Social- og Sundhedsskolen Esbjerg



Relaterede dokumenter
Social- og sundhedsassistentuddannelsen FARMAKOLOGI OG MEDICINHÅNDTERING, AVANCERET... 2 FOREBYGGELSE OG REHABILITERING, AVANCERET...

Bedømmelseskriterier trin 2 Indhold

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Gældende fra 1. januar Godkendt i LUU November Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2. Skoleperiode 3.

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Bedømmelseskriterier

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Gældende fra 1. januar Godkendt i LUU November Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2. Skoleperiode 1.

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Gældende fra 1. januar Godkendt i LUU November Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 2. Skoleperiode 2.

Uddannelsesordning Trin 2 Social- og sundhedsassistent

6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTUDDANNELSEN

Den lokale undervisningsplan Pædagogisk Assistent Uddannelse (PA) SOSU Esbjerg

Læringsaktiviteter Social og sundhedsuddannelsen trin 2

Undervisningsplan. Læringsaktiviteter. Social- og sundhedsuddannelsen

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 og Trin 2. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Mål for grundfag

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedsassistent-uddannelsen

Lokal undervisningsplan for Social- og Sundhedsassistentuddannelsen på SOPU Særudgave

info dag/rhe

Nyt indhold i LUP for trin 1

ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6

Farmakologi og medicinhåndtering. Social- og sundhedsassistent uddannelsen Fra november 2015

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN. Social- og sundhedsassistent. Gældende fra november 2015

Farmakologi og medicinhåndtering opgave/rhe

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

SYGEPLEJE BRAINSTORM

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 og Trin 2. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Mål for grundfag

Praktikvejleder træf Social- og sundhedsassistent uddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Praktikerklæring. for trin 2 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedsassistent

info dag/rhe

Fagligt udvalgt for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

PIXI-LUP for social- og sundhedsassistentuddannelsen, opstart 2018 til praktikken

Den lokale undervisningsplan (LUP) Social- og sundhedsassistentuddannelsen (SSA) EUX-Velfærd Afsnit 2 og 3. SOSU Esbjerg

LUP Trin 2. Oplæg skolepraktikinformationsmøde d

Vejledende praktikerklæring i elevens første praktikperiode for trin 1 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedshjælper

PIXI-LUP for social- og sundhedsassistentuddannelsen, opstart 2017 til praktikken

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN. Social- og sundhedsassistent. Gældende fra november 2015

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Lokalt bilag til praktikerklæring for SSA

Uddannelsesbog til SSA- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens

PRØVEVEJLEDNING. Farmakologi og medicinhåndtering Avanceret niveau

Farmakologi og medicinadministration. Nyt selvstændigt fagmål i social- og sundhedsassistentuddannelsen

Overgangsskema. Somatisk sygdom og sygepleje. Munksgaard. December Somatisk sygdomslære og farmakologi. Sygepleje.

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Fagligt udvalgt for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen

Lokal undervisningsplan. Social- og sundhedsassistentuddannelsen Trin 2, marts 2013

Ny Social- og sundhedshjælperuddannelse Start januar 2017

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN. Social- og sundhedsassistent. Gældende fra marts 2016

Fagligt udvalgt for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA

14 Rehabiliterende opgaver og virkning af disse. 18 Kulturforståelse og borgerinddragelse.

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Bedømmelseskriterier for faget dansk Niveau F / E / C

PIXI-LUP for social- og sundhedsassistentuddannelsen, opstart 2018 til praktikken, gældende for det tidligere SOSU C

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN for social- og sundhedsassistenter

Lokal uddannelsesplan

Uddannelsesbog til SSA- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens

Forklar betydningen. Kliniske sygeplejehandlinger. Sygeplejeprocessen

Fagligt udvalgt for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen

Den lokale undervisningsplan (LUP) Social- og sundhedsassistentuddannelsen (SSA) Afsnit 2 og 3. SOSU Esbjerg

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013

Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsassistentuddannelsen

PIXI-LUP for social- og sundhedsassistentuddannelsen, opstart 2017 til praktikken, gældende for det tidligere SOSU C

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Prøvevejledning for den afsluttende prøve. Social- og sundhedsassistentuddannelsen. Elev

Idé-katalog. Læringstemaer Praktik 1. Formål: At sikre progression i elevens læring i praktik 1

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Temaeftermiddag for praktikken

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2

Kommunal Praktik, del 1B

Lokale uddannelsesplaner

Lokal uddannelsesplan

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse:

Uddannelsesordning for. Social- og sundhedsuddannelsen

Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Gældende fra marts 2014 Godkendt i LUU November Skoleperiode 2.

Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsuddannelsen trin 1

Temaoversigt for Grundforløb 2 til social- og sundhedsuddannelsen

Fagligt udvalgt for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Ansøgning om godkendelse som praktiksted for social- og sundhedshjælperelever

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

SSA Elevmateriale PRAKTIKPERIODE 3 - Kommunal praktik Gældende fra

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Udarbejdet af AVI/RHE

SSA Elevmateriale trin 2 3. praktik kommunal

SSA Elevmateriale Trin 2 Kommunal praktik Billund Kommune

Transkript:

Den lokale undervisningsplan for Social- og sundhedsassistentuddannelsen Afsnit og Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 016

Indhold.0 Hovedforløb, trin... 1.1 Praktiske oplysninger... 1. Pædagogiske, didaktiske og metodisk grundlag... 1 Organisering af undervisning... 1 Elevsammensætning... Lærerrollen.... Kriterier for vurdering af elevens kompetencer og forudsætninger....4 Undervisningen i hovedforløbet... Skoleundervisningen... Temaer i uddannelsen... Skole- praktikplan... 4.5 Fremgangsmåde ved vurdering af elevernes egnethed ved optagelse til skolepraktik... 4.6 Indholdet i skolepraktik, samt praktikbedømmelse af elever i praktik... 4.7 Bedømmelsesplan... 4 Oversigt over bedømmelsesform... 5.8 Eksamensregler... 6 Farmakologi og medicinhåndtering... 6 Prøve i uddannelsesspecifikt fag eller grundfag... 7 Afsluttende prøve... 7 Bedømmelse i praktikken... 7 Eksamensregler... 8.9 Samarbejde med det faglige udvalg, praktikvirksomheden og elev... 8 De 5 pejlemærker... 8 Praktikuddannelsen... 9.10 Lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr... 9.0 Læringsaktiviteter... 10.1 Varighed... 10. Arbejdstid... 10. Læringsmiljøet... 10.4 Læringselementer... 11 1. Skoleperiode For EUD elever - Avanceret... 1 Mål som ligger i introperioden og uden for tema... 1 Tema 1: Kvalitet i sundhedsvæsenet... 1 Tema : At være patient... 1 Tema : Tidlig opsporing af sygdom... 14 Tema 4: Rehabiliteringsforløb... 15 Tema 5: At være SSA i somatikken... 16 Mål, som ligger uden for tema i 1. skoleperiode... 17. skoleperiode - For EUD elever - Avanceret... 0 Tema 1: Borgeren med en psykisk lidelse... 0 Tema : At være SSA i psykiatrien.... skoleperiode - For EUD elever - Avanceret... 6 Tema 1: Borgeren i eget hjem & SSA i kommunen... 6 1. Skoleperiode For EUD elever EKSPERT... 1 Mål som ligger i introperioden og uden for tema... 1 Tema 1: Kvalitet i sundhedsvæsenet...

Tema : At være patient... Tema : Tidlig opsporing af sygdom... Tema 4: Rehabiliteringsforløb... 4 Tema 5: At være SSA i somatikken... 5 Mål, som ligger uden for tema i 1. skoleperiode... 6. skoleperiode - For EUD elever EKSPERT... 40 Tema 1: Borgeren med en psykisk lidelse... 40 Tema : At være SSA i psykiatrien... 4. skoleperiode - For EUD elever EKSPERT... 45 Tema 1: Borgeren i eget hjem & SSA i kommunen... 45

1.0 Hovedforløb, trin.1 Praktiske oplysninger Til Social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin er tilknyttet et tværfagligt lærerteam, uddannelsesvejledere og en sekretær. Eleverne optages til uddannelsen tre gange årligt hhv. marts, august og november. Uddannelsens varighed for EUD og EUV elever er 0 måneder. For EUV1 og EUV elever er skoleforløbet afkortet med 4 uger i skoleforløbet. For nærmere information omkring elevtyper henvises til skolens hjemmeside www.sosuesbjerg.dk Undervisningen finder sted på Social- og Sundhedsskolen, Gjesinglund Alle 8, 6715 Esbjerg N. Såvel regionen som kommunen er ansættende myndighed. Praktikuddannelsen finder sted i hhv. det somatiske-, psykiatriske- og primærkommunale område. De enkelte praktiksteder tilrettelægger praktikken, hvilket vil fremgå af praktikmaterialet. Pædagogiske, didaktiske og metodisk grundlag Undervisningen er overvejende organiseret i temaer for at fremme elevernes forståelse af tværfaglige sammenhænge og helheder. Skoleundervisningen er tilrettelagt så den understøtter både praktisk og teoretisk læring, hvor elevernes erfaring inddrages i videst muligt omgang. Organisering af undervisning I den tematiserede del af undervisningen understøtter fagene hinanden og der tages udgangspunkt i praktiske situationer og problemstillinger fra elevernes arbejdsområder. Den praksisnære undervisning skal styrke elevernes evne til at koble teori og praksis. For at fremme den praksisrelaterede undervisning, tages der udgangspunkt i forskellige former for praktiske øvelser, hvor elevernes relevante erhvervs- og undervisningserfaring inddrages aktivt i undervisningen. Metoder som anvendes i uddannelsen er bl.a.; simulation, innovation, SOSU skills, forumspil, refleksion, hvor elevernes viden, færdigheder og holdninger sættes i spil. Der gøres ligeledes brug af korte teoretiske oplæg, hvor eleverne får den samme gennemgang. Heri ligger også dialog, hvor det forventes at eleven aktivt indgår i videns og erfaringsdeling og dermed bidrager til fælles læring. Der arbejdes yderligere efter metoden Flipped Classroom, enten inden undervisningen eller i undervisningstiden, hvor eleverne ser teoretiske videooplæg, således at undervisningstiden efterfølgende kan differentieres og anvendes som ægte læretid for den enkelte elev. Der arbejdes med forskellige pædagogiske teorier bl.a. teori om læringsstile og Cooperative Learning. Endvidere arbejdes med digitale undervisningsmetoder og materialer, der kan understøtte differentiering, eksempelvis e-bøger, apps, videooptagelse, og digitale testværktøjer. I projekt og i gruppearbejde arbejder eleverne individuelt eller sammen med andre.

Eleverne fordyber sig i et emneområde, som enten er valgfrit eller bestemt af læreren. Hensigten er at øve sig i videnssøgning, bearbejdning, refleksion og samarbejde. Elevsammensætning På de enkelte hold vil der forekomme elever på både ekspert- og avanceret niveau. Undervisningsdifferentiering tænkes derfor bredt ind i både undervisningsplanlægningen og gennemførelsen af undervisningen. Lærerrollen Det er læren, som har ansvaret for at lede undervisningen, der skal føre til at eleverne kan tilegne sig uddannelsens kompetencer. Læren fungerer typisk i følgende roller: Som underviser, der formidler viden inden for et veldefineret emne Som vejleder, når eleverne arbejder individuelt eller i grupper Som facilitator, når eleverne fx indgår i simulations og case-baserede læringssituationer Som kontaktlærer, der vejleder og rådgiver i forhold til elevens personlige uddannelsesplan. Kriterier for vurdering af elevens kompetencer og forudsætninger Der henvises til det generelle afsnit pkt. 1.4..4 Undervisningen i hovedforløbet Social- og sundhedsassistentuddannelsens varighed er 0 måneder for EUD og EUV elever. For EUV 1 og EUV elever er uddannelsen afkortet med 4 skoleuger, inden for følgende uddannelsesspecifikke fag: Sygepleje, forebyggelse & rehabilitering, Sundhedspædagogik & kommunikation samt 1 uges valgfri Specialefag. Skoleundervisningen I løbet af de første uger af 1. skoleperiode introduceres eleverne til uddannelsen. I introduktionsforløbet arbejder eleverne bl.a. med gruppeprocesser, læringsstile, studieteknik, refleksion og motion. Disse emner er efterfølgende en integreret del af uddannelsen. I skoleundervisningen indgår ligeledes nedenstående fag: Uddannelsesspecifikke fag: - Farmakologi og medicinhåndtering - Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation - Sygepleje - Somatisk sygdomslære - Psykiatrisk sygdomslære - Forebyggelse og rehabilitering - Sundhedspædagogik og kommunikation

Grundfag - Dansk - Naturfag - Engelsk (valgfag) Valgfag - Der udbydes en uges valgfag Valgfri specialefag udbydes på hhv. 1. og. skoleperiode. - Der udbydes mindst to af følgende fag: (Der udbydes kun 1 valgfri specialefag for EUV1 og EUV elever) - Den opererede borger/patient. - Palliation. - Demens. - Rehabilitering. - Velfærdsteknologi. - Organisation og ledelse. Påbygning - Der udbydes to valgfri specialefag som påbygning: Tværfagligt samarbejde om den medicinske patient 1 Tværfagligt samarbejde om den medicinske patient Temaer i uddannelsen De uddannelsesspecifikke fag vil, hvor det er relevant, indgå i forskellige temaer. Det er hensigten at den tematiserede undervisning skal styrke elevens forståelse af tværfaglige sammenhænge og helheder. For nærmere beskrivelse af indhold i temaerne henvises til afsnit Læringsaktiviteter. 1. Skoleperiode. Skoleperiode. Skoleperiode 1. Kvalitet i sundhedsvæsenet. At være patient. Tidlig opsporing af sygdom 4. Rehabiliterings forløb 5. At være SSA i somatikken 1. Borgeren med en psykisk lidelse. At være SSA i psykiatrien 1. Borgeren i eget hjem. At være SSA i kommunen

4 Skole- praktikplan Uddannelsens trin, social-og sundhedsassistent, er en vekseluddannelse med fire skoleperioder og tre praktikperioder. SKOLE PERIODE 1 1,8 uger 8,8 uger* 6,8 uger** Somatisk praktik Ca. 14-16 uger SKOLE PERIODE 8,4 uger Psykiatrisk praktik SKOLE PERIODE Ca. 14-16 uger 6,6 uger Kommunal praktik SKOLE PERIODE 4 Ca. 14-16 uger uger Temaer Temaer Temaer dages praksis fællessk ab på skolen dages praksis fællesskab på skolen dages praksis fællesskab på skolen ugers påbygning Prøve i farmakologi Prøve i et uddannelsesspecifikfag, eller, grundfag Afsluttende prøve * EUV forløb ** For EUV elever der har bestået dansk på C-niveau inden uddannelsesstart, afkortes skoleforløb med yderligere uger.5 Fremgangsmåde ved vurdering af elevernes egnethed ved optagelse til skolepraktik Ikke relevant for uddannelsen..6 Indholdet i skolepraktik, samt praktikbedømmelse af elever i praktik Ikke relevant for uddannelsen.7 Bedømmelsesplan I slutningen af hver skoleperiode bedømmes den enkelte elev med bestået/ikke bestået i de uddannelsesspecifikke fag og grundfag. I tredje skoleperiode bedømmes eleven med en standpunktskarakter ud fra 7 trin skalaen. I bedømmelsen indgår lærerens vurdering af elevens standpunkt i forhold til de fastsatte mål for skoleperioden. Her vil eleven få indblik i det aktuelle faglige niveau set i forhold til de beskrevne mål for hvert tema, og øvrige undervisning. For de enkelte læringselementer som indgår i bedømmelsen henvises til afsnit Læringsaktiviteter.

5 Elever på hhv. avanceret og ekspert niveau bedømmes med udgangspunkt i Blooms Taksonomi. Elever på talentsporet (læs mere i det generelle afsnit) vurderes på ekspertniveau i fagene; Sygepleje, Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation og Forebyggelse og rehabilitering Niveau Avanceret Ekspert Eleven skal kunne: Eleven skal kunne: På videns niveau: - Beskrive og gengive - Redegøre for - Identificere - Definere På forståelses niveau: - Forklare - Formulere - Illustrere - Fortolke På analyse niveau: - Sammenligne - Skelne - Finde og Udlede - Analysere På syntese niveau: - Samle - Kombinere - Planlægge - Ændre På anvendelses niveau: - Anvende teori - Vælge og løse - Skelne - Afprøve På vurderings niveau: - Kritisere - Diskutere - Overveje - Forsvare Når et fag afsluttes, får eleven en standpunktsbedømmelse. Bedømmelsen er en absolut bedømmelse, hvor læreren vurderer elevens standpunkt i forhold til fagets mål. De uddannelsesspecifikkefag, grundfag og afsluttende prøve bedømmes med en karakter efter 7-trinsskalaen og valgfrit specialefag bedømmes med bestået/ikke bestået. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have bestået de uddannelsesspecifikke fag samt de valgfrie specialefag. Eleven får i samarbejde med kontaktlæreren mulighed for at afdække og udarbejde en plan for de områder, der kræver en særlig indsats. Hensigten er at inspirere og motivere eleven til yderligere læring. Oversigt over bedømmelsesform Fag Farmakologi og medicinhåndtering Bedømmelsesform Skp. 1 Skp. Skp. Skp. 4 BE/IB BE/IB S P

6 Koordinering, kvalitetssikring BE/IB BE/IB S P og dokumentation Sygepleje BE/IB BE/IB S P Somatisk sygdomslære BE/IB - S P Psykiatrisk sygdomslære - BE/IB S P Forebyggelse og rehabilitering BE/IB BE/IB S P Sundhedspædagogik og BE/IB BE/IB S P Kommunikation Naturfag BE/IB BE/IB S P Dansk BE/IB BE/IB S P Engelsk (valgfag) BE/IB BE/IB S P Valgfri specialefag BE/IB BE/IB= Bestået/ikke bestået S= Standpunktskarakter P= Prøve.8 Eksamensregler På 4 skoleperiode afvikles der prøver i: Farmakologi og medicinhåndtering Et uddannelsesspecifikt fag eller grundfag En afsluttende prøve Farmakologi og medicinhåndtering Prøven i farmakologi og medicinhåndtering er obligatorisk og skal bestås. Prøven er mundtlig og tager afsæt i en opgave som eleven har udarbejdet. Opgaven indgår ikke i bedømmelsen af eleven. Formål: At vurdere og dokumentere elevens faglige kompetencer i faget. Mål: At eleven gennem prøven viser sit faglige standpunkt inden for faget svarende til fagets mål. Eksamensgrundlag, bedømmelsesgrundlag og bedømmelseskriterier, udleveres i forbindelse med prøven.

7 Prøve i uddannelsesspecifikt fag eller grundfag Efter prøven i farmakologi og medicinhåndtering afholdes der mundtlig prøve i et af de øvrige uddannelsesspecifikke fag eller grundfag. Tre uger før prøven udtrækkes, hvilket fag det enkelte hold skal til prøve i. Faget offentliggøres på skolens hjemmeside. Standpunktskarakterer fra. skoleperiode er afsluttende karakter i de fag, der ikke udtrækkes til prøve. For det udtrukne fag indgår både standpunktsbedømmelsen og prøvekarakteren, som afsluttende karakter. Formål: At vurdere og dokumentere elevens faglige kompetencer i det udtrukne fag. Mål: At eleven gennem prøven viser sit faglige standpunkt inden for det udtrukne fag svarende til målene for faget. Eksamensgrundlag, bedømmelsesgrundlag og bedømmelseskriterier, udleveres i forbindelse med prøven. Afsluttende prøve Formål: at vurdere om eleven har opnået tilstrækkelig viden og færdigheder som social- og sundhedsassistent inden for følgende overordnede kompetenceområder: 1. Borgerrettet og patientrettet og sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Det social- og sundhedsfaglige myndighedsområde. Personlig og praktisk hjælp og støtte til egenomsorg 4. Professionel omsorg, pleje og sygepleje 5. Aktivitet i hverdagslivet og rehabilitering 6. Kommunikation, dokumentation, vejledning og instruktion 7. Koordinering, administration og styring Eksamensgrundlag, bedømmelsesgrundlag og bedømmelseskriterier, udleveres i forbindelse med prøven. Bedømmelse i praktikken Ved afslutningen af hver praktikperiode skal praktikstedet vurdere, om eleven kan få godkendt sin praktikperiode i henhold til praktikmålene. Det er samme mål der er beskrevet for alle praktikker, men der sker en progression i løbet af uddannelsen, således at målene skal være nået på begynderniveau efter første praktik, rutineret niveau efter anden praktik og på avanceret niveau efter den sidste praktik. Jf. definition af præstationsstandarder - BEK nr. 1010 af /09/014 4. Der kan være enkelte mål, som eleven af forskellige grunde ikke kan nå i den respektive praktik. Er dette tilfældet, kan eleven alligevel få godkendt praktikken. I sådanne tilfælde skal det fremgå af praktikerklæringen, hvad det er eleven ikke har nået, og derfor skal arbejde videre med i næste praktikperiode. Eleven, der ikke har opnået bedømmelsen godkendt i en praktikperiode, tilbydes af den

8 ansættende arbejdsgiver fastlagt praktikforløb og vurderes på ny. For at understøtte elevens læring i uddannelsen skal bilag til praktikerklæringen benyttes. Bilaget er et arbejdsredskab, som skal udfyldes af praktikstedet og medgives eleven efter hver praktik. Eleven er forpligtet til at inddrage bilaget i en forventningssamtale på sit nye praktiksted. Eleven, der ikke har bestået den sidste praktik, kan gå til afsluttende prøve og få udstedt skolebevis. For at der kan udstedes uddannelsesbevis, skal eleven have bestået alle praktikker samt modtage skolebevis. Eksamensregler Der henvises i øvrigt til skolens eksamensregler. (Læs mere i det generelle afsnit).9 Samarbejde med det faglige udvalg, praktikvirksomheden og elev Vekselvirkning mellem skoleundervisning og praktikuddannelse skal sikre: At uddannelsen udgør en meningsfuld helhed for eleven, der stimulerer lyst og interesse for uddannelsen og dermed elevens kommende erhvervsfunktion, At vekselvirkningen styrker elevens aktive tilegnelse af viden, færdigheder og holdninger ved hjælp af faglige læringsmål forud for hvert skole- og praktikforløb. I begyndelsen af hvert skole- og praktikforløb, skal eleven i samarbejde med kontaktlærer henholdsvis praktikvejleder formulere faglige og personlige læringsmål for den kommende periode. Elevplan, som er elevens elektroniske uddannelsesbog, er det samarbejdsredskab som bruges til at skabe sammenhæng mellem elev, skole og praktik. De 5 pejlemærker Undervisningen i skolen og vejledningen i praktikken skal bidrage til elevens dannelse til erhvervet og tilrettelægges med udgangspunkt i de fem pejlemærker. 1. At være nysgerrig. At være interesseret i at lære nyt, at stille undrende spørgsmål og være åben for at gå nye veje i læringsprocesser.. At være refleksiv. At stoppe op, forholde sig til situationen og inddrage teori med henblik på at opnå læring.. At indgå i relationer. At have interesse for andre mennesker, mestre hensigtsmæssig adfærd og kommunikation afhængig af situationen.

9 4. At være empatisk. At kunne genkende og anerkende andres følelser for dermed at opnå evnen til at sætte sig i andres sted. 5. At handle etisk. At handle fornuftigt og rigtigt ud fra beskrevne normer og værdier og ud fra gældende love og retningslinjer For at understøtte elevens evne til at reflektere, arbejdes der i skoleundervisningen såvel i praktikken med en fælles refleksionsmodel. Formålet er at motivere til læring samt at opnå de erhvervsfaglige kompetencer. Praktikuddannelsen Praktikuddannelsen giver eleven mulighed for at tilegne sig erhvervsfaglig kompetence i et praksisfællesskab gennem udførelse af og refleksion over daglige arbejdsopgaver inden for området. Praktikuddannelsen og vejledningen i tilknytningen hertil tilrettelægges, så den understøtter elevens tilegnelse af viden, færdigheder og kompetencer. Elevens praktikuddannelse består af længerevarende forløb, hvor eleven dels får forskellige og varierede erfaringer med patienter og borgere med sociale, psykiske og somatiske problemer og behov. Praktikken er planlagt inden for de regionale og kommunale områder, hvor eleven får kendskab til de samlede regionale, kommunale, private sundheds- og servicetilbud. Elevens praktiksted planlægger praktikuddannelsen i overensstemmelse med uddannelsesordningen For at skabe helhed i uddannelsen, er der vekselvirkning mellem skoleundervisning og praktikuddannelse. Der er bl.a. to praksisfællesskabsdage i hver praktikperiode, hvor eleven møder på skolen. Dagene anvendes til fælles refleksioner over praksiserfaringer, med hovedvægt på rollen som elev. I den sidste måned af. praktikperiode er det muligt at komme i udenlandspraktik. For at dette kan lade sig gøre, kræves det, at praktikstedet vurderer, at eleven kan bestå praktikmålene på en måned mindre end normeret tid. Det er også krav, at eleven følger nogle forberedende møder uden for skole-/arbejdstiden og følger de retningslinjer den internationale koordinator forklarer på disse møder. For yderligere information se skolen hjemmeside www.sosuesbjerg.dk.10 Lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr På skolen er der relevante faglokaler, der knytter sig til uddannelsen, så som øvestuer og simulationslokaler med velfærdsteknologiske hjælpemidler, naturfagslokaler, skolekøkken og aktivitet og bevægelseslokaler Lærerne har en grundlæggende erhvervsrettet uddannelse eller anden relevant professionsuddannelse inden for relevante uddannelsesområder. Dertil kommer relevant

10 erhvervserfarings og erhvervspædagogisk efteruddannelse. Lærerene deltager løbende på efteruddannelse og konferencer. Endvidere besøger de med jævne mellemrum praktikken for at opretholde de nødvendige kompetencer inden for området..11 Overgangsordninger ved skift mellem uddannelsesordninger Elever der er påbegyndt deres uddannelse under en ikke længere gældende uddannelsesordning, og som har haft ophold i uddannelsen, kan genoptage og færdiggøre uddannelsen efter gældende uddannelsesordning med en ny uddannelsesaftale. Godskrivning for tidligere erhvervede kompetencer vil bero på en realkompetencevurdering og der vil blive lavet en individuel uddannelsesplan. For elever der har haft orlov i uddannelsen, og som har fået forlænget deres uddannelsesaftale, vil det bero på en individuel vurdering, om eleven kan færdiggøre uddannelse under den uddannelsesordning hvorpå eleven startede, eller om eleven skal overgå til den nyeste uddannelsesordning.0 Læringsaktiviteter Beskrivelserne som vedrører læringsaktiviteterne er direkte rettet til eleven..1 Varighed Uddannelsen til Social- og sundhedsassistent EUD & EUV tager 1år og 8 mdr., EUV1 & EUV tager 1år og 4 mdr. Uddannelserne veksler mellem skoleforløb og praktikforløb.. Arbejdstid Som elev er du fuldtidsansat af enten kommune eller regionen. Det betyder at skoleundervisningen gennemføres som fuldtidsundervisning, svarende til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget. I praktikken er den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid på 7 timer. Weekendarbejde, aften- og natarbejde samt arbejde på helligdage skal påregnes, jf. overenskomsten.. Læringsmiljøet I undervisningen vil du stifte bekendtskab med forskellige læringsmetoder. Det kan eksempelvis være: - Tavleundervisning - Klassedialog - Gruppearbejde af kortere eller længere varighed - Cooperativ learning - Læringsstile - Innovation

11 - Simulation - Flipped Classroom - Projekt - Den løsningsorienterede arbejdsmetode - Eksperimenterende læring/forsøg - Praktiske øvelser - Fysisk aktivitet - Case-basereret læring.4 Læringselementer I nedenstående oversigt kan du se hvilke fagmål og læringselementer, der indgår i de forskellige skoleperioder i uddannelsen. Nogle fagmål indgår i relevante temaer for den pågældende skoleperiode, mens andre mål støtter op til de enkelte temaer på skoleperioderne. Bemærk venligst opdelingen: EUD kontra EUV elev, samt om man har valgt talentspor.

1 1. Skoleperiode For EUD elever - Avanceret Mål som ligger i introperioden og uden for tema kode Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation Sygepleje Sundhedspædagogik og kommunikation Mål Er du på AVANCERET niveau indgår følgende fagmål i introperioden og uden for tema Læringselementer 1 Eleven kan anvende viden om Serviceloven, Sundhedsloven og lovgivning inden for psykiatrien i sin udøvelse af faget samt til at forklare rammen for social- og Lovgivning Ansvar og kompetence sundhedsassistentens opgaver. Eleven kan anvende viden om embedslægens funktion i det tværsektorielle samarbejde. Kvalitet 4 1 9 10 1 5 Eleven kan anvende viden om sammenhængen mellem social- og sundhedspolitik og lokale målsætninger samt kvalitetsstandarder og serviceniveauer i kommuner og regioner til at reflektere over betydningen heraf for borgere/patienter og egne arbejdsopgaver. Eleven kan anvende viden om forskellige sygeplejeteorier til at forklare hensigten med sygepleje- og omsorgsydelser Eleven behersker et mundligt og skriftligt fagsprog, som er dækkende for social- og sundhedsassistentens kompetenceområde, og kan forklare anvendelse af sygeplejefaglige optegnelser til at skabe kontinuitet og sammenhæng i et borger-/ patientforløb. Eleven kan reflektere over forskellen på erfaringsbaseret og evidensbaseret viden og kan forklare, hvordan faglig vejledning og refleksion kan indgå som redskab i det daglige arbejde. Eleven kan anvende viden om befolkningens sundhed herunder forskellige livsformer, livsfaser og sundhedsopfattelser til at kunne forklare hvad der har betydning for fremme heraf. Eleven kan anvende viden om forskellige former for målrettet kommunikation herunder matching, aktiv lytning, spørgeteknikker og gensvarsmodeller. Embedslægens funktion Kvalitetsstandarder Etik Grundlæggende sundhedsog sygepleje Omsorg Egenomsorg Dokumentation Fagsprog Videndeling Refleksion Faglig vejledning Videndeling Sundhedsbegreber Kommunikationsteori

1 Tema 1: Kvalitet i sundhedsvæsenet Temaet tager udgangspunkt i en grundlæggende forståelse af sundhedspolitikken, som grundlag for kvalitetssikring og udvikling. kode Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation Mål Er du på AVANCERET niveau indgår følgende fagmål i temaet Læringselementer Eleven kan anvende viden om principperne for kvalitetssikring til at forklare social- og Sundhedspolitik 5 sundhedsassistentens rolle i forbindelse med at sikre kvaliteten i serviceydelser og Kvalitetssikring sundhedsydelser og i forhold til arbejdsmiljøcertificering og akkreditering. Akkreditering 6 7 Eleven kan anvende viden om dokumentationens betydning til at kunne sikre kontinuitet i sygeplejen, i rehabiliteringen, sikre patientrettigheder og udvikle kvaliteten af service- og sundhedsydelser i en tværprofessionel og tværsektoriel sammenhæng. Eleven kan anvende viden om opgavefordelingen inden for sundhedssektoren, herunder embedslægens og almen praksis rolle til kunne tilrettelægge og evaluere sammenhængende borger-/patientforløb. Arbejdsmiljøcertificering Dokumentation Sammenhængende patientforløb. Tværsektoriel samarbejde Tema : At være patient Eleverne vil blive præsenteret for innovation som metode med det formål, at træne evnen til at skabe et forbedret resultat i nye produkter/ydelser eller processer til gavn og dermed værdiskabende for sundhedspersonalet og patienten. Temaet finansieres med valgfagstimer.

14 Tema : Tidlig opsporing af sygdom Eleverne tilegner sig handlekompetencer i forhold til at identificere faktorer, som har betydning for tidlig opsporing af begyndende sygdom, samt arbejde profylaktisk i forhold til indlæggelser samt genindlæggelser. kode Sygepleje Somatisk sygdomslære Mål Er du på AVANCERET niveau indgår følgende fagmål i temaet Læringselementer Eleven kan anvende viden om sygdomslære og sygeplejefaglige problemområder til at observere ændringer i borgeres/patienters sundhedstilstand og til at identificere og begrunde behov for sygepleje. Eleven kan anvende viden om principperne for sygeplejeprocessen til at kunne prioritere, tilrettelægge, udføre og evaluere klinisk sygepleje med udgangspunkt i borgeres/ patienters ressourcer og behov. Sygepleje i forhold til borgernes sygdomme Borgernes ressourcer og belastninger Sygeplejeprocessen: dataindsamling mål handlinger evaluering Egenrefleksion 1 6 Eleven kan anvende viden om kroppens anatomi og fysiologi og sammenhænge mellem de enkelte organsystemer til at forklare de enkelte organers betydning for kroppens funktioner. Eleven kan anvende viden om de hyppigst forekommende sygdomme herunder kronisk obstruktiv lungelidelse, hjerte-karsygdomme, diabetes mellitus, cancer, gigtsygdomme, apopleksi, frakturer, pneumoni, kronisk bronkitis, allergi, lidelser i mave-tarmsystemet samt nyre- og urinvejslidelser til at forklare årsager, symptomer samt pleje- og behandlingsformer. Eleven kan anvende fagsprog, skriftligt og mundtligt, ved beskrivelse af kroppens anatomi og fysiologi og de hyppigst forekommende sygdomme. Kroppens opbygning Kroppens funktion Sygdomslære Observationer Smitteveje Forebyggelse og behandling af infektioner

15 Tema 4: Rehabiliteringsforløb Eleverne opnår viden om og indsigt i værdien af rehabilitering i forhold til den enkelte patient. kode Sygepleje Forebyggelse og rehabilitering Somatisk Sygdomslære Mål Er du på AVANCERET niveau indgår følgende fagmål i temaet Læringselementer Eleven kan anvende viden om sygdomslære og sygeplejefaglige problemområder til at observere ændringer i borgeres/patienters sundhedstilstand og til at identificere og begrunde behov for sygepleje. Eleven kan anvende viden om principperne for sygeplejeprocessen til at kunne prioritere, tilrettelægge, udføre og evaluere klinisk sygepleje med udgangspunkt i borgeres/ patienters ressourcer og behov. Sygepleje i forhold til borgernes sygdomme Borgernes ressourcer og belastninger Sygeplejeprocessen: dataindsamling mål handlinger evaluering Egenrefleksion Eleven kan anvende viden om aktivitetsanalyse til at kunne vurdere borgerens/patientens fysiske, psykiske og sociale funktionsevne i forhold til daglig livsførelse og hvilke krav aktiviteter stiller til den person, der skal udføre dem. Eleven kan anvende viden om de hyppigst forekommende sygdomme herunder kronisk obstruktiv lungelidelse, hjerte-karsygdomme, diabetes mellitus, cancer, gigtsygdomme, apopleksi, frakturer, pneumoni, kronisk bronkitis, allergi, lidelser i mave-tarmsystemet samt nyre- og urinvejslidelser til at forklare årsager, symptomer samt pleje- og behandlingsformer. Daglig livsførelse Aktivitetskrav Fysisk, psykisk og social funktionsevne Aktivitetsanalyse Kroppens opbygning Kroppens funktion Sygdomslære Observationer Smitteveje Forebyggelse og behandling af infektioner

16 Tema 5: At være SSA i somatikken Eleverne får viden om, samt afprøver praktikske færdigheder som uautoriseret fagperson, med vægt på hygiejniske og ergonomiske principper, herunder gældende arbejdsmiljøregler. kode Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation Sygepleje Forebyggelse og rehabilitering Somatisk sygdomslære Mål Er du på AVANCERET niveau indgår følgende fagmål i temaet Læringselementer Eleven kan anvende viden om autorisation og delegering til at kunne tage selvstændigt Autorisation ansvar for social- og sundhedsassistentens opgaver i praksis. Delegering 5 4 Eleven kan anvende viden om sterile teknikker og rene procedurer til at kunne foretage sår-, drop-, og kateterpleje. Eleven anvender viden om præ-, per- og postoperativ fase til at kunne forberede patienter til operation og kunne observere patienten i den postoperative fase. Ansvar- og kompetence Øvelser i praktisk sygepleje Refleksion Faglig vejledning De hygiejniske principper Forberedelse og observation før, under og efter operation 5 6 Eleven kan anvende viden om principper for hygiejne til at arbejde med særlige regimer i forbindelse med infektionssygdomme og institutionsinfektioner og kan forklare, hvordan borgere/patienter, pårørende, kolleger og frivillige kan vejledes til at overholde disse principper. Eleven kan anvende fagsprog, skriftligt og mundtligt, ved beskrivelse af kroppens anatomi og fysiologi og de hyppigst forekommende sygdomme.

17 Mål, som ligger uden for tema i 1. skoleperiode kode Sygepleje Forebyggelse og rehabilitering Sundhedspæda gogik og kommunikation Somatisk sygdomslære Farmakologi og medicinhåndtering Mål Er du på AVANCERET niveau indgår følgende fagmål i temaet Læringselementer Eleven kan anvende viden om sygdomslære og sygeplejefaglige problemområder til at observere ændringer i borgeres/patienters sundhedstilstand og til at identificere og begrunde behov for sygepleje. 1 5 Eleven kan anvende viden om principperne for sygeplejeprocessen til at kunne prioritere, tilrettelægge, udføre og evaluere klinisk sygepleje med udgangspunkt i borgeres/ patienters ressourcer og behov. Eleven kan anvende viden om forskellen på og hensigten med henholdsvis forebyggelse og rehabilitering til at kunne varetage social- og sundhedsassistentens rolle i den tværprofessionelle og tværsektorielle forebyggende og rehabiliterende indsats. Eleven kan anvende viden om sygdomsforebyggende tiltag til at kunne vejlede borgere/patienter om forebyggelse af immobilitet, faldtendens og ernæringstilstand. Sygepleje i forhold til borgernes sygdomme Borgernes ressourcer og belastninger Sygeplejeprocessen: dataindsamling mål handlinger evaluering Egenrefleksion Forebyggelse Rehabilitering Tværfaglighed/ monofaglighed Sygdomsforebyggelse Immobilitet 1 Eleven kan anvende viden om rådgivning, vejledning og instruktion, der bygger på viden om motivationsfaktorer, mestringsstrategier og den enkeltes psykosociale forudsætninger og udviklingsmuligheder til at kunne inddrage borgere/patienter og pårørende i egen sundhedsfremmende, sygdomsforebyggende og rehabiliterende forløb. Eleven kan anvende viden om kroppens anatomi og fysiologi og sammenhænge mellem de enkelte organsystemer til at forklare de enkelte organers betydning for kroppens funktioner. Rådgivning Vejledning Instruktion Motivations- og Mestringsstrategier Kroppens opbygning og funktion

18 6 1 5 Eleven kan anvende viden om de hyppigst forekommende sygdomme herunder kronisk obstruktiv lungelidelse, hjerte-karsygdomme, diabetes mellitus, cancer, gigtsygdomme, apopleksi, frakturer, pneumoni, kronisk bronkitis, allergi, lidelser i mave-tarmsystemet samt nyre- og urinvejslidelser til at forklare årsager, symptomer samt pleje- og behandlingsformer. Eleven kan anvende fagsprog, skriftligt og mundtligt, ved beskrivelse af kroppens anatomi og fysiologi og de hyppigst forekommende sygdomme. Eleven kan anvende viden om lovgivning, instrukser, vejledninger og lokale procedurer til at forklare social- og sundhedsassistentens ansvar og kompetenceområde til selvstændigt at kunne varetage medicinhåndtering i gældende praksis, herunder delegering, videredelegering, ledelsens ansvar og akkreditering. Eleven kan anvende viden om kvalitetssikring og utilsigtede hændelser (UTH) til selvstændigt og i det tværfaglige samarbejde at kunne fremme patientsikkerheden og forebygge fejl ved medicinhåndtering i praksis, herunder dokumentere, indrapportere samt følge op på embedslægetilsyn. Eleven kan anvende viden om anatomi og fysiologi til at forklare lægemidlers farmakokinetik, herunder absorption, distribution og elimination og farmakodynamik. Eleven kan anvende viden om almen og speciel farmakologi, herunder psykofarmaka til at observere virkninger og bivirkninger samt forklare kontraindikationer, interaktioner og dispenseringsformer inden for de mest almindelige hovedgrupper, herunder hvilken betydning det har for observationen af borgere og patienter. Kroppens opbygning Kroppens funktion Sygdomslære Observationer Smitteveje Forebyggelse og behandling af infektioner Ansvar og kompetence Medicinhåndtering Videredelegering Akkreditering Kvalitetssikring Dokumentation Medicinhåndtering Patientsikkerhed Farmakokinetik Farmakodynamik Almen- og speciel farmakologi Hovedgrupper Virkning Bivirkning Kontraindikationer Interaktioner Dispenseringsformer Observationer

19 kode 4 8 Naturfag C- niveau Selvstændigt kan vælge og anvende matematik til at forklare naturvidenskabelige fænomener og problemstillinger Kan forklare og vurdere samspillet mellem teori og eksperimentelt arbejde og opnå en selvstændig og undersøgende handlemåde i forbindelse hermed Selvstændigt kan planlægge, gennemføre og vurdere eksperimentelt arbejde med anvendelse af laboratorieudstyr eller andet relevant udstyr Med sikkerhed kan udvælge, dokumentere og formidle det naturfaglige arbejde gennem bearbejdning af data og Læringselementer Grundlæggende kemi, Næringsstoffers kemiske sammensætning, Cellen og energi, Elektrolytbalancen og væske, Molaritet, Mikroorganismer, Epidemier, Resistens, Antibiotika kode.. 4. Dansk C - niveau Eleven kan diskutere, argumentere og kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejde og samvær med andre og reflektere over samspillet mellem formål og forskellige former for kommunikation Eleven kan vælge og anvende it og multimodale medier hensigtsmæssigt, reflekteret og kritisk til kommunikation, informationssøgning og formidling Eleven kan skelne mellem, reflektere over, vurdere og indgå i kritisk dialog om virksomheders interne og eksterne kommunikation Eleven kan ud fra læseformål, kontekst og kendskab til teksttyper forberede og gennemføre læsning af relevans for erhverv, uddannelse og samfund og efterfølgende indgå i kritisk dialog om denne læsning Læringselementer Kommunikation Læsning

0 4 4 Eleven kan metodisk reflektere over og vurdere tekster relateret til erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag på grundlag af analyse og indgå i kritisk dialog om sin vurdering Eleven kan sammenligne og gå i kritisk dialog med folk fra uddannelse og erhverv om egne og andres skriftlige produkter, herunder om skriveformål, målgruppe, genre og sproglig stil og grammatisk forståelse Eleven kan vælge, anvende og begrunde hensigtsmæssige repræsentationsformer med relevans for erhverv, uddannelse og samfund Fortolkning Fremstilling. skoleperiode - For EUD elever - Avanceret Tema 1: Borgeren med en psykisk lidelse Formål: Eleven opnår viden om mellemmenneskelige relationer og psykiske lidelser for at understøtte patientens psykosociale rehabilitering kode Sygepleje Forebyggelse og rehabilitering Sundhedspædagogik og kommunikation Psykiatrisk sygdomslære Farmakologi og medicinhåndtering Mål Er du på AVANCERET niveau indgår følgende fagmål i temaet Læringselementer Eleven kan anvende viden om forskellige sygeplejeteorier til at forklare hensigten med 1 sygepleje- og omsorgsydelser. 6 Eleven kan anvende viden om sygdomslære og sygeplejefaglige problemområder til at observere ændringer i borgeres/patienters sundhedstilstand og til at identificere og begrunde behov for sygepleje. Eleven kan anvende viden om fysiske, psykiske og sociale funktionsnedsættelser til at kunne planlægge relevant omsorg og sygepleje, herunder kunne reflektere over en funktionsnedsættelses betydning for hverdagslivet. Psykiatrisk sygepleje Teori om støtte Jeg-støttende sygepleje Omsorg Egenomsorg Et handicaps betydning for hverdagslivet Sygepleje processen

1 4 5 1 Eleven kan anvende viden om socialfaglig tilgang til at kunne vurdere borgeres/patienters fysiske, psykiske og sociale ressourcer og sikre kvalitet i det rehabiliterende arbejde. Eleven kan anvende viden om planlægning, udførelse og evaluering af målrettede aktiviteter herunder sansestimulering på baggrund af en analyse af borgeres/patienters forudsætninger, til at kunne fremme at borgerne/patienterne bevarer eller styrker deres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Eleven kan anvende viden om sundhedspædagogik til at kunne støtte borgere/patienter i læreprocesser, der fremmer egenomsorg og motiverer til at leve sundt. Eleven kan anvende viden om rådgivning, vejledning og instruktion, der bygger på viden om motivationsfaktorer, mestringsstrategier og den enkeltes psykosociale forudsætninger og udviklingsmuligheder til at kunne inddrage borgere/patienter og pårørende i egen sundhedsfremmende, sygdomsforebyggende og rehabiliterende forløb. Eleven kan anvende forskellige former for målrettet kommunikation herunder matching, aktiv lytning, spørgeteknikker og gensvarsmodeller. Eleven kan anvende viden om mulige årsager til de hyppigst forekommende psykiske sygdomme herunder demenssygdomme, skizofreni, affektive lidelser, angsttilstande, person-lighedsforstyrrelser og dobbeltdiagnoser til at kunne forklare psykisk sygdoms opståen og symptomer samt sygepleje- og behandlingsformer. Eleven kan anvende viden om mellemmenneskelige relationer og interaktioner til at kunne etablere, fastholde og afslutte professionelle relationer med psykiatriske borgere/patienter, pårørende og andre samarbejdspartnere. Eleven kan anvende viden om de almindeligt anvendte terapeutiske principper, herunder jeg-støttende sygepleje, kognitive tilgange, miljøterapi og recovery til at kunne arbejde som kontaktperson og understøtte borgeres/patienters psykosociale rehabilitering. Psykosocial rehabilitering Psykosocial baggrund Aktivitets analyse Sansestimulering Sundhedsfremmende læreprocesser Sundhedspædagogik Motivation- og Mestringsstrategier Psykosociale forudsætninger Udviklingsmuligheder Kommunikationsformer og teknikker Forekomst, årsager til, symptomer på, pleje og behandling af hyppigst forekommende psykiatriske sygdomme Relationsarbejde Samarbejde Kontaktpersonsrollen Pårørende Recovery Miljøterapi

1 4 5 Eleven kan anvende viden om lovgivning, instrukser, vejledninger og lokale procedurer til at forklare social- og sundhedsassistentens ansvar og kompetenceområde til selvstændigt at kunne varetage medicinhåndtering i gældende praksis, herunder delegering, videredelegering, ledelsens ansvar og akkreditering. Eleven kan anvende viden om kvalitetssikring og utilsigtede hændelser (UTH) til selvstændigt og i det tværfaglige samarbejde at kunne fremme patientsikkerheden og forebygge fejl ved medicinhåndtering i praksis, herunder dokumentere, indrapportere samt følge op på embedslægetilsyn. Eleven kan anvende viden om anatomi og fysiologi til at forklare lægemidlers farmakokinetik, herunder absorption, distribution og elimination og farmakodynamik. Eleven kan anvende beregninger af medicin for at fremme patientsikkerheden og forebygge fejl ved medicinhåndtering. Eleven kan anvende viden om almen og speciel farmakologi, herunder psykofarmaka til at observere virkninger og bivirkninger samt forklare kontraindikationer, interaktioner og dispenseringsformer inden for de mest almindelige hovedgrupper, herunder hvilken betydning det har for observationen af borgere og patienter. Ansvar og kompetence Medicinhåndtering Videredelegering Akkreditering Kvalitetssikring Dokumentation Medicinhåndtering Patientsikkerhed Farmakokinetik Farmakodynamik Lægemiddelberegning Lægemidlers halveringstid Almen- og speciel farmakologi Hovedgrupper Virkning Bivirkning Kontraindikationer Interaktioner Dispenseringsformer Observationer

Tema : At være SSA i psykiatrien Formål: Eleven opnår viden om, hvad rollen som social- og sundhedsassistent indebærer i forhold til rammer, lovgivning, dokumentation og udøvelse af faget vedrørende borgeren som psykiatrisk patient kode Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation Sygepleje Psykiatrisk sygdomslære Mål Er du på AVANCERET niveau indgår følgende fagmål i temaet Læringselementer Eleven kan anvende viden om Serviceloven, Sundhedsloven og lovgivning inden for Psykiatriloven/serviceloven 1 psykiatrien i sin udøvelse af faget samt til at forklare rammen for social- og Magtanvendelse sundhedsassistentens opgaver. Tvang 5 8 9 9 10 Eleven kan anvende viden om principperne for kvalitetssikring til at forklare social- og sundhedsassistentens rolle i forbindelse med at sikre kvaliteten i serviceydelser og sundhedsydelser og i forhold til arbejdsmiljøcertificering og akkreditering. Eleven kan anvende viden om betydningen af kulturer, ledelsesformer, værdier og samarbejdsformer i forskellige organisationer til at kunne reflektere over egen rolle. Eleven kan anvende viden om betydningen af voldspolitik og kriseberedskab på arbejdspladser til at kunne forklare social- og sundhedsassistentens rolle og arbejdsområde i den forbindelse. Eleven behersker et mundligt og skriftligt fagsprog, som er dækkende for social- og sundhedsassistentens kompetenceområde, og kan forklare anvendelse af sygeplejefaglige optegnelser til at skabe kontinuitet og sammenhæng i et borger-/ patientforløb. Eleven kan reflektere over forskellen på erfaringsbaseret og evidensbaseret viden og kan forklare, hvordan faglig vejledning og refleksion kan indgå som redskab i det daglige arbejde. Kvalitetssikring/akkreditering Arbejdsmiljø Organisationskultur Voldspolitik Kriseberedskab Fagudtryk Kompetenceområde Sygeplejefaglig dokumentation Refleksion Faglig vejledning

4 4 5 6 Eleven kan anvende viden om lovgivning og regler om indgreb i patienters selvbestemmelsesret til at kunne begrænse magtanvendelse og brug af tvang på det psykiatriske område. Eleven kan anvende viden om behandlingsplaner og deres betydning for social- og sundhedsassistentens arbejdsopgaver Eleven kan anvende viden om sygepleje- og handleplaner til at kunne anvende disse som målrettet redskab i samarbejde med borgere/patienter og tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejdspartnere. Psykiatrilovgivning Selvbestemmelsesret Tvang/magtanvendelse Behandlingsplaner Sygeplejeplaner Handleplaner Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde kode 5 6 7 Naturfag C- niveau Eleven kan begrunde og demonstrere sikkerhedsmæssigt korrekt arbejde med udstyr og kemikalier herunder vurdere sikkerhed og risikomomenter. Eleven kan reflektere og diskutere naturfaglige og erhvervsfaglige problemstillinger, som de kommer til udtryk i medierne, herunder vurdere de naturfaglige elementer i fremstilling og argumentation. Eleven selvstændigt kan udvælge, anvende og vurdere relevante it-værktøjer til f.eks. simulering, informationssøgning og -behandling, databehandling og præsentation Læringselementer Blodets bestanddele Blodets udveksling/ødmer Blodtyper PH-begrebet Syre-/base regulering i blodet Farmakologi beregninger Nerveceller Psykofarmaka

5 kode Dansk C - niveau Læringselementer 5 Eleven kan forklare og reflektere over sproglige normer i diverse kontekster inden for erhverv, uddannelse, samfund og danskfaget. Eleven kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning med relevans for erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag. Eleven kan vælge og analysere diverse tekster, som er relateret til erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag og anvende relevante analysemodeller Kommunikation Læsning Fortolkning Eleven kan tolke og/eller uddrage relevant betydning af tekster, relateret til erhverv, historie, uddannelse, samfund og dagligdag, på grundlag af analyse 5 Eleven kan perspektivere tekster relateret til erhverv, historie, uddannelse, samfund og dagligdag på grundlag af analyse Eleven kan planlægge, forberede og fremstille formelt korrekte, varierede og nuancerede skriftlige og mundtlige tekster ved brug af teksttyper, der er relevante i forhold til emner og kontekster inden for erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag. Fremstilling

6. skoleperiode - For EUD elever - Avanceret Tema 1: Borgeren i eget hjem & SSA i kommunen Formål: Eleven opnår viden om de hyppigst forekommende sygdomme, herunder fysiske, psykiske og sociale tilstande, for at iværksætte målrettede aktiviteter, der fremmer borgerens daglige livsførelse Formål: Eleven opnår viden om, hvad rollen som social- og sundhedsassistent indebærer i forhold til rammer, lovgivning, dokumentation og udøvelse af faget vedrørende borgeren i eget hjem kode Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation Sygepleje Forebyggelse og rehabilitering Somatisk sygdomslære Sundhedspædagogik og kommunikation Farmakologi og medicinhåndtering Mål Er du på AVANCERET niveau indgår følgende fagmål i temaet Læringselementer Eleven kan anvende viden om betydningen af kulturer, ledelsesformer, værdier og 8 samarbejdsformer i forskellige organisationer til at kunne reflektere over egen rolle. Ledelsesformer Egen rolle i organisationen 11 4 Eleven kan anvende viden om velfærdsteknologi og innovation i forhold til social- og sundhedsassistenternes rolle. Eleven kan anvende viden om sygdomslære og sygeplejefaglige problemområder til at observere ændringer i borgeres/patienters sundhedstilstand og til at identificere og begrunde behov for sygepleje. Eleven kan anvende viden om kronisk sygdoms betydning for borgere/patienter til planlægning, udførelse og evaluering af omsorg og sygepleje. Anvendelse af velfærdsteknologi Innovation Observation og sygepleje af borgere, der er døende Sygepleje i forhold til hyppigst forekommende Sygdomme 6 Eleven kan anvende viden om fysiske, psykiske og sociale funktionsnedsættelser til at kunne planlægge relevant omsorg og sygepleje, herunder kunne reflektere over en funktionsnedsættelses betydning for hverdagslivet.

7 7 8 9 10 1 Eleven kan anvende viden om den palliative indsats i den tidlige, sene og terminale fase og kan forklare social- og sundhedsassistentens rolle herved samt hvordan social- og sundhedsassistenten kan drage professionel omsorg for borgere/patienter og pårørende i nor- male sorg- og kriseforløb. Eleven kan anvende viden om de hyppigst forekommende symptomer og former for symptomlindring i den basale palliative indsats til at kunne tilrettelægge, udføre og evaluere pleje af døende borgere/ patienter i deres sidste levedøgn med udgangspunkt i deres behov. Eleven behersker et mundligt og skriftligt fagsprog, som er dækkende for social- og sundhedsassistentens kompetenceområde, og kan forklare anvendelse af sygeplejefaglige optegnelser til at skabe kontinuitet og sammenhæng i et borger-/ patientforløb Eleven kan reflektere over forskellen på erfaringsbaseret og evidensbaseret viden og kan forklare, hvordan faglig vejledning og refleksion kan indgå som redskab i det daglige arbejde. Eleven kan anvende viden om forskellen på og hensigten med henholdsvis forebyggelse og rehabilitering til at kunne varetage social- og sundhedsassistentens rolle i den tværprofessionelle og tværsektorielle forebyggende og rehabiliterende indsats. Sorg og krise Omsorg Egenomsorg Sygeplejeprocessen Kontinuitet Etiske overvejelser Kvalitetsvurdering SSA s rolle i tværsektorielt arbejde Eleven kan anvende viden om socialfaglig tilgang til at kunne vurdere og begrunde borgeres/patienters fysiske, psykiske og sociale ressourcer og målrettet sikre kvalitet i det rehabiliterende arbejde. Socialfaglig tilgang til ressourcer og målrettet rehabiliterende arbejde 8 Eleven kan anvende viden om borgeres/patienters ressourcer, ergonomiske principper og gældende arbejdsmiljøregler til at kunne tilrettelægge eget og andres arbejde under hensyntagen dertil.

8 4 5 Eleven kan anvende viden om de hyppigst forekommende sygdomme herunder kronisk obstruktiv lungelidelse, hjerte-karsygdomme, diabetes mellitus, cancer, gigtsygdomme, apopleksi, frakturer, pneumoni, kronisk bronkitis, allergi, lidelser i mave-tarmsystemet samt nyre- og urinvejslidelser til at forklare årsager, symptomer samt pleje- og behandlingsformer. Eleven kan anvende viden om den ældre medicinske borger/patient til at forklare, hvordan man som social- og sundhedsassistent observerer ændringer i sundhedstilstanden herunder ændringer, der skyldes dehydrering, under- og fejlernæring, anæmi, obstipation, diarré, fald, feber, konfusion, fejlmedicinering og immobilitet. Eleven kan anvende viden om sundhedspædagogik til at kunne støtte borgere/patienter i læreprocesser, der fremmer egenomsorg og motiverer til at leve sundt. Eleven kan anvende viden om anvendelse af forskellige pædagogiske tilgange til at kunne øge borgeres/patienters handlekompetence, så risiko for ulykker, sygdom og forværring af sygdom mindskes. Eleven kan anvende viden om forskellige former for målrettet kommunikation herunder matching, aktiv lytning, spørgeteknikker og gensvarsmodeller. Årsager, symptomer og plejeog behandling i forhold til hyppigst forekommende sygdomme Læreprocesser Motivation Egenomsorg Pædagogisk tilgang Handlekompetence Målrettet kommunikation 6 1 Eleven kan forklare viden om målrettet kommunikation og sundhedspædagogiske tiltag til at kunne dokumentere og evaluere sådanne tiltag inden for social- og sundhedsassistentens kompetenceområde. Eleven kan anvende viden om lovgivning, instrukser, vejledninger og lokale procedurer til at forklare social- og sundhedsassistentens ansvar og kompetenceområde til selvstændigt at kunne varetage medicinhåndtering i gældende praksis, herunder delegering, videredelegering, ledelsens ansvar og akkreditering. Sundhedspædagogisk tilgang Kommunikation Ansvar og kompetence Medicinhåndtering Videredelegering Akkreditering