S1015 - D24677 Det talte ord gælder. Formand for Realkreditrådet Koncernchef Peter Engberg Jensen Mundtlig beretning Realkreditrådets årsmøde 27. april 2011 Velkomst Jeg vil gerne byde velkommen til Realkreditrådets årsmøde. En særlig velkomst til Økonomi- og Erhvervsminister Brian Mikkelsen og Nationalbankdirektør Nils Bernstein, der vil give en orientering om aktuelle forhold for dansk økonomi og det finansielle marked. Vi glæder os meget til at høre Jeres indlæg. Endvidere en særlig velkomst til ambassadør Jeppe Tranholm-Mikkelsen fra Danmarks faste repræsentation i EU, der vil tale om "Den økonomiske dagsorden i EU frem mod det danske formandskab" og som i den forbindelse også vil komme ind på CRD IV. Det er forslaget til fremtidigt direktiv om især kapital og likviditet i kreditvirksomheder, som vil få så stor betydning for vores virksomhed. Endelig skal der lyde en velkomst til alle øvrige deltagere, herunder pressen, der også i år glæder os ved at være til stede. 1
... Mit indlæg i dag kommer på et tidspunkt, hvor de værste resultater af den finansielle og økonomiske krise er kommet lidt på afstand og hvor de seneste økonomiske nøgletal giver basis for en vis optimisme. Men det er samtidig også perioden, hvor den regulatoriske oprydning er ved at finde sted. Dermed er grundlaget for de finansielle virksomheders fremtid ved at blive lagt. Det gælder ikke mindst for danske realkreditvirksomheder. Det vil i høj grad præge mit indlæg. For én ting er, at vi i sektoren bliver påvirket, men det gør udviklingen og væksten i samfundet så sandelig også. Finanskrise hvor er vi nu? Jeg vil derfor indledningsvis vurdere, hvor vi lige nu er i krisens forløb. Derefter vil jeg se på dansk realkredit gennem 2010. Herefter vil jeg koncentrere mig om den forventede regulering på vores område både internationalt og i Danmark og give Realkreditrådets kommentarer og holdninger til de forskellige forslag. Vi står lige nu i en ganske særlig international makroøkonomisk situation. Efter en periode med næsten utænkelige tilbageslag i flere vestlige landes økonomier er de makroøkonomiske signaler i denne tid positive både internationalt og i Danmark. 2
Der er imidlertid - for at skabe denne udvikling - gjort kraftig brug af økonomiske stimuli, så den vestlige verdens ubalancer er store og der er politiske ønsker om hurtigt at genfinde balancen i flere lande. Det skaber en sprødhed i det økonomiske opsving, fordi ønsket om statsfinansielle stramninger og stramninger på rentemarkedet vil indebære, at dette vil ske hurtigst muligt med en vækstdæmpende effekt. Som en yderligere potentiel vækstdæmper står de stramninger af den finansielle sektor, som der netop nu arbejdes med internationalt. Man kan derfor godt være bekymret for, at en for ivrig restrukturering både af økonomier og den finansielle sektor kan være en større væksthæmmer, end vi egentlig ønsker. Dansk realkredit i 2010 Indtil videre ser det imidlertid godt ud også når vi ser på dansk realkredits udvikling i 2010. Boligmarkedet er igennem de seneste kvartaler blevet stabiliseret. De ekstraordinære høje prisstigninger særligt i Hovedstadsområdet er blevet reverseret og prisudviklingen har været mere rolig i de seneste kvartaler og forventes at fortsætte sådan men boligmarkedet er sprødt. På tilsvarende måde er restanceprocenten for private ejerboliger svagt faldende efter stigninger frem mod 2010, ligesom antallet af tvangsauktioner har vist svage fald. 3
Det udtrykker vel i bund og grund, at de danskere, der er i arbejde, i 2010 har oplevet en privatøkonomisk forbedring både som følge af de generelle indkomst- og skatteforhold og som følge af den faldende rente. Realkredittens samlede udlån voksede også i 2010 med godt 4 pct. Netto nyudlånet blev 110 mia. kr., mens bruttoudlånet blev 444 mia. kr., og det samlede udlån for alle realkreditinstitutter udgør i dag 2362 mia. kr. svarende til 140 pct. af Danmarks bruttonationalprodukt. Dermed har udlånet år for år igennem den finansielle krise være positiv i dansk realkredit dog med en svagt faldende tendens. Det er min forventning, at vi også i 2011 vil se en afdæmpet og måske faldende udlånsvækst. Realkredittens fortsatte udlån har således været en afgørende faktor for, at Danmark trods alt er sluppet nogenlunde igennem finanskrisen. En anden indikator for realkreditmarkedets udvikling er renten. Danske realkreditobligationers spread i forhold til statsobligationer er relativt stabilt og blandt de laveste i Europa. Det er et sundt udtryk for markedets og systemets funktionalitet. Det ikke alle markeder, der har fungeret lige godt igennem den finansielle og økonomiske krise. Det er baggrunden for, at der netop nu 4
arbejdes ihærdigt internationalt for at opstille det regelsæt, som den finansielle sektor skal virke under fremover. Ny regulering internationalt og i Danmark Basel Komitéen kom med sine første forslag i december 2009 og et intensivt arbejde foregår netop nu i Kommissionen med at udarbejde de direktiver og forordninger, der gør Basel Komitéens anbefalinger til europæisk lov. Det er forventningen, at disse direktivudkast vil blive offentliggjort hen over sommeren og skal forhandles igennem efteråret for at blive vedtaget i foråret 2012 et tidspunkt, hvor Danmark har formandskabet i EU. Det kunne af nogle opfattes som en fordel. Det er det ikke. I formandsperioden er man som land forpligtet til at være moderator og forhandler og ikke forfølge egne synspunkter ihærdigt så derfor er opgaven med at påvirke den europæiske lovgivning fra dansk side et arbejde, der skal fuldføres så hurtigt som muligt i 2011. Det arbejder vi så på. Alt er i spil. Der forhandles på stort set alle væsentlige områder om hvilke nye regler, der skal fastlægges i løbet af de nærmeste år. I EU er der lagt op til, at vi ikke alene skal gennemføre Basel III, men også yderligere harmonisere reguleringen af den finansielle sektor på 5
tværs af EU. I det spil er realkreditten desværre på grund af sine unikke karakteristika et potentielt offer. Det er uden sammenligning det største lovkompleks, der nogensinde er forsøgt skubbet igennem på det finansielle område. Det bør få én til at reflektere over, om der på samme tid gennemføres flere ændringer, end man umiddelbart kan vurdere effekten af. Jeg vil prøve at strukturere min gennemgang af disse forslag ved at se på, hvad et stabilt og sundt realkreditsystem er sammensat af og hvad jeg i al beskedenhed synes karakteriserer det danske. Der er tale om, at systemet er: velkapitaliseret har balanceret likviditet har en fornuftig investorbase og et obligationsmarked med lav rente og god likviditet yder en ansvarlig långivning med gode incitamenter har et diversificeret produktudbud understøtter den finansielle stabilitet og endelig sikrer en kreditformidling til gavn for makroøkonomien. Alle disse forhold bliver netop nu belyst med henblik på at sikre den fremtidige realkreditsektors stabilitet. For det første foreslås en stramning af kapitalkravene. Det skal gradvist ske fra 2012 frem til 2018. Det indebærer en forhøjelse af kapitalkravet 6
fra aktuelt 8 pct. til op mod 13 pct. i perioder med makroøkonomisk vækst. Samtidig arbejdes der på at indføre en såkaldt leverage ratio på 3 pct., der vil indebære, at finansielle virksomheder som minimum skal have en kapital på 3 pct. af balancen uanset balancens sammensætning. Den danske realkreditsektor er velkapitaliseret og vil kunne håndtere disse krav. Men det er ikke uden omkostninger af den grund. Den samlede låneformidling vil alt andet lige blive reduceret og omkostningerne i forbindelse med at låne ud vil blive øget. Et langt mere bekymrende tiltag er de forslag om fremtidige likviditetsregler i den finansielle sektor, som Basel Komitéen er kommet med, og som der netop arbejdes på at indføre i europæisk lovgivning. Der er tale om regler både for den korte og den lange likviditet. For den korte likviditet defineres efter nærmere regler en beholdning af likvide aktiver, som en finansiel virksomhed skal have. Sådanne regler er der også i dag her skal man holde 10 pct. af balancen i likvide aktiver. Det væsentligste problem set med dansk realkredits øjne er imidlertid definitionen af, hvad der er likvide aktiver. I dag er danske realkreditobligationer lige så gode likvide aktiver som statsobligationer. Men fremover kan kun 40 pct. af kravene til likvide aktiver dækkes med realkreditobligationer. 7
I stedet må anvendes statsobligationer hvis man har dem. Vi er i Danmark heldigvis karakteriseret ved, at vores statsgæld er lille. Dermed er mængden af statsobligationer også begrænset i forhold til BNP. Vi er samtidig også karakteriseret af, at vores udlån på realkreditområdet er stort. Dermed er den cirkulerende mængde af realkreditobligationer ligeledes betragtelig i forhold til BNP. Lægger vi dertil det faktum, at Danmark ikke er med i Euroen så får vi med de nye regler et udbud-efterspørgselsforhold i det danske obligationsmarked, der kun kan give højere renter hvis det overhovedet kan cleares. Det er ikke realkreditten, der i første omgang vil blive ramt. Det er samfundet i kraft af stigende renter og dermed lavere vækst. Det påvirker naturligvis så i anden omgang realkreditten. Man kan stille spørgsmålstegn ved det fornuftige i et regelsæt, som foreslået af Basel Komitéen og nu forsøgt indarbejdet i europæisk lovgivning. Det gør vi også fra dansk side og arbejder intenst for at denne likviditetsregel skal blive ændret. Vi arbejder sammen med bl.a. Sverige, Tyskland og Polen for at få Kommissionen overbevist om, at det ikke bør være navnet på 8
obligationen, der er afgørende. Uanset om der er tale om en dansk realkreditobligation eller græsk statsobligation, så bør det afgørende være obligationens kvalitet og styrke som likviditetsinstrument. Det vil sige en vurdering af obligationens likviditet, kursspredning og lignende. Analyser om det danske realkreditmarked viser, at der er store overensstemmelser mellem disse karakteristika for markedet for realkredit- og statsobligationer. Det fremgår blandt andet af Nationalbankens studie af danske realkreditobligationer før, under og efter krisen. Et andet spørgsmål på likviditetssiden er nye likviditetsregler for rentetilpasningslån regler for lang likviditet. Efter Basel Komitéens forslag skal lange udlån ikke kunne finansieres ved et-årige obligationer, som vi i dag kender i det danske rentetilpasningssystem. Overvejelserne om disse ændringer sker samtidig med, at der i Danmark er en bekymring for, at de meget store enkeltstående auktioner i rentetilpasningsobligationer kan reducere den finansielle stabilitet selvom det igennem den finansielle krise er lykkedes at refinansiere hver gang. Vi er i Realkreditrådet enige i, at det er uhensigtsmæssigt med en meget samlet refinansiering, som hidtil har fundet sted. Vi indgik derfor også en 9
aftale i 2009 om at sprede refinansieringerne, og refinansiering for nye kunder sker i dag uden for december måned. Ser vi således på, hvordan spredningen p.t. er, er decemberterminen efter springet i 2010 nu faldende i takt med, at det meste nyudlån foregår på to andre terminer. Det er derfor sådan i dag, at hvert fjerde lån refinansieres uden for december, hvor det kun var et par procent for et par år siden En spredning af auktionerne som den aktuelle vil imidlertid ikke indebære, at de danske rentetilpasningslån med én årlig termin kan opfylde de krav til lang likviditet, som er foreslået af Basel Komitéen. Basel Komitéen ønsker, at likviditetsrisiciene minimeres. Likviditetsrisiciene betragtes som små, hvis finansieringen for eksempel er sket i et pengeinstitut ved private indlån. Vi er derfor i Realkreditrådet fremkommet med et forslag om, at vi indretter refinansieringen af rentetilpasningslån på en sådan måde, at stabiliteten i likviditeten faktisk er bedre end på private indlån i pengeinstitutter. Tanken er simpelthen at gennemføre auktioner dagligt. Man har så 4 årlige terminer, og op til hver termin bliver der i en periode på 3 måneder foretaget løbende salg af papirer til den førstkommende refinansiering. 10
Hermed vil i teorien kun 0,5 pct. af den samlede indlånsbase være usikker nemlig den enkelte dags salg og dermed væsentlig mindre end de potentielle muligheder for hævninger, som der er på en hvilken som helst privat indlånskonto. Vi drøfter et sådant forslag med Realkreditforeningen og myndighederne med henblik på at gennemføre det så betids, at man overfor de europæiske myndigheder kan dokumentere, at vi har et system med lav likviditetsrisici, som bør være omfattet af reglerne for stabil funding i NSFR (Net Stable Funding Ratio). Den fremtidige udvikling på obligationsmarkedet bliver også påvirket af andre forslag. Der arbejdes lige nu med indførelse af højere kapitalkrav for livs- og pensionsselskaber. Et højere kapitalkrav vil alt andet lige betyde, at investeringskapaciteten bliver reduceret med en stigning i renterne til følge. Samtidig er kapitalkravene afhængig af den enkelte udsteders rating. Det er vel at mærke på en sådan måde, at flytningen af ratingen med 1 notch - det vil sige et trin - kan få væsentlige ændringer i kapitalmængden til følge. Det er den såkaldte Cliff-effekt. Der er store spring i vægtene ved blot en lille ændring i ratingen. Vi kan ikke anbefale en sådan praksis, fordi det skaber finansiel ustabilitet. 11
Endelig vil obligationsmarkedet også være påvirket af, at reglerne om god likviditet som jeg nævnte tidligere ikke omfatter egne obligationer. Vi har i danske realkreditinstitutter altid investeret i vores egne obligationer med det formål at sikre markedets effektivitet og vores kunder muligheden for at købe obligationerne i forbindelse med indfrielser. Denne mulighed vil ligeledes blive reduceret. Et andet forhold, der drøftes, er ansvarlig långivning. Vi har netop modtaget udkast til et direktiv på dette område, der også skal indføres i Danmark. Ansvarlig långivning er og har altid været en vigtig del af realkreditvirksomhed, og vi har da også allerede dansk lovgivning på dette område. I forbindelse med drøftelserne heraf skal vi sikre, at der ikke skabes ændringer for det markedsbestemte indfrielsessystem, der er en unik mulighed for billig omlægning af lån og høj mobilitet. Indfrielsessystemet kan blive svækket, hvis den internationale lovgivning ikke skrives med den spidse pen. Vi skal samtidig være opmærksomme på, at der ikke lægges hindringer i vejen via direktivet for det effektive system for tvangsauktioner, som vi har i Danmark. Uanset at tvangsauktioner er en ulykkelig hændelse er det en vigtig ting for et velfungerende realkreditsystem. 12
På den nationale front har vi diskuteret det aktuelle produktudbud. For at øge den finansielle stabilitet og stabilisere boligmarkedet, er der stillet forslag om at afskaffe afdragsfrie lån samt overveje en lavere lånegrænse for rentetilpasningslån. Vi mener ikke, at disse forslag gavner forbrugerne og bør indføres. Ser vi på mængden af variabelt forrentede lån, er det fra tid til anden opfattelsen, at en meget stor del er variabelt forrentede lån med kort refinansiering. Det er faktisk ikke tilfældet. 2/3 af danske realkreditlån til private er med variabel rente men mindre end halvdelen af disse er F1- lån. Øvrige lån har renteloft såkaldte garantilån og andre har længere end 1 år mellem refinansieringerne. En anden overvejelse er, at vi rent faktisk i Danmark har mange fastforrentede lån i forhold til de lande, vi oftest sammenligner os med. I Sverige, Norge og Finland er andelen af fastforrentede lån langt lavere end i Danmark. Et variabelt forrentet lån i Sverige er i øvrigt ofte med 3 måneders refinansiering. Herudover viser alle erfaringer, at boligejerne kender til risikoen og er forberedte. 7 ud af 10 forventer lige nu stigende renter og 9 ud af 10 er forberedt i høj eller meget høj grad på, at ydelsen på deres rentetilpasningslån kan blive højere. 13
Vore kunder kender altså risikoen. Rentebesparelserne anvendes i øvrigt til en eller anden form for investeringer eller opsparing. Kunderne føler sig godt informeret eller særdeles godt om den renterisiko, de har. Man skal altså ikke reducere de variabelt forrentede lån på grund af manglende rådgivning. Vi ønsker i Realkreditrådet et diversificeret produktudbud med god rådgivning. Det skal være enkelt og forståeligt for kunderne. Og vi ønsker et system, hvor man ikke lokkes til et midlertidigt billigere lån, som man senere kan få svært ved at betale ved en stigende rente. Det er derfor vores holdning, at kreditvurderingen som i dag skal ske på basis af et lån med fast rente og afdrag. Når lånets størrelse herefter er bevilget, bør låntager frit kunne vælge låneform altså variabel rente eller eventuelt afdragsfrihed. Det nuværende system er det mest enkle system set fra kundernes side. Prøv at forestil jer en konvertering fra fastforrentede lån til rentetilpasningslån, hvis der er forskellige lånegrænser efter låneform. Er der et ønske fra Nationalbanken eller politisk side om at justere risikoniveauet i realkreditsektoren, bør man derfor generelt ændre på 14
lånegrænsen frem for at indføre et komplekst lånesystem, der bliver vanskeligt for forbrugerne. Men det er heller ikke gratis. Vi har konstateret, efter at spørgsmålet er kommet på banen, at der fra flere sider siges, at det vil betyde dyrere lån, hvis realkredittens lånegrænser reduceres. Svaret hertil er ja. Et andet af de karakteristika, som jeg indledningsvist nævnte for et stabilt og sundt realkreditsystem, var understøttelse af den finansielle stabilitet. Den opgave har det danske realkreditsystem udfyldt under den finansielle krise, hvor der løbende har været tale om vækst i udlånet. Der har ikke været tale om en uhensigtsmæssig eller ustabil udvikling på obligations- og fundingmarkedet. Dertil kommer, at renteudviklingen for de låntagere, der har rentetilpasningslån, har bidraget til at stabilisere konjunkturudviklingen og den finansielle stabilitet. Vi må dog desværre erkende, at med den fremtidige lovgivning bliver realkreditsystemets understøtning af finansiel stabilitet mindre. Vi har fået en likviditetsusikkerhed i og med, at realkreditten altid skal have sikkerhed i fast ejendom inden for de fastsatte lånegrænser for at opfylde SDO-kriterierne i modsat fald bliver obligationerne reklassificeret og mister deres status. 15
Der er tale om en 0-1 situation. Dem kommer der flere af fremover, forstået på den måde at rating får stigende betydning for vægtning af modparter, anvendelse af garantier etc. Et skift i ratingen kan pludselig væsentligt ændre markedsvilkårene for det enkelte realkreditinstitut. Det sker vel at mærke ikke kontinuerligt men i en trappefunktion. Det er uheldigt for den finansielle stabilitet. Og gennemføres de nuværende forslag fra CRD IV om likviditet herunder anvendelse af egne obligationer - skal væsentlige dele af de nuværende investeringsbeholdninger i det finansielle system finde nye ejere eller rebalanceres. Vi har regnet på, hvad konsekvenserne af de foreslåede likviditetsregler vil være for et udvalg af danske pengeinstitutter. Kun meget få institutter vil kunne leve op til kravene. Det understøtter heller ikke den finansielle stabilitet. Hvis danske realkreditobligationer imidlertid betragtes som lige så god likviditet som statsobligationer, vil billedet blive et helt andet. Jeg synes, at vi i Danmark har en helt særlig forpligtelse til at gennemføre impact studies for Danmark af den kommende regulering. De spørgsmål, som vi skal besvare er, om vi har: nok kapital til investeringsbeholdningerne nok statsobligationer 16
for mange realkreditpapirer er der funktionaliteter i form af garantier etc., som ikke længere lader sig gøre. Min fornemmelse er, at vi er det land i Europa, der vil blive hårdest ramt for vores finansielle infrastruktur. Vi har virkelig behov for at regne det igennem. Der er lidt tid endnu. De kommende år frem til 2013 indebærer en europæisk test af betydningen af de nye regler. Fra 2015 skal likviditetsreglerne så indføres, herefter skal de ekstra kapitalkrav indføres og endelig fremme i 2018 de langsigtede likviditetskrav, der eventuelt vil påvirke rentetilpasningslån. Men testene foregår primært på institutniveau. Vi har en særlig forpligtelse i også at foretage det på systemniveau i Danmark. Det vil jeg håbe, at vi virkelig regner igennem. Konklusioner Jeg vil derfor sammenfatte min beretning med nogle relativt få budskaber: 1. Der er en stor risiko for, at de kommende regler både omkring likviditet, lang finansiering for rentetilpasningslån og kapital kan virke rentehævende på den måde, at renten på realkreditobligationer stiger i forhold til statsrenten. 17
2. Det vil komme gradvist og snigende men vil gøre finansieringen dyrere. 3. Drøftelserne omkring isoleret danske indretninger af lånesystemet skal vi naturligvis foretage, men huske på, at vi har et sprødt boligmarked, hvor markedspsykologi spiller en væsentlig rolle for prisdannelsen. Men vigtigst af alt er, at vi får undersøgt virkningen af den kommende lovgivning. Ikke blot på institutniveau men på et dansk finansielt systemniveau og for samfundet, så vi ikke langt henne i processen opdager effekterne, når først toget er kørt. Jeg ved, at det er op ad bakke at få indrettet den samlede europæiske realkreditlovgivning efter 5 mio. mennesker i et lille land nordpå. Men jeg vil godt kvittere for det samarbejde, der p.t. foregår med at overbevise de europæiske lovgivere om systemets kvaliteter. Det er et forbilledligt samarbejde, der foregår mellem myndigheder, organisationer og virksomheder og som jeg er sikker på vil gøre det endelige resultat anvendeligt. Tak for opmærksomheden. 18