på jorden, dels ved spild i forbindelse med håndtering. Konsekvensen af forurening med pesticider, gødningsstoffer samt spildevandsslam vurderes at være lille, da magasinet er velbeskyttet. Anvendelse og håndtering af pesticider, gødning og spildevandsslam indenfor 8
BNBO udgør derfor en lille risiko for kildepladsen. Tilsvarende gælder for oplag og håndtering af øvrige kemikalier inden for BNBO. Der er lille sandsynlighed for, at afvanding af vejvand fra Kærhusvej, Vestervang, Engdraget, Ankelbovej og Lysningen vil forurene boringerne, idet vejene er mindre trafikeret. Det vurderes, at konsekvensen er lille, idet vejvandet vil være stærkt fortyndet ved kraftig regn, samtidigt med, at forurenende stoffer i vejvand generelt er svært opløselige og har lav mobilitet. Samtidigt vurderes det, at der vil være lille sandsynlighed for, at et spild på vejen vil forurene boringerne, idet kommunens beredskab vil håndtere spild på vejene inden en eventuel forurening vil nå boringerne, og dermed vil konsekvensen af spildet også være lille. På denne baggrund vurderes det, at risikoen for forurening af boringerne som følge af afvanding af vejvand samt spild i forbindelse med uheld er lille. I forhold til vejsalt er dette kun problematisk ved større veje og hvis der i forvejen er et højt kloridindhold i grundvandet Der er moderat sandsynlighed for at spildevand fra spildevandsledningen vil skabe en forurening, men konsekvensen vil være lille, da magasinet er velbeskyttet. Der er en moderat sandsynlighed for at olietanke eller de tilhørende rørføringer har lækket, og at der er spildt olie ved påfyldning af tankene. Nedgravede olietanke kan have resulteret i nedsivning af olie gennem længere tid uden at forureningen er opdaget. Konsekvensen af nedsivning inden for BNBO vurderes dog at være begrænset, idet magasinet har lille sårbarhed over for nedtrængning af miljøfremmede stoffer fra terræn. Konklusion på risikovurderingen i BNBO Det fremgår af risikovurderingen: At drikkevandsindvindingen på Billund Vandværks Kildeplads sker fra magasiner, der er har lille sårbarhed i forhold til påvirkning med miljøfremmede stoffer på terræn. At vandindvindingen på Billund Vandværks Kildeplads er vigtig for forsyningssikkerheden i kommunen. At anvendelse og håndtering af pesticider, gødning og kemikalier samt spildevandsledninger inden for BNBO udgør en lille risiko for drikkevandsindvindingen. Det vurderes, at selvom der kun er en lille risiko for forurening af magasinet, vil konsekvensen være stor, hvorfor det er besluttet, at der skal laves indsatser overfor erhvervsmæssig brug af pesticider indenfor BNBO i hele kommunen. Indsatser ved Billund Vandværk Information Både Billund Vandværk og Billund Kommune vurderer, at en informationsindsats overfor parcelhusejerne indenfor BNBO f.eks. med hensyn til risikoen ved anvendelse af sprøjtemidler, vil være hensigtsmæssig. Nitrat Der er ingen forventninger om at der vil nedsive nitrat til det grundvandsmagasin hvorfra vandværket indvinder de næste mange år. Såfremt der alligevel måles nitrat i en eller flere vandværksboringer, er der i indsatsplanen udarbejdet en trinmodel med hensyn til nitrat, der redegør for de indsatser som vandværket skal iværksætte. Sprøjtemidler 9
Der er ingen fund af sprøjtemidler eller andre miljøfremmede stoffer ved Billund Vandværk. Såfremt der konstateres et fund i en af vandværksboringerne, er der angivet en procedure som vandværket kan følge, jf. indsatsplanens trinmodel med hensyn til sprøjtemidler. Der skal indgås frivillige aftaler med lodsejere om pesticidfrie arealer indenfor BNBO. 10