UNDERHOLDNING UNDERVISNING?



Relaterede dokumenter
Naturfagslærerens håndbog

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: grobo vejle.dk

Avnø udeskole og science

Den reflekterende praktikvejleder

Komplekse og uklare politiske dagsordner _sundhed_.indd :39:17

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Didaktik i børnehaven

Linjer i klasse - valget er dit.

Kompetencemål for Biologi

PBL på Socialrådgiveruddannelsen

Brande, 2012 november

Når skolen tages ud af skolen

Naturfag i folkeskolen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Skabelon for læreplan

mini MASTER Ledelse, Didaktik & Udvikling Mastermodul for ledere og ressourcepersoner på børn og unge-området

Masterkurser i Friluftsliv

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Kompetencemål for Fysik/kemi

Velkommen i skole. Kære forældre

Indhold Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole Overordnede metodiske betragtninger om naturklasseprojektet

Præsentation af kompetenceudvikling i forbindelse med ny dagtilbudsreform

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Aktionslæringskonsulent uddannelse

DIDAKTIK SERIEN AKADEMISK FORLAG. LÆREMIDDEL- LANDSKABET Fra læremiddel til undervisning JENS JØRGEN HANSEN

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Ud af skolen Kvalificeret brug af eksterne læringsmiljøer - i fagteam udvikling

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

Læremidler og fagenes didaktik

Introduktionsmøde Bankagerskolen

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.

Forord. og fritidstilbud.

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i klasse.

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Koblingen mellem teori og praksis

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING

Science. strategi. for Esbjerg Kommune

Kompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.

Den reflekterende praktikvejleder

Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

introduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7

Valgfri uddannelsesspecifikke fag Pædagogisk assistentuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

IT og digitalisering i folkeskolen

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Velkommen til! Dagtilbud & Skole. Outro/Intro-møde Pædagogen i skolen d

Børn og voksne i aktiv læring -

Velkommen til Fyraftensmøde om børn og voksnes læring i Vejen Kommune Dagtilbud

BACHELORPROJEKTET VURDERINGSKRITERIER OG KARAKTERGIVNING

Udvikling af faglærerteam

Linjer i klasse - valget er dit.

Til sidst i dette oplæg er angivet reference til undersøgelser og forskningslitteratur, der ligger til grund for indholdet af dette oplæg.

Helhedsskole på Issø-skolen.

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren

Den åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune

Praktikdokument 1. praktik

PEJLEMÆRKER FOR ET GODT BØRNELIV I SFO

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Fælles Mål Teknologi. Faghæfte 35

TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE

Evaluering af Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

2018 UDDANNELSES POLITIK

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf

INDLEDNING INDLEDNING

LÆRERUDDANNELSEN I FOKUS

Transkript:

Trine Hyllested UNDERHOLDNING eller UNDERVISNING? Naturfaglige ekskursioner til eksterne læringsmiljøer i hele skoleforløbet

Indhold Forord............................................................. 9 Indledning........................................................ 13 Hvad er formålet, og hvor skal vi tage hen?.......................... 14 Da 1.A og deres lærer tog i skoven med en naturvejleder.............. 21 På naturskolen.................................................. 21 Tilbage på folkeskolen............................................ 21 Hvad fik de ud af det............................................. 22 Lærerens rolle................................................... 23 Overvejelser over, hvad det vil sige at lære, når elever tager uden for skolen..................................... 25 Læring har både et erkendelsesmæssigt, et følelsesmæssigt, et praktisk orienteret og et socialt aspekt............................ 26 Viden.......................................................... 28 Hvad kan man lære af en regnorm?................................ 29 Læring som en personlig og social konstruktion...................... 30 Et eksempel på en vidensspiral om luft.................................. 34 De sociale rammer............................................... 36 At styre læreprocesser........................................... 37 Inspiration og ideer til mulige eksterne læringsmiljøer............... 39 Lokalsamfundet................................................. 39 Museturen........................................................... 40 Naturen som legeplads - posterne......................................... 41 Lokale ekskursionsmuligheder i skolens opland...................... 44 Landmanden før og nu............................................. 45 En kanotur på Susåen eller Gudenåen.................................. 49

Strøm, vand, varmeforsyning og affald.............................. 51 Fra kildevand til spildevand......................................... 52 Fra køkkenspand til affaldsbrand...................................... 54 Sundhed og sygdom............................................. 55 Sundhed livskvalitet i et historisk lys.................................. 55 Lovgivning, færdsel og transport................................... 57 Politiet støtter det lokale, forebyggende arbejde............................ 58 Ritualer og deres forankring i naturgrundlaget....................... 58 En undersøgelse af Røsnæs Kirke...................................... 59 Virksomheder................................................... 61 Energi og ressourcer............................................... 63 Naturvejlederne................................................. 64 Vi slagter for at leve............................................... 65 Formidlingsinstitutioner.......................................... 69 En læringsrejse på Planetariet........................................ 69 Interesseorganisationer........................................... 70 Pels for millioner................................................. 71 Hunden, menneskets bedste ven....................................... 73 Forsker for en dag................................................ 73 Forskning i kartofler............................................... 73 Centre for Undervisningsmidler.................................... 75 Kom ud af huset!................................................ 75 Hvad er lærerens opgave på en ekskursion mere generelt?............. 77 Lærerens opgave er faglig......................................... 77 Lærerens opgave er praktisk....................................... 79 Lærerens opgave er social......................................... 79 Hvad mener lærerne selv?......................................... 81 Opskrift på, hvordan man kan gribe en ekskursion an................ 83 Godt begyndt er halvt fuldendt faglig forberedelse.................. 83 En afmystificering af besøget og de fysiske rammer......................... 84 Medbestemmelse................................................. 85 Den sociale dynamik............................................... 87 Hvordan grupperne kan dannes som et samspil mellem personlige valg og lærernes rammesætning............................... 87 Forberedelse af selve det faglige formål for læreren, formidleren og eleverne............................................. 88

Digitale hjælpemidler for alle niveauer.............................. 91 Afviklingen af selve turen......................................... 94 Ideer til undervisning i de eksterne læringsmiljøer.................... 97 Efterbearbejde og evaluere, formidle, udstille og dermed reflektere..... 101 Kravet om et færdigt produkt til en bestemt tid og til en afgrænset målgruppe kan fremme en læreproces.......................... 103 Sammenfatning.................................................. 107 Omverdensforståelse........................................... 107 Ekskursionen set i et historisk perspektiv........................... 108 Iscenesatte formidlingsaktiviteter er et nyt læremiddel............... 108 Hvad er lærerens opgave?........................................ 109 Netadresser...................................................... 111 Litteratur........................................................ 119 Stikord.......................................................... 123

8

Forord Denne bog er skrevet til lærere i natur/teknik på 1.-6. årg., SFO-pædagoger og børnehaveklasseledere, lærere i naturfagene biologi, geografi og fysik/ kemi på 7.-9. klassetrin samt formidlere på museer og naturcentre. Formålet med bogen er 1. at styrke de faglige og metodiske overvejelser i forbindelse med inddragelse af eksterne læringsmiljøer i formidlingen af naturfag 2. at give lærere og pædagoger konkrete ideer til aktiviteter, når de eksterne læringsmiljøer bruges i det daglige pædagogiske arbejde. Samspil med det omgivende samfund er en lovpligtig del af skolens virke, og det at tage klassen ud af klassen kan være en uvurderlig ressource for undervisningen. Hvis det lykkes, kan vi få fænomener fra det omgivende samfund i samspil med skolens faglige forløb. Dansk skolehistorie viser, at lærere længe har benyttet sig af at kunne tage på ekskursioner til skov og strand, virksomheder og museer. Siden ca. 1960 er der startet tilbud med professionelle eksterne læringsmiljøer, som lærere og pædagoger kan benytte i deres pædagogiske arbejde. Der har udviklet sig en sektor af eksperter, der her arbejder med formidling, især til skoleelever. Miljøerne giver mulighed for flere typer af aktiviteter, end læreren selv kan tilbyde, og samtidig stiller det læreren i en position, der kræver bevidst stillingtagen til formål og rollefordeling, når disse eksterne læringsmiljøer anvendes. Selvom naturvejledere, museumsformidlere og skoletjenestefolk har en stor faglig ekspertise, er det læreren, der er eksperten, når det gælder netop de børn, der er af sted på denne ekskursion. Det er læreren, der kender klassens præcise formål med ekskursionen og efterfølgende skal arbejde med børnene. Mange økonomiske ressourcer anvendes til de eksterne læringsmiljøer og på selve transporten/ekskursionen 9

derud. En kritisk og konstruktiv anvendelse af udgifterne i forhold til formålet med undervisningen er nødvendig for at kunne balancere på den hårfine grænse, der er mellem underholdning og undervisning. Forberedelse og efterbearbejdning er et must, og det kommer ikke af sig selv. De mangfoldige tilbud og det voksende udbud af viden understreger vigtigheden af at kvalificere lærere og pædagoger til at bruge disse miljøer konstruktivt i deres arbejde med fremtidens voksne. Det er mit håb, at bogen kan bruges til det. Tak til alle, der har været med til at skabe mit udgangspunkt for bogen. Det er studerende og kolleger fra mit arbejde som underviser ved læreruddannelsen på Holbæk Seminarium, men også elever og kolleger fra mit arbejde som ungdomsskolelærer og folkeskolelærer i Vallensbæk Kommune, formidler på Lejre Forsøgscenter og i Københavns Zoologiske Have, naturvejleder på Tårnby Naturskole på Vestamager og seminarielærer for pædagogstuderende i Slagelse og Roskilde. Bogens eksempler er taget fra disse arbejdserfaringer. Mit teoretiske grundlag er min ph.d.-afhandling: Når læreren tager skolen ud af skolen, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, 2007. Roskilde, november 2008 Trine Hyllested 10

Og det var lærer Ørnebjerg Og det var din lærer hr. Ørnebjerg som aldrig talte ned til en dværg og gerne fortalte om kæmper så små at de næppe var til at få øje på. Og han kunne mer end sin ABC for han kunne lege og slås med sne og lærte os mer om at tro på os selv end om det vi sku glemme alligevel. Og han kunne mer end sit fadervor for han ku forstå hvad kun få forstår at større end kæmper i afgrund og dal er en dværg på en kvist på en femtesal. Halfdan Rasmussen, fra Og det var det, 1977 11