K i r s t e n F o n a g e r, O v e r l æ g e p å S o c i a l m e d i c i n s k E n h e d, A A U H

Transkript

1 SOCIAL ULIGHED SET MED SOCIALMEDICINERENS ØJNE R e h a b i l i t e r i n g s f o r s k n i n g i D a n m a r k 1 2. s e p t e m b e r K i r s t e n F o n a g e r, O v e r l æ g e p å S o c i a l m e d i c i n s k E n h e d, A A U H

2 HVORFOR ER DER SOCIAL ULIGHED? SET MED EN KLINISK SOCIALMEDICINSK VINKEL Er der social ulighed i tilknytning til arbejdsmarkedet? Har pensionsreformen ændret den sociale ulighed? Har vi nogle forklaringer på en eventuel forskel?

3 SOCIALMEDICIN DEFINITION OG HISTORIE socialmedicin, læren om sociale årsager til sygdom, sociale følger af sygdom samt samfundets foranstaltninger til sygdomsbehandling, -forebyggelse og sundhedsfremme. Ordet socialmedicin blev første gang anvendt under Februarrevolutionen i Frankrig i 1848 som et praktisk udtryk for, at lægevidenskabelig ekspertise burde inddrages i samfundets ledelse for at forbedre især de lavere klassers sundhed. Den tyske læge Rudolf Virchow begyndte i 1848 udgivelsen af et selvstændigt socialmedicinsk tidsskrift, og hans indsats blev banebrydende for faget. Han betragtede fx epidemier som tegn på sociale og politiske misforhold.

4 HIPPOKRATES (460 F.KR F.KR.) Vedrørende lægens pligter: være opmærksom på, hvad der var fælles for de syge være opmærksom på levevaner og erhvervsforhold være opmærksom på lokale ophobninger af sygdomme iagttage hvem, der behandlede og hvilke principper, der blev behandlet efter

5 OM SOCIALMEDICINSK ENHED Socialmedicinsk Enhed beskæftiger sig med at udvikle og bevare funktionsevne hos borgere med helbredsproblemer. Vi arbejder ud fra en biopsyko-social sygdomsmodel, hvor nedsat funktionsevne ses som et resultat af biomedicinske, psykiske og sociale forhold. På afdelingen er der ansat læger og psykologer, hvis hovedopgave er at yde bistand til de nordjyske kommuner i forbindelse med sundhedskoordinatoropgaver og opgaver i Klinisk Funktion. 5

6 DEN BIO-PSYKO-SOCIALE SYGDOMSMODEL Bio-sfæren Psyko-sfæren Social-sfæren Helbred Personlighed Opvækst (psykisk & Udholdenhed Uddannelse somatisk) Sårbarhed Levekår Intelligens Livsstil Netværk

7 SOCIAL ULIGHED PÅ MANGE NIVEAUER Rask -> diagnose -> behandling -> konsekvenser Social ulighed

8 SOCIAL ULIGHED MÅLT VED HJÆLP AF UDDANNELSESNIVEAU Grundskole Kort uddannelse Gymnasial, erhvervsfaglig, kort videregående uddannelse Mellemlang/lang uddannelse Mellemlang videregående, bachelor, lang videregående, forskeruddannelse

9 UDDANNELSESNIVEAU OG TILKENDELSE AF FØRTIDSPENSION, 2015 TAL FRA ANKESTYRELSEN OG STATISTIKBANKEN antal FP antal FP pr grund kort lang 0 grund kort lang antal FP antal FP pr

10 DIAGNOSER OG TILKENDELSE AF FØRTIDSPENSION FORDELT PÅ ALDER, 2015 TAL FRA ANKESTYRELSEN Psykiske lidelser Hjertekarsygdomme Kræftsygdomme

11 SOCIAL ULIGHED PÅ MANGE NIVEAUER Rask -> diagnose -> behandling -> konsekvenser uddannelse

12 Geografisk variation i tilkendelsen af førtidspension Figuren viser: Tilkendelser af førtidspension pr indbyggere mellem år, 2015

13 FØRTIDSPENSIONSREFORMEN 2013 Reformens intentioner: at det generelt skal være sværere at få tilkendt en førtidspension særligt for unge under 40 år, der skal tilbydes et eller flere længerevarende ressourceforløb til udvikling af arbejdsevnen, indtil de bliver i stand til at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet eventuelt ved brug af særlige ordninger som fx revalidering, løntilskudsjob eller fleksjob. Tværfagligt rehabiliteringsteam: Indstilling i alle sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension

14

15 CASE I REHABILITERINGSTEAM Kvinde i tyverne, klager over smerter i knæ og ryg. Haltende gang. Overvægtig Knæ-opereret i 2015 afbrudt genoptræningsforløb Egen læge finder strækkedefekt i knæet genhenviser til genoptræning men afsluttes på ny grundet manglende fremmøde Ønske om at komme i arbejde egen læge tvivler Skolegang i special-klasse Bor i bofælleskab Glad for praktik og mødestabil Svært i sociale situationer Svage intellektuelle ressourcer

16 ANTAL FØRTIDSPENSIONER FORDELT PÅ KØN I PERIODEN 2007 TIL 2015 ( TA L F R A A N K E S T Y R E L S E N ) Mænd Kvinder

17 ANTAL FØRTIDSPENSIONER FORDELT PÅ UDDANNELSE I PERIODEN 2007 TIL 2015 ( TA L F R A A N K E S T Y R E L S E N ) grundskole Kort uddannelse Mellemlang/lang

18 ANTAL FØRTIDSPENSIONER RELATIVE ÆNDRINGER OVER TID (2012 REFERENCE) ( TA L F R A A N K E S T Y R E L S E N ) 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0, grundskole Kort uddannelse Mellemlang/lang

19

20 Den forventede sygdomsbyrde hos grupperne med grundskole og kort uddannelse, hvis de havde samme sygdomsbyrde som gruppen med mellemlang/lang uddannelse. Differencen er den ekstra sygdomsbyrde der findes i grupperne med grundskoleuddannelse og kort uddannelse

21

22

23

24 RISIKO OG PROGNOSE Debut af brystkræft Høj uddannelse øger risiko for sygdom Lav uddannelse øger risiko for en dårlig prognose

25 CASE I REHABILITERINGSTEAM Kvinde i 40 erne, sygemeldt på grund af brystkræft i 2014 Behandlet med operation, strålebehandling og kemoterapi Klager over træthed, føleforstyrrelser og kognitive vanskeligheder Har været henvist til kræft-rehabilitering, men havde kun deltaget få gange. Depressive tendenser gennem flere år Yderst lav funktionsevne i dagligdagen Tilknytning til arbejdsmarkedet på deltid forud for diagnose flere ledighedsperioder Neuropsykologisk us beskriver massive kognitive vanskeligheder (følger efter brystkræftbehandling, depression, pågående misbrug)

26 UDDANNELSESNIVEAUETS BETYDNING FOR TILBAGEVENDEN TIL ARBEJDSMARKEDET FOR PATIENTER MED BRYSTKRÆFT (DEL AF ONGOING PROJECT) PATIENTER MED DIAGNOSTICERET MED BRYSTKRÆFT OG I ARBEJDE FØR DIAGNOSE uddannelse/indkomst Indkomst Laveste kvartil Midterste kvartiler Øverste kvartil Selvforsørgende efter 1 år Uddannelse Grundskole Kort uddannelse Mellemlang/lang

27 UDDANNELSESNIVEAUETS BETYDNING FOR TILBAGEVENDEN TIL ARBEJDSMARKEDET FOR PATIENTER MED BRYSTKRÆFT Relativ risiko ØKONOMI Relativ risiko UDDANNELSE 1,2 1,2 1,15 1,15 1,1 1,1 1,05 1, ,95 0,95 0,9 0,9 0,85 0,85 0,8 laveste midterste højeste 0,8 grundskole kort mellemlang/lang

28 BRYSTKRÆFT SOCIAL ULIGHED PÅ ALLE BYRDEMÅL - MEN RETNINGEN ER FORSKELLIG

29 HVORFOR ER DER SOCIAL ULIGHED? SET MED EN KLINISK SOCIALMEDICINSKE VINKEL Er der social ulighed i tilknytning til arbejdsmarkedet? JA Har pensionsreformen ændret den sociale ulighed NEJ Hvilke forklaringer kan der være på uligheden? Social ulighed på mange niveauer Sygdomsbyrden forskellig Ulighed i diagnosticering, behandling og rehabilitering Livsvilkår - personlige forudsætninger, familiære ressourcer og karakteren af det sociale netværk

30 KLAR TIL RYGESTOP? Kilde: Danskernes Sundhed. Tal fra Den Nationale Sundhedsprofil 2013.

31