#BREVFLET# Click here to enter text. Dokument: Neutral titel Kommissorium Helhedsorienteret indsats, der skal mindske betydningen af social baggrund 1. Baggrund og mål Kvalitetsrapporten for 2014 har dokumenteret, at der er behov for at sætte fokus på at nedbringe betydningen af den negative sociale arv. Der er således i kvalitetsrapporten en række skoler, hvor der kan konstateres flere af følgende kendetegn: - Lave gennemsnitskarakterer - Mange elever som ikke opnår karakteren 2 i dansk og matematik - Mange elever som ikke går op i alle afgangsprøver - Skolerne lever endnu ikke op til nogle af de nationale mål i de nationale test - Mange elever som ikke fortsætter i en ungdomsuddannelse efter endt grundskole - Højt elevfravær Der gennemføres i perioden maj til december 2015 en analyse af, hvilke handlinger der skal igangsættes for at mindske betydningen af social baggrund i forhold til ovenstående parametre. Samtidig henvises der til Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningens handlingsplan, der udkommer ultimo april, med konkrete initiativer til hvordan udsatte og anbragte børns læring og skolegang kan forbedres. I forhold til at løse opgaven er det væsentligt at forholde sig til, hvad vi ved fra forskningen omkring udsatte/anbragte børn og unge. Hvad ved vi om udsatte/anbragte børn og unge? (nedenstående er blot et udpluk af forskning på området) - Jo tidligere man sætter ind med indsatser, jo større effekt har indsatsen. Indsatser i barnets første leveår og indsatser i førskolealderen har væsentlig større effekt end senere i livet (James Heckman 2008) - Forskning i Danmark og Sverige har vist, at skolen kan være med til at gøre en forskel for udsatte børn og unge. Omvendt viser forskningen også, at de børn og unge, som mislykkes i skolen, er i en fremtidig højrisikogruppe. Vellykket skolegang er således helt afgørende for udsatte børn og unges fremtidsperspektiver (Bo Vinnerljung). - En ny forskningsoversigt fra SFI (SocialForskningsInstituttet) giver overblik over de metoder der findes til at forbedre skoleresultaterne for børn fra socioøkonomisk svage familier. Rapporten peger særligt på tre typer indsatser, der viser sig effektive: Tutoring, hvor eleverne får supplerende faglig støtte af lærere eller vejledere i en kortere periode. Cooperative learning, hvor eleverne arbejder struktureret sammen i grupper eller par for at understøtte hinandens læring. Og endelig feedback og monitorering, hvor lærer og elev ofte som supplement til en anden indsats får metoder til ty-
deligt at måle elevens faglige udvikling, så indsatsen kan tilpasses den enkelte elev bedst muligt. - Beskæftigelse 50 % af anbragte børns forældre er uden for arbejdsmarkedet. Blandt alle forældre til 0-17-årige er 17 % uden for arbejdsmarkedet (Danmarks statistik) - 36 procent af de 25-årige, der som børn og unge har været udsat, havde i 2011 gennemført mindst en ungdomsuddannelse. Knap 72 procent af de 25-årige, som ikke har været udsat, havde i 2011 gennemført mindst en ungdomsuddannelse (Socialministeriet). - Udsatte elever klarer sig væsentlig dårligere end ikke udsatte elever i de nationale test (Danmarks statistik) - Hver sjette af tidligere anbragte er på førtidspension som 30-årig, og mere end hver femte er på kontanthjælp. Blandt andre 30-årige er kun 3 pct. på førtidspension og 6 pct. på kontanthjælp. Aalborg Kommune - De skoler med laveste socioøkonomi er også de skoler, hvor eleverne får laveste karakterer i folkeskolens afgangsprøve (Aalborg Kommunes Kvalitetsrapport 2014) - De skoler med laveste socioøkonomi er også de skoler, hvor eleverne har højeste elevfravær (Aalborg Kommunes Kvalitetsrapport 2014) - Ca. 180 elever i skoleåret 2013/2014 får ikke 2 i både dansk og matematik (Aalborg Kommunes Kvalitetsrapport 2014) 2. Styregruppe Der nedsættes en styregruppe med repræsentanter fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen. Styregruppen har til opgave at kontakte de relevante forvaltninger og afdelinger i Aalborg Kommune samt foretage analyse af hvilke handlinger, der kan igangsættes for, at mindske betydningen af social baggrund i forhold til læring i skolen. 3. Konkrete opgaver i processen Styregruppen har følgende konkrete opgaver: Opgave 1: Kortlægge nuværende praksis vedr. udsatte børn/unge Styregruppen skal udarbejde en oversigt over, hvilke tiltag vi har i dag til børn og unge i alderen 0-18 år, der har til hensigt at mindske betydningen af social baggrund. Nedenstående er nævnt et udpluk af disse indsatser: 0-3-årsområdet - Besøg af sundhedsplejersken den første tid i barnets liv - Hånd om barnet Tilbud til førstegangsforældre, hvor de bl.a. bliver styrket til at klare de udfordringer, der følger med den nye livssituation som børnefamilie, får hjælp til at skabe netværk/kontakt til andre forældre - Anonym rådgivning for familier med børn - Åben vejledning fra sundhedsplejen til børn i 1-6-års-alderen - Læreplaner i dagplejen - Socialrådgiver i dagplejer/vuggestue - Småbørnsvejledningen - Børnerådgivningen (gælder også 3-6-års-området) - Børneterapeuterne (gælder også 3-6-års-området) 2/6
- Tværfagligt team (gælder også 3-6-års-området) 3-6-årsområdet - Sprogvurdering af 3-årige - Sociale normeringer i børnehaverne - Tværfaglige teams - Pædagogiske læreplaner - Støttepædagogkorps/indsatspædagoger - Socialrådgiver i daginstitutioner Skolealderen - Trivselspersoner på alle skoler - Trivselsfora på alle skoler - Socialrådgiver på de mest udsatte skoler - Kompetencecenter på alle skoler - Skolesundhedspleje samtale med alle elever i de yngste klasser derefter indsats efter behov - Elevplaner for alle elever - Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Efter skolealderen - Vejledning i uddannelse (UU) - Samarbejde mellem skoler, jobcentret, UU og Socialcentrene, Ungdomsuddannelser m.fl. i forhold til den nationale målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse - Ungestrategien Opgave 2: Undersøg relevant forskning fra andre kommuner og lande som vi almindeligvis sammenligner os med Styregruppen skal inddrage erfaringer fra forskningen på området samt fra de lande, vi i Danmark typisk sammenligner os med; herunder Norge og Sverige. Derudover undersøges skoler, hvor man er lykkes med at bryde den sociale arv. Opgave 3: Undersøg hvilke mulige indsatser, der kan igangsættes Styregruppen skal beskrive, hvilke indsatser der med fordel kan igangsættes. Nedenstående er nævnt nogle mulige indsatser: 0-3-års-området - Opsporing og prioritering af børn med behov via sundhedsplejen styrke sundhedsplejens forebyggende rolle i førskoleområdet Sundhedsplejerskens arbejde med barnet og familien ophører normalt, når barnet er et år. Sundhedsplejersken vil herefter typisk først se barnet, når de starter i skole. En handling kunne være at styrke sundhedsplejens rolle i førskolealderen måske særligt i forhold til udsatte børn. Der kunne fx arbejdes med ekstra besøg i hjemmet i førskolealderen, forældrekurser eller oftere screeninger af børn i 0-3- årsalderen, så der tidligt kan gribes ind i forhold til mistrivsel. 3-6-års-området - Tidlig sprogstimulering i børnehaven forskning viser, at fokus på læring allerede i dagtilbud er af afgørende betydning for udsatte børns livschancer. En indsats kunne være at optimere den generelle sproglige indsats i børnehaven, optimere sprogarbejdet i overgangen fra dagplejen til børnehaven og indsatsen for to sprogede børn. Forældrene bør inddrages i at understøtte og stimulere deres barn gennem leg. 3/6
Skoleområdet - Ny forskning fra SFI Der kan igangsættes kompetenceudvikling i forhold til at implementere de indsatser, som SFI har dokumenteret virker. Derudover har Undervisningsministeriet og Socialministeriet igangsat et forskningsprojekt, hvor de tre indsatser afprøves på 500 skoler. Det kan overvejes, at Aalborg Kommune deltager i projektet. - Fokus på læring i støtte-kontaktpersonkorpset/pædagogiske familierådgivere Når der iværksættes hjælpeforanstaltninger til børn og udsatte familier eksempelvis pædagogiske familierådgivere (tidligere hjemmehos), familiebehandling, aflastningsfamilie, kontaktperson eller anbringelse uden for hjemmet anbefales et større fokus på vigtigheden af at understøtte udsatte børns skolegang. Når der igangsættes en hjælpeforanstaltning, udarbejder myndighedsrådgiver altid i samarbejde med familien en handleplan. Heraf fremgår mål og delmål, der ønskes opnået med foranstaltningen. For at få et større fokus på barnets skolegang, skal det eksempelvis fremgå af handleplanen hvilke udækkede behov barnet har vedrørende skole. Et mål for barnets skolegang i handleplanen kan være, at barnets kontaktperson skal støtte barnet til stabilt fremmøde i skole, støtte barnet i lektielæsning og at barnet følger fuld pensum. - Forældreinddragelse Vi ved fra forskningen, at forældreinddragelse i form at interesse for barnets læring og konkret støtte dertil har betydning for barnets læring. Det er for nogle forældre en sproglig barriere ift. at vide, hvordan man griber det an. Inspireret af bl.a. DR s udsendelse De fortabte indvandrebørn har man på Sønderbroskolen taget initiativ til med en særlig indsats, der handler om at tilbyde udvalgte familier støtte til at komme i gang med at hjælpe deres barn til et fagligt løft. Hjælpen består bl.a. i faglig og social guidning/tutoring samt køb og udvikling af materialer til understøttelse af skolearbejdet/elevens læring i hjemmet. Det kan overvejes at sprede erfaringerne fra projektet. - Forventninger til elever Forskning (bl.a. Bo Vinnerljung) har vist, at fagfolk har en tendens til at stille færre krav til børn og unge i skolen, hvis de er udsatte fagfolk har en tendens til at fokusere på sociale problematikker i stedet for børnenes læringsmuligheder. Der kan arbejdes målrettet med at sætte de faglige forventninger passende højt ligesom hos alle andre børn og følge tæt op i form af test og feedback - Styrk børn og unges trivsel gennem fællesskaber og relationer - Udsatte børn og unge har ofte vanskelige relationer, hvilket bl.a. kan skyldes flere afbrudte skoleforløb eller manglende fritidsinteresser. I forhold til at styrke børnenes trivsel og relationer kan der bl.a. arbejdes med at gøre børnene aktive i fritidsklubber eller idrætsforeninger. Undersøgelser viser desuden, at fritidsjob øger sandsynligheden for, at udsatte unge tager en uddannelse og kommer i beskæftigelse. - Intensivering og optimering af de Tværfaglige møder (netværksmøderne) og øget samarbejde om udsatte og lukkede familier Lukkede familier findes i alle samfundslag og i alle dele af Aalborg Kommune. Socialt udsatte familier skønnes at udgøre den største del af de lukkede familier, hvor de samme problemer ofte kan være gået i arv gennem flere generationer. Det ses dog også og ikke sjældent at fx ressourcestærke familier, stærkt religiøse familier (både af dansk og anden etnisk oprindelse) samt familier der lever sammen på tværs af generationer, kan stille sig modvillige i forhold til samarbejde, at familierne må betegnes som lukkede. En indsats kan være at undersøge om samarbejdet mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen i sager med lukkede familier kan optimeres. Tværfaglige og inkluderende møder på skolen, eller fælles hjemmebesøg, kan afmystificere forvaltningen og have en forebyggende effekt. Den kontakt, der måske allerede er etableret mellem skolelæreren og forældrene, kan fungere som bro til myndighedsrådgiver og familien vil hermed opleve, at skolen og myndighedsrådgiver samarbejder i en helhedsorienteret indsats. 4/6
Netop en helhedsorienteret tilgang, hvor der sættes ind over for familiens samlede problemer, fx i forhold til økonomi, misbrug, beskæftigelse, sygdom, konflikter med netværk, manglende struktur i hverdagen samt konflikter om forældremyndighed og samvær, er essentielt for at mindske betydningen af social baggrund for et barns læring i skolen, således børnene og familierne oplever en samlet indsats overfor problemerne og hverdag, økonomi og familieliv kommer til at hænge sammen. Efter skolealderen For den unge med sociale, faglige og/eller personlige vanskeligheder kan det være af afgørende betydning at have en voksen, den unge kender og har tillid til, til at motivere og kvalificere vejen ind i ungdomsuddannelsen. Men en ting er at komme i gang med en ungdomsuddannelse - noget andet er at gennemføre den. Individuel brobygning eller en tutor, der følger den unge fra den afsluttende del af folkeskolen over til og ind i ungdomsuddannelsen, kan hjælpe den unge med at få øje på det afsæt folkeskolen er, støtte til at se muligheder, lægge en individuel plan og fastholde den. Opgave 4: Hvilke indsatser anbefaler styregruppen igangsat Styregruppen skal prioritere i de mulige indsatser i forhold til, hvilke de mener, vil være mest hensigtsmæssige og effektive. Der forventes udarbejdet en kort analyserapport. 4. Målgruppe Målgruppen for den helhedsorienterede indsats er: - Elever der til afgangsprøver får under 2 i gennemsnit i dansk og matematik i folkeskolens afgangsprøve - Elever der klarer sig dårligt i de nationale test - Elever der ud fra trivselsmålingen er i dårlig trivsel Ovenstående målgruppe indeholder mange børn, der kommer fra hjem med lav socioøkonomisk position (uddannelse, job og indkomst). Målgruppen omfatter dog ikke kun børn fra udsatte positioner (hvor der er underrettet til F&B eller hvor barnet er anbragt). De igangsatte indsatser forventes at omfatte alle børn og altså ikke kun børn i udsatte positioner. 5. Mål og effekter Mål og effekter kobles på de nationale måltal for Folkeskoles udvikling: - Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse i de nationale test - Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år - Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år - Elevernes trivsel skal øges 5/6
Der udarbejdes konkrete mål og forventede effekter for hver af de indsatser, der beskrives i analyserapporten. 6. Aktivitets- og tidsplan April 2015 Godkendelse af kommissorium April december Udarbejdelse af analyserapport med fokus på, hvilke indsatser styregruppen anbefaler Januar Politisk behandling af analyserapport Marts 2016 Igangsætning af indsatser Juni 2018 Evaluering 6/6