Forståelsespapir til forretningsstrategi for Det Nationale Forsknings- og videncenter for Arbejdsmiljø (NFA)

Transkript

1 NOTAT Forståelsespapir til forretningsstrategi for Det Nationale Forsknings- og videncenter for Arbejdsmiljø (NFA) Udviklingstræk En række samfundsmæssige udviklingstræk betyder, at arbejdsmiljøet ændrer karakter. Her står den fortsatte udvikling af videns- og servicesamfundet samt nye teknologiske løsninger centralt. Nogle af de vigtige kendetegn, der f.eks. kan forventes inden for videnssektoren, er stigende krav til fleksibilitet og større involvering af medarbejdernes personlighed i arbejdets udførelse. Udviklingen betyder, at arbejdsmiljøbegrebet sandsynligvis ændres. Grænserne mellem medarbejderens person og arbejdet vil i stigende omfang opleves som uklare. Det bliver derfor stadigt sværere at isolere de arbejdsmiljømæssige vilkår fra medarbejderens personlige færdigheder, tolkning af sin arbejdssituation og øvrige livsomstændigheder. September 2009 J.nr.: Udviklingstrækkene medfører behov for innovation af forebyggelsesmetoderne, som må tilpasses og håndtere det komplekse samspil mellem det individuelle og det kollektive niveau. Udviklingen forventes at indebære, at både den enkelte persons og fællesskabets fortolkninger, normer og kulturer får øget betydning for krav og forventninger til arbejdsmiljøet. Der foregår en kompliceret interaktion mellem person og omgivelser, hvori tolkninger af organisationens kerneopgave og de problemer og muligheder, som den giver, bliver centrale for arbejdsmiljøforståelsen. Det er sådanne fortolkningsprocesser, som danner grundlag for igangsættelse af organisatoriske handlinger. Psykisk arbejdsmiljø og sikkerhedskultur er eksempler på områder, som tydeligt er præget af denne interaktion. Samtidig medfører globaliseringen et mærkbart pres på arbejdsmiljøet i form af stigende krav til arbejdsstyrkens produktivitet og fleksibilitet. Rammevilkår for NFA Udover de samfundsmæssige vilkår for NFA s virke er der også en række mere konkrete vilkår, som denne strategi nødvendigvis må tage afsæt i. I oktober 2006 traf regeringen beslutning om et nyt forsknings- og uddannelseslandskab. Det betød for NFA krav om et mere formaliseret og intensivt samarbejde med universiteterne. Et vigtigt element i dette samarbejde er NFA s bidrag til undervisningen på universiteterne. Endvidere blev der stillet krav om stigning i hjemtagning af EU-forskningsmidler. Da 2007 var året, hvor AMI blev Side 1 af 7

2 omdannet til NFA, er 2007 valgt som base line for de mål, der er fastsat i forretningsstrategien. NFA har i den forløbne periode haft og vil fortsat have stor fokus på kravene i regeringsbeslutningen. På europæisk plan vil NFA fortsat være aktiv i udviklingen af samarbejdet mellem de europæiske arbejdsmiljøforskningsinstitutioner, PEROSH. Først og fremmest prioriteres det, at det etablerede PEROSH-samarbejde om i første omgang 9 forskningsprojekter bliver en succes og videreudvikles. Herudover satses der på, at det af PEROSH nyetablerede sekretariat i Bruxelles bidrager til at hjemtage flere EU-midler til NFA og vores samarbejdspartnere. For så vidt angår hjemtagning af EU-midler vil NFA i strategiperioden fokusere sine EU-ansøgninger på de områder, hvor NFA har særlige kompetencer og strategiske interesser. NFA vil fremover yderligere systematisere sit samarbejde med universiteterne inden for forskning og uddannelse på alle niveauer. NFA vil gå efter at få adjungeret flere forskere og vil stille forelæsere til rådighed for universiteterne på de fagområder, hvor NFA har en særlig ekspertise. Sideløbende hermed vil NFA øge sin kapacitet til at stille laboratoriefaciliteter, datamateriale og specialevejledere til rådighed for studerende. Arbejdsmiljøforskning er kendetegnet ved at være tværfaglig. Genstandsfeltet for arbejdsmiljøforskningen er ofte komplekse sammenhænge mellem sociale, fysiske, kemiske, biologiske og psykiske faktorer. Den nedenstående gennemgang af NFA s forskningsstrategi afspejler denne tværfaglige natur af arbejdsmiljøforskningen, idet der lægges meget stor vægt på forskningssamarbejde på tværs af NFA s eksisterende forskningsområder/-grupper. En afgørende forudsætning for at opfylde de strategiske mål beskrevet i det følgende er naturligvis, at der allokeres tilstrækkelige basismidler til NFA, og at der opnås tilstrækkelige bevillinger fra eksterne finansieringskilder. En anden afgørende forudsætning for at kunne gennemføre strategien er, at NFA løbende kompetenceudvikler og opkvalificerer medarbejderne. De konkrete strategiske mål for NFA i perioden er: Psykisk arbejdsmiljø videreudvikling og implementering af modeller til at forebygge psykiske arbejdsmiljøproblemer og fremme trivsel relateret til ændrede strukturer, ændret arbejdstilrettelæggelse, nye organisationsformer, m.v. herunder videreudvikling og implementering af et sikkerhedskultur-koncept til forebyggelse af arbejdsulykker Side 2 af 7

3 NFA s forskning inden for psykisk arbejdsmiljø finder sted på to niveauer: Det ene niveau er forskning i årsagssammenhænge mellem psykisk arbejdsmiljø og helbred. Det andet niveau er forskning i metoder til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Forskningen tager udgangspunkt i et bio-psyko-socialt perspektiv. Sundhed og sygdom ses i dette perspektiv som resultater af et komplekst samspil mellem det biologiske (f.eks. genetiske faktorer), det psykologiske (kognitive, emotionelle, adfærdsmæssige og psyko-fysiologiske faktorer), samt det sociale (samfundsmæssige, arbejdspladsmæssige, f.eks. ledelse og organisation samt kulturelle faktorer), som påvirker individets handlemuligheder og funktion. Ved at anvende perspektiver fra såvel den kognitive psykologi som forskning i organisation og ledelse vil NFA videreudvikle og implementere modeller til at forebygge psykiske arbejdsmiljøproblemer relateret til arbejdsmæssige konstellationer og forandringer. Denne forståelse stiller krav til, at NFA s forskning på en kvalificeret måde mestrer teorier og metoder, som omfatter: psykiske forhold og processer, herunder personlighedsfaktorer og kognitive, emotionelle og adfærdsmæssige (inkl. sundhedsadfærdsmæssige) processer psyko-fysiologiske forhold og processer, herunder fysiologiske reaktioner på, at bestemte arbejdssituationer er truende eller belastende. mikro-sociologiske og socialpsykologiske forhold, herunder en persons konkrete livssituation, både med hensyn til det psykiske og fysiske arbejdsmiljø og ikke-arbejdsrelaterede faktorer sociale og kollektive forhold, herunder individets relationer til det organisatoriske niveau/virksomhedsniveauet. Et forskningstema er social kapital. NFA vil forske i, om social kapital kan udvikles til et redskab, der effektivt fremmer samarbejdet om håndteringen af arbejdsmiljøforhold og samtidig påvirker helbred, trivsel og produktivitet i positiv retning. Et andet forskningstema er, hvordan nye ledelses- og organisationsprincipper, f.eks. strukturændringer, brugerdrevet innovation og nye ledelseskoncepter, påvirker forståelse og håndtering af arbejdsmiljøforhold. Herunder forskes der i, hvordan sikkerhed, ulykkesforebyggelse og godt arbejdsmiljø kan opnås gennem integration af håndteringen heraf i virksomhedernes strategiske ledelse. Et tredje forskningstema omfatter et antal kausale spørgsmål om, hvilke forhold i det psykiske arbejdsmiljø der i væsentlig grad forhøjer risikoen for udvikling og forværring af a) affektive og stress-relaterende psykiske lidelser (f.eks. Side 3 af 7

4 depression, angst, somatoforme lidelser og søvnforstyrrelser), b) muskelskeletbesvær, c) hjertekarsygdom og d) trivsel og velbefindende Endelig vil NFA i sin arbejdsmiljøovervågning udvikle nye mål for relevante udfaldsvariable og intermediære variable for psykisk velbefindende, træthed/energi og arbejdsevne. NFA vil også videreudvikle spørgsmål og skalaer til evaluering af det psykiske arbejdsmiljø. I den kommende strategiperiode metodeudvikles survey- og registerværktøjerne særligt i forhold til det psykiske arbejdsmiljø i videns- og servicesamfundet samt med henblik på at kunne udarbejde trend-analyser. Der udvikles bl.a. en ny generation COPSOQ (Copenhagen Psychosocial Questionnaire) baseret på de nyeste teorier og psykometriske metoder. Der udvikles desuden metoder til analyse af forskelle i arbejdsmiljø mellem virksomheder suppleret med mere traditionelle analyser af forskelle mellem jobgrupper. Arbejdsfastholdelse udvikling af forskningsbaserede modeller og praktiske metoder til arbejdsfastholdelse NFA vil i strategiperioden fortsætte med at opbygge viden om konkrete indsatser, der effektivt øger arbejdsfastholdelsen for alle aldersgrupper. En central problemstilling er det psykiske arbejdsmiljøs betydning for arbejdsfastholdelse, herunder sygefravær og tilbagevenden-til-arbejdet. Det undersøges, hvorledes det psykiske arbejdsmiljø påvirker funktionsevnen i arbejdet ved almindeligt forekommende psykiske lidelser, muskelskeletbesvær og hjertekarsygdom. Metodisk videreudvikles epidemiologiske redskaber til analyse af data om sygefravær, afgang fra og tilgang til arbejdsmarkedet for at kunne give en samlet analyse af de forskellige udfald. Forskningen i arbejdsfastholdelse vil bl.a. fokusere på SOSU-området. NFA vil undersøge kendetegnene ved gode plejearbejdspladser for at opnå større forståelse af, hvad der skal til for, at ansatte forbliver i branchen i mange år. NFA vil endvidere undersøge sammenhængen mellem rammerne for arbejdet, psykisk arbejdsmiljø og kvalitet i arbejdet, herunder udvikle metoder til at definere og operationalisere begrebet kvalitet i arbejdet. Side 4 af 7

5 Et andet fokusområde for NFA s forskning i arbejdsfastholdelse er indvandrere. NFA vil fremadrettet søge at inddrage indvandrerperspektivet i arbejdsmiljøforskningen generelt og i overvågningen. I første omgang vil NFA undersøge, om der er fællestræk for indvandreres arbejdsmiljøproblemer på tværs af job-grupper, eller om problemerne er job- eller branche-relaterede. NFA vil undersøge, om kulturforskelle, sociale vilkår eller diskrimination fører til specielle arbejdsmiljøproblemer. NFA vil undersøge betydningen af sprogvanskeligheder og kulturforskelle for læring af sikkerhedsprocedurer og andre forhold af betydning for arbejdsmiljøet. Endelig vil NFA udvikle pålidelige metoder til at indsamle oplysninger fra indvandrere om deres arbejdsmiljøforhold. En hjørnesten i forskningen i TTA og arbejdsfastholdelse bliver effektevalueringen af det store TTA-forsøg, som gennemføres i regi af Forebyggelsesfonden som led i trepartsaftalen om regeringens sygefraværshandlingsplan. TTA-forsøget skal efterprøve, om de gode erfaringer fra en række mindre TTA-forsøg kan implementeres i stor skala. videreudvikling og implementering af metoder til primær og sekundær forebyggelse af smerter i muskler og led Det overordnede faglige mål er at videreudvikle og implementere metoder til primær og sekundær forebyggelse af smerter i muskler og led. Først og fremmest med henblik på at nedsætte sygefraværet, at forbedre mulighederne for arbejdsfastholdelse og at bevare livskvalitet og funktionsevne. Der skal arbejdes videre med forskningen i nedsættelse af det smertebetingede sygefravær gennem forbedring af arbejdsevnen ved en tre-sporet intervention bestående af målrettet fysisk træning, organisatoriske ændringer og kognitiv adfærdsrådgivning. Høje fysiske krav og høje psykosociale krav i arbejdet samt lav fysisk kapacitet kan være risikofaktorer for udvikling af både muskelskeletbesvær/-smerter og hjerte-karsygdomme. Da effektiv forebyggelse for begge områder indeholder elementer af fysisk træning med høj intensitet, er det oplagt at søge efter en integreret metode til at forebygge såvel muskelskeletbesvær som hjerte-karsygdomme. Den ovenfor beskrevne intervention giver lovende perspektiver for forskning i primær forebyggelse integreret med sundhedsfremme på arbejdspladsen perspektiver, som NFA vil forfølge i strategiperioden. Gennemførligheden af tidskrævende interventioner i virksomhederne er alfa og omega for succes. Der iværksættes derfor tværgående implementeringsforskning i samarbejde med forskere med kompetence i ledelse og organisationsspørgsmål. Der vil også være en åbenhed for sundhedsøkonomiske indslag inden for dette forskningsområde. Side 5 af 7

6 Nanoteknologi og grønne teknologier opbygning af et tværinstitutionelt dansk center for nanosikkerhed Der foregår en intensiv udvikling af nanoteknologi og nanoteknologiske produkter, og nanoteknologien er allerede i gang med at revolutionere en bred vifte af produkter og processer, f.eks. emballage til fødevarer, medicin, tekstiler, plast, byggematerialer, farve- og lakprodukter, overfladebehandling og miljøoprensning. Der mangler viden om de grundlæggende mekanismer som betinger, at nogle typer af nanopartikler er mere helbredsskadelige end andre. Risikovurdering af nanopartikel-baserede produkter og processer stiller nye, store metodemæssige krav, der kun kan løses gennem en tværfaglig forskningsindsats, som integrerer forskellige fagområder, f.eks. materialevidenskab (nanopartiklernes fysik, kemi og struktur), aerosolvidenskab, medicin, toksikologi og molekylærbiologi. NFA er ledende inden for forskningen i nanosikkerhed i Danmark. For at kunne arbejde mere strategisk på det nationale plan vil NFA samle de førende forskergrupper i et nationalt, virtuelt center for nanosikkerhed. NFA står i spidsen for et konsortium, der søger om finansiering i forskningsrådene til et dansk center for nanosikkerhed. Forskningen i nanosikkerhed vil bl.a. fokusere på afdækning af spørgsmålene: Hvor stor er eksponeringen for nanopartikler ved forskellige arbejdsprocesser og på arbejdspladser, og hvordan håndteres den? Hvilke helbredseffekter forårsages af nanopartikler og hvad er de underliggende mekanismer? Hvilke fysisk-kemiske egenskaber er af betydning for de toksiske effekter? Hvilken betydning har nanopartiklers kemiske funktionaliseringer for deres toksiske effekter? Sideløbende med forskningen i nanosikkerhed vil der blive arbejdet med potentielle sundhedsproblemer ved brug af nye grønne teknologier, eksempelvis eksponeringsrisici på biobrændselsanlæg og i forbindelse med anvendelse af biopesticider. Endelig vil NFA fortsat have et videnberedskab på det kemiske område med henblik på at fremskaffe det videnskabelige grundlag for, at myndigheder og virksomheder kan foretage vidensbaserede beslutninger om håndtering af kemiske arbejdsmiljøproblemer. Side 6 af 7

7 Beredskab NFA er den nationale indgang til forskningsbaseret viden om arbejdsmiljø. Inden for nye og væsentlige forskningsområder, hvor NFA ikke selv har mulighed for at opretholde/initiere forskning, vil NFA i videst muligt omfang kunne vise myndighederne vej til relevant viden. Inden for nye og væsentlige forskningsområder, hvor NFA ikke selv har mulighed for at opretholde/initiere forskning, vil NFA opbygge og vedligeholde et overblik over den nyeste forskningsmæssige viden for på den måde at kunne vise myndighederne vej til relevant viden. Det kan f.eks. dreje sig om nye bio-markører, molekylærbiologi, genetisk epidemiologi samt genetisk sårbarhed over for ergonomiske og psykosociale påvirkninger. NFA vil fortsat udvikle sin kapacitet og sine kompetencer inden for udarbejdelse af systematiske reviews, hvidbøger og anden dokumentation, bl.a. gennem deltagelse i opbygningen af et europæisk Clearing house på arbejdsmiljøområdet. NFA vil forsat have et beredskab og forskning inden for specifikke dele af indeklimaområdet, hvor NFA har en internationalt set høj kompetence. NFA s forskning og databaser vil kunne stilles til rådighed for forskning i sundhedsøkonomiske problemstillinger. Side 7 af 7