MASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL



Relaterede dokumenter
MASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 3. Hold /

MASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 2. Hold /

MASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 2

UNDERVISNINGSPLAN MODUL 3. Efteråret 2008

MASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 2. Hold /

Undervisningsprogram for socialvidenskab. Efterår 2015

Sosialvísind. Undirvísingarætlan temavika 1

MASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 2

Det Moderne Danmark. E

Undervisningsprogram (2. juli 2012)

Organisationsteori. Læseplan

MASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 1. Hold

Forandringsprocesser Læseplan

Dialektik og politisk praksis

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan

Organisationsteori Aarhus

Ansættelser Forsker i Palliativt Videncenter

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed

STUDIEPLAN FOR ORGANISATION, PROFESSION OG TVÆRFAGLIGT SOCIALT ARBEJDE EFTERÅR 2010

Uge 7 9 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-3

Organisationsteori Aarhus

TORSDAG DEN 23. NOVEMBER

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

MASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 1. Hold

Læseplan Organisatorisk Forandring og Innovation i det Offentlige

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Socialrådgiveruddannelsen

Aktuelle fællestræk og udfordringer i socialt arbejde

Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Fagområde 1: Socialt Arbejde. SOC 2010 Hold X og Y. 6. september, kl Lokale AUD C

Undervisningsplan og samlet litteraturliste for WEB-hold på Teorier og metoder i arbejdet med mennesker med sindslidelser. Kolding foråret 2016

Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi

Praksisforskning i socialt arbejde teori og praksis Socialrådgiverdage 2013, workshop.

Syddansk Universitet Samfundsvidenskab Master of Public Management December 2011 Forårssemesteret LEDELSE Læseplan

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

Læseplan Organisationsteori

Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Undervisningsprogram. Fagområdets/modulets titel: FO4. Semester: 4. semester. Årgang/hold: Soc 2009 Y. Undervisere:

Aktualitetsforedrag. Koordinator: Per Westersø, lektor

Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst

At skabe en professionel -coach og partner i nutidens velfærdsarbejde

Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde

Fra integration til inklusion

Læseplan Ledelse den store handleforpligtigelse i dynamik og kompleksitet

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Praksisbaseret evidens i en komparativ undersøgelse af studieforløb i to professionshøjskolers sygeplejerskeuddannelse.

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning

Program. eksempler på udvikling af praksis. eksempel fra projekt

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen

Professioner i den offentlige sektor

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration Efterår 2018

Anders Fogh Jensen. Filosof, Ph.D, D.E.A. Født 13. maj Web: Ved ANDERS FOGH JENSEN

Sesjon 8: Utvikling av egen praksis gjennom LP

Faglig praksis i myndighedsarbejdet?

Kopi fra DBC Webarkiv

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse.

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning

MIL efterår 2016: Kernemodul 3: Ikt og læring i organisationer

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

4 fælles metodeseminarer Modul 4 - Masterprojektet. Master i Vejledning (MiV) Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme (MSU)

Uge 7 10 Grundfag: PÆD - Undervisningsplan F14-5

Paedagogisk Sociologi Arbejde

Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2012, 2. semester 17. december 2012.

KAPITEL 1 PROBLEMFELT 1 1.1PROBLEMFORMULERING 7 1.2UDDYBNING AF PROBLEMFORMULERING BEGREBSAFKLARING 7

Ledelse: Performance Management Odense, lokale 096

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Nye horisonter i socialt arbejde En refleksionsteori

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

Håndbog til pædagoguddannelsen, red.: Ankerstjerne og Broström, Hans Reitzels Forlag 2013

Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer

Undervisningsbeskrivelse

INKLUSION OG EKSKLUSION

Virker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse

Uddannelsesforløb. Kompetencegivende. uddannelse. for sundhedssocialrådgiverne

Klik her for at se datoer for interne prøver]( psykologi/ba-modul/kalender-for-ba-modulet/ "")

Den lærende pædagog. Pædagogiske kompetencer i praksis. Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen. a r e n a e e r r

De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole

Undervisningsbeskrivelse

Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde

politica Tidsskriftfor politisk videnskab

Et praksis perspektiv på evidens

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Hvad uddannes pædagoger til og hvordan?

EN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL

Frontlinjemedarbejdernes tilgang til mødet med borgeren

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis

Forord... 9 Indledning...11

1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet

Professionernes nye roller og arbejdsvilkår i nutidens coachende velfærdsstat

Policy Analyse Læseplan

Semesterbeskrivelse OID 5. semester.

Transkript:

MASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 3 Social Inklusion udvikling og forandring af socialt arbejde Hold 2004720

Undervisningsdage for Modul 3, efterår 2005 1. og 2. september 22. og 23. september 13. og 14. oktober 3. og 4. november 24. og 25. november Undervisningen foregår på adressen Aarhus Universitet Nobelparken Jens Chr. Skous Vej 3, bygn. 483, 6. etage, lokale 620 8000 Århus C 1. samling (1. og 2. september) Uddannelsen serverer rundstykker om morgenen. Frokost samt drikkevarer Kan købes i kantinen. Der er adgang til et køkken, så der kan laves kaffe og te. Overnatning Ved brug for overnatning i forbindelse med ophold i Århus se folderen Praktiske oplysninger (s. 8 og 9), der var medsendt optagelsesbrev fra Sekretariatet for Efter- og Videreuddannelse. Uddannelsen kan være behjælpelig med at finde hotelværelse til de, der ønsker det. Kontakt Helle Bøgebjerg, Det Samfundsvidenskabelige Fakultetssekretariat, på tlf. 89421569.

STIKORD VEDR. DET FAGLIGE INDHOLD I MODUL 3: Social forandring, utilsigtet og tilsigtet, marginalisering og eksklusion / inklusion Sociale problemer og social panik Forandringsstrategier i velfærdssamfundet Socialt arbejde og forandring af sociale og pædagogiske indsatser Menneskebehandlende organisationer - grundantagelser vedrørende klientkategorier, problemidentiteter og løsningsmodeller - organisationskulturer - projekter og refleksive læreprocesser Kompetence i at analysere et givet problem samt hvordan det kan imødekommes Kompetence i at tilrettelægge indsatser - lokalsamfund - forvaltning - institutioner Kommunikations- og formidlingsformer - de involverede selv - ændrede rammer for sociale indsatser

LITTERATUR TIL MODUL 3 Litteraturen til Modul 3 er opdelt i baggrundslitteratur og modullitteratur. Modullitteraturen angives som 2 bøger og en række artikler mv., som samles i kompendier. Pensum sammensættes som (væsentlige) uddrag af de nævnte bøger og de nævnte artikler, som vil være relateret til oplæggene på de enkelte samlinger. Kompendiet til 1. og 2. samling udsendes primo juli. Kompendierne til de øvrige samlinger følger. Nedenfor følger en oversigt over baggrundslitteraturen. Denne fremtræder med svensk overvægt. Den skal imidlertid blot anskues som en indikator for et mere eller mindre ideelt udgangsniveau for undervisningen på 3. modul. Den anførte litteratur kan derfor suppleres og/eller skiftes ud med parallelle værker på andre sprog. Der findes derimod stort set ikke parallelle danske værker, hvor litteraturen inden for socialt arbejde er begrænset, relativt gammel og overvejende båret af opsamlinger af praksiserfaringer. Vi er dog inde i en periode, hvor bl.a. en række ph.d.-forløb peger i retning af en bedre fremtidig dækning. To tidligere omtalte danske antologier om system-klient relationen er medtaget. Der vil blive refereret til baggrundslitteraturen i forbindelse med undervisningen og opgaveforløbet, men der er ikke i øvrigt tale om litteratur, der bliver gennemgået eller skal opgives. BAGGRUNDSLITTERATUR Denvall, V. & T. Jacobsen red. (1998): Vardagsbegrepp i socialt arbete. Ideologi, teori och praktik. Norstedts Juridik, Stockholm. Dansk udgave 1999. Järvinen, M., J. Elm Larsen & N. Mortensen red. (2002): Det magtfulde møde mellem system og klient. Aarhus Universitetsforlag, Århus. Järvinen, M. & N. Mik-Meyer red. (2003): At skabe en klient. Institutionelle identiteter i socialt arbejde. Hans Reitzels Forlag, København. Meeuwisse, Sunesson & Swärd red. (2000): Socialt arbete. En grundbok. Stockholm: Bokförlaget Natur och Kultur. Dansk udgave 2001. Meeuwisse, A. & H. Swärd red. (2002): Perspektiv på sociala problem. Bokförlaget Natur och Kultur, Stockholm. Dansk udgave 2004. Oltedal, S. & G.S. Hutchinson (1996): Modeller i sosialt arbeid. Fra ulike røtter til samme felt. Tano Aschehoug, Oslo. Dansk udgave 2002. Payne, M. (1997): Modern Social Work Theory. Macmillan, London. Pettersson, U. (2001): Socialt arbete, politik och professionalisering. Den historiska utvecklingen i USA och Sverige. Bokförlaget Natur och Kultur, Stockholm.

MODULLITTERATUR De bøger, der indgår i modullitteraturen er følgende: Torfing, J. (2004): Det stille sporskifte i velfærdsstaten. En diskursteoretisk beslutningsprocesanalyse. Aarhus Universitetsforlag, Århus. Villadsen, K. (2004): Det sociale arbejdes genealogi. Om kampen for at gøre fattige og udstødte til frie mennesker. Hans Reitzels Forlag, København. Købes. I øvrigt er modullitteraturen sammensat af en række artikler mv., som fremgår nedenfor af modulplanen.

1. SAMLING (1. og 2. september 2005) 1. september: Kl. 10 10.30: Introduktion til modul 3 modulplan og indhold Kl. 10.30 12.30: Institutionelle rationaler og professionsidentiteter i socialt arbejde v/ Lektor, ph.d. Lars Uggerhøj Uggerhøj, L. (2001): Identitet i mangfoldighed om at sidde mellem to stole s. 20-34 I: Uden for nummer, 2. årg. Nr. 3 Uggerhøj, L. (2002): Menneskelighed i mødet mellem socialarbejder og klient ideal eller realitet? s. 81-106 I: Järvinen, M., J.E. Larsen & N. Mortensen red.: Det magtfulde møde mellem system og klient. Aarhus Universitetsforlag, Århus Kl. 13 17.00: Socialpædagogikkens felt v/ Lektor Jan Jaap Rothuizen Socialpædagogik opfattes oftest som betegnelse for det der foregår på et bestemt arbejdsfelt -der hvor de ansatte er organiseret under Socialpædagogernes Landsforbund. Socialpædagogik er imidlertid også betegnelsen for en disciplin og en tilgang til socialt og educativt arbejde. På Danmarks Pædagogiske Universitet Institut for pædagogisk sociologi) er der for nylig etableret et professorat i Socialpædagogik. Længe før det blev moderne har man i socialpædagogikken forsøgt at kombinere aktør- og strukturperspektiverne med henblik på empowerment af de socialt dårligst stillede. Jeg vil give en indføring i den historiske socialpædagogiske tankegang og diskutere dens aktualitet. Hämäläinen, Juha (2003): The Concept of Social Pedagogy in the Field Of Social Work pp. 69-80 I: Journal of Social Work 3(1) Kornbeck, Jacob (2001): Sozialpädagogische Inhalte, unterschiedliche Formen. Drei Ansätze zum Standort der Sozialpädagogik in Europa. I: Standpunkt Sozial (03/01), Hochschule für Angewandte Wissenschaften Hamburg - Fachbereich Sozialpädagogik Rothuizen, Jan Jaap (2003): Socialpædagogik og socialt arbejde. I: FORSA Nyhedsbrev nr. 9 Rothuizen, Jan Jaap (2004): På sporet af praktisk professionskundskab. I: Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 14 Schmidt, L.-H. (1998): Socialpædagogikkens genkomst s. 12-23 Tidsskrift for Socialpædagogik Nr. 1

Supplerende referencer: Cameron, Claire (2004): Social Pedagogy and Care. Danish and German Practice in Young People s Residential Care pp. 133-151 I: Journal of Social Work 4(2) Erlandsen, Torsten og Jakob Kornbeck (2004): Die Deutschstämmige Sozialpädagogik in Dänemark: Einbürgerung und Nostrifizierung (1901-1940) I: Jahrbuch für Historische B Hedegaard Hansen, J. og B. Madsen (2000): Socialpædagogik i velfærdsstaten s. 20-27 Tidsskrift for Socialpædagogik Nr. 5 Römer T. (2002): Socialpædagogiske problemer s. 11-17 Tidsskrift for Socialpædagogik Nr. 9 Skytte, Marianne (2005): Social work education in Denmark. I: Hamburger, Franz m.fl. (ed.): Ausbildung für soziale Berufe in Europa. Band 2. Institut für Sozialarbeit und Sozialpädagogik, Eigenverlag, Frankfurt am Main.

2. september: Kl. 9 11.30: Socialt arbejde baggrund og genstandsfelt V/ Lektor, cand.mag. Søren Peter Olesen Socialt arbejde repræsenterer et komplekst praksisfelt. Det taler for en kombination af flere teoretiske perspektiver i forskning i socialt arbejde. Med afsæt i en oversigt over den danske forskningskontekst, skitseres et kritisk-konstruktivt forskningsperspektiv på socialt arbejde i form af en kombination af 4 perspektiver: implementering, institution, profession og medborgerskab. Olesen, S.P., L. Eskelinen & D. Caswell (2005): Faglighed i socialt arbejde som forskningsgenstand et kritisk-konstruktivt perspektiv. AKF Workingpaper. Kan downloades fra www.akf.dk/workingpaper Olesen, S.P. (2003): Generative Mechanisms in Social Work A Realist Position in Research, Development and Evaluation of Social Work. Paper presented at The European Seminar on Social Work, Copenhagen May 2003. Kl. 12 14: Socialt arbejde i et systemteoretisk perspektiv Ret viden og forvaltning V/ Lektor, cand.jur., Ph.d. Peter Vangsgaard Forelæsningen tager udgangspunkt i Forskellige brudstykker og temaer til en grundlagsteori om socialrådgiverens myndighedsarbejde. Der er tale om en systemteoretisk orienteret ansats. Fokus vil være på (socialforvaltnings-)retten, forvaltningen som kontekst for det sociale arbejde og den sociale arbejde som vidensfelt. Vangsgaard, P. (2005): Forskellige brudstykker og temaer til en grundlagsteori om socialrådgiverens myndighedsarbejde. Den Sociale Højskole, Århus Genlæs evt. tidligere gennemgået litteratur om systemteori (2. modul). Kl. 14.30 16: Opgavearbejdet på 3. modul samt indledning til 2. samling Rammerne omkring opgavearbejdet på 3. modul og deltagernes første overvejelser omkring emnevalg.

2. samling (22. og 23. september 2005) 22. september: Kl. 10 12.30: Implementering og organisering af interventioner to perspektiver Street-Level Bureaucracy De organisatoriske rammer for socialt arbejde; socialt arbejde som frontlinievirksomhed. Forbindelseslinier mellem de foregående samlinger og 5. samling. Lipsky, M. (1980): Street-Level Bureaucracy. Dilemmas of the Individual in Public Services Russell Sage Foundation, New York - Preface: Dilemmas of the Individual in Public Services pp. xi-xvi - The Critical Role of Street-Level Bureaucrats pp. 3-4 - Resource for Resistance pp. 23-25 - Chapter 5. Relations with Clients pp. 54-70 - Chapter 6. Advocacy and Alienation in Street-Level Work pp. 71-80 - Patterns of Practice pp. 81-86 - Chapter 13. Support for Human Services: Notes for Reform and Reconstruction pp. 192-211 Organisation som lokal aktivitet Boden, D. (1994): The Business of Talk. Organizations in Action. Polity Press, Cambridge - Introduction pp. 1-7 - Talk and Organization pp. 8-23 Kl. 13 14.30: Kritisk diskursanalyse og samtaleanalyse anvendt i masterafhandling v/ Morten Højgaard Kurth, Master i Social Integration, MSI Eksemplifikation af valg af perspektiv, analysestrategi og empiriske analyser i masterafhandlingen Brugerinddragelse i socialpsykiatrien italesættelsen af viljen til frihed (Juni 2005) Kl. 15 17: Samtaleanalyse Kjærbeck, S. (2003): Hvad er en vellykket aktiveringssamtale? En undersøgelse af myndiggørelse og umyndiggørelse i handlingsplansamtaler s. 213-234 I: Asmuss, B. & J. Steensig red.: Samtalen på arbejde konversationsanalyse og kompetenceudvikling. Samfundslitteratur, Frederiksberg

Olesen, S. P. (2002): Arbejdsmarkedspolitikkens mikroprocesser handlingsplansamtalers rolle i social- og arbejdsmarkedspolitikken s. 117-137 I: Jørgensen, H. m.fl. red.: Arbejde og politik Undervejs med CARMA 2002. Center for Arbejdsmarkedsforskning, Aalborg Universitet, Aalborg 23. september: Kl. 9 12.30: Institutionel interaktion som ramme for professionsvirksomhed Sarangi, S. & C. Roberts (1999): The Dynamics of interactional and institutional orders in workrelated settings s. 1-57 I: Sarangi, S. & C. Roberts eds.: Talk, Work and Institutional Order. Discourse in Medical, Mediation and Management Settings. Mouton de Gruyter, Berlin, New York. Kl. 13 16: Nyere strømninger i socialt arbejde v/ Lektor, cand.rer.soc. Tove Rasmusssen Howe, D. (1994): Modernity, Postmodernity and Social Work pp. 513-532 British Journal of Social Work, Vol. 24, Nr. 5 Laird, J. (1995): Family-Centered Practice in the Postmodern Era pp. 150-162 Families in Society: Journal of Contemporary Human Services, Vol. 76, Nr. 3

3. samling (13. og 14. oktober 2005) 13. oktober: Kl. 10 12: Ungdomssanktion v/ Lektor, cand.jur. Lars Horskær Madsen Lovstof m.v.: Straffelovens 74 a og 89 a. Servicelovens 51, 58 a og 108. Socialministeriets vejl. nr. 4 af 16.01.2002 pkt. 71-90. Socialministeriets skrivelse nr. 9081 af 11.03.2003. Rapporter m.v.: Rapport om ungdomskriminalitet (Justitsministeriets ekspertgruppe om ungdomskriminalitet, januar 2001 www.jm.dk) Social Forskning 2003:2 Straf eller hjælp til unge kriminelle. SFI Arbejdspapir 11:2003, Børn og familier: Ungdomssanktionen på vej forarbejdet og fase 1, af Signe Andrén Thomsen, Mette Lise Sørensen og Lene Kofoed Rasmussen. SOCIAL KRITIK 86/2003: artikel af lic.jur. Jørn Vestergaard, KU. Kl. 12.30 17: Forskellige diskurser i den offentlige, socialpolitiske og faglige debat omkring den sociale integration af indvandrere og flygtninge. Undervisningen vil have særligt fokus på børnefamilier v/ lektor, ph.d. Marianne Skytte, Aalborg Universitet Nancy Fraser (2000): Rethinking recognition pp. 107-120 I: New Left Review Marianne Skytte (2005): Forskellige kulturbegrebers indflydelse på den sociale integrationstænkning og indsats Artikeludkast 14. oktober: Kl. 9 12: Nyere strømninger i socialt arbejde: Sociale problemer og social forandring: ulighed, levevilkår og social arv vs. problemkategorier, problemidentiteter og claims-making. Ejrnæs, M. (1999): Social arv et populært, men tvivlsomt begreb. Arbejdspapir Nr. 12 om social arv. Socialforskningsinstituttet, København Andersen, S. Aa. (2000): Debatten om social arv et forsvar for begrebet s. 34-54 I: Social Kritik, Nr. 67

Baggrundslitteratur: Meeuwisse, A. & H. Swärd red. (2002): Perspektiv på sociala problem. Bokförlaget Natur och Kultur, Stockholm. Dansk udgave 2004 Kl. 12 16: Seminar om problemkategorier, problemidentiteter, løsningsstrategier, institutionelle rammer og professionel viden i socialt arbejde Deltagerne præsenterer ideer til opgavearbejdet, såvel empirisk afsæt som begrebsmæssigt og teoretisk perspektivering samt metodologiske overvejelser, oplæggene udsættes for opposition og feedback. Vejledning.

4. samling (3. og 4. november 2005) 3. november: Kl. 10 12.30: Systemintegration og social integration: Seminar om integrationsperspektivet og opgavearbejdet Kl. 13 16: Empowerment de mange betydningers betydning for social praksis v/ Socialrådgiver, cand.scient.soc. Maja Lundemark. Empowermentprojekter. De mange betydninger. Empowerment og professionel rolle. Empowerment som forandringsstrategi. Empowerment i praksis. Interaktion, kommunikation og identiteter i socialt arbejde. Muligheder og perspektiver. Litteratur: Lundemark, Maja (2002): Kampen om empowerments betydning en analyse af definitioner, handlingsstrategier og social praksis. Speciale, Den Sociale Kandidatuddannelse, Aalborg Universitet

4. november: Kl. 9 11: Ekspansiv læring v/ Studieleder Ole Steen Kristensen & Ph.d. student. MSc. (cand.psych.) Peter Musaeus Hvordan kan forandring af individer og systemer begrebssættes? Hvad skaber forandring af social arbejdspraksis? Denne undervisnings- og værkstedsdag vil tage udgangspunkt i virksomhedsteoriens (eksempelvis Engeström) bud på ekspansiv læring/udvikling af systemer. Litteratur: Engeström, Y (1998): Den nærmeste udviklingszone som den basale kategori i pædagogisk psykologi s. 111-146 I: Hermansen, Læringens horisont. Klim, Århus Forudsættes bekendt: Argyris, C. (1990): Overcoming Organizational Defenses kap. 6 Allyn & Bacon, Boston Weick, K.E. (2003): Making Sense of Organisation kap. 10 Blackwell: Oxford

5. samling (24. og 25. november 2005) 24. november: Kl. 10 12.30: Social integration: Begrebet social integration: systemintegration vs. social integration; integrationsmekanismer og integrationsstrategier Lockwood, D. (1976): Social Integration and System Integration pp. 370-383 I: Zollschau, G.K. & W. Hirsch eds.: Social Change: Explorations, Diagnoses and Conjectures. John Wiley & Sons, New York, London, Sidney, Toronto Supplerende referencer: Zeuner, L. red. (1997): Social integration SFI (97:9), København Zeuner, L., D. Bunnage, M.H. Ottosen & M. Nygaard Christoffersen (1998): Sociologisk teori om social integration. Teorier af Talcott Parsons, David Lockwood, Jürgen Habermas & Anthony Giddens og disses perspektiver for det empiriske arbejde. SFI (98:18), København Kl. 13 17: Social integration: Seminar om teoretisk perspektivering af opgavearbejdet

25. november: Kl. 9 10.30: Et sporskifte i socialt arbejde og i dansk social- og arbejdsmarkedspolitik Udviklingstendenser i dansk social- og arbejdsmarkedspolitik - kontinuitet eller brud. Litteratur: Torfing, J. (2004): Det stille sporskifte i velfærdsstaten. En diskursteoretisk beslutningsprocesanalyse. Aarhus Universitetsforlag, Århus Købes Ca. kl. 11 ca. 16: Nyere strømninger i socialt arbejde: Det sociale arbejdes genealogi: Filantropiens genkomst vs. et stille sporskifte i social- og arbejdsmarkedspolitikken v/ ph.d. Kaspar Villadsen Litteratur: Villadsen, Kaspar (2004): Det sociale arbejdes genealogi. Om kampen for at gøre fattige og udstødte til frie mennesker. Hans Reitzels Forlag, København Købes Supplerende referencer: Villadsen, Kaspar (2004): Filantropiens genkomst Medborgerskab, fællesskab og frihed under ombrydning. Dansk Sociologi, Nr. 1, 15. årg. Villadsen, Kaspar (2004): Menneskesyn og magt i det sociale arbejde en tour de force gennem det sociale arbejdes forunderlige historie s. 5-16 I: Tidsskrift for Socialpædagogik nr. 14, 2004 Obligatorisk CV for ledige - disciplinering og indøvelse af en ny arbejdsetik - fra protestantisk etik til følsomhedens etik? v/ Lektor, cand. mag. Søren Peter Olesen Litteratur: Olesen, S.P. (2005, under udg.): Lediges indlæggelse af CV på Jobnet.dk selvfremstilling og arbejdsidentitet i CV-arbejdet Supplerende referencer: Bovbjerg, K. M. (2003): Det evigt lærende menneske et religiøst projekt s. 395-410 I: Bryderup, M. red.: Pædagogisk sociologi. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, København bl.a. baseret på forfatterens afhandling: Bovbjerg, K.M. (2001): Følsomhedens etik. Tilpasning af personligheden i New Age og moderne management. Forlaget Hovedland, Højbjerg Ca. kl. 16 Kort afrunding på 3. modul