Juleaften 2015, Hurup Lukas 2, 1-20 I vores spisestue hænger der en tallerkenrække. Der er tallerkener og fine små kopper, som vi bruger igen og igen. På en af kopperne står der: Verdens bedste mormor. På en anden står der: Verdens bedste bedstefar. Hver gang jeg tager min kop, tænker jeg på det barnebarn, som har givet mig den, og jeg mærker en stille glæde over det barn. På en anden hylde står det et lille malet bræt. På det står der: En bedstemor er sådan, som har sølv i håret og guld i hjertet. Og ude på køkkenbordet mellem skærebrætterne står der et lille bræt, hvor en dreng har brændt sit navn og tilføjet: Til bedstefar fra Viktor! Og så er der med glødetråden tegnet et fint hus, et barn og en voksen. Disse gaver er små af udseende, men når jeg ser dem, mærker jeg en stille glæde, som forbinder mig med det barn, og en stille glæde, som tager plads i mig. I aften skal alle have gaver. I mange hjem er der slet ikke plads til gaverne under juletræet. Der er gaver i alle størrelser. Der er gaver med papir i alle farver. Der er en til-ogfra-seddel på hver eneste gave. Til Mattias fra mor. Til bedstefar fra Bertram. Hver eneste gave forbinder to mennesker. Og når de to ser på hinanden, smiler de til hinanden og glæder sig. 1
Glæden kan ses! Selvom den ikke kan fotograferes. Glæden kan mærkes! Selvom den ikke kan tegnes. Men glæden er der som en varm forbindelse mellem to mennesker. I aften skal alle have gaver. Nogle får masser af gaver. Andre får ikke så mange. Men alle gaver fortæller, at der er en særlig forbindelse mellem to mennesker. Vi ønsker hinanden Glædelig jul! Og så tænder vi lys for at holde mørket væk. På toppen af juletræet hjemme i stuen lyset stjernen. Den skal minde os om, at der midt i mørket på marken over Betlehem skinnede et stort lys. Englene stod for dem, og Herrens herlighed strålede om dem, og de blev grebet af stor frygt. Men englen sagde til dem: Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket: I dag er der født jer en frelser i Davids by, han er Kristus Herren! Det er tegnet på, at Gud forbinder sig med mennesker. Lyset strålede, men frygten greb dem. Midt i mørket så de lyset. Midt i frygten vågnede håbet. Og de fandt barnet. De blev de første vidner til den verdensomspændende forandring af Gudsopfattelsen mellem mennesker. Før skulle mennesker forbinde sig med Gud ved at overholde hans lov. Vi skulle indfri et krav. Nu er hans kærlighed en gave til dig og mig. 2
Gud forbinder sig med mennesker på samme måde, som vi forbinder os med hinanden, når vi giver gaver. Frygt ikke!, sagde englen. Der er ikke det samme som at sige, at der ikke er noget at være bange for. Der er nok at være bange for. Frygt og angst er et grundvilkår for mennesker. Men vi må ikke lade frygten og angsten lamme vor livsudfoldelse. Enhver kan få en tagsten i hovedet under en storm. Det ved vi. Men vi må ikke lade os lamme i vor livsudfoldelse af den grund. Enhver kan blive ramt af sygdom. Det ved vi. Men vi må ikke lade os lamme i vor livsudfoldelse af den grund. Men når vi bliver bange, har vi brug for, at en tager os i hånden og går et stykke ad livsvejen sammen med os. Når vi bliver bange, har vi brug for at et andet menneske tager en del af vort liv i sine hænder. Enhver kan opleve, at mørket tager overhånd. Men vi må ikke lade os lamme i vor livsudfoldelse af den grund. Vi skal løfte øjnene og se, at der skinner et lys i mørket. Frygt ikke! Guds søn er blevet en del af vort liv. Guds søn er blevet en del af vor død. Guds søn er blevet opstandelsen og livet. Vi skal leve, om vi end dør. Og så skal vi som samfund lære hinanden at skelne mellem de problemer, der kommer til os, og så de løsninger, som vi skal finde. 3
Enhver kan se, at flygtningestrømme er et problem. Det ved vi godt. Det er vi enige om. Og enhver kan se, at vi skal gøre noget. Sådan er det vist nok for os alle i et kristent samfund. Vi kan godt se, at der skal gøres noget. Vi ved godt, at selvom der skabes frygt, så skal vi ikke lade frygten lamme os. Løsningerne og de diskussioner, der er om dem, må vi tale om i et andet rum end i kirkerummet. Det er en politisk diskussion, som skal føres et andet sted. Men udgangspunktet er, at der er nogle problemer, som ikke skal styres af frygt. Jeg smilede til nogle unge flygtninge forleden i Thisted. De smilede tilbage! Håbet skal være vores ledestjerne. Når vi skal rejse på ferie, sker det, at vi sætter os ned og leder efter hoteller. Vi ser efter, hvor mange stjerner, hotellerne har. Nogle kan klare sig med tre stjerner, andre vil helst have fire-stjernede hoteller, mens endnu andre vil have fem stjerner. Josef og Maria måtte nøjes med én stjerne. Men den stjerne blev en ledestjerne for ikke bare hyrder og godtfolk fra byen Betlehem, hvor der var et utal af folk. Men den stjerne ledte vise mænd fra østerland til vor Herre Kristus hen. De bragte gaver; guld, røgelse og myrra skær. 4
Vi har og en ledestjerne; og når vi den følger gerne, kommer vi til Jesus Krist. Han er vor julegave. I ham forbinder Gud sig med os, ligesom vi forbinder os med hinanden, når vi giver gaver. På hylderne i vore stuer står de små ting, som skaber glæde i større ting, fordi de små ting skaber glæde mellem os. Guds julegave til os er, at vi ikke skal lade frygten lamme vort liv. Der er et håb. Der er en ledestjerne, som lyset i mørket. Han er opstandelsen og livet. Vi skal leve, om vi end dør. GLÆDELIG JUL! AMEN 5