SB på Gilbjergskolen har følgende bemærkninger til høringssvar for modtagelsestilbud for nyankomne elever.

Transkript

1 Skole LU Bjørnehøjskolen Bjørnehøjskolen Høringssvar (orginal) Med-udvalg, Bjørnehøj har på møde behandlet høringsmaterialet som tages til efterretning. Der gøres opmærksom på at Bjørnehøj p.t. ikke har de nødvendige kompetence til at løse opgaven, hvorfor vi fra forvaltningen efterspørger støtte til at få erhvervet disse kompetencer. n, Bjørnehøj har på møde behandlet høringsmaterialet som tages til efterretning. Der gøres opmærksom på at Bjørnehøj p.t. ikke har de nødvendige kompetence til at løse opgaven, hvorfor vi fra forvaltningen efterspørger støtte til at få erhvervet disse kompetencer. Gilbjergskolen SB på Gilbjergskolen har følgende bemærkninger til høringssvar for modtagelsestilbud for nyankomne elever. Vi tilslutter os, idet vi dog ønsker løbende opfølgning på økonomi med mulighed for justering, hvis økonomien viser sig ikke at holde indregnet i økonomien, at vores modtageklasselærer skal fungerer på 3 matrikler pædagogerne indtænkes i konceptet incl. kompetenceudvikling af pædagogerne løbende sparring i arbejdet med nyankomne elever en strategi for området set i lyset af, at der formentlig kommer (mange) flere at udtrykke en bekymring over, at man nu kan øge antallet af elever og spændet i klassetrin i modtageklasserne LU Gribskolen Høringssvar fra Gribskolens LU omkring organiseringen af de tosprogede børns undervisning Vi vil fra Gribskolen gerne støtte forslaget om udflytning af tosprogede børn til deres distriktsskoler. Vi har indtil nu haft alle kommunens tosprogede børn fra 6-14 år, placeret på Tingbakkeafdelingen og vi må konstatere, at en stor samling af børn af samme nationalitet er vanskelig at integrere i et dansk miljø. Deres fælles sprog gør det naturligt, at børnene primært trækker på hinanden fremfor danske børn. Ved en udflytning til distriktskoler vil det være naturligt, at børnene hurtigere tilegner sig dansk sprog og kultur, ligesom de socialt vil kunne finde sig til rette med danske børn. Dette forudsætter naturligvis, at der er tilstrækkelige ressourcer til at give børnene basisundervisning i dansk i timer, hvor børnene er alene med en to-sprogslærer, men samtidig også, at en to-sprogslærer kan hjælpe børnene i det omfang, de har behov for det i almenundervisningen. Dette behov vil være individuelt, afhængigt af børnenes kompentencer, men der vil givet komme tidspunkter i et skoleforløb, hvor børnene igen vil have behov for hjælp og støtte. Eksempelvis bliver fagene betydeligt mere abstrakte i det danske skolesystem ved overgangen fra 3. til 4. klasse, og stort set alle modtagebørn vil - uanset hvor længe de har været i Danmark - have et behov for hjælp, så vi kan af den grund blive bekymrede for, at tildelingen til tosprogede børn kun gives de første to år.

2 Vi finder det væsentligt, at børnene fra Tingbakken bliver fulgt af kendte lærere fra to-sprogscentret ud på distriktsskolerne. Gribskolen Det er samtidig en udfordring for lærere i almenklasser at skulle sikre det faglige niveau for to-sprogede børn samtidig med almenklassens elever. Det vil kræve efteruddannelse for at kunne gøres bedst muligt. Høringssvar fra Gribskolens SB omkring organiseringen af de tosprogede børns undervisning Vi vil fra Gribskolens skolesbestyrelse gerne støtte forslaget om udflytning af tosprogede børn til deres distriktsskoler. Vi har indtil nu haft alle kommunens tosprogede børn fra 6-14 år, placeret på Tingbakkeafdelingen og vi må konstatere, at en stor samling af børn af samme nationalitet er vanskelig at integrere i et dansk miljø. Deres fælles sprog gør det naturligt, at børnene primært trækker på hinanden fremfor danske børn. Ved en udflytning til distriktskoler vil det være naturligt, at børnene hurtigere tilegner sig dansk sprog og kultur, ligesom de socialt vil kunne finde sig til rette med danske børn. Dette forudsætter naturligvis, at der er tilstrækkelige ressourcer til at give børnene basisundervisning i dansk i timer, hvor børnene er alene med en to-sprogslærer, men samtidig også, at en to-sprogslærer kan hjælpe børnene i det omfang, de har behov for det i almenundervisningen. Dette behov vil være individuelt, afhængigt af børnenes kompentencer, men der vil givet komme tidspunkter i et skoleforløb, hvor børnene igen vil have behov for hjælp og støtte. Eksempelvis bliver fagene betydeligt mere abstrakte i det danske skolesystem ved overgangen fra 3. til 4. klasse, og stort alle modtagebørn vil - uanset hvor længe de har været i Danmark - have et behov for hjælp, så vi kan af den grund blive bekymrede for, at tildelingen til tosprogede børn kun gives de første to år. LU Nordstjerneskolen Høringssvar "Fremtidig organisering af modtagertilbud for nyankomne" LU er overordnet enige i, at det er en god idé at tilknytte nyankomne elever en almenklasse fra begyndelsen, hvor der suppleres med en basisundervisning i dansk som 2. sprog. Vi er dog meget bekymrede for finansieringen, da det er et tilbud/organisering, der først skal udvikles på de enkelte skoler. Og med en besparelse på 17% er det ikke en god løftestang for at et nyt koncept skal udvikles - det virker urealistisk og kan i værste fald give et ellers godt koncept en dårlig start. Selvom der er kompetencer i dansk som 2. sprog på skolerne, har man ikke nødvendigvis kompetencerne/erfaringerne til at modtage elever, der intet dansk kan. Det kræver kompetenceudvikling, og skolens erfaring i forhold til kompetenceudvikling er, at det er urealistisk med kompetenceudvikling af større omfang, da lærernes meget høje undervisningstimetal gør det urealistisk at supplere med kompetenceudvikling. Endelig er det vigtigt at tage højde for, at disse elever også vil kræve ekstra ressourcer i FO, og det fremgår ikke af forslaget hvordan. Nordstjerneskolen Høringssvar "Fremtidig organisering af modtagertilbud for nyankomne"

3 n er enig i, at det er en god idé at tilknytte nyankomne elever en almenklasse fra begyndelsen, hvor der suppleres med en basisundervisning i dansk som 2. sprog. Vi er dog meget bekymret for finansieringen, da det er et tilbud/organisering, der først skal udvikles på de enkelte skoler. Og med en besparelse på 17% gives det en ringe chance fra begyndelsen. Skolen har med indførelse af elevernes øgede undervisningstimetal samt kommunale besparelser været nødsaget til at øge lærernes undervisningstimer betragteligt, hvorfor det er blevet vanskeligere at få tid til kompetenceudvikling. Det er meget uheldigt, idet dette vil kræve kompetenceudvikling af samtlige lærere og pædagoger, da alle formentlig vil skulle undervise i klasser med 2-sprogede. Skt. Helene Skole Høringssvar fra Sankt Helene Skoles bestyrelse, afgivet 24. maj 2016 Fremtidig organisering af modtagetilbud for nyankomne Bestyrelsen takker for den tilsendte høring, og for den forlængede svarfrist. Bestyrelsen finder, at det principielt er en rigtig god idé at få de nyankomne elever hurtigt ud på den lokale skole og hurtigt ind i en normal klasse. Her kan de nyankomne danne faste og varende relationer, og hurtigt blive integreret i skolen. Både nationale og internationale erfaringer taler varmt for løsningen. Det står imidlertid også klart, at ordningen indebærer en række udfordringer, som skal håndteres på den enkelte skole. Her kan følgende nævnes: - Lærerne på modtageholdene skal håndtere elever, der spænder over adskillige klassetrin, forskellige kulturer og forskellige sprog. - Lærerne i normalklasserne skal håndtere elever med meget begrænsede danskkundskaber, oftest uden at have fremmedsproglige forudsætninger. - De nyankomne skal lære en række kundskaber, som ikke har noget med dansk at gøre. Det handler om sociale spilleregler, omsorg etc. - De nyankomne kommer ofte med en mental bagage, der kan inkludere traumer, og som vil være vanskelig for lærerne at håndtere. Disse udfordringer er vi som skole opsatte på at håndtere, men det kræver de rette rammer for at blive en succes. Disse rammer finder bestyrelsen ikke er til stede i høringsmaterialets oplæg, og vi giver derfor bestyrelsens opbakning til den foreslåede model (model C) under den klare forudsætning, at følgende elementer sikres: - Det skal først og fremmest sikres, at den enkelte skole via en minimumstildeling får midler tilført, som kan dække en hel klasses undervisningstid også selvom skolen evt. kun måtte modtage 4-5 nyankomne. Ellers falder ordningen helt til jorden, da der ikke vil være lærerressourcer til rådighed. - Der skal sikres tilstrækkelig kompetenceudvikling i lærerkollegiet, inden ordningen træder i kraft. I den forbindelse og når vi tænker på forberedelse og planlægning af ordningens opstart er bestyrelsen stærkt bekymret for den meget korte tidshorisont, som opstart af

4 ordningen til august indebærer. Ordningen bør ikke starte op før tidligst i det sene efterår, og de to planlagte intro-eftermiddage i uge 26 er helt utilstrækkelige ift. kompetenceudvikling. Vi vil bede om en konkret plan for opfølgning på de to intro-eftermiddage. - Der vil blive behov for et beredskab på kommunalt plan, hvor skolerne/lærerne kan hente hjælp til håndtering af de nye problemstillinger. Bestyrelsen er ikke bekendt med, om et sådan beredskab er påtænkt, men det skal etableres inden ordningens opstart. - Der skal sikres understøttende undervisning til udslusning, altså ressourcer til overlevering fra modtagehold til normalklasser. Bestyrelsen finder desuden, at der med fordel kunne drages nytte af pædagoger som støttefunktion i ordningen. Dette ville bygge videre på den eksisterende tilgang i normalklasserne. Vi ser frem til at høre yderligere fra udvalget. Gribskov Lærerkreds Med venlig hilsen Sankt Helene Skoles Bestyrelse Høringssvar vedr. fremtidig organisering af modtagetilbud Konklusion herunder: Gribskov Lærerkreds/Kreds 34 (20. maj 2016) Gribskov Lærerkreds peger på Model B som fremtidig organisering for undervisning af tosprogede elever, da denne kan videreføres inden for den gældende resurseramme. Gribskov Lærerkreds kan kun anbefale Model C, hvis der tilføres skolerne den nødvendige resurse som en del af den politiske beslutning. Den eksisterende resurse til modtageklasserne er for lille til at kunne indføre Model C. Elever i alderen 6-13 år Gribskov Lærerkreds er af den holdning, at bestemmelserne i Folkeskoleloven skal overholdes i forhold til tosprogede elevers skolegang. Her præciseres det, at hvis eleven ved optagelsen ikke kan tilstrækkelig dansk til at deltage i den almindelige undervisning, skal eleven henvises til basisundervisning i dansk som andetsprog uden for klassens rammer. I høringsmaterialet peges der på 4 modeller. Gribskov Lærerkreds finder ikke model A og model D som ansvarlige løsninger i forhold til undervisning af tosprogede elever. Model D betragter Gribskov Lærerkreds som ulovlig i forhold til gældende lovgivning. Model B kan efter kredsens vurdering fortsætte inden for den nuværende resursetildeling, dog fulgt op af efteruddannelse af lærerne på skolerne, særligt i forhold til optagelse af elever i almenklasserne med krigstraumer. Desuden er der behov for bedre retningslinjer og klare procedurer i forbindelse med overleveringen af den enkelte elev fra modtageklassen til almenklassen. En væsentlig retningslinje i overensstemmelse med gældende lovgivning bør være: - at alle elever starter i modtageklasser.

5 - at antallet af timer i modtageklassen fastsættes efter en vurdering af den enkelte elevs behov for basisundervisning. - at de tosprogede elever bliver fulgt af kendte lærere fra modtagetilbuddet ud på distriktsskolerne som en del af overleveringen. - At der særligt er fokus på elever, der står for at skulle starte i udskolingen dels individuel, fokuseret støtte i forhold til fagene og dels støtte til at blive en del af fællesskabet med jævnaldrende elever. Dette betyder, at så snart en tosproget elev er parat til at indgå i almenundervisningen, på lige vilkår med de danske elever, starter den tosprogede elev i en almenklasse. Dette forløb er selvfølgelig individuelt, og to elever, der er startet på skolen samtidig, uden forudgående danskkundskaber, vil således have forskellige undervisningsforløb med forskellige tidspunkter for optagelse i almenklasserne. Retningslinjer og klare procedurer i forhold til tosprogede elever understøtter også et godt og sundt arbejdsmiljø for lærerne. Gribskov Lærerkreds peger således på Model B som fremtidig organisering for undervisning af tosprogede elever, da denne kan videreføres inden for den gældende resurseramme. Gribskov Lærerkreds er klar over, at Administrationen anbefaler Model C som den fremtidige model for modtagelse af tosprogede elever på skolerne. Intentionerne i Model C anerkender Gribskov Lærerkreds, dog med en kraftig opmærksomhed på, at det vil kræve en resursetilførsel til skolerne. Problemet med denne model er, at der ikke er afsat resurser til støtte af de tosprogede elever, således at de meget tidligt kan indgå i almenundervisningen. Resurserammen muliggør ca. 2 lærere pr. modtagehold. Når undervisningen på modtageholdene er slut, og eleverne skal deltage i almenundervisningen resten af skoledagen, kan de to lærere umuligt følge og støtte samtlige tosprogede elever. Dette vil få den konsekvens, at en række tosprogede elever vil blive udfordret på det danske sprog, og den danske kultur, fra første skoledag af; opleve sig efterladt og meget alene i verdenen. Hvad opnår vi ved det? Hvordan planlægger lærerne undervisning til elever, som ikke forstår det danske sprog? Gribskov Lærerkreds stiller sig meget tvivlende over for, om Model C kan implementeres inden for den gældende resurseramme. Konsekvensen heraf kan blive, at skolevæsenet skal bruge resurser fra specialrammen senere i elevernes skoleforløb, f.eks. i forhold til lære de tosprogede elever grundlæggende færdigheder som læsning, skrivning mm., eller resurser fra specialrammen til træning i at kunne indgå i sociale sammenhænge med danske børn og voksne. Gribskov Lærerkreds kan kun anbefale Model C, hvis der tilføres skolerne den nødvendige resurse som en del af den politiske beslutning. Den eksisterende resurse til modtageklasserne er for lille til at kunne indføre Model C. Med hensyn til tidsperspektivet for en ændret organisering af tilbuddet til de tosprogede elever (Model C), er der tale om en meget kort overgang for iværksættelsen af de nye tiltag. Dette gælder såvel for de tosprogede elever og M-lærerne som for de almenklasser, som skal modtage de nye tosprogede elever. Efteruddannelse af lærerne Der er som heldhed et behov for efteruddannelse af lærerne til arbejdet med de tosprogede elever. Som skolevæsen har vi ikke tidligere haft en så stor tilgang af tosprogede elever. Særligt er det nødvendigt, at alle lærere i Gribskov Kommune gennemgår et forløb omhandlende undervisning af

6 elever med traumer. En tilbagemelding fra de lærere, der underviser de tosprogede elever (M-lærerne), tyder på, at de tosprogede lever, som skolevæsenet modtager nu, er mere traumatiserede end de tosprogede elever, som Gribskov Kommune tidligere har modtaget. Dette kræver massiv støtte til en række af de tosprogede elever, og et andet fokus på den enkelte tosproget elev, end vi som lærere hidtil har haft for at sætte den enkelte elev i en positiv udvikling med læring. Et par formelle bemærkninger til høringsoplægget I høringsmaterialet påpeges det fra Administrationens side, at man med vedtagelse af Model C vil undgå, at eleverne kommer til at bevæge sig i parallelmiljøer. Dette finder Gribskov Lærerkreds meget politiserende, nærmest manipulerende, i forhold til en politisk behandling af sagen. Gældende viden på området, som Gribskov Lærerkreds er bekendt med: At integration af tosprogede elever lykkes bedst med undervisning i modtageklasser. At tosprogede elever som en del af integrationsprocessen skal have mulighed for at indgå i sociale sammenhænge med såvel danske elever som med andre tosprogede elever. Man må ikke fratage de tosprogede elever muligheden for at være sammen med andre tosprogede elever. At der skal være et tæt samarbejde mellem lærerne og psykologteamet og koordinatoren på området for at understøtte integrationsprocessen. Elever i alderen år Administrationens indstilling tages til efterretning. Allan Nielsen Kredsformand Gribskov Lærerkreds