Tværgående Enhed for Læring Sagsbehandler: Johanne Rikhof Sagsnr. 17.15.00-P20-12-15 Dato:18.10.2015 Ændret organisering af tosprogsindsatsen i Horsens Kommune 1. Baggrund Horsens Kommune modtager i disse år et stigende antal flygtninge, som kommer fra Syrien. Samtidig modtager kommunen fortsat børn og unge, som flytter til Danmark af andre årsager, eksempelvis fra andre EU-lande. Antallet af elever i modtagelsesklasser er steget fra 83 elever ved skoleårets start 2014/2015 til 142 elever i august 2015, og antallet af tosprogede børn forventes at stige yderligere i løbet af skoleåret. Det stiller større krav om en sammenhængende indsats over for tosprogede børn i Horsens Kommune. Beskæftigelsesudvalget vedtog i april 2015 principper for boligplacering af flygtninge i Horsens Kommune. Ifølge disse principper skal flygtninge i videst muligt omfang placeres i kommunens lokalsamfund, hvor der er dagtilbud, skole og foreningsliv. Den fremadrettede organisering af tosprogsindsatsen tænkes sammen med boligplaceringsprincipperne, idet disse forudsætter, at en større andel af kommunens dagtilbud og skoler fremadrettet er i stand til at løfte opgaven med at sprogudvikle og undervise tosprogede børn. Som et led i organiseringen af den samlede tosprogsindsats skal der indtænkes en øget vidensopbygning og kompetenceudvikling i kommunens lokale dagtilbud og skoler. Principperne for boligplacering vedrører udelukkende personer, der ankommer til Horsens som flygtninge. Selvom Horsens Kommune tilstræber at boligplacere flygtninge i kommunens lokalområder, vil der også fremadrettet være tosprogede børn, som har behov for adgang til dagtilbud og skole i Horsens midtby. 2. Mål og rammer for tosprogsindsatsen Horsens Kommune har en målsætning om, at alle børn og unge skal blive så dygtige, som de kan. Organiseringen af tosprogsindsatsen skal understøtte kommunens målsætning og sikre, at tosprogede børn og unge får den bedst mulige start på deres tilværelse i Horsens Kommune og det bedst mulige afsæt for videre uddannelse og beskæftigelse. Horsens Kommune arbejder målrettet med børns læring, trivsel og personlige mestring på både dagtilbuds- og skoleområdet. I forhold til kommunens arbejde med tosprogede børn betyder det, at der er særligt fokus på progressionen i tosprogede børns faglige og personlige udvikling, således at børnene hurtigst muligt bliver i stand til at deltage i den almindelige undervisning i klassen. I Horsens Kommune er kontinuitet og sammenhæng i børns og unges liv desuden højt prioriteret. Indsatsen over for tosprogede børn og unge skal derfor ses i et 0-18-års perspektiv, således at der er sammenhæng mellem indsatser på henholdsvis dagtilbuds- og skoleområdet samt i forhold til sprogskole. I løbet af skoleåret 2015/16 vil mulighederne for udvikling af det nuværende tilbud til de 16-18-årige, i samarbejde med Sprogcenter Midt, blive undersøgt. 1
2.1 Lovgivning på skoleområdet Ifølge bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog skal tosprogede elever med behov for sprogstøtte ved optagelse i folkeskolen gives undervisning i dansk som andetsprog. Det kan ske i form af: Basisundervisning Supplerende undervisning i dansk som andetsprog Udslusning Basisundervisning er målrettet tosprogede børn, hvis behov for sprogstøtte betyder, at de ikke kan deltage i den almindelige undervisning. Basisundervisningen tilbydes i Horsens Kommune som enten modtagelsesklasse eller modtagelseshold. Mens en modtagelsesklasse maksimalt må have 12 elever ved skoleårets start og må spænde over tre klassetrin, må et modtagelseshold maksimalt have 7 elever og har ingen begrænsning i forhold til, hvor mange klassetrin der må spændes over. Undervisningen i både modtagelsesklasser og modtagelseshold skal ophøre, når eleverne vurderes at kunne deltage i den almindelige undervisning med yderligere undervisning i dansk som andetsprog (se nedenfor) og senest efter to års forløb. Undervisning i dansk som andetsprog er målrettet tosprogede elever, som har et sprogstøttebehov, men som kan deltage i den almindelige undervisning. I Horsens Kommune tildeles der op til én time supplerende undervisning i dansk som andetsprog pr. elev pr. uge. Udslusning er målrettet elever, som har modtaget basisundervisning eller undervisning i dansk som andetsprog. Skolerne er selv ansvarlige for at indstille tildelingen, når det vurderes, at en elev ikke længere har behov for udslusningstimer. 3. Fremadrettet organisering af tosprogsindsatsen Den fremadrettede organisering af tosprogsindsatsen tager udgangspunkt i følgende principper: Sammenhæng til boligplaceringsstrategi Sammenhæng mellem dagtilbuds- og skoleområdet Visitation til undervisning sker på baggrund af konkret vurdering af barnets og skolens kompetencer 3.1 Dagtilbudsområdet Det er administrationens vurdering, at kommunens nuværende organisering af indsatsen over for tosprogede børn på dagtilbudsområdet fungerer i henhold til de vedtagne boligplaceringsprincipper. Indskrivningen af tosprogede børn i kommunens dagtilbud går gennem pladsanvisningen, som så vidt muligt tildeler barnet en plads i dagtilbud i det distrikt, hvor familien er bosat. Boligplaceringsstrategien betyder imidlertid, at flere distrikter end hidtil vil få berøring med nyankomne familier. Kompetencen i forhold til at modtage og arbejde med tosprogede børn har hidtil været koncentreret om bestemte distrikter i Horsens Kommune, mens andre distrikter har begrænset eller intet kendskab til tosprogsindsatsen. Udfordringen på dagtilbudsområdet er således at sikre en kompetenceudvikling i de distrikter, hvor medarbejderne ikke har erfaringer med at arbejde med tosprogede børn og deres familier. Samtidig vil der i lokaldistrikterne være behov for fokus på den lokale organisering og samspillet mellem dagtilbud og skole. I afsnit 4 nedenfor fremgår principper for kompetenceudvikling. 2
3.2 Skoleområdet: Oprettelse af modtagelsestilbud i lokalsamfund Organiseringen af tosprogsindsatsen på skoleområdet tager i Horsens Kommune udgangspunkt i, at eleverne skal modtage basisundervisning. Basisundervisningen skal sikre, at de tosprogede elever ved start i almenklasse besidder et grundlæggende dansk, således at der er noget at bygge ovenpå i det fortløbende sprogarbejde. Visitationen af tosprogede børn til skoletilbud foregår centralt i kommunen og sker på baggrund af barnets sproglige forudsætninger, barnets bopæl, samt faglige og økonomiske hensyn. Som følge af principperne for boligplacering af flygtninge i Horsens Kommune vil der fremadrettet efter behov oprettes modtagelsesklasser/-hold i kommunens mindre lokalsamfund. Etableringen af nye modtagelsestilbud vil ske på baggrund af en konkret og faglig vurdering af det enkelte barns behov samt på baggrund af forventninger til fremtidig boligplacering i lokalsamfundet. Formålet med denne organisering er at sikre sammenhæng i børnenes liv, således at deres skolegang i størst mulige omfang finder sted i det lokalmiljø, hvor familien er bosat. Denne strategi bygger videre på det nærhedsprincip, som allerede gør sig gældende i Horsens Kommune. I henhold til nærhedsprincippet vil de nyankomne elever placeres på distriktsskolen eller den skole med modtagelsestilbud, som ligger tættest på familiens bopæl. Dermed kan man sikre, at alle tosprogede børn visiteres til en skole med modtagelsesklasse i umiddelbar nærhed af børnenes bopæl. Såfremt det ikke er muligt at placere en elev på distriktsskolen, skal de kommunale SFOtilbud, som er beliggende i det distrikt, hvor det enkelte barn bor, forpligtes til at indgå i et samarbejde med barnets skole. Formålet hermed er at give barnet mulighed for at være tilknyttet det lokale SFO-tilbud, således at barnet får en tilknytning i det lokalmiljø, hvor familien er bosat. Fremadrettet vil jobcenterets integrationsteam og Tværgående Enhed for Læring samarbejde om løbende at danne et overblik over det formodede antal nyankomne flygtningefamilier samt deres boligplacering. Samarbejdet er med henblik på at sikre overensstemmelse mellem boligplacering og etablering af modtagelsesklasser/-hold i lokalsamfundene. Fordele ved den ændrede organisering af tosprogsindsatsen Nedenfor oplistes de overordnede fordele, som er forbundet med løbende at oprette modtagelsestilbud i kommunens lokalsamfund. Kompetence Flere skoler får erfaring med at arbejde med tosprogede børn, hvilket generelt vil højne kvaliteten af det sprogarbejde, som finder sted på skolen. Det er til fordel for de tosprogede elever, som allerede har deres skolegang i almenklasser på skolen, samt alle elever generelt. Derudover vil den viden, som teamet fra modtagelsesklassen får om det enkelte barn, være tæt på det pædagogiske personale, som skal arbejde med barnet efter fuld udslusning. Det vil medvirke til at skabe en sammenhæng i sprogarbejdet for det enkelte barn og vil sandsynligvis lette elevens overgang fra modtagelsesklasse til almenklasse, idet kollegial sparring er lige inden for rækkevidde. Boligplacering og sammenhæng 0-18 år Organiseringen sikrer en sammenhæng mellem kommunens vedtagne boligplaceringsprincipper og strategien for skoleplacering. Derudover sikres en sammenhæng i barnets liv ved at lade skolestart finde sted på distriktsskole eller en skole i umiddelbar 3
nærhed af barnets hjem. Eleven undgår dermed et skoleskift og møder de samme kammerater i skolen og i fritiden, hvilket gør det nemmere at etablere sociale relationer. Økonomi Ved at lade skolestart finde sted på distriktsskole eller en skole i umiddelbar nærhed af barnets hjem, vil der være begrænsede udgifter til transport. Udfordringer ved den ændrede organisering af tosprogsindsatsen Administrationen vurderer, at der er følgende udfordringer forbundet med at oprette modtagelsesklasser i kommunens lokalsamfund. Kompetence På skoleområdet gælder, ligesom på dagtilbudsområdet, at kompetencen i forhold til at arbejde med tosprogede børn hidtil har været koncentreret på få, enkelte distrikter i Horsens Kommune, mens andre distrikter har begrænset eller intet kendskab til tosprogsindsatsen. På nuværende tidspunkt eksisterer der således ikke nødvendigvis viden om arbejdet med tosprogede børn på skoler i de mindre lokalsamfund. Der skal derfor kompetenceopbygges på de enkelte skoler. Boligplacering og sammenhæng 0-18 år En udfordring er endvidere, at det ikke på forhånd er muligt at vide i hvilke konkrete lokalområder flygtningefamilierne boligplaceres. Det er derfor ikke muligt at planlægge, hvor der skal nyoprettes modtagelsestilbud. Økonomi Den nye organisering vil kræve flere lærerressourcer, da en løbende oprettelse af modtagelsesklasser/-hold i lokalsamfundene vil betyde, at man ikke kan fylde op i klasserne. 3.3 Kort- og langsigtet organisering af tosprogsindsatsen på skoleområdet I indeværende skoleår medfører en ny organisering af tosprogsindsatsen, at der løbende oprettes modtagelsesklasser og -hold på skoler, som ikke tidligere har arbejdet med tosprogede børn. Der arbejdes i øjeblikket med den pædagogiske udvikling og kvalitet i indsatsen over for tosprogede børn. Herunder arbejdes i indeværende skoleår på løbende at integrere mulighederne i elevplanssystemet Min Uddannelse. Sideløbende med en omorganisering vil der blive arbejdet med en mere struktureret og ensrettet model for modtagelsesklasseundervisningen på tværs af skolerne, for herigennem at styrke undervisningen således at børnene hurtigst muligt bliver i stand til at deltage i den almindelige undervisning i almenklassen. 4. Principper for kompetenceudvikling på tosprogsområdet i Horsens Kommune For at understøtte en struktureret og målrettet indsats over for tosprogede børn, skal der på både dagtilbuds- og skoleområdet kompetenceudvikles, således at flere dagtilbud og skoler i kommunens lokalsamfund får en større viden om sprogtilegnelse for tosprogede samt håndtering af følgevanskeligheder på flygtningeområdet. Der er på dagtilbuds- og skoleområdet både forskellige opgaver og forskelligt kendskab til arbejdet med tosprogede børn. For at styrke den lokale indsats i kommunens lokalsamfund er det væsentligt at udnytte eksisterende kompetencer og viden på tværs af skolen og dagtilbuddet. Der skal derfor opbygges en fælles viden om, hvordan og med hvad kommunens skoler og dagtilbud kan trække på hinanden. Et sådant stærkt samarbejde ses allerede i eksempelvis Langmark, hvor man igennem en årrække har samarbejdet tæt omkring de tosprogede familier. 4
Udover at understøtte lokal videndeling og videnstilførsel generelt vil der også være områder eller behov, der gælder specifikt på enten dagtilbuds- eller skoleområdet. Med udgangspunkt i behovene hos de enkelte skoler og dagtilbud kan kompetenceudviklingen eksempelvis imødekommes gennem nedenstående tiltag: Kompetenceoplæg Sidemandsoplæring / jobswop med erfaringsudveksling og sparring på tværs af institutioner På dagtilbudsområdet tænkes tosprogsområdet ind i netværksmøder for sprogvejledere, mens der på skoleområdet kan etableres netværk for skoler med tosprogede elever med henblik på at sikre videndeling på tværs af kommunens skoler, samt et forum for sparring og kompetenceløft. På skoleområdet er der i første omgang hovedsageligt behov for, at der kompetenceudvikles på de skoler, hvor hold eller klasser med basisundervisning tænkes oprettet. I indeværende skoleår 2015/16 er der oprettet nye hold på enkelte skoler, som får understøttelse af Tværgående Enhed for Læring og administrationens sprogkonsulenter. 5. Ressourcetildeling og finansiering I forbindelse med beslutningen om den nye tildelingsmodel på folkeskoleområdet i foråret 2015, blev budgetterne til modtagelseshold m.v. holdt udenfor modellen og fastholdt på et uændret niveau. I sammenhæng med den langsigtede plan for tosprogsundervisning og oprettelse og placering af modtagelsesklasser, bliver udarbejdet en ny model for fordeling af ressourcer til området. Forslag til ny tildelingsmodel for modtagelsesklasser/-hold vil blive forelagt til politisk beslutning primo 2016 med henblik på at træde i kraft fra skoleåret 2016/17. På baggrund af den forventede stigning i antallet af tosprogede børn i indeværende skoleår, er der behov for en midlertidig finansieringsmodel, som skal gælde frem til sommerferien 2016. Til nyoprettede modtagelsesklasser/modtagelseshold afsættes derfor 0,5 mio. kr. på årsbasis, som udmøntes proportionalt i forhold til det antal måneder, der resterer af skoleåret. En tildeling på 0,5 mio. kr./år kan finansiere oprettelse af én lærerstilling til varetagelse af opgaven. Én lærerstilling kan ikke dække et fuldt skema, hvorfor det forudsættes, at eleverne i modtageklassen i nogle timer kan deltage i undervisningen sammen med andre klasser, eksempelvis i idræt og praktiske/musiske fag. Til elever i modtageklasser, som har andre udfordringer end sprogkundskaber, får skolerne desuden midler via den inklusionsfremmende budgetmodel. Udgiften til nyoprettede modtagelsesklasser/-hold i skoleåret 2015/16 finansieres af undervisningsområdets fælles konti. 5