Fremtidens Arbejdsmiljø!? Arbejdsmiljøinstituttet SSID årskonference 13. april 2005
Fremtidens Arbejdsmiljø= kontinuitet Status quo for rigtigt mange arbejdstagere under mange, mange år
Nogle forandringer Globalisering og konkurrence Vækst i servicesektoren Større krav til viden og uddannelse Hastig teknologisk udvikling Kommunikation Bio - Nanoteknologi Flere ældre i og uden for arbejdsstyrken Flere danskere med anden etnisk baggrund i arbejdsstyrken
Skud fra hoften mod fremtiden Flere/mange forskellige job gennem livet Tidspres Ofte nye grupperinger Usikkerhed om hvad der er en god indsats Grænseløshed for arbejdet i tid og plads Påvirkning på kvalitet af service og tjenester Ny teknologi med bl.a. ultrafine partikler Ny støj Indeklima Mangel på fysisk aktivitet Fravær uden sygdom
Nanoteknologi Anbefalede Danske satsningsområder Nano-medicin og drug delivery Biokompatible materialer Nano-sensorer og nano-fluidik Plast-elektronik Nano-optik optik og nano-fotonik Nano-katalyse katalyse,, brint-teknologi teknologi mm. Nano-materialer med nye funktionelle egenskaber Kilde: www.teknologiskfremsyn.dk
Ultrafine partikler kan krydse lungevæggen på få minutter Nanopartikler Ultrafine (20 nanometer) titanium dioxid (TiO2) partikler er 3 til 10 gange mere betændelsesdannende i rotter end 250 nanometer titanium dioxid partikler. Effekterne relateres især til partiklernes specifikke overfladeareal; dvs. areal per masseenhed. Transport med luften Transport i kroppen (i blodbanen, med celler, langs nervebaner eller i spiserør og i mave-tarm systemet) Carbon nanorør er mere toksiske i mus end carbon black og mere toksisk end kvarts (SiO2). Tyske carbon black arbejdere har fordoblet dødelighed af lungekræft samt øget dødelighed ihjertekar- sygdomme, og kronisk obstruktiv lungesygdom lever mave sæk
Rollekonflikt Mangelfuld og utydelig arbejdsledelse Rolleutydelighed For høj eller for lav arbejdsbelastning STRESS MOBBING Få muligheder for at påvirke (virkelige eller oplevede)
Stressaktivering Ubalance Det som forventes De muligheder som findes Der savnes noget for at jeg kan klare opgaven! ALARM Manglende overblik Kan ikke håndtere situationen
Belastningens frekvens afgør Tilpasning Uden omveksling (tonisk) Nedbrydende (katabol aktivitet) Omvekslende (fasisk) Opbyggende (anabol aktivitet) Nedslidning Sygdom Træning Helbredet godt
Integration
Spørgsmål Hvad er det psykiske arbejdsmiljø? Hvordan måler m man det? Hvilke konsekvenser vil vi forebygge? Hvordan griber man ind i det psykiske arbejdsmiljø? Hvordan kan man fastholde resultaterne af sin indsats i længere l tid? Hvordan kan virksomhedernes indsatser koordineres i et arbejdsmiljøledelsessystem? ledelsessystem?
Psykisk arbejdsmiljø og effekter Arbejdets indhold Arbejdets organisering Interpersonelle forhold Krav og belastninger Fælles ressourcer Helbred Trivsel Produktivitet
Aktivering (arousal( arousal)
Individualitet Intensitet Trussel Tidspres Følsomhed Uretfærdighed Katastrofe Skade/tab Stressor Person A Stressor Person B
Omgivningen -arbete -hemma -mm Individuella skillnader -genetik -utveckling -erfarenhet Livshändelser Uppleved stress Trauma Missbruk Beteende -flyr -blir arg -rökar De samme systemer sættes under pres (allostatic load) Fysiologisk reaktion -adrenalin -kortisol -blodtryck Allostasis Anpassning (adaptation) Allostatisk belastning Ohälsa - sjukdom
salivkortisol nmol/l 50 morgonrespons och dagsutveckling 40 Veckodag 30 1 Tisdag 20 2 Onsdag 3 Torsdag 10 4 Fredag 0 5 Söndag Uppvaknande 30 min 45 min 14 16 20 Sänggående
24/7 samfundet Øgede krav på produktivitet Kapital omkostninger Økonomisk effektivitet Konkurrence 24 timers samfundet Globalisering
Cirkadiansk rytme (døgnrytme)
Søvnmangel 40% lavere glukose optagelse 30% lavere insulin respons
Træthed 84 timers arbejdsuge 20 15 10 % av arbetspass-dag 25 5 0 Utarbetad Pylonerna Trågen 0 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 Dagar % av arbetspass-dag 25 20 15 10 5 Trött Pylonerna Trågen 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 1112 13 14 Dagar
Ledelsens interesser Triangulering Tilstrækkeligt mange på jobbet Nye og gamle sammen Fleksibilitet Arbejdstagernes interesser Social fleksibilitet Individuel planlæggelse og medbestemmelse Fysiologisk ergonomi Rimeligt i forhold til medicinsk viden Tilpasset til den biologiske døgnrytme
Fysiologiens Døgnrytme 19 Kropstemp. højest 18 Smagssansen mest præcis 21 Melatonin sekretion starter 16-18 Hjerte og lungekapacitet størst Muskelstyrke maksimal 18 AFTEN 14-16 Hurtigste reaktionstid Bedste koordination MIDNAT MIDDAG 12 Bedste humør 2 Søvnen dybest 3 Hud reparation max 4 Normale fødsler 5 Laveste kropstemp. 6 Kortisol o insulin højest 06 MORGEN 10 Mental vågenhed højest 7 BT og puls stiger 8 Melatonin falder 9 Vægten mindst
Smerter i muskler og led
Mange steder på kroppen signalerer smerte samtidigt
Selvvurderet helbred skala 1-7, i forhold til smerteniveau N=5,257 kvinder og mænd med fuldtidsarbejde Reference: Ektor-Andersen J. The experience of pain Pain. 1999Sep; 82(3): 289-95. 95.
DET SOCIALE MILJØ SYGEADFÆRD PSYKISK STRESS HOLDNINGER SMERTE
Folkesygdomme I Arbejdsrelaterede hjertekarsygdomme psykosociale risikofaktorer, fysisk inaktivt arbejde, passiv rygning, høj støj Arbejdsrelateret stress og depression psykosociale risikofaktorer Søvnmangel og træthed Arbejdstid, 24/7 samfundet, stresstegn
Folkesygdomme II Arbejdsrelateret muskelsmerte Ergonomiske risikofaktorer, stress, psykosociale risikofaktorer, helkropsvibrationer Arbejdsrelaterede høreskader og tinnitus høreskadende støj
Folkesygdomme III Arbejdsrelaterede hudproblemer Påvirkninger fra vådt arbejde Kemikalier Arbejdsrelaterede uspecifikke symptomer Støjgener, indeklima, multiple chemical sensitivity, el-allergi m.m.
Arbejdsmiljø og Fravær Arbejdsmiljø Psykosocialt, fysisk, kemisk, biologisk 3 4 5 6 2 1 Helbred Fravær I arbejde/ udstødning Andre forhold Køn, alder, familie, livsstil, uddannelse, fritid, personlighed 1. Sygdom og dermed fravær 2. Svækket forsvar mod anden sygdom 3. Sænkning af tærsklen for fravær ved sygdom 4. Fravær uden sygdom 5. Påvirkning af udstødning/tilbagevenden 6. Arbejdsmiljø påvirker livsstil o.a. årsager til fravær
Arbejdsmiljø og Fravær Arbejdsmiljø Psykosocialt, fysisk, kemisk, biologisk 3 4 5 6 2 1 Helbred Fravær I arbejde/ udstødning Andre forhold Køn, alder, familie, livsstil, uddannelse, fritid, personlighed 1. Sygdom og dermed fravær 2. Svækket forsvar mod anden sygdom 3. Sænkning af tærsklen for fravær ved sygdom 4. Fravær uden sygdom 5. Påvirkning af udstødning/tilbagevenden 6. Arbejdsmiljø påvirker livsstil o.a. årsager til fravær
Arbejdsmiljø og Fravær Arbejdsmiljø Psykosocialt, fysisk, kemisk, biologisk Interventioner 6 2 1 Helbred 3 4 5 Fravær I arbejde/ udstødning Interventioner Andre forhold Køn, alder, familie, livsstil, uddannelse, fritid, personlighed Interventioner 1. Sygdom og dermed fravær 2. Svækket forsvar mod anden sygdom 3. Sænkning af tærsklen for fravær ved sygdom 4. Fravær uden sygdom 5. Påvirkning af udstødning/tilbagevenden 6. Arbejdsmiljø påvirker livsstil o.a. årsager til fravær
Arbejdsmiljø og Fravær Samfundet: Politiske, Økonomiske, Legale og Sociale forhold Arbejdsmiljø Psykosocialt, fysisk, kemisk, biologisk Interventioner 6 2 1 Helbred 3 4 5 Fravær I arbejde/ udstødning Interventioner Andre forhold Køn, alder, familie, livsstil, uddannelse, fritid, personlighed Interventioner Samfundet: Sundhedsvæsen
Håndtering af spørgsmål Blive bevidste Prioritere det/dem Analysere situationen Løsningsforslag klække idéer Evaluere Gennemføre konsolidere Overenskomst/ beslutning Bedømme forslag
Videnskab og praksis Videnskab Forenkling, perspektiv analyse, modeller, distance Forklaring, bagvedliggende årsager Almen gyldighed universelle løsningerl Mål l påp tilforladelighed Kollektiv kompetence Ny viden/sandhed Praktikker Kompleks virkelighed engagement, intuition Handling mod påvirkelige sammenhænge nge Konkret situation specifikke problem Tradition, erfaring Individuel kompetence Regler/løsninger
Fremtidens Arbejdsmiljø AMI s virksomhed i 2005-2008, 2008, jf. instituttets strategi Overvågning og beredskab Forebyggelse af ulykker og årsager til fravær Særlig satsning på arbejdsfastholdelse og rekruttering af social- og sundhedsarbejdere. Forskning i påvirkninger, helbredseffekter og forebyggelse Psykiske og fysiske effekter af både godt og dårligt psykosocialt arbejdsmiljø Mobning og depression Arbejdstid, familieliv og fravær Smerter i muskler med betydning for arbejdsformåen og produktivitettet Ny støj som forstyrrer koncentration og kan lede til stress Ultrafine partikler Slimhindeirriterende og allergifremkaldende stoffer Kræftfremkaldende stoffer. Forskning og metodeudvikling Intervention, implementering af viden og evaluering af disse Metodeudvikling inden for epidemiologisk forskning for at kunne sikre nyttiggørelse og videnskabelig gennemslagskraft af de mange kommende overvågningsdata om arbejdsmiljøforhold.
Videncenter for Arbejdsmiljø En indgang til arbejdsmiljøviden www.arbejdsmiljøviden.dk Arbejdsmiljøbutikken www.arbetsmiljobutikken.dk Tidsskrift arbejdsmiljø Relancering Målgruppe: de arbejdsmiljøaktive på virksomhederne SIU/SU medlemmer Sikkerhedsledere
Prioritering 2010 Regeringsgrundlaget 2010 prioritering af arbejdsmiljøindsatsen Beskæftigelsesministeren AT, ASK og AMI leverer debatunderlaget Arbejdsmiljørådet Alle arbejdsmiljøaktive Folketinget