Orientering om FFL2017 Indledning Regeringen præsenterede tirsdag den 30. august sit finanslovsforslag for 2017 (FFL2017) - Velfærd, tryghed og ansvarlighed. Forslaget blev fremsat i umiddelbar forlængelse af præsentationen af regeringens Helhedsplan - for et stærkere Danmark, den såkaldte 2025- plan. 2025-planen Kort fortalt indeholder 2025-planen en række initiativer bl.a. på beskæftigelses- og uddannelsesområdet. Regeringen vil etablere en kompetencepulje på 1 mia. kr. årligt fra 2019 og frem. Puljen skal anvendes til et løft i danskernes kompetencer: Kvalitet i erhvervsuddannelser, videregående uddannelser, voksen- og efteruddannelse, styrket erhvervsrettet forskning og kompetencer inden for digitalisering. Den konkrete udmøntning fremgår ikke, men formen bliver projekter, udviklingsprogrammer og målrettede indsatser. Puljens størrelse udgør 50 mio. kr. i 2017, 0,6 mia.kr. i 2018 og 1 mia. kr. i 2019 og frem til 2025. Puljen omfatter hele uddannelsesområdet samt den erhvervsrettede forskning. Den giver mulighed for fra centralt hold at prioritere specifikke indsatsområder. Etablering af kompetencepuljen er finansieret af SU-omlægning(forringelser). SU en beskæres med 4,1 mia. kr. årligt. Besparelserne kommer af, at stipendiet beskæres for alle grupper både ude- og hjemmeboende, på såvel ungdomsuddannelser som videregående uddannelser. Stipendiesatserne for både ude og hjemmeboende beskæres med 20 pct. I stedet vil SUmodtagere kunne låne et beløb svarende til den reducerede sats for SU-stipendiestøtten. Puljens størrelse (1 mia. kr. årligt fuldt indfaset) må betragtes som symbolsk, da den skal dække hele uddannelsesområdet samt den erhvervsrettede forskning. Den giver mulighed for, at man fra centralt hold kan prioritere specifikke indsatsområder. Derfor vil det samlede uddannelsesområde langt fra få et kvalitetsløft, da de besparelser, der samtidig gennemføres på hele uddannelsesområdet som følge af omprioriteringsbidraget på 2 pct. årligt, er væsentlig større. Alene i 2017 udgør besparelserne som følge af omprioriteringsbidraget 1,8 mia. kr. på Børne- og Undervisningsministeriets og Uddannelses- og Forskningsministeriets område. FFL 2017 Finanslovforslaget indeholder særligt tre elementer, som har alvorlige konsekvenser for Uddannelsesforbundets områder: 1) Omprioriteringsbidraget Det såkaldte statslige omprioriteringsbidrag på 2 pct., der indførtes på FL2016, videreføres med et ekstra år frem til 2020. Det betyder, at taksterne reduceres med 2 pct. i 2017, knap 4 pct. i 2018, knap 6 pct. i 2019 og knap 8 pct. i 2020. På Uddannelsesforbundets områder bliver erhvervsgrunduddannelsen friholdt for besparelsen. Hvis regeringen 1
viderefører omprioriteringsbidraget med et ekstra år for hver finanslov, kan man principielt regne sig frem til en slutdato for statslig aktivitet. 2) Harmonisering af produktionsskoleydelsen til SU-niveau dvs. skoleydelsen for elever på produktionsskoler forringes markant Regeringen planlægger at nedsætte skoleydelsen for eleverne på produktionsskolerne, så deres ydelse fremover svarer til SU-niveau. Eleverne på produktionsskolerne modtager i dag en ydelse, der er højere end den SU-sats, som man i dag kan modtage på andre uddannelsesforløb. Regeringen vil derfor harmonisere skoleydelsen til det nuværende SUniveau. Besparelsen på ydelsen til unge på produktionsskoler stækker skoleformen, da ydelsen er et væsentligt pædagogisk værktøj. De unge får løn, da de arbejder i værksteder på arbejdspladslignende vilkår, og de producerer og sælger varer til kunder. Derigennem bliver de unge, der ikke er klar til formel uddannelse endnu, enten uddannelsesparat eller klar til at fungere på en arbejdsplads. Det giver det ikke mening at lægge op til at skære i ydelsen til elever på produktionsskoler. En sådan besparelse vil ramme en i forvejen udsat gruppe hårdt. 3) Ændret tælledag på almen voksenuddannelse Taxametertilskud til avu (almen voksenuddannelse) udbetales i dag på baggrund af én tælledag 20 pct. inde i elevernes undervisningsforløb. 75 pct. af frafaldet sker imidlertid efter denne tælledag. Regeringen foreslår, at tælledagen derfor flyttes fra 20 procent til 40 pct. inde i undervisningsforløbet, så det udbetalte taxametertilskud i højere grad svarer til den faktiske aktivitet på skolerne. Det får store konsekvenser for avu. For at kompensere for den forudsatte nedgang i tilskud til avu, hæves taksterne på til avu med 2,3 %, hvilket svarer til 50 % af den økonomiske besparelse. Fra 2017 til 2020 er forhøjelsen estimeret til ca. 100 mio. kr., hvilket må betyde, at besparelsen også er ca. 100 mio. kr. Besparelsen vil få konsekvenser for kvaliteten af undervisningen og for de elever, der går på avu. Besparelsen rammer en gruppe af unge, som er mest udfordret og udsat i uddannelsessystemet og harmonerer ikke med statsministerens udtalelser om, at netop disse unge står hans hjerte nær. Forhandlingsreserve Regeringen har afsat en reserve på 1,6 milliarder kroner årligt i 2017-2020 til højt prioriterede områder, som skal udmøntes sammen med aftaleparterne i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2017. 2
Øvrige besparelser og effektiviseringer på FFL2017 som bl.a. er en videreførelse af initiativer fra tidligere finanslove: Udbudsloven Finanslovforslaget for 2017 er omfattet af effektiviseringer som følge af udbudsloven. Effektiviseringen består i dels lavere administrative omkostninger ved udbud, dels lavere priser som følge af styrket konkurrence. Som følge af udbudsloven udmøntes således et effektiviseringspotentiale på fællesudgiftstaksterne til Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse på knap 0,1 pct. i 2017. Barselsfonden På ændringsforslaget til finanslovforslaget for 2017 omlægges Barselsfonden fra en bevillingsfinansieret til en bidragsfinansieret ordning. Da ministerområdets finansieringsbidrag ikke er korrigeret i forhold til omkostningsniveauet siden 2010, vil det samtidig blive justeret til det budgetterede omkostningsniveau for ordningen fra 2017 og frem. På den baggrund er der på finanslovforslaget for 2017 indarbejdet en negativ budgetregulering på 22,4 mio. kr. i 2017, 25,6 mio. kr. i 2018, 30,2 mio. kr. i 2019 og 36,2 mio. kr. i 2020, som udmøntes som takstreduktioner på de omfattede områder på ændringsforslaget til finanslovforslaget for 2017. Institutionerne vil modtage nærmere information om den konkrete udformning af den nye bidragsfinansierede ordning. Statens indkøbsprogram fase 10 og 11 Finanslovforslaget for 2017 er omfattet af tiende fase af Statens Indkøbsprogram. Programmet muliggør en række effektiviseringer af statsligt indkøb for blandt andre de selvejende institutioner og omfatter datakommunikationstjenester, tilbehør og tilknyttede serviceydelser. Moderniseringsstyrelsen har desuden iværksat 11. fase af statens indkøbsprogram. Det forventes, at aftalerne vil træde i kraft fra 1. januar 2017, og at effektiviseringspotentialet kan udmøntes på ændringsforslaget til finanslovforslaget for 2017. Bevillingerne på arbejdsmiljøområdet skæres kraftigt FFL2017 lægger op til at fortsætte den drastiske reduktion af bevillingen til Arbejdstilsynets tilsynsvirksomhed på de danske arbejdspladser, som blev indvarslet med FL2016. Fra 2016 til 2017 skæres midlerne til tilsynsindsatsen med 39 mio. kr. Arbejdstilsynets mulighed for at føre et effektivt tilsyn med arbejdsmiljøet, herunder ikke mindst det psykiske arbejdsmiljø, er forringet med det fremlagte finanslovsforslag. Det er bekymrende, at den markante reduktion i den årlige bevilling til Arbejdstilsynets tilsynsindsats fortsættes fra 2017 og frem. Og det er både skuffende og kortsigtet, at regeringen ikke er kommet med nye forslag til at styrke den arbejdspladsrettede indsats mod fysisk og psykisk nedslidning, navnlig i lyset af lov 409 og kravet om senere pensionsalder. Fagbevægelsens ramme til udviklingsbistand beskæres Ulandssekretariatet og 3F har hidtil haft hver deres bevilling til udviklingsbistand. I finanslovsforslaget lægges der imidlertid op til, at disse bevillinger fra 2018 lægges sammen, og at bevillingen fremover ikke alene skal omfatte Ulandssekretariatet og 3F, men 3
arbejdsmarkeds-organisationer. Det betyder med andre ord, at den pulje, som hidtil har været afsat til fagbevægelsen, fremover også skal dække arbejdsgiverorganisationer, formentlig især DI. Der kan være god grund til også at afsætte midler til arbejdsgiverorganisationerne på dette område, men det bør ske gennem en forhøjelse af den samlede pulje. Oversigt over specifikke områder nedenfor Produktionsskole Erhvervsrettede ungdomsuddannelser (eud) Kombinerede Ungdomsuddannelse (KUU) TAMU AMU/erhvervsrettede voksenuddannelser VUC AVU, FVU og ordblindeundervisning Danskuddannelse Folkeoplysning 4
Produktionsskoleområdet Også i 2017 omfattes Produktionsskoleområdet af effektiviseringskrav på 2 pct. årligt - det såkaldte omprioriteringsbidrag, som forlænges til 2020. Besparelserne er altså knap 2 pct. i 2017, knap 4 pct. i 2018 og knap 6 pct. i 2019 og 6 knap 8 procent i 2020. Både takster og grundtilskud er omfattet af omprioriteringsbidraget. Driftstilskud pr. årselev 2015 2016 FLL2017 86.490 84.300 83.560 Skoleydelse 2015 2016 FLL2017 Under 18 år, hjemmeboende/udeboende 878 890 910* Over 18, udeboende/uge 680 690 705* *Taksterne vil på ændringsforslag til finanslovsforslaget for 2017 blive fastsat til et niveau, der afspejler taksterne i SU-systemet, hvis det bliver aftalt at omlægge produktionsskoleydelse til SU. Se desuden ovenstående indledning s.1-4 5
Erhvervsuddannelserne Finanslovsforslaget lægger op til bl.a. følgende ændringer: - Reduktion af tilskud og taxametre som følge af videreførelse af omprioriteringsbidraget på 2 % årligt fra 2017-2020 - Tilpasning af bygningstaksametertilskud med 2 pct. - Forlængelse af den ekstraordinære kvalitetsudviklingspulje på 150 mio. kr., sker først med ændringsforslaget til finanslov - Forhøjelse på 10 pct. på taksten til realkompetencevurdering på EUV fra 2017 og frem, sker først med ændringsforslaget til finanslov Forventet aktivitet Generelt er aktivitetstallene og færdiggørelsestallene på uddannelsesdelen af erhvervsuddannelsesområdet i FFL17 kendetegnet ved et fald i forhold til de foregående år, med en forventning om en svag stigning fremadrettet. Aktivitetstallene afspejler således forventningen om, at de nye optagelseskrav på kort sigt vil reducere aktiviteten, men at man allerede et år efter reformens ikrafttræden vil øge antallet af elever, der gennemfører grundforløbet. Aktivitet i uddannelsesdelen 2014 2015 2016 2017 Aktivitet i alt (årselever) 65.946 61.431 61.724 60.713 Merkantile uddannelser 17.258 15.557 8.692 10.434 Tekniske uddannelser 48.688 45.807 51.873 49.181 Realkompetencevurdering - 67 659 765 GVU - - 500 333 Færdige elever på grundforløb: Tekniske uddannelser Færdige elever på hovedforløb Tekniske uddannelser 26.188 28.060 24.800 27.780 22.825 21.936 22.036 21.986 6
Aktiviteten i Skolepraktik tekniske Erhvervsuddannelser 2015 2016 2017 Elevtilgang i alt 7.033 9.287 8.140 Aktivitet i alt (årselever) 5.151 6.390 6.732 Aktivitet teknisk EUX Der forventes en stigning i antallet af årselever på teknisk EUX: 2015 2016 2017 Aktivitet (årselever) 301 91 422 Kompetenceløft af lærerne I FFL2017 er der ikke afsat midler til lærernes strategiske kompetenceudvikling, da puljen er udmøntet. 7
Kombineret ungdomsuddannelse (KUU) Den kombinerede ungdomsuddannelse er en del af aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. I lighed med 2016, omfattes KUU i 2017 af det statslige omprioriteringsbidrag. Videreførelse af omprioriteringsbidraget betyder, at takster og grundtilskud reduceres med 2 pct. årligt, dvs. med 2 pct. i 2017, knap 4 pct. i 2018, knap 6 pct. i 2019 og knap 8 pct. i 2020. Taksterne på finansloven er opregnet til det forventede pris- og lønniveau for 2017. FL2016 FFL2017 2018 2019 2020 Driftstilskud (mio. kr.) Aktivitet (årselever) Enhedsomkostninger (tusinde kr.) 177,9 239,7 235,1 230,4 225,8 1.755 2.414 2.414 2.414 2.414 101,3 99,3 97,4 95,5 93,6 Driftstilskud (pr. årselev) 95.920 Se desuden ovenstående indledning s.1-4 8
TAMU I lighed med 2016 omfattes TAMU i 2017 af det statslige omprioriteringsbidrag. Videreførelse af omprioriteringsbidraget betyder, at takster og grundtilskud reduceres med på 2 pct. årligt, dvs. til 2 pct. i 2017, knap 4 pct. i 2018, knap 6 pct. i 2019 og knap 8 pct. i 2020. Taksterne på finansloven er opregnet til det forventede pris- og lønniveau for 2017. TAMU 2016 2017 Grundtilskud 1.960.000 1.920.800 Undervisnings-takst pr. årselev 72.360 71.690 Fællesudgifts-takst pr. årselev 17.390 17.230 Bygnings-takst pr.årselev 24.260 24.340 Tillægs-takst pr.årselev 25.390 25.150 Se desuden ovenstående indledning s.1-4 9
AMU/erhvervsrettede voksenuddannelser I lighed med 2016 omfattes AMU i 2017 af det statslige omprioriteringsbidrag. Videreførelse af omprioriteringsbidraget betyder, at takster og grundtilskud reduceres med på 2 pct. årligt, dvs. med 2 pct. i 2017, knap 4 pct. i 2018, knap 6 pct. i 2019 og knap 8 pct. i 2020. Taksterne på finansloven er opregnet til det forventede pris- og lønniveau for 2017. Rebudgettering af EVE-rammen Der er i de seneste år gennemført en betydeligt lavere aktivitet end forventet på AMU. Der er derfor foretaget en såkaldt teknisk rebudgettering dvs. reduktion af rammebevillingen til Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse på 30 mio. kr. årligt i 2017 og 2018. Denne rebudgettering påvirker således ikke taksterne, men kun forbrugsrammen. Trepartsaftale 2016 I Trepartsaftalen om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser af august 2016 er der afsat yderligere midler til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, som vil blive budgetteret på ændringsforslaget til finanslovforslaget for 2017 (ÆF2017). Aftalen medfører fra 2017 og frem en tilbagerulning af forhøjelsen af deltagerbetalingen på kurser i fælleskataloget, der blev indført med finansloven for 2016, så deltagerbetalingen svarer til niveauet for de øvrige kurser. Derudover er der i aftalen afsat midler til fra 2018 og frem at videreføre dele af takstforhøjelserne fra Aftale om en vækstpakke 2014 af juni 2014, som bortfalder i 2018. Den konkrete udmøntning af takstforhøjelserne afklares med arbejdsmarkedets parter. Tilbagerulningen og øvrige konsekvenser af trepartsaftalerne vil først komme med på ÆF2017. I Trepartsaftale om arbejdsmarkedsintegration fra marts 2016 indgår en ny integrationsuddannelse (IGU), som betyder, at arbejdsgivere har mulighed for at ansætte flygtninge og indvandrere i et IGU-ansættelsesforhold i en begrænset periode. I denne periode har den ansatte ret til uddannelse uden deltagerbetaling. Uddannelsesdelen dækker 20 uger over to år. Uddannelsen kan frit sammensættes af AMU, avu/fvu/hf-enkeltfag og danskuddannelse. Det er et krav for IGU-elever, der har bestået danskprøve 1, 2 eller 3, at AMU skal udgøre mindst 8 af de 20 uger. For alle øvrige IGU-elever skal der indgå AMU som en del af de 20 ugers opkvalificering. Uddannelsesdelen af IGU afholdes på samme vilkår som for andre elever. IGUeleverne er dog fritaget for deltagerbetaling, hvilket i stedet udbetales til institutionerne igennem taksterne. FFL2017 er omfattet af effektiviseringer som følge af udbudsloven, som betyder, at fællesudgiftstaksterne reduceres med knap 0,1 pct. i 2017. Desuden reduceres fællesudgiftstaksterne yderligere med knap 0,1 pct. i 2017 pga. udvikling af en studieadministrativ integrationsplatform (som skal understøtte en ensartet og effektiv indberetning fra skolernes studieadministrative systemer). 10
VEU-centrene VEU-centrenes bevilling på 48 mio. kr. videreføres i 2017 (midlerne i 2015-16 til voksenvejledning fra Vækstpakke 2014 er udløbet). Se desuden ovenstående indledning s.1-4 11
AVU, FVU og ordblindeundervisning Ændring af reglerne for tælledag Som nævnt i indledningen lægger FFL 17 op til en kraftig opstramning af tællereglerne på avu. Konkret ændres tælledagen fra at ligge 20 % inden i undervisningsforløbet til at ligge 40 % inde i forløbet, hvilket får store økonomiske konsekvenser på avu. Som kompensation for halvdelen af den forventede økonomiske nedgang for avu opjusteres taksterne på avu med 2,3 %, hvilket svarer til ca. 100. mio. kr. i perioden 2017-2020. Besparelsen på avu vil derfor være ca. 100 mio. kr. i samme periode. AVU og den nye integrationsgrunduddannelse IGU Trepartsaftalen om arbejdsmarkedsintegration fra marts 2016 indeholdt bl.a. en ny integrationsuddannelse, IGU. IGU en giver arbejdsgiverne mulighed for at ansætte flygtninge og indvandrere i et IGU-ansættelsesforhold i en begrænset periode, hvor den ansatte også har ret til uddannelse. Uddannelsesdelen er uden deltagerbetaling, hvilket i stedet udbetales til institutionerne igennem taksterne. Uddannelsesdelen er 20 uger over 2 år. Avu indgår som et af de uddannelseselementer, som uddannelsen frit kan sammensættes af. Det sammen gør AMU (hvor der er et krav om minimums uger), fvu, hf-enkeltfag og danskuddannelse. Nedsættelse af VUC s bygningstaxametertilskud I 2010 overgik de tidligere amtslige uddannelsesinstitutioner til bygningsmæssigt selveje, bl.a. VUC. Dengang blev overdragelsesprisen for bygningerne fastsat på baggrund af uddannelsesinstitutionernes individuelle betalingsevne. I FFL 17 er der lagt op til en revurdering af de forudsætninger, der lå til grund for institutionernes overgang til bygningsselveje, hvorfor der foretages en reduktion af bygningstaxametret. Fra 2017 og frem nedsættes bygningstaxametret med 5,7 %. Reduktion af taxametret på ordblindeundervisningen Fra 2017 nedsættes undervisningstaxametret på ordblindeundervisningen med 32,3 %. Baggrunden er, at undervisningsministeriet har defineret 4,5 kursist som den realistiske holdstørrelse i stedet for det tidligere holdgennemsnit på 2,5 kursist. Det skaber store vanskeligheder for mange mindre institutioner, da de ikke kan etablere hold med 4,5 kursist, hvorfor de må stoppe med at udbyde undervisningen. Det rammer efterfølgende kursisterne, der ikke kan få tilbudt ordblindeundervisning i deres nærområde. Aktivitetstallene afspejler denne problemstilling i et forventet fald i årselev fra 2017. Aktivitet på AVU, FVU og ordblindeundervisningen: Antal årselever 2016 2017 2018 2019 2020 AVU 11.109 9.800 9.379 10.451 10.194 FVU 2.011 2.059 2.057 2.056 2.058 Ordblindeundervisningen 792 694 691 691 691 12
Tilskud til avu, FVU og ordblindeundervisningen: Mio. kr. 2016 2017 2018 2019 2020 AVU 807,9 759,2 723,6 743,0 730,5 FVU 201,5 198,4 194,1 190,2 186,6 Ordblindeundervisningen 288,3 193,8 189,0 185,2 181,5 Udredning af ordblindhed I forbindelse med udmøntningen af satspulje for 2016 blev der afsat midler til at forbedre det faglige grundlag for udredning af ordblindhed, herunder at sikre et bedre samspil mellem de nuværende test på området, fastsættelse af grænseværdier samt analyse af Ordblindetesten på særlige målgrupper. Midler til udredning af ordblindhed: Mio. kr. 2016 2017 2018 2019 2020 1,0 2,8 3,6 3,6 3,6 Forsøg og udvikling mv. i forbindelse med voksen-, efter og videreuddannelse Bevillingen kan bl.a. anvendes til at etablere fjernundervisning inden for FVU, støtte for læsesvages muligheder og forsøg med FVU vedrørende mundtlige færdigheder i dansk særligt tilrettelagt for tosprogede FVU-start. Forsøg med FVU-start løber ud i 2016, og initiativet vil blive permanentgjort fra 1. januar 2017 (FVU-start er i høring for nuværende). Midlerne er afsat på FFL 17. Midler til forsøg og udvikling mv. i forbindelse med voksen-, efter- og videreuddannelse med tilsagnsordning: Mio. kr. 2016 2017 2018 2019 2020 59,8 49,2 48,9 48,9 48,0 13
Danskuddannelse Flygtningesituationen i Europa har været et politisk fokuspunkt i 2016. Det øgede fokus har bl.a. resulteret i en række stramninger i indvandrernes forhold, ny integrationslov og nye regler for den statslige refusion til kommunerne. I 2017 er der budgetteret med en stigning i både kursister til arbejdsmarkedsrettet dansk og for udlændinge til ordinær dansk under introduktionsprogrammet. De nedenstående tal afspejler, at der budgetteres med øget aktivitet og svagt faldende enhedsomkostninger pr. helårsperson for udlændinge til ordinær dansk under introduktionsforløbet og svagt stigende enhedsomkostninger for kursister i arbejdsmarkedsrettet dansk. Danskuddannelse til udlændinge under introduktionsprogrammet Ifølge integrationsloven skal nyankomne flygtninge og familiesammenførte have tilbudt et integrationsprogram af højst 3 år. Programmet består af danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud efter integrationsloven. Ifølge Aftalen mellem regeringen og Enhedslisten fra maj 2013 er uddannelsesretten/danskuddannelsen udvidet fra 3 til 5 år. Helårspersoner (1000) 2015 2016 2017 Ordinær dansk, helårspersoner Udgift pr. helårsperson (kr.) 18,3 25,7 31,3 35.217 31.720 31.437 14
Arbejdsmarkedsrettet dansk Målgruppen indplaceres indledningsvist i arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, som er et fokuseret danskuddannelsestilbud. Efter gennemførelse af arbejdsmarkedsrettet danskundervisning får kursisterne ret til at blive indplaceret på en ordinær danskuddannelse i op til tre år med mulighed for at aflægge prøve i dansk. Mio.kr 2015 2016 2017 Helårspersoner (1000) Udgift pr. helårsperson (kr.) 9,4 14,8 17,2 25.095 25.586 25.591 15
Folkeoplysning Folkeoplysende skoler bliver, som de øvrige statslige skoleområder, ramt af omprioriteringsbidraget på 2 % i 2017, akkumulerende til 8 % i 2020. Den støtte, som de landsdækkende folkeoplysningsforbund modtager fra Kulturministeriet, er uændret i FFL2017. 16