Den Tværsektorielle Grundaftale



Relaterede dokumenter
Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Type 2 Diabetes

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Type 2 Diabetes Indholdsfortegnelse

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL

PLO-aftale Diabetes2Syd projekt

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale

Resume af forløbsprogram for depression

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

APO-internat ICPC og Datafangst. 8. Marts Henrik Schroll

Snitfladekatalog er godkendt i Det Administrative Kontaktforum 28. oktober 2011.

MedComs kronikerprojekt

Type 2-diabetes. Tværsektorielle visitationskriterier og specialistrådgivning

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

Den Tværsektorielle Grundaftale

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom

Region Nordjylland og kommuner

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Der er tale om initiativer, der samlet set lever op til alle fem kriterier opstillet af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.

Projektet Gode rammer for hjerterehabilitering en partnerskabsmodel anvender en stratificeringsmodel for patienter med iskæmisk hjertesygdom.

Rehabiliteringsforløb

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Bilag 1: Fakta om diabetes

Hvilken effekt kan man forvente af forløbsprogrammerne?

Status på forløbsprogrammer 2014

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Koncept for forløbsplaner

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

HØRINGSSVAR REVIDERET FORLØBSPROGRAM FOR KOL

Organisering af indsatsen for kronisk syge i Sønderborg Kommune

Forebyggelse og sundhedsfremme Diabetes. Adm. direktør Henrik Nedergaard

Den Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Genoptræningsplaner til kræftpatienter

Status på forløbsprogrammer 2016

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Koncept for forløbsplaner

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed

Reumatologisk rehabilitering

Status på forløbsprogrammer 2016

Generel forløbsbeskrivelse

1. Projektets bagrund

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 1 - Forebyggelse

Kliniske ekspertsygeplejersker

Udviklingen i kroniske sygdomme

Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen

Forslag til prioritering af opgaver/økonomi indenfor det forebyggende arbejde

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Til deltagerne i Randersklyngen* UDKAST

DEN FAGLIGE VISITATIONS- RETNINGSLINJE FOR PERSONER MED DIABETISKE FODSÅR

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING

Opbygning af sundhedsaftalen

DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES

Forløbsbeskrivelse af rehabilitering for borgere med type 2-diabetes i Frederiksberg Kommune

Et kursussamarbejde mellem kronikerprojekt Kompetenceudvikling og SOSU-skoler. Kroniker kurser for hjælpere og assistenter

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Forløb på tværs. Set fra primærsektoren

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

VI SAMLER KRÆFTERNE. Overordnet indsatsbeskrivelse

Kriterier for snitflade mellem specialiseret og almen ambulant genoptræning jf. Sundhedsloven i Region Syddanmark 2007

Kolding Kommune søger midler til to indsats områder: i. Forløbskoordinator for borgere med flere kroniske sygdomme eller ringe egenomsorgsevne

Udmøntning af budget for 2013 på Sundhedscentret og udvidelse på kronikerområdet i forlængelse af økonomiaftalen.

Forløbsudvikling for patienter med type 2 diabetes på tværs af sektorer Samarbejde i øjenhøjde

Ansøgning til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i ansøgning til pulje vedr. forløbsprogrammer.

De forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland.

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG. Status SUNDHEDSAFTALE

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Social- og Sundhedsudvalget:

Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro

Forløbskoordination Belyst fra et patientperspektiv

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Strategi på lungeområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune

Telemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL Anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde

Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL

Genoptræningsplanen. - Dens muligheder og udfordringer

Aktivitetsbeskrivelse, budget

TEMADAG OM FOREBYGGELSESTILBUD FOR BORGERE MED KRONISK SYGDOM HVORDAN GØR VI I PRAKSIS?

Notat Regionale overvejelser om opgavefordeling vedr. gruppebaseret patientuddannelsestilbud

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Projekt Kronikerkoordinator.

Det overordnede formål med sundhedsaftalen om forebyggelse er:

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Kort fortalt. Følgesygdomme til diabetes

Implementering af forløbsprogram for KOL (Kronisk obstruktiv lungesygdom)

Transkript:

Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Diabetes Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision

Sygdomsspecifik sundhedsaftale for type 2 diabetes Udarbejdet af Forum for Type 2 Diabetes 2011 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Den tværsektorielle indsats for type 2 diabetes... 2 3 Stratificeringskriterier... 2 4.1 Opsporing/diagnoser... 3 4.2 Behandling... 3 4.3 Rehabilitering... 3 5 Arbejdsdeling ud fra stratificeringskriterier... 5 6 Opgaver i almen praksis... 6 7 Opgaver på Sygehus niveau... 6 8 Kommunale opgaver (Sundhedscentrene)... 6 1

1 Indledning Den sygdomsspecifikke Sundhedsaftale for Type 2 Diabetes skal sikre sammenhæng og kvalitet i de tværsektorielle tilbud og forløb. Aftalen er en revision af den tidligere gældende udfyldningsaftale og er udarbejdet af Tværsektorielt Forum for Type 2 Diabetes, hvor sygehuse, kommuner, patientforeningen og almen praksis er repræsenteret. Formålet med revisionen er at sikre en mere dynamisk aftale med klare overordnede retningslinjer for arbejds- og ansvarsdeling samt henvisningsveje. Det er Forum for Type 2 Diabetes vurdering, at arbejdsdelingen i den tidligere aftale ikke har været hensigtsmæssig. Den har ikke i en tilstrækkelig grad sikret, de rigtige opgaver i de rette hænder med udgangspunkt i rehabilitering. Det er derfor vurderingen, at der er behov for sikre, at den tværsektorielle rehabiliteringsindsats fremadrettet vil blive tilrettelagt i overensstemmelse med den kliniske virkelighed og ansvarsstruktur. I den reviderede aftale foretages derfor et opgør med den tidligere arbejdsdeling. Derved skal dels sikres et kvalitetsløft for diabetespatienterne specielt omhandlende rehabiliteringen og dels skal opnås en mere fornuftig brug af både sundhedsfaglige og økonomiske ressourcer. 2 Den tværsektorielle indsats for type 2 diabetes I Danmark tilkommer hvert år mere end 20.000 nye tilfælde af type 2 diabetes svarende til en årlig stigning på 5 %. Når diabetesdiagnosen stilles, har 50 % allerede udviklet tegn på følgesygdomme for hjerte, store blodkar, nyrer, nerver og øjne. Behandlingsindsatsen overfor mennesker med type 2 diabetes er baseret på et tværsektorielt samarbejde, hvor det overordnede formål er, at sikre sammenhængende patientforløb. Den reviderede aftale har skærpet fokus på hurtig opsporing og udbredelse af rehabilitering. 3 Stratificeringskriterier Patienter med type 2 diabetes kan stratificeres i almen praksis eller på sygehusene med udgangspunkt i nedenstående niveauinddeling, som tager hensyn til sygdommens sværhedsgrad. Stratificeringen skal bidrage til, at den enkelte person med diabetes løbende sikres det bedste og mest hensigtsmæssige niveau for behandling. Stratificeringen bør være dynamisk, da patientens tilstand kan forbedres, stabiliseres eller forværres. Stratificeringskriterierne i denne aftale svarer til Sundhedsstyrelsens stratificeringskriterier i Forløbsprogram for diabetes (Sundhedsstyrelsen, april 2008). Tabel 1. Stratificeringskriterier for Type 2 Diabetes Kriterium Niveau 1 Velreguleret diabetes uden komplikationer Niveau 2 Høj risiko for / begyndende komplikationer Glykæmisk kontrol efter intervention Niveau 3 Kompleks diabetes / flere komplicerede kroniske sygdomme HbAlc < 7 % (0,07) HbAlc > 9 % (0,09) trods forsøg på optimeret behandling i max. 6 mdr. Blodtryk mmhg < 130/80 > 160/90 trods forsøg på optimeret behandling i max 6 mdr. Metaboliske problemer i forbindelse med behandling Nej Svær insulinresistens Tendens til alvorlige eller uventede hypoglykæmitilfælde. Stærkt svingende blodsukker. Hjertekarsygdom/stor Ingen tilstedeværende Tilstedeværende hjerte- 2

karsygdom hjertekarsygdom karsygdom Den diabetiske fod Nej Tegn på neuropati eller arteriel insufficiens Fodsår /-gangræn /Charcotfod og amputation Nefropati Normal Mikroalbuminuri Makroalbuminuri / nefropati Retinopati Normal eller stabil simplex retinopati Enhver progression af retinopatigrad Maculaødem eller proliferativ retinopati Ved stratificering til: Niveau 1: Skal alle kriterierne for niveau 1 være opfyldt Niveau 2: Skal kriterierne for hverken niveau 1 eller niveau 3 være opfyldt. Niveau 3: Skal blot ét kriterium være opfyldt Arbejds- og ansvarsfordeling Indsatsen for patienten med type 2 diabetes, kan overordnet inddeles i 3 overordnede tiltag: 1. Opsporing/diagnose 2. Behandling 3. Rehabilitering 4.1 Opsporing/diagnoser Almen praksis og sygehusene har ansvaret for opsporing og diagnose af Type 2 Diabetes og samt opsporing af begyndende tegn til komplikationer ved type 2 diabetes. Endvidere bør kommunerne (hjemmepleje og sundhedscentre) altid være opmærksomme på de mennesker der er i risikogrupper for at udvikle diabetes type 2. Risikofaktorer er: Overvægt Hyppig tørst, kløe og øget vandladning Medicinbrugere mod hjertesygdom, højt blodtryk eller forhøjet kolesterol I tilfælde af mistanke bør opfordres til kontakt til egen læge. 4.2 Behandling Medicinsk behandling udføres i almen praksis og i sygehusregi. Almen praksis har ansvaret for behandlingen og kontrol af patienter stratificeret til niveau 1 og 2. Sygehus- ambulatorierne har ansvaret for behandlingen af patienter stratificeret til niveau 3, hvis ikke andet er aftalt. Der kan være faktorer, der gør, at almen praksis vil henvise en niveau 1 eller 2 patient til vurdering på sygehusniveau. Det kan omhandle tvivlspørgsmål - eksempelvis nye lægemidler eller for patienten manglende opfyldelse af individuelt satte behandlingsmål (fx for HbA1c, blodtryk eller kolesterolniveau). Ligeledes kan niveau 3 patienter, der ikke vurderes at profitere af yderligere behandling i sygehus regi, tilbagehenvises til kontrol i almen praksis. Dette meddeles i epikrisen. De kommunale sundhedscentre bør være særligt opmærksomme på effekten af et givet rehabiliteringsforløb, og endvidere om dette kræver justering af den medicinske behandling (fx ved tendens til øget hypoglykæmi). I disse situationer kontaktes den henvisende læge - almen praksis eller diabetesambulatorium. 4.3 Rehabilitering Dele af rehabiliteringen kan tilbydes under behandling. Dette ville ofte omhandle den lægelige indsats. Ellers tilbydes rehabilitering efter et afsluttet behandlingsforløb. Rehabilitering defineres af WHO som: Rehabilitering af mennesker med nedsat funktionsevne er en række instanser, som har til formål at sætte den enkelte i stand til at opnå og vedligeholde den bedst mulige fysiske, sansmæssige, intektuelle, 3

psykologiske og sociale funktionsevne. Rehabilitering giver mennesker med nedsat funktionsevne de redskaber, der er nødvendige for at opnå uafhængighed og selvbestemmelse. (WHO s defination; http://www.who.int/topics/rehabilitation/en/ - oversat af sundhedsstyrelsen) Rehabilitering er en vigtig del af den samlede sundhedsindsats. Udgangspunktet at opnå en forbedret sygdomssituation, hvor omdrejningspunktet er, at patienten lærer sygdomsmestring. Det er en medvirkende forudsætning for øget livskvalitet og god compliance. Endvidere kan risikoen for komplikationer eller forværring af eksisterende komplikationer derved reduceres. Arbejdsfordelingen for rehabiliteringen har jf. tidligere aftale været opdelt ud fra stratificeringen af patienten. Det har betydet, at al rehabilitering vedrørende niveau 3 patienter automatisk er et sygehusansvar. Med udgangspunkt i LEON princippet og med udgangspunkt i at udnytte de sundhedsfaglige ressourcer mest optimalt, ændres dette med denne aftale. Det betyder, at rehabilitering i kommunalt regi skal være et tilbud for patienter på alle stratificeringsniveauer. Rehabilitering i sygehusregi skal fokuseres på den del af patientundervisningen og patientvejledningen, der er nødvendigt for gennemførsel af succesfuld behandling. I aftalen skelnes mellem specialiseret rehabilitering og almen rehabilitering. Specialiseret rehabilitering Den specialiserede rehabilitering kan modtages i sygehusregi. Den tilbydes i tilknytning til behandlingsstart og behandlingsjustering. Den omfatter kun den del af rehabilitering der er nødvendigt for gennemførsel af succesfuld behandling. Rehabiliteringen omfatter (både individ og gruppe niveau) introduktion til, undervisning og vejledning i, at leve med Type 2 Diabetes med udgangspunkt i KRAM. Den individuelle vejledning har primært fokus på kosten med udgangspunkt i medicinjustering/medicinstart. Patientundervisningen foregår typisk i hold og er primært målrettet niveau 3 patienter. Undervisningen er rettet mod vejledning og information af at få en bedre forståelse af sin sygdom samt hvorledes man bedst muligt kan mestre egen sygdom. Almen Rehabilitering Den almene rehabilitering omhandler både individuel og gruppeorienteret patientundervisning og vejledning. Den kan tilbydes alle niveauer af patienter, hvor der vurderes et behov. Den almene rehabilitering foregår i en længere periode (typisk 8-12 uger), og der forventes dermed en bedre fastholdelse af patienten. Patientundervisningen skal sikre, at patienten får en bedre forståelse af sygdommen og opnår redsskaber der kan styrke evnen til at mestre egen sygdom. Der tilbydes rygestopkurser, motionstræning, kost- og alkoholrådgivning, i de tilfælde hvor der vurderes et behov. Almen rehabilitering udbydes af kommunerne. 4

Almen praksis kan som tovholder løfte dele af rehabiliteringsindsatsen. Derved vil de kunne tilbyde dele af den specialiserede rehabilitering i behandlingsstart/medcinjustering for niveau 1 og 2 patienter. Lige som de vil have mulighed for at kunne tilbyde dele af almen rehabilitering, såfremt der vurderes et behov. 5 Arbejdsdeling ud fra stratificeringskriterier Den indledende stratificering vil typisk foregå i almen praksis. I de nedenstående tabeller fremgår ansvarsfordelingen med udgangspunkt i stratificeringsniveau. Stratificeringen er dynamisk, idet patienternes tilstand kan være stabil, under forbedring eller under forværring. Stratificeringen kan foretages løbende i såvel almen praksis som i sygehusregi. Type 2 Diabetes Niveau 1. Velreguleret og Stabil Aktiviteter Nødvendige kompetencer Ansvarlig for at udføre Opsporing/diagnose Praktiserende læge Almen praksis Medicinsk behandling Praktiserende læge Almen praksis Indledende samtale, herunder KRAM rådgivning vejledning og kontrol Almen rehabilitering Praktiserende læge/sygeplejerske Almen praksis Kommunen Herunder: Sundhedssamtale Sundhedsfaglig medarbejder Kommune Kostvejledning Klinisk diætist/sygeplejerske Kommune Rygestop Rygestopinstruktør Kommune Alkohol Sundhedsfaglig medarbejder. Kommune Motion Sundhedsfaglig medarbejder Kommune (fysioterapeut) Type 2 Diabetes Niveau 2. Høj risiko for/begyndende komplikationer Aktiviteter Nødvendige kompetencer Ansvarlig for at udføre Opsporing/diagnose Praktiserende læger Almen praksis Medicinsk behandling Praktiserende læge Almen praksis Indledende samtale, herunder KRAM rådgivning vejledning og kontrol Praktiserende læge eller sygeplejerske Almen praksis Almen rehabilitering Kommunen Herunder: Sundhedssamtale Sundhedsfaglig medarbejder Kommunen Kostvejledning Klinisk diætist/sygeplejerske Kommunen Rygestop Rygestopinstruktør Kommunen Alkohol Sundhedsfaglig medarbejder kommunen Motion Sundhedsfaglig medarbejder kommunen (fysioterapeut) 5

Type 2 Diabetes Niveau 3 kompleks diabetes/flere komplicerede kroniske sygdomme Aktiviteter Nødvendige kompetencer Ansvarlig for at udføre Opsporing/diagnostik Medicinsk behandling, vejledning, kontrol Specialiseret rehabilitering Almen rehabilitering Praktiserende læge eller speciallæge Sygehuslæge Almen Praksis eller sygehus Sygehus Sygehus Kommunen Herunder: Sundhedssamtale Sundhedsfaglig medarbejder Kommunen Kostvejledning Klinisk diætist Sygehus (og kommune) Rygestop Rygestopinstruktør Kommunen Alkohol Praktiserende læge / sygehus Sygehus (og kommune) Motion Sundhedsfaglig medarbejder (fysioterapeut) Kommunen 6

6 Opgaver i almen praksis Almen praksis som tovholder Patienter på alle niveauer følges som udgangspunkt af den praktiserende læge. Dermed har den praktiserende læge ansvaret for at sikre en koordinering af den sundhedsfaglige indsats og vurdere patientens helbred løbende. Forebyggelse og opsporing Almen praksis sikrer forebyggelse, opsporing og behandling. Forebyggelsesindsatsen målrettes tidlig opsporing af højrisiko patienter for udvikling af diabetes, samt forebyggelse af komplikationer. Den praktiserende læge og stratificering Almen praksis har ansvar for den indledende stratificering, mens den løbende stratificering kan ske i almen praksis eller på sygehuse afhængigt af, hvor behandlingen / kontrollen udføres. Endvidere vurderer den praktiserende læge løbende behovet for behandling og vejledning på specialiseret niveau (sygehus tilbud). Såfremt en patient, der har bevæget sig til stratificeringsniveau 3, ikke kan behandles til stratificeringsniveau 2 inden for 3-6 måneder bør patienten henvises til sygehuset. Individuelle patientbehov gør, at der kan være tilfælde, hvor den praktiserende læge vil henvise niveau 1 eller niveau 2 patienter til vurdering på sygehuset - fx på baggrund af nye lægemidler eller når patienten ikke har nået et individuelt satte behandlingsmål (fx for HbA1c, blodtryk eller kolesterolniveau). Rehabilitering/Patientundervisning Den praktiserende læge vurderer behovet for rehabilitering. Der er mulighed for almen praksis at tilbyde dele af rehabilitering. Den praktiserende læge vurderer derudover behovet for almen rehabilitering og kan foretage henvisning. I særlige tilfælde er det muligt, at foretage henvisning til specialiseret rehabilitering. Når en patient henvises til almen rehabilitering bør den praktiserende læge være opmærksom på, at de kommunale tilbud ikke omfatter medicinsk behandling eller behandlingsjustering. Særlig opmærksomhed bør derfor rettes mod: 1) om den medicinske behandling vurderes som maksimal (dette bør noteres på henvisningen) og 2) om der er behov for medicinjustering under det kommunale rehabiliteringsforløb. Den henvisende læge vil i givet fald blive kontaktet af sundhedscentret. 7

7 Opgaver på Sygehus niveau Behandling, vejledning og kontrol Sygehusene har ansvaret for den specialiserede behandling, vejledning og kontrol af niveau 3 patienter, med mindre andet er aftalt. Sygehuset tilbyder behandling (justering og intensivering), samt den dertil knyttede vejledning/uddannelse i sygdomsmestring. Afslutning af patienten Sygehuset har ansvaret for at færdigbehandle patienten i henhold til de opstillede mål for den enkelte patient. Efter max. 6 måneder gøres status. Såfremt de opstillede mål ikke er opnået, eller at det ikke vurderes realistisk at opnå målene med den tilgængelige behandling, kan patienten afsluttes og henvises til forsat kontrol i almen praksis. Graden af målopfyldelse Sygehuset er ansvarlig for i afslutningsnotatet til almen praksis at beskrive graden af målopfyldelse, og om dette vurderes som det maksimalt opnåelige. Desuden vurderes det, om patienten kan have andre behov herunder almen rehabilitering. Rehabilitering/Patientundervisning Niveau 3 patienter tilbydes kostvejledning samt rådgivning om alkohol, såfremt det er relevant i forbindelse med. behandlingsjustering/intensivering på sygehusene. Vejledning om motion. Den almene rehabilitering tilbydes ikke. Når en patient er afsluttet i sygehusregi, henvises patienten til almen praksis med anbefalinger om rehabiliteringsindsats i kommunalt regi i de tilfælde, hvor der vurderes et behov. Patienter med behov for længerevarende tilknytning til sygehuset kan henvises direkte til almen rehabilitering i kommunen. Dermed foregår behandlingsindsatsen og den kommunale patientundervisning sideløbende. Diabetesambulatoriet kan forvente at blive kontaktet af det kommunale sundhedscenter under et rehabiliteringsforløb ved behov for justering af den medicinske behandling (fx øget tendens til hypoglykæmi). Gravide og børn Behandling og patientundervisning af børn samt gravide med type 2 diabetes eller nyopstået diabetes under graviditet er en sygehusopgave. 8

8 Kommunale opgaver (Sundhedscentrene) Forebyggelse og tidlig opsporing Kommunen kan bidrage til opsporing og forebyggelse af Type 2 Diabetes ved at være særlige opmærksom på risikogrupper. I tilfælde af mistanke om uopdaget Type 2 Diabetes, skal kommunen opfordre til, at der tages kontakt til egen læge. Screening for diabetes og tidlige tegn til diabetes senfølger foregår i almen praksis eller på sygehuset. Den almene patientundervisning Kommunen har ansvaret for at tilbyde den almene rehabilitering til patienter på alle niveauer. Den kommunale rehabilitering har fokus på at styrke egenomsorgsevnen og derved sikre øget livskvalitet og minimere risikoen for følgesygdomme. Kommunen er ansvarlig for at sikre, at opgaven med rehabilitering og patientundervisning udøves af sundhedsfaglige medarbejdere. Niveau 3 patienter vil typisk modtage en del af rehabiliteringen på sygehuset, idet den er en del af behandlingen. Almen praksis og sygehuset vurderer behovet for almen rehabilitering og kan henvise til kommunalt tilbud. Orientering af almen praksis og/eller sygehus Kommunen orienterer den praktiserende læge ellers sygehuset (afhængigt af patientens tilknytningsforhold ), når patienten afslutter sit rehabiliteringsforløb eller i tilfælde af, at patienten frafalder rehabiliteringsforløbet. Såfremt der opstår sygdomsspecifikke problemer, der kræver justering af den medicinske behandling under rehabilitering (for eksempel faldende blodsukkerniveau ud over det ønskelige), kontaktes relevant læge i almen praksis eller diabetesambulatorium. 9