SE TRAFIK TRAFIKSIKKERHEDSREVISION, TRIN 2: UDSTYKNING I RØDEKRO - FLADHØJVEJ. SE Trafik 29. juli 2015 Vangelystvej 10, 5250 Odense SV Tlf. 6160 7260 Mail: steen@setrafik.dk CVR-nr. 3492 6093
Indholdsfortegnelse TRAFIKSIKKERHEDSREVISION, TRIN 2:... 1 UDSTYKNING I RØDEKRO - FLADHØJVEJ.... 1 INDLEDNING... 3 Indhold... 3 Indledende bemærkninger... 4 Læsevejledning... 5 Om projektet... 6 REVISIONEN... 7 Generelle kommentarer til projektet... 7 Bemærkning: Vigepligt for cykler eller biler?... 7 Specifikke kommentarer til projektet... 8 Problem: Oversigt i forbindelse med krydsning af vej... 8 Bemærkning: Udformning af vigepligt... 10 Bemærkning: Belysning af krydsningspunkt... 10 Bemærkning: Nærliggende 4-benet cykelstikryds... 10 Afsluttende bemærkninger... 12 Revisorerklæring... 12 Side 2 af 12
INDLEDNING Indhold Projekt: Udstykning i Rødekro - Fladhøjvej Revisionstrin: 2 Bygherre: Projekterende: Revisor: KS: PM Ejendomme PM Ejendomme Steen Eisensee, SE Trafik, trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisor Jan Luxenburger, Luxenburger Trafiksikkerhed & Vejteknik, trafiksikkerhedsrevisor. Revideret: Juli 2015 Besigtigelse: Projektområdet er besigtiget den 15. juli 2015. Baggrund: Tegningsmateriale mv.: Lokalplan nr. 81, forslag af 20.05.2015 Notat om vejadgange fra Aabenraa Kommune af 03-06-2014 Udstykningsskitse fra landinspektører LandSyd af 16. juni 2015 Side 3 af 12
Indledende bemærkninger Vurderingen af projektet er sket ud fra en trafiksikkerhedsmæssig synsvinkel og rapporten indeholder kun problematiske forhold. Positive elementer i projektet er ikke medtaget. Projektet er vurderet ud fra det foreliggende materiale. I rapporten er der påpeget forhold, der kan have betydning for dette revisionstrin og arbejdet frem mod næste revisionstrin. Der er foretaget en gennemgang for at afdække om projektet indeholder forudsætninger, geometriske udformninger og lignende, som strider mod gode trafiksikkerhedsprincipper. Revisionen er foretaget på trin 2 i overensstemmelse med retningslinjerne i Vejdirektoratets Håndbog i Trafiksikkerhedsrevision og -inspektion (2011) Revisionen er opdelt i problemer og bemærkninger. Problemer beskriver forhold, som efter revisors vurdering kræver stillingtagen inden videre projektering. For problemer er der en anbefaling af hvordan det enkelte problem elimineres eller formindskes. Bemærkninger beskriver forhold, der erfaringsmæssigt kan udvikle sig til problemer, men kan løses ved stillingtagen senere i projektforløbet. Revisionen er gennemført på trin 2 - skitseprojekt. Side 4 af 12
Læsevejledning Trafiksikkerhedsrevision er en systematisk og uafhængig granskning af vej- og trafikprojekter. Idet revisionen kun nævner forhold, der kan forbedres trafiksikkerhedsmæssigt, og ikke de gode løsninger, kan rapporten forekomme negativ. Der i rapporten tilføjet et felt til bygherrens beslutning i forhold til de nævnte punkter i revisionen. Bygherres beslutning: Side 5 af 12
Om projektet PM Ejendomme ønsker en uvildig trafiksikkerhedsvurdering af krydsningspunktet som vist på nedenstående skitse. Udstykningen kommer til at rumme ca. 100 parceller, hvoraf de fleste er enfamiliehuse. Der er separate stier både internt i udstykningen og syd for denne, som danner adgangsvej for de bløde trafikanter til skolen og efterfølgende fritidsaktiviteter samme sted. Stinettet nord for krydsningspunktet består af en grussti uden belysning, hvor de tre andre grene i stikrydset er asfaltbelagt og med belysning. Det må derfor forventes at det i en del af året, ikke vil køre bløde trafikanter på grusstien. Syd for udstykningen ligger Hærvejsskolen og skolebørnene anvender det lokale stinet på tværs af den nye adgangsvej til udstykningen. I den forbindelse har en række forældre udtrykt bekymring over dette krydsningspunkt, hvilket er baggrunden for nærværende trafiksikkerhedsrevision. Etablering af 100 parceller vil antageligvis generere omkring ca. 500 daglige kørsler til og fra disse parceller. Da trafikken må forventes primært at være Bolig-arbejdssted -trafik sættes spidstimens trafik til 30. største time til 12,3% 1 - svarende til ca. 60 kørsler af biler i spidstimen igennem krydset. 1 Vejregel om Kapacitet og Serviceniveau, afsnit 2.4.2. september 2010. Side 6 af 12
REVISIONEN Generelle kommentarer til projektet Bemærkning: Vigepligt for cykler eller biler? Som udformningen af vejanlægget er designet er der ikke taget stilling, hvilken af trafikarterne som skal have vigepligten i dette kryds mellem bløde trafikaner og biler. Der er dog i planlægt en række hævede flader hvor stikvejene er tilsluttet stamvejen samt i krydsningspunktet mellem stamvejen og stiforbindelsen nordpå. Der er ikke oplysninger om det forventede hastighedsniveau på stamvejen, men ud fra oplysningerne om vejens bredde og de hævede flader antages det at hastighedsniveauet bliver omkring 40 km/t op mod den hævede flade om måske lidt lavere ved denne. Da bløde trafikanter og bilister er adskilte via det interne stinet til cyklisterne, skal det anbefales at vigepligten pålægges de bløde trafikanter. Idet det endvidere må antages at der kører flere biler igennem krydsningspunktet virker dette mest i overensstemmelse med den det øvrige vejanlægs udformning. Bygherres beslutning: Side 7 af 12
Specifikke kommentarer til projektet Problem: Oversigt i forbindelse med krydsning af vej Ifølge lokalplanen ses en bredde på stamvejen på ca. 6 m kørebane og jævnfør ovenstående bemærkning, har de bløde trafikanter vigepligten. Figur 1 - udklip fra lokalplan. Det vil sige de bløde trafikanter skal krydse en vej med på ca. 6m, hvor det er vigtigt at oversigten til begge sider er ensartet og tilstrækkelig. Anbefaling: Det skal anbefales at følge Vejreglernes anbefaling for oversigt ifbm. krydsning af vej. Ifølge Håndbog, Planlægning af vejkryds i åbent land, oktober 2012 afsnit 10.9 er givet en oversigt på 67m ved krydsning af en 6 m bred vej ved 40 km/t på primærvejen. Figur 2 - udklip fra Håndbog, oversigt ved krydsning af vej. Side 8 af 12
Denne oversigt er gældende for krydsninger uanset om det er i åbent land, som håndbogen refererer til, eller i byzone som dette projekt er beliggende i. Oversigtslængderne sikrer, at en fodgænger kan krydse køresporene med en hastighed på 1,0 m/s, uden at en bil behøver bremse, når den nærmer sig fodgængerkrydsningen med den dimensionerende hastighed Vd. Fodgængerkrydsningen er dimensionsgivende også for cyklister med vigepligt, fordi disse kan stå af og trække cyklen som gående. I forbindelse med besigtigelsen blev der optaget en række fotos på stedet. Figur 3 - oversigt til højre fra syd, med ca. placering ved krydsningspunktet Figur 4 - oversigt til venstre fra syd, med ca. placering ved krydsningspunktet. Oversigten ses i dag stærkt reduceret, hvorfor det skal anbefales at der ryddes en del beplantning for at tilvejebringe tilstrækkelig oversigt. Bygherres beslutning: Side 9 af 12
Bemærkning: Udformning af vigepligt For at sikre at cyklisterne overholder deres vigepligt, kan denne suppleres med stibomme. Såfremt sådan en løsning vælges skal det anbefales at stibommene udføres med tydelige reflekser og at de er belyste. Det skal endvidere anbefales at de ikke udføres som oplåselige, da det typisk i forbindelse med vintervedlighold betyder at de står oplåst i flere måneder igennem, fra slutningen af efteråret til tidligt forår. Det skal på den baggrund anbefales at der anvendes sving -bomme, som kan åbnes af gennemkørende snerydningsmateriel mv. Eksempel på tydeligt afmærkede og belyste sving -bomme fra et stiprojekt i Odense. Figur 5 - foto fra Ubberudgårdsvej i Odense. Bygherres beslutning: Bemærkning: Belysning af krydsningspunkt Det fremgår ikke af materialet om krydsningspunktet belyses, men det skal anbefales indarbejdet i projektet, sammen med belysning af eventuelle stibomme og det nærliggende cykelstikryds. Bygherres beslutning: Bemærkning: Nærliggende 4-benet cykelstikryds Lige umiddelbart syd for nærværende krydsningspunkt, er der i dag et 4-benet cykelstikryds. Krydset er hverken afmærket med striber eller tavler (vigepligt/vejvisning). Der er kraftig bevoksning og belysningen består af et enkelt park -armatur, som kun giver beskedent lys. Det skal anbefales at dette punkt videregives til Aabenraa Kommune med henblik på at sikre den sammenhængende skolevej. Side 10 af 12
Figur 6 - reduceret oversigt og belysning. Bygherres beslutning: Side 11 af 12
Afsluttende bemærkninger Revisor vurderer at såfremt der etableres tilstrækkelig oversigt og belysning jævnfør ovenstående bemærkninger, er skolevejen sikret i fornøden grad. Det skal bemærkes at i den mørke periode, hvor grusstien ikke anvendes, må det forventes at de bløde trafikanter anvender Fladhøjvej som er asfalteret og måske også belyst? Det skal derfor anbefales Aabenraa Kommune, at anvendelsen af Fladhøjvej for de bløde trafikanter sikres bedst muligt, herunder bør det vurderes om der er tilstrækkelig belysning på strækningen. Tilsvarende at beplantningen ikke vælter ind over vejarealet. Steen Eisensee, juli 2015 Jan Luxenburger, KS Revisorerklæring Revisionen har medført følgende ændringer: Steen Eisensee Side 12 af 12