Gitte Juhl Palliativ Enhed Onkologisk og Palliativ Afdeling Nordsjællands Hospital



Relaterede dokumenter
Gitte Juhl, Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Få mere livskvalitet med palliation

Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef

LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE

ALT OM SMERTER. Solutions with you in mind

Kræft og senfølger. Kræft og senfølger. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.

Smerter. Smerter & medicin mod smerter. Underviser : Majbrith Schioldan Kusk SOPU Hillerød 1

Palliativt Team Roskilde Sygehus. Sygeplejerske Helle Jensen Okt.2013

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Telefon:

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Har du smerter! Den officielle definition på smerter er ifølge IASP International Association for the Study of Pain:

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

Smerter, hvad er det og hvordan behandler vi det?

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

Smertepakken Pixeludgave. Poul Lunau Christensen, Palliativ Enhed Onko.afd. SUH 14 september 2017 Baseret på ESMO Guidelines

Velkommen til Tværfagligt Smertecenter - TSC. Introduktionsmøde

En værdig død - hvad er det?

Smerte og træthed. Limb Girdle Kursus d. 3. november Lone Knudsen, psykolog Ulla Werlauff, fysioterapeut RehabiliteringsCenter for Muskelsvind

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3

Optageområde: Region Hovedstaden (Byen, Syd og Bornholm), Færøerne og Grønland Højt specialiseret funktion: bagstrengsstimulation

Har du behov for smertebehandling?

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Opsporing og forebyggelse af depression

Livtag med kræft. Gladsaxe Kommune.

Odense Universitetshospitals vinkel på opfølgningsplaner Professor, overlæge, dr.med., ph.d. Michael Bau Mortensen, OUH

KLINISKE RETNINGSLINIER I

KRONISKE SMERTER I ALMEN PRAKSIS. IRF Mette Wanning Almen praksis Tværfagligt smerteteam

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet.

Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

En litteraturbaseret klinisk vejledning

Behandling af cancersmerter

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Terminal palliativ indsats

Træthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet

Mindfulness-Baseret Terapi og brystkræft

At leve med alvorlig livstruende sygdom Hvad kan REHPA bidrage med? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor

Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

Smertepatienten i almen praksis et overblik til brug ved konsultationen

Samtidig skal sundhedscenteret hjælpe patienten til en bedre forståelse af den proces, man som kræftpatient gennemgår.

Senfølger af Polio og Post Polio Syndrom

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Temadag: En værdig død

Funktionelle Lidelser

Generel forløbsbeskrivelse

Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?

Følgevirkninger efter operation for tidlig Brystkræft

Definition på kvalme:

Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter

Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning,

Gitte Handberg. Specialeansvarlig overlæge Smertecenter Syd, OUH Telefon:

Velkommen til Faglig temadag den 9. marts 2011

K i r s t e n F o n a g e r, O v e r l æ g e p å S o c i a l m e d i c i n s k E n h e d, A A U H

Bilag 3 til kontrakt mellem Danske Regioner og private leverandører der udfører tværfaglig smertebehandling under det udvidede frie sygehusvalg.

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Palliation, tilbud til døende og deres pårørende

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris

Rigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi

Lændesmerter - lave rygsmerter

SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

værd at vide om ulykker

værd at vide om ulykker

Spændingshovedpine. Instruks. Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling. Forkortelser: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)

Senkomplikationer efter apopleksi

SMERTER. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Smertelindring i hospice og udgående hospiceteam. Suzi Kongsager Hanne Heegaard

Kræftrehabilitering Kræftens Bekæmpelses visioner med fokus på fysisk aktivitet

Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt

Teamsamarbejde i rehabilitering af torturoverlevere RCT s rehabiliteringsmodel. Af Bente Midtgaard, Ala Elczewska, Yvonne Gradert og Anette Klahr

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt. Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU

INDHOLD. Indledning 5 Forfattere 6

Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson

Rehabilitering af patienter med kræft. Centerchef, speciallæge Jette Vibe-Petersen Center for Kræft & Sundhed København

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

Forløbspartner koordinering og sammenhæng ng for borgere med kræft. et projekt mellem Svendborg og Langeland kommuner

Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Livet efter kræft. et kursusforløb

Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin

Yderligere information Ønsker du yderligere information er du altid meget velkommen til at kontakte os.

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb

DISKUSPROLAPS Hos os kan vi hjælpe dig lige fra undersøgelse, behandling og til genoptræning...

Livskvalitet, senfølger og rehabiliteringsbehov - efter kirurgisk behandling for hoved-halskræft

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.

Forskningsprojekt om healing og senfølger til kræftbehandling

Transkript:

Gitte Juhl Palliativ Enhed Onkologisk og Palliativ Afdeling Nordsjællands Hospital 09-04-2016

Senfølger er hyppige Efter kirurgi 42% har kronisk smerte efter mastektomi (Peuckmann) Efter kemoterapi 13-100% af kemo-terapi behandlede patienter får senfølger (Hausheer) Efter strålebehandling 2-89% får fraktur efter strålebehandling af gynækologisk cancer (Schmeier)

Symptomerne kan være mangfoldige Smerter inkl. phantomsmerter Forværring af smerter ved aktivitet Føleforstyrrelser inkl. allodyni Eftersensationer Lymfødemdannelse Fibrøst væv Hudproblemer Cognitivt dysfunktion Funktionstab Bevægeindskrækning Muskelsvaghed Træthed Trætbarhed Depression Tørre slimhinder Sexuelle problemer Tidlig overgangsalder Frakturer Overfølsomhed for medicin Diare/afføringstrang Dysuri/pollakisuri Fistler/sår

Karakteristika Senfølger udvikles tidligt, måneder, eller år efter kræftbehandlingen Kemoterapi-behandlet patient udtalte: Mange år efter behandlingen føler jeg det som om PacMan fortsat æder af min krop, og jeg bliver svagere og svagere

Sygdoms specifik behandling Helbredende behandling Fokus: Overlevelse og Rehabilitering Livsforlængende behandling Fokus: Overlevelse og Rehabilitering Fokus: Livskvalitet og til slut en værdig død Kurativ fase Tidlig palliativ fase Palliativ indsats Sidste fase Sen Terminal palliativ fase Kontakt til efterladte efter pt.s dødsfald

Det kan være en nerveskade. Cerebrum Senfølger i form af smerter kan skyldes en nerveskade udløst af kirurgi, kemoterapi eller stråleterapi Ofte udvikles en ledsagende sensibilisering Perifere nerve Nociceptorer

Smerte Karakteristika ved nerveskadesmerter Ofte spontan smerter Døgnvariation hyppig Høj smerteintensitet Paræstesi Allodyni Hyperalgesi Brændende Sviende Stikkende Jag/Elektriske stød Strammende Stimulusprovokeret forværring Eftersensationer stimulus Dage

Andre forhold der er vigtige Recidiv frekvens ved f.eks. Mammacancer er 20-30% indenfor de første 5 år.. Angst for recidiv kan øge risiko for depression Forværring af symptomer er det så? Recidiv Overbelastning Angst Depression..

Case Diagnose: 49 årig kvinde Senfølger i form af Brystkræft Brystkræft - kronisk smertetilstand pga. neurogen smerte Smerter lige efter operation - lymfødemdannelse Henvises til TSC 9 måneder - myofasciel senere påvirkning med Konstant smerte Konstant bevægeindskrænkning smerte Allodyni Allodyni Lymfødem Lymfødem Sekundært udløst Bevægeindskrænkning Bevægeindskrænkning - depression - truet social status Depressiv Depressiv - truet ægteskab I fare for at blive fyret I fare for at blive fyret Smerter lige efter operation Henvises 9 måneder senere

Senfølger Kan udvikle sig til en kompleks tilstand med smerter, nedsat livskvalitet, funktionstab, psykologiske problemer inklusiv cognitiv deficit og en forringet social status - en tilstand der kan kræve tværfaglig indsats

Tværfaglig indsats Hensigt: At tilbyde en kvalificeret indsats, der med udgangspunkt i patientens problem og ressourcer hjælper patienten til at opnå lindring og rehabilitering Ved rehabilitering forstår vi at genfinde værdighed at afhjælpe funktionstab at leve et meningsfyldt liv på trods af f.eks. fortsatte smerter og gener

FORUDSÆTNING FOR INDSATSEN Patienternes fortælling Anerkendelse af patientens tilstand Information til patient og pårørende Behandling iværksættes

IASP Smerte er en ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, som er forbundet med en aktuel eller truende vævsbeskadigelse eller som beskrives i vendinger svarende til en sådan beskadigelse

Indsatsen ved komplekse tilstande Er centreret om et fast tilholdssted som: tilbyder Tværfaglig indsats ved flere faggrupper: Læge Styrer behandlingen Sygeplejerske Informerer og underviser patient og pårørende om Psykolog tilstanden Fysioterapeut Sikrer relevant medicinering Socialrådgiver Tilpasser aktiviteten og instruerer patient i Ergoterapeut relevante fysiske øvelser Starter psykologisk bearbejdning med henblik på Behandlingen forbedret livskvalitet tager og mestring af den kroniske normalt smertetilstand 6-24 måneder - og eventuelle funktionstab afhængig af problemstillingen

Vurdering af patient og behandlingseffekt Anamnese Årsag Symptomer Debut Lokalisation Udbredning af symptom Udbredning af sygdom Smerteintensitet (Numerisk Rating Scale) Variation af symptom Provokerende faktorer Lindrende faktorer

Spørgeskema SF-36 (helbredsstatus, livskvalitet) EORTC Physical Activity Scale (PAS, samlet fysisk aktivitetsniveau på et hverdagsdøgn) Hospital Anxiety and Depression Scale Sociale forhold Objektiv undersøgelse

Fra top til tå Objektiv undersøgelse Bilateralt

Behandling

Farmakologisk analgetisk behandling Stabilisering af opioider Depot opioider Opioidskift Stabilisering/(sanering) af anden medicin Benzodiazepiner NSAID Behandling af smertetilstand Behandling af evt. depression/angst

Behandlingsalgoritme Perifer neurogen smertetilstand Antidepressiva TCA eller NaSSA NNT=2-3-4 Absolutte og relative kontraindikationer til antidepressiva Gabapentin (Pregabalin) NNT=4 (Lamictal) Opioider NNT=2,5-4 SNRI NNT=4 Modificeret fra: Bach, Ugeskrift for læger 2006; Dworkin, Pain 2007

Anden medicin Antiinflammatorisk behandling Prednisolon? Antihistamin Melatonin Dicoflor

Nedtrapning af medicin? Ja om muligt!!!!

Fysioterapeutisk indsats Individuelt tilrettet genoptræning Individuelt tilrettet vedligeholdende træning Varmtvandsbassin træning med bevægelsestræning Myofascial Release-behandling (Fysioterapeut Kirsten Rosenlund Tørslef ) Udspænding/ Afspænding Relevante øvelser og aktivitetstilpasning

Supplerende behandlingstiltag Transkutan nervestimulation Stramt tøj/handske ved neurogen smertetilstand Spejlterapi ved CRPS

Psykologisk intervention Vurderende samtale: 1-2 samtaler Kortvarigt individuelt forløb: 3-9 samtaler Ved ukomplekse psykologiske problemstillinger Længere individuelt forløb: 3-9 måneder Ved komplekse psykologiske problemstillinger Mestring af den Komplekse tilstand Samtaleterapi Cognitiv terapi Afspænding Mindfulness

Socialrådgiver Sikre pt.s rettigheder Sociale lovgivning Arbejdsmarkedslovgivning Pensionslovgivning Sikre udbetaling af forsikringssum Sikre tilskud Legater Støtte til patientens Børn

Information Patient Pårørende Arbejdsgivere Kommune Praktiserende læge Hjemmepleje

Speciallægeerklæringer Beskrivelse af sygdomsforløb Evt. prognose for sygdom Symptomer Nedsat arbejdsevne Prøvet relevant behandling Stabil tilstand Varig tilstand

Case 49 årig kvinde Tværfaglig indsats Farmakologisk Fysioterapeutisk Psykologisk Socialt NRS reduceret (fra 8 til 4) Funktionsniveau øget Livskvalitet øget Flexjob med anvendelse af pædagogisk kompetence Før Efter

Tak for opmærksomheden