BankNordik Markets Update

BankNordik Markets Update BankNordiks vurdering af de finansielle markeder 19. december 2014 December har været en ganske interessant måned, med mindre man altså lever af at sælge olie. Overordnet set, så bevæger den globale økonomi sig ikke særligt meget. Den overordnede CLI (Leading indicator) har bevæget sig tilbage i ekspansion, men vi skal ud på anden decimal for at se ændringen. Der er fortsat ikke tale om et ensartet opsving. Mens USA fortsætter med at vise positivt momentum, er luften gået ud af den europæiske økonomi. Kina er fortsat på et begyndende stadie med hensyn til at komme op i vækstgear. På den baggrund bliver BankNordiks overordnede anbefal ing om overvægt af aktier fastholdt. Anbefalingen om overvægt af aktier i forhold til den neutrale portefølje sammensætning gælder både på kort sigt og på længere investeringshorisont. Anbefaling i forhold til den overordnede langsigtede porteføljesammensætning Aktier Obligationer Kontanter Overvægt Undervægt Neutral USA FED s Beige Book for oktober og november tegner et billede af en økonomi i fremgang på tværs af sektorer og regioner. Det positive er, at der er sat en tyk streg under at opsvinget er bredt funderet, og at det ikke som tidligere er en enkelt sektor eller få regioner, der driver økonomien fremad. Det sker vel at mærke i skyggen af en meget stram finanspolitik Fig. 1: Husholdningernes gæld Kildehenvisning: Bloomberg 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Husholdningernes gæld BNP Husholdningernes gæld disponibel indkomst 130 95 125 120 90 115 85 110 103.06 80.57 og fortsat gældsnedbringelse i husholdningerne. Det er mange år siden at væksten i USA har set så sund ud. Især meldingerne fra arbejdsmarkedet giver anledning til optimisme. De regionale centralbanker melder alle om en bredt funderet fremgang i beskæftigelsen og selv den finans ielle sektor i New York ser ud til at øge arbejdsstyrken. Det lader til, at den aggressive kapacitetsjustering er afsluttet og at der nu ikke kan spares mere (generelt) i virksomhederne. I flere regioner er der begyndende mangel på kvalificeret arbejdskraft, Dallas Federal Reserve har længe rapporteret om mangel på oliearbejdere, svejsere osv. Rapporten fra FED peger på flot fremgang i privatforbruget med opti misme i detailsektoren forud for julehandlen. Andre meld inger giver dog et mere blandet billede af situationen, og de første uger tyder på, at husholdningerne fortsat er i en styrke position, hvor de ikke er bange for at udskyde køb for at vente på yderligere rabatter. En række distrikter pegede på de fald ende benzinpriser som katalysator for køb af store SUV'er og trucks. Vi ser helt klart de faldende benzinpriser som en økonomisk katalysator for den amerikanske vækst i 2015. Lavere energipriser vil give den laveste del af middelklassen den reallønsfremgang som både de rigeste amerikanere og den øverste del af middelklassen har oplevet i form af løn stigninger, stigninger i huspriserne og stigninger i aktiekurserne. Med en jobvækst på 321.000 i november, sprængte jobrapporten alle forventninger, og oktober blev yderligere oprevideret med 37.000 til 236.000. Dermed er der ikke kun tale om en sæsonkorrektion, men en underliggende tiltagende styrke i amerikansk beskæftigelse. Arbejdsløsheden forblev på 5,8 pct., da både beskæftigelse og arbejdsstyrke steg lige meget. Det bredeste ledighedsbegreb faldt fra 11,5 pct. til 11,4 pct., og afspejler, at der fortsat er betydelige ledige ressourcer i amerikansk økonomi. Det samme gør en beskæftigelsesgrad på 62,8 pct. som i øvrigt også var uforandret. Den gennemsnitlige timeløn steg med 0,4 pct. m/m eller 2,1 pct. i forhold til året før. Dermed fortsætter den moderate lønfremgang. Overordnet set vurderer BankNordik, at det går den rigtige vej, selvom lønfremgangen fortsat er beskeden. Hvis man husker et år tilbage, var budgetforhandlingerne det helt store problem. Helt som ventet, godt nok i sidste øjeblik, 1

blev Kongressen enige om budgettet for 2015. Konservative republikanere havde ønsket at bruge debatprocessen til at signalere deres modstand mod præsident Obamas tiltag på immigrationsområdet, mens liberale demokrater ikke ønskede at gøre tilværelsen nemmere for den republikanske ledelse i Repræsentanternes Hus. Men denne gang blev forhandlingerne overstået uden de store sværdslag. Europa I Europa kører økonomien i et helt andet gear end det amerikanske. De finansielle markeder kigger fortsat i retning af ECB, og venter med spænding på nye tiltag. Mario Draghi har dog måtte tage konsekvensen af de store interne uenig heder om den fremtidige pengepolitik ved at trække lidt i land i forhold til den forventning om uundgåelighed vedrørende QE, som han selv har fået opbygget. Ingen kan være i tvivl om, at døren er på vid gab, når det gælder yderligere ukonventionelle tiltag. ECB vil bruge det nye år til at analysere behovet for yder ligere tiltag for at drive balancen opad. Staben har intensiv eret forberedelserne for at være klar til en hurtig implementering, hvis det bliver nødvendigt. BankNordik vurderer, at ECB er nødt til at handle i det nye år hvis ikke den europæiske økonomi er begyndt at komme op i omdrejninger. Udover den manglende vækst, så falder inflationsforventningerne fortsat og med en faldende oliepris vil der herfra heller ikke komme noget inflationært pres. Grækenland er igen kommet på radaren hos investorerne. Der er igen opstået politisk usikkerhed i forbindelse med det forestående præsidentvalg. Syriza har gjort det klart, at man har tænkt sig at bruge afstemningen til at vælte regeringen og få nyvalg. Syriza ligger i meningsmålingerne til at blive det største parti. Denne trussel har været med til at føre regering en væk fra den smalle reformsti og tage en mere konfront atorisk kurs over for den internationale trojka, efter en periode med mere harmonisk samarbejde. Landet har ellers oplevet en række økonomiske succeser med overskud på den primære budgetbalance og betalingsbalancen. Økonomien har i år været blandt de hurtigst voksende i euroområdet, og ledigheden er endelig så småt begyndt at falde. Alligevel er efterårets forhåbninger om, at Grækenland hurtigt kunne stå på egne ben, ikke blevet indfriet. Om den nye krise bliver til mere end bare en note i aviserne må tiden vise, men der er absolut en fremtidig risiko. Aktiemarkedet Året går på hæld og langt de fleste aktieinvestorer kan se tilbage på et år, der har budt på et tilfredsstillende afkast, men også en række overraskelser når listen med vindere og tabere gennemgås. Vinderne har primært være de dyre aktier, selskaber der målt på nøgletal absolut ikke er røverkøb men som alligevel leverer flotte regnskaber og historien om yderligere vækst er troværdig. Det er selskaber som Novo Nordisk (+31 pct.), Coloplast (+38 pct.) og Pandora (+69 pct.). Set over hele året er Vestas også blandt vinderne, den er 40 pct. højere end ved sidste nytår, selv om den har været igennem et stormomsust år, med både en kæmpe optur og flere store dyk. Året har også været rigtigt positivt for forsikringsaktierne, selskaber som Tryg (+29 pct.) Alm. Brand (+26 pct.) og TopDanmark (+35 pct.) har været forskånet for store oversvømmelser og storme, og deres likviditet har haft det særdeles godt, med flotte afkast på både aktier og obligationer. Taberne overrasker ved at være mange af de sikre kort. Stabile forretninger som TDC (-13 pct.), Matas (-10 pct.), Rockwool (-29 pct.) og William Demant (-19 pct.) har skuffet ved at mangle fornyelse og hænge fast i en manglende eller lav vækst. Her er de måske undskyldt af, at det europæiske lokomotiv knap kan holde dampen i gang, og på trods af, at alle sejl er sat hos den europæiske centralbank ECB, lader væksten vente på sig hos vores store naboer mod syd. Her er et selskab som DSV ligeledes et brugbart barometer, for selv om selskabet er blandt de mest effektive transportselskaber i verden, så er aktien helt uændret siden sidste år. Det lykkedes dog for fragt og shippingselskabet DFDS at bryde koden, og ved at foretage nødvendige ruteændringer og tilpasse deres flåde af færger, så tonnagen passer med fragtmængderne, har det givet pote. DFDS er steget med 28 pct. i år, og vi ser mere i aktien da der stadig er plads til forbedringer i 2015. Hvad bliver de store temaer for aktierne i 2015? De store temaer for det kommende år er tydelige, men det formentlig allerstørste bliver spørgsmålet kommer Europa i gang?. Vækst i Europa er af så afgørende betydning for aktierne, at det ikke kan undgås at være det helt store fokus i 2015. Men der er også en lang række af andre spørgsmål der kan have stor indflydelse på aktiernes ve og vel i det kommende år. Hvor ender olieprisen? Hvad sker der med renten? Løber Rusland situationen løbsk? Hvad med sparekuren i Grækenland, kommer de i land? Og listen af spørgsmål kan nemt laves længere: Er der en fremtid for de såkaldte BRIK lande? Kan værdiansættelsen på amerikanske aktier holde, eller er den for høj? Hvis væksten udebliver, kan virksomhederne så spare sig til yderligere indtjeningsvækst? Disse er blot nogle af de temaer der er åbenlyse på nuværende tidspunkt, der kan sagtens komme flere til og ofte er de mest uforudsete temaer, dem der har den største indflydelse. Det er umuligt at give forhåndsvar på alle disse spørgsmål, men det til trods så er det ikke fordi der mangler forudsigelser fra diverse analytikere både hjemme og ude. Alle har en holdning og mener at kunne se igennem tågen til den præcise sandhed. 2

Forudsigelser der viser sig ikke at være korrekte er der set mange af i gennem tiderne. Husk på, at subprime krisen der var startskuddet til finanskrisen i USA, i lang tid blot blev set som en ubetydelig begivenhed, som aldrig ville gribe om sig. Subprime lån var simpelthen en så lille del af det samlede lånemarked, at det ikke var grund til bekymring. Det skulle vise sig ikke at holde stik! Og da olieprisen i sommeren 2008 over et par måneder var steget fra USD 75 til USD 145 pr. tønde, var der en masse analytikere der mente, at USD 200 pr. tønde var lige om hjørnet, det var sikkert og vist. Men i februar 2009 var olien i USD 40 og så havde piben fået en anden lyd. Disse er blot eksempler på situationer hvor udviklingen er gået noget anderledes en forventet, og det underbygger den grundlæggende anbefaling om, at have en langsigtet investeringsstrategi og altid kende sin risikoprofil. Hvordan vil 2015 så arte sig? Hvad har vi lært af 2014 og holder det stadig i det nye år? Én ting som viste sig at være en gylden regel for alle aktier i 2014, var reglen om at buy on dips eller på dansk køb på de store fald. Intet år går sin gang uden der er perioder med uro og utryghed, og selv om det ofte er mest lokkende at sælge ud og gå i flyverskjul sammen med alle andre, så har 2014 vist, at det var netop i de perioder, at man burde købe og blot bevare roen. En anden vigtig læresætning i 2014 har været manglen på alternativer. Ved årets start var det en klar forventning, at renterne ville stige lidt i løbet af året, simpelthen fordi renterne var så lave. Men limbodansen på rentemarkedet var ikke forbi, og 2014 bød blot på lavere og lavere renter, hvilket gjorde aktierne endnu mere attraktive i forhold til de oplagte alternativer på obligationsmarkedet. Det har formentlig været en stor driver for de aktier der kontinuerligt kunne vise vækst og overskud, og dermed givet aktionærerne udsigt til udbytter, som alternativ til kuponrenter på obligationer. Dermed er værdiansættelsen ikke længere det vigtigste, og der er ingen udsigt til, at det vil ændre sig i 2015. Her er det selskaber som Novo Nordisk (EPS vækst 16 pct.) og Coloplast (EPS vækst 21 pct.) der kan bevare førertrøjen, og måske endnu engang blive blandt vinderne i 2015. Taberne kan igen blive de defensive langsomt voksende selskaber, såsom Matas, ISS og TDC, ligesom høreapparatselskaberne William Demant og GN Store Nord også er i problemer. Der ligger ligeledes et stort pres på Carlsberg og Rockwool som bløder i deres store russiske forretning. Analytikere vurderer, at en ændring på én rubel per euro vil betyde en forværring af Carlsbergs driftsoverskud med ca. DKK 100 mio. og Rockwool har ligeledes ca. 20 pct. af deres omsætning i Rusland, så de bliver også hårdt ramt. For 3 måneder siden skulle der ca. 50 Rubler til at købe én Euro, mens kursen nu i midten af december er over 80 Rubler. Det er et søm i kisten på russisk økonomi og der er desværre ikke noget tegn på en bedring i 2015. Olien giver den jævne amerikaner en markant skattelettelse De mange spørgsmål om det kommende år, samt alle de spørgsmål der ikke engang er dukket op endnu, skal dog ikke afholde én fra at have en holdning. Nogle gange er en såkaldt makro-trend nemlig lang tid undervejs og det kan give pote at investere i den udvikling som tydeligvis allerede er positiv. Det tydeligste vækstbillede er i vores optik, det vi ser i USA. Jobskabelsen er i gang, privatforbruget er stigende og forbruger tilliden er høj. Nu bringes der således en ny faktor ind i spillet, og det er olieprisen. Væksten i USA har næsten udelukkende været båret oppe af upper-middle class ameri kanere, det er dem der har set ejendomspriserne stige, deres opsparing er steget med aktierne, og de har måske fået lønforhøjelser på deres job. Den almene working class amerikaner der arbejder i et lavtlønsjob, bor til leje og ingen opsparing har, er ikke en del af denne succes. De har blot set til mens deres løn er forblevet uændret og selv om de har arbejde, er de ofte blevet refereret til som the working poor, altså fattige lønslaver. Her er jokeren olieprisen, for med et fald på over 40 pct., er der endelig en skattelettelse til denne klasse. Arbejderklassen bruger en meget stor del af deres disponible indkomst til benzin og denne besparelse går direkte i lommen og her brænder pengene sikkert til andet forbrug. Disse amerikanere vil nok ikke købe Gucci tasker og spise importeret kaviar, men i stedet køre til det nærmeste shopping mall. Her køber de måske et par nye sko fra Tommy Hilfiger og en øjenskygge fra Estee Lauder, senere tager hele familien på byens bedste diner og spiser burgere med amerikansk oksekød, lidt penge bliver måske puttet i sparegrisen til en tur til forlystelsesparken Six Flags til foråret. Kort sagt er den faldende oliepris på sigt et kæmpe boost til det hjemlige amerikanske forbrug, og det vil kunne ses i løbet af de kommende måneder. Ønsker man at være eksponeret mod denne vækst, kan en investering i amerikanske small cap aktier være den rette måde at gøre det på. A.P. Møller Mærsk og olieprisen Olieprisen er faldet mærkbart siden seneste kvartalsregnskab, men det er vores vurdering, at det ikke behøver at ende med en større regning for Mærsk koncernen som helhed. Godt nok vil resultatet fra oliedivisionen Mærsk Oil være hårdt presset og formentlig komme ud lavere end tidligere udmeldt på baggrund af en oliepris der lige nu ligger nærmere USD 59 end de ca. USD 82 den lå ved seneste kvartals regnskabsaflæggelse. Aktien er, på trods af en stigning i år på ca. 6 pct. faldet med 22 pct. i de sidste tre måneder og det mener vi er alt for meget. Den besparelse der ligger i lavere bunkerolie til containerskibene er nemlig enorm. Faktisk kan det vise sig, at det samlede regnestykke giver en markant fordel til koncernen. Den besparelse der opnås i shipping divisionen Mærsk Line kan mærkes med det samme, og det vil tage længe før den blive konkurreret væk og man kan endog forvente, at en større del af besparelsen bliver permanent. 3

At Mærsk aktien skal falde lige så brat som rene olieselskaber er i vores optik ganske overdrevet, vi er derfor positive på at de næste kvartaler vil vise, at der er en besparelse på olien som slet ikke er medregnet i det kursniveau aktien handler til for tiden. 2015 kan derfor vise sig at blive rigtigt godt for aktionærerne i A.P. Møller Mærsk. Eurosam arbejder, men vigtigst så har de ofte sagt, at de ikke vil respektere de aftaler som Grækenland har indgået med de europæiske partnere og långivere. Det er naturligvis det sidste som bekymrer de finansielle markeder, og det bliver spændende at se om de græske vælgere tør risikere en ny kurs, nu hvor økonomien endelig er på vej frem. Fig. 2: A.P. Møller Mærsk B % -1-5 -8-11 -14-18 -21.51-24 -28-31 -34-38 -41-44 Kildehenvisning: Six financial information U39 U41 U43 Nov U47 Dec Kurs 15000 14500 14000 13500 13000 12500 11930 11500 11000 10500 10000 9500 55.35 8500 Obligationsmarkedet set gennem låntager-briller. Obligationsmarkedet set gennem låntagerbriller byder stadig på rigtigt gode konverteringsmuligheder. Den nye 2,5% 2047 obligation handles nu pænt over kurs 99,00 og med det niveau er der ingen grund til at tro, at konverteringsaktiviteten på nogen måde er et overstået kapitel. Fig. 3: 2,5 % 2047 (3 mdr.) Kildehenvisning: Bloomberg 99.500 99.568 99.000 A.P. Møller Mærsk Olieprisen WTI 98.500 Obligationsmarkedet 98.000 97.500 December har generelt budt på faldende renter både i Europa og i USA. Det som presser renterne ned er det kraftige fald i olieprisen, som godt nok vil være vækstfremmende på den lange bane, men som mere kortsigtet trækker den, i forvejen, meget lave inflation endnu længere ned. På det seneste rentemøde i ECB (den europæiske centralbank) var meldingen, at ECB vil afvente efterspørgslen af den seneste likviditetstildeling i TLTRO programmet, før de vil vurdere behovet for at indføre et QE program som vil indeholde opkøb af europæiske statsobligationer. Efterfølgende viste det sig, at der blev tildelt ca. 130 mia. EUR og det var lidt under det forventede. Markedet forventer nu at der i første kvartal kommer et opkøbsprogram, trods massiv modstand fra især Tyskland. BankNordik tager de kyniske briller på og mener, at forventningens glæde er den største og skulle der komme et opkøbsprogram, så tror vi ikke på den store markedsmæssige effekt formentligt tværtimod. En gammel kending er dukket op i overskrifterne igen nemlig Grækenland. Her skal det græske parlament vælge en ny præsident og det skal ske ved tre afstemninger i parlamentet. Den sidste afstemning finder sted den 28. december, og lykkes det ikke at opnå et tilstrækkeligt flertal, så skal der udskrives nyvalg til parlamentet. Det er udsigten til nyvalg som skræmmer investorerne idet meningsmålingerne viser stor opbakning til venstrefløjens største parti Syriza. De har som program, at de vil fastholde Grækenland i Sep 30 Oct 15 Oct 31 Nov 14 Nov 28 Dec 15 Det er nu mere end blot teoretisk muligt at vi kommer til at se en 2 % 2047 med den kurs 2,5% eren er nået op i, skal der ikke mange nye skuffelser til, før renterne bliver presset ned i et niveau der får kreditforeningerne til at åbne for en ny serie trods en vis tøven. Det er fortsat vigtigt ikke blot at fokusere på renten, når man som låntager skal vurdere, hvilken lånetype der er mest attraktiv. Omkostninger fylder mere og mere, og det er vigtigt at se på, hvordan de samlede omkostninger ser ud, frem for en ensidig fokusering på renten. Som altid gælder, at det ikke er muligt at finde lige præcist et lån som passer alle låntagere, så kontakt din rådgiver for at få gennemgået dine muligheder. BankNordik anbefaler som udgangspunkt altid kurssikring det gælder både ved hjemtagelser og indfrielser. 97.000 4

Valuta Siden sidst December har ikke budt på noget overraskende nyt fra de store centralbanker. Rentemødet i ECB den 4. december var som forventet uden ændringer og med den sædvanlige bløde retorik fra centralbankchef Draghi. FED holdt rentemøde den 17. december og heller ikke her var der afgørende ændringer. Forventningerne til en renteforhøjelse i løbet af første halvår 2015 er dermed intakte. Én centralbank formåede dog at komme i fokus ved at levere en gedigen overraskelse. Norges Bank valgte på rentemødet den 11. december at sænke renten med 25 bp, og samtidig indikere, at der er 50 % sandsynlighed for en yderligere rentenedsættelse. Beslutningen kom som lyn fra en klar himmel og sendte på det nærmeste chokbølger igennem markedet. Norges Bank begrundede rentenedsættelsen med det fortsatte fald i oliepriserne. Netop det dramatiske og vedvarende fald i oliepriserne har sat kraftige spor i valutamarkedet. Ikke overraskende er det gået voldsomt ud over de såkaldte olie-valutaer, i første række norske kroner (NOK) og russiske rubler (RUB). for den første renteforhøjelse. Det er dog vigtigt at slå fast, at engelsk økonomi stadig er robust og det forventes at den vil vinde yderligere momentum i 2015. Der er altså lige nu faktorer, der peger hver sin vej for GBP, og derfor handler det uden nogen egentlig retning. NOK December har været intet mindre end en rædselsmåned for den norske krone. Et vedvarende kraftigt fald i oliepriserne krydret med en fuldstændig uventet rentenedsættelse fra Norges Bank har kappet over 10 % af den norske krones værdi i løbet af måneden. Helt galt gik det tirsdag den 16. december, hvor NOK for første gang i næsten 15 år kortvarigt var mindre værd end SEK. En helt uhørt voldsom svækkelse af den norske valuta. På den korte bane ser NOK ud til fortsat at få det svært. På længere sigt vil en forventet stabilisering af oliepriserne bane vej for en styrkelse. Det skal også tages i betragtning, at NOK på det nuværende niveau er omkring 10% undervurderet i forhold til Norges Banks egne prognoser. Fig. 4: NOK/DKK (3 mdr.) Kildehenvisning: Bloomberg 0.9200 0.9000 0.8800 0.8600 2015 kan skimtes i horisonten og her tyder meget på, at vi vil se de første renteforhøjelser fra FED og Bank of England. I modsætning hertil har vi ECB og Bank of Japan, som begge forventes at lempe yderligere. Sep 30 Oct 15 Oct 31 Nov 14 Nov 28 Dec 15 0.8400 0.8200 0.8113 0.8000 Renteforskellene i den korte ende af rentekurverne spiller traditionelt en vigtig rolle for udviklingen i valutakurserne. Dermed er der altså lagt op til at USD, og måske også GBP, kan blive styrket i løbet af næste år. EUR USD Der har det meste af december måned været dømt næsten status quo mellem EUR og USD. Udsvingene har været relativt begrænsede, og kun i ganske korte perioder har krydset be væget sig væk fra intervallet 123,00 125,50. En meget stærk arbejdsmarkedsrapport fra USA sendte dog kortvarigt EUR/USD ned i 122,50 (USD/DKK 607), men siden er USD igen blevet svækket. Det skyldes gevinsthjemtagning i et marked, som i forvejen var kraftigt overkøbt. Med henvisning til det tidligere beskrevne forventede rentescenarie, forventer BankNordik en styrkelse af USD i de kommende måneder. GBP Vores forventning til at GBP i december måned ville handle mellem 935 og 955 har stort set holdt stik. Kun ganske kortvarigt var GBP/DKK nede i 929. Nøgletallene har på det seneste været af noget blandet karakter. Især inflationen har vist sig at være lavere end forventet, og det har fået centralbankchef Carney til at udtale, at det kan udskyde tidspunktet SEK Politisk usikkerhed i forbindelse med at statsminister Løfven i starten af december måtte udskrive nyvalg, efter kun 62 dage ved magten, samt halvsløje nøgletal og en alt for lav inflation, har alt sammen været med til at svække SEK yderligere. Især efter Riksbanken tirsdag den 16. december endnu engang måtte nedjustere sin rentebane og udskyde tidspunktet for den første renteforhøjelse til andet halvår 2016 gik det galt. Det er lige nu svært at finde lyspunkter omkring SEK og derfor er der ikke udsigt til en styrkelse på kort sigt. CHF Franc en har i størstedelen af december måned handlet meget tæt på 120 i EUR/CHF (CHF/DKK 620), der jo som bekendt er det loft for CHF-kursen, som den schweiziske centralbank (SNB) har fastsat. Den underliggende usikkerhed og nervøs itet der p.t. hersker i de finansielle markeder, medfører en del kapitalindstrømning til Schweiz. Torsdag den 18. december valgte SNB så at reagere. Centralbanken annoncerede, at den indfører en negativ rente på 0,25% på indeståender over CHF 10 mio. Samtidig udvides udsvingsbåndet for 3 måneders renten til 0,75% til + 0,25%. Tiltagene ser ud til at have den ønskede effekt. CHF svækkes. 5

JPY Som ventet vandt premierminister Shinzo Abe en overvældende sejr ved parlamentsvalget den 14. december. Dermed har han nu fået bekræftet sit mandat til at gennemføre sin reformpolitik på det økonomiske område den såkaldte Abenomics. Det er samtidig en garanti for, at pengepolitikken vil forblive, og måske end da blive endnu mere, lempelig i lang tid fremover. Faldet i JPY hilses med glæde hos såvel premierminister Abe som Bank of Japan, som bestemt ikke har noget imod at svækkelsen fortsætter. Det bliver ikke Bank of Japan, der kommer til at bremse faldet i JPY. Der er altså givet grønt lys til yderligere svækkelse af JPY, hvilket også er det BankNordik forventer vil ske. Der kan dog komme nogle bump undervejs, forårsaget af kapitalflugt til sikker havn, når der fra tid til anden sker en stigning i risikoaversionen hos investorerne. BANKNORDIK ØNSKER ALLE GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR 6

BankNordik Markets Update forventningsskema 19. december 2014 19. december 2014 Aktuelt 6 mdr. 12 mdr. Aktuelt 6 mdr. 12 mdr. Korte renter: Volatilitet: DK Nat. bank udlånsrente 0,20 I-traxx (Y5) 342,5 ECB refinansieringsrente 0,05 VIX 16,81 US Fed Funds 0 0,25 Lange renter: Valuta: Tysk 10-årig rente 0,62 USD/DKK 6,0553 Amerikansk 10-årig rente 2,22 EUR/DKK 7,4403 Dansk 10-årig rente 0,91 GBP/DKK 9,481 Dansk realkredit 2,5% 47 2,58 CHF/DKK 6,1774 Aktier: SEK/DKK 0,7884 OMXC20 (CAP) 797,73 NOK/DKK 0,8199 Dow Jones 17.778,15 JPY/DKK 5,0779 Nasdaq 4.748,40 EUR/CHF 1,2041 EuroStoxx 50 3.153,77 EUR/USD 1,2287 DAX 9.811,06 Symbolforklaring Ved ændring Stærkt stigende Lettere stigende Uforandret Lettere faldende Stærkt faldende Aktier Obligationer Kontanter Overvægt Undervægt Neutral Aktiv-allokering Bankens langsigtede og overordnede anbefalinger til allokering af frie midler. Kunder bør vurdere den anbefalede vurdering i forhold til egen individuel risikoprofil. Over- / undervægt: +/- 5 %. Stærk over- / undervægt: +/- 10 %. * Kontanter inkluderer obligationer med en løbetid på op til 2 år. 7

Disclaimer Denne publikation er ikke en investeringsanalyse i henhold til 2, nr. 11 i Finanstilsynets bekendtgørelse om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler og der er således ikke noget forbud mod at handle inden udbredelsen af publikationen. Publikationen er udarbejdet af BankNordik på baggrund af offentligt tilgængeligt materiale. Vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på informationer, som BankNordik har modtaget fra kilder, som BankNordik finder pålidelige, men BankNordik garanterer ikke for materialets fuldkommelighed eller nøjagtighed. Publikationens vurderinger, skøn og anbefalinger er baseret på den angivne dato og kan ændres uden varsel. Publikationen er ikke et tilbud om eller en opfodring til at købe eller sælge værdipapirer, valuta eller finansielle instrumenter. Publikationens vurderinger og skøn træder ikke i stedet for kundens udøvelse af eget skøn over, hvorvidt der skal disponeres i overensstemmelse med de i publikationen anførte vurderinger og skøn. BankNordik indestår ikke for, at de i denne publikation angivne vurderinger og skøn om den fremtidige kurs- og renteudvikling vil være i overensstemmelse med den faktiske kurs- og renteudvikling. BankNordik hæfter således ikke for tab opstået som følge af dispositioner foretaget på baggrund af denne publikations informationer, vurderinger eller skøn. Publikationen er til personligt brug for BankNordiks kunder og må ikke kopieres eller offentliggøres. Redaktionsansvarlig: Kapitalforvaltningschef Peter Egholm Jensen. Redaktionen afsluttet den 18. december 2014. Kontaktpersoner, BankNordik, Markets Investeringsdirektør: Henrik Jensen (DK) + 45 3266 6301 Handel & Investeringsrådgivning: Klaus Waidtløw (DK) + 45 3266 6314 Anders Storm (DK) + 45 3266 6311 Kim K. Eskildsen(DK) + 45 3266 6307 Arnfinnur Guðjónsson (FO) + 298 330 465 Portefølje Management: Peter Egholm Jensen (DK) + 45 3266 6319 Michael Baagøe (DK) + 45 3266 6304 Niels-Henrik Møller (DK) + 45 3266 6315 Branch Support: Jette Christiansen (DK) + 45 3266 6309 Kim Wogensen (DK) + 45 7697 8270 Valutarådgivning: Klaus Bach Jensen (DK) + 45 3266 6316 Óli Hans Poulsen (FO) + 298 330 385 8