DAGTILBUD NORDVEST Afrapportering af læreplaner 2013-2014
Punkt 7- de pædagogiske læringsmål Eksempel fra Fussingø naturbørnehave vedrørende Barnets personlighedsudvikling 1. Overordnede læringsmål: At børnene føler sig anerkendt, værdsat og respekteret som hele unikke mennesker. At børnene udvikler respekt for egne og andres grænser. At børnene bliver selvhjulpne og selvstændige individer 2. Konkrete læringsmål: At barnet har gåpåmod i forhold til de opgaver og aktiviteter, der tilbydes. At barnet kan give plads til andre børns ønsker og behov. At barnet omgås andre i en positiv omgang At barnet udforsker, udfordrer og eksperimenterer. At barnet bliver bekendt med, hvad det er, det skal lære som det næste/ hvad det øver sig på. Punkt 8. De pædagogiske metoder og aktiviteter. 1. Metoder Vi laver heltetræning med børnene en gang om ugen. Det handler for de mindste børns vedkommende om kropsbevidsthed, grænser, selvkontrol og grundfølelser. Der er ca. 12 børn i gruppen samt en voksen instruktør og en medhjælper, der guider og understøtter børnene. Der arbejdes med fortællinger mundtligt og skriftligt. Tegning og andre kreative udtryk. Der arbejdes i meget små grupper og 1:1(en voksen og et barn) 2. Aktiviteter. Heltetræning. Vi laver projekt: Kend dig selv. Det skal handle om børnenes egne fortællinger om dem selv, hvem de er, hvordan de ser ud, hvem de bor med, venner osv. samt dertilhørende tegninger som dokumentation for deres udtryk. 1
Punkt 9. Dokumentation og evaluering. Information til forældre om hvad heltetræning er og hvad de kan forvente af forløbet. En lille film om heltetræning. Når vi spørger barnet er du god til at hoppe? God til at tage dig af dyr? Er du handlekraftig? Og god til at tænke dig om? Så fandt de hurtig den eller de sider af sig selv som de skal bruge noget mere for at være hele mennesker. De kender deres særpræg og får en fornemmelse af hvad deres zone for nærmeste udvikling er. Børnene bruger de symboler, de har lært i heltetræning når de kommunikerer, agerer og leger. Information til forældre om hvad temaet kend dig selv handler om samt det enkelte barns lille bog med udsagn og tegninger som dokumentation for barnets kendskab til egen krop og fortælling om sig selv. Heltetræning har givet en større bevidsthed om det enkelte barns særpræg og zone for nærmeste udvikling. Her er der arbejdet meget med gåpåmod og engagement i forhold til opgaverne. Der er blevet arbejdet med egne grænser og formåen, og selvtillid og selvværd har fulgtes pænt ad. Evaluering. Heltetræning har været systematisk og med medlevende personale og givet rig mulighed for iagttagelse af det enkelte barns udfordring og udvikling. Kropsbevidsthed i fokus: altså er jeg bevidst om hvad jeg gør med min krop, hvad sker der i den, når jeg føler noget osv. Kend dig selv projektet er foregået 1:1. det har taget tid og den lydhøre ramme har haft stor betydning for læring og udvikling. Det virker som om det er rart for barnet, at det ved, at vi ved, hvem det er efter barnet har fortalt. Vi har fremstillet små bøger efter børnenes tegninger og fortællinger. Det har været kropskendskabet og omverdens bevidstheden, der har været i fokus. 2
Punkt 7- de pædagogiske læringsmål Eksempel fra Børnehuset Bjerregrav vedrørende: Kulturelle udtryksformer. 1.Overordnede læringsmål. At give børnene en viden og forståelse af forskellige kulturer. 2.Konkrete læringsmål. Vi vil særligt lægge vægt på den danske kultur og dens udvikling. At børnene får en viden om deres forfædres tid i forhold til: Navn, hvordan man levede samt deres vilkår. At børnene får en viden og forståelse om hvordan skriftsproget så ud i gamle dage/vikingetiden. At børnene får viden om gamle ting/redskaber og deres anvendelses. Vi vil give børnene en viden og forståelse af Østens kultur( Sri lanka,thailand, Indien).Punkt 8. De pædagogiske metoder og aktiviteter. Punkt 8. De pædagogiske metoder og aktiviteter. 1. Metoder. Arbejdet med de udvalgte emner skal foregå i mindre grupper. Vi vil arbejde meget konkret og så flere sanser kommer i spil: røre, se, føle, opleve. Vi vil medinddrage forældrene som aktive aktører. 2.Aktiviteter.( Dansk kultur) Barn og forældre udfylder stamtræ og generationers mest kendte lege/sange. Lave en udstilling med redskaber/ting fra gamle dage Besøge kirken i Bjerregrav og fokusere på runestenen.( se, røre, tegne) Lære gamle sange og sanglege og optræde med disse på ældrecenteret. Aktiviteter( Østens kultur) Lave mad/spise mad fra Østen, høre musik fra de enkelte lande, se fotos fra Østen, se på verdenskort, lave udstilling om Østen. 3
Punkt 9. Dokumentation og evaluering. Børnene viser og fortæller om udstillingerne. Børnene kender og optræder med de gamle sange og sanglege. De ældste børn fortæller om deres forældre/bedsteforældre( navn og de lege og sange de særlig brugte) Stamtræ udfyldt af både børn og forældre. Evaluering. Vi har involveret forældrene meget i arbejdet. De fleste besvarede evalueringsskemaet og vi har oplevet stor interesse og opbakning fra forældregruppen. Vi oplevede at især de mindste børn profiterede meget af at arbejde i mindre grupper. Under besøget på kirkegården viste børnene stor interesse, stillede undrende spørgsmål og lærte nyt. Til vores optræden på ældrecenteret viste børnene at de havde lært de gamle sange og sanglege og at de formåede at optræde for en stor gruppe. Det har været godt at arbejde med så konkrete mål for læring. Vi anser vores mål for at være opfyldt via iagttagelser og billeddokumentation samt forældrenes tilkendegivelser i evalueringsskemaet. Vi har fået viden og ideer til videreudvikling af emnet. Vi vil inddrage forældrene på lignende vis i kommende læreplansarbejde. Vi har arbejdet systematisk i begge afdelinger, så der er lavet SMMTE i forhold til begge udvalgte læreplanstemaer. Der har inden arbejdet været oplæg og inspiration/ vidensdeling mellem personalet og der er både blevet arbejdet i mindre grupper indenfor egen børnegruppe og grupper på tværs af huset. Der har været fokus på at skabe optimale rammer/læringsmiljøer for alle børn samt sprogfokus som en naturlig del af arbejdet. Der er arbejdet med justeringer undervejs, så tiltagene er blevet tilrettelagt i forhold til børnenes behov og der er opstået nye ideer som er kommet på. At få skriftlig tilbagemelding og bruge forældrene som aktive aktører har været en meget stor gevinst, som vi vil viderebringe i vores pædagogiske praksis. 4