DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Medlemmer af Aftagerpanelet MØDEREFERAT 14. SEPTEMBER 2015 Forum Aftagerpanelet ved School of Pharmaceutical Sciences, SUND, KU Møde afholdt: 14. september 2015 kl. 15-17.00 STUDIENÆVNET FOR DE FARMACEUTISKE VIDENSKABER Sted: Referent: Mødesal A, Universitetsparken 2, 2100 Kbh. Ø Line Flintholm Juul BLEGDAMSVEJ 3B 2200 KØBENHAVN N MOB 23649534 Til stede: Medlemmer: Kim Andersen (KA), VP ved Lundbeck Research, DK, Anne Kahns (AK), formand for Danmarks Apotekerforening, Antje Marquardsen (AM), formand for Pharmadanmark, Dorthe Vilstrup Tomsen (DVT), områdechef på Region Hovedstadens Apotek i Hillerød, Steffen Bager (SB), Sundhedsstyrelsen, Kirsten Drejer (KD), Symphogen, Hanne Rolighed Christensen (HRC), Bispebjerg Hospital, Ulla Grove Sidelmann (UGS), Novo Nordisk A/S, Observatører: Ulf Madsen (UM), School Director og formand for Aftagerpanelet, Susan Weng Larsen (SWL), formand for Studienævnet for de farmaceutiske videnskaber, Cecilie M. Malskær (CM), næstformand for Studienævnet for de farmaceutiske videnskaber, Flemming Madsen (FM) institutleder ved Institut for Farmaci (IF), Ole Thastrup (OT), institutleder ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi (ILF), John Nielsen (JN), studieleder for kandidatuddannelsen Medicinal Chemistry, Tommy N. Johansen (TNJ), studieleder for bacheloruddannelsen i farmaci og kandidatuddannelserne i farmaci og farmaceutisk videnskab og Harrie C.M. Boonen (HB), studieleder for kandidatuddannelsen Pharmaceutical Sciences. Fraværende line.juul@sund.ku.dk REF: LFJ
Medlemmer: Anne Krarup, Gladsakse gymnasium, Peter Kurtzhals, Novo Nordisk A/S, Gitte Søndergaard Nielsen, Sygehusapoteket i region Nordjylland, Steffen Thirstrup (ST), NDA Regulatory Services, Carsten Faltum (CF), Biolin Scientific A/S, Johanna Åkermann Nielsen (JN), Roche A/S. SIDE 2 AF 3 Dagsorden: 1. Velkomst og præsentationsrunde 2. Præsentation af nyt kvalitetssikringssystem 3. Master of Pharmaceutical Science (MPS) studieordning, dimittendundersøgelse (se især kapitel 1 og 2) og akkreditering 4. FARMA2020, ny studieordning for farmaceutuddannelsen. Kandidatprofiler 5. Eventuelt. Referat: Ad 1) Velkomst og præsentationsrunde School Director Ulf Madsen (UM) indledte mødet ved at byde alle velkomne og ved at sætte en præsentationsrunde i gang. Ad 2) Præsentation af nyt kvalitetssikringssystem Line Juul (LJ) holdt et kort oplæg, hvor den overordnede baggrund for og udmøntning af et nyt kvalitetssikringssystem på SUND blev skitseret. LJ fortalte, at baggrunden for et nyt kvalitetssikringssystem på SUND bunder i en ny akkrediteringslov, som blev vedtaget i 2013. Den nye akkrediteringslov lå til grund for nogle politiske intentioner, som bl.a. fokuserede på, at institutioner skulle have flere frihedsgrader og tage større ledelsesmæssigt ansvar for uddannelseskvaliteten på en måde, som samtidigt sikrede et system, som politikerne havde tillid til. Så i stedet for turnusakkrediteringernes fokus på den enkelte uddannelse ønskede politikerne et fokus på kvalitetssystemer og kvalitetsarbejde på institutionsniveau. På det Sundhedsvidenskabelige Fakultet betyder ændringen på uddannelsesniveau, at der skal afvikles 3-årlige dimittendundersøgelser, 6-årlige uddannelsesevalueringer og 1-årlige uddannelsesredegørelser for alle uddannelser. Uddannelsesredegørelserne skal godkendes af dekanen, men indgår i en samlet afrapportering, som fakulteterne skal fremsende til universitets ledelse, og som godkendes af rektor. Fælles for disse
redskaber er, at de skal sikre løbende og systematisk tilpasning og udvikling af fakultets uddannelser og samlet set bidrage til, at KU kan blive institutionsakkrediteret. For Aftagepanelet betyder ændringen, at der på de årlige møder forventes en dialog omkring kvalitetssikring i uddannelserne. SIDE 3 AF 3 Ad 3) Master of Pharmaceutical Science (MPS) studieordning, dimittendundersøgelse og akkreditering Harrie C.M. Boonen (HB) indledte med at fortælle, at MPS uddannelsen er ved at blive uddannelsesakkrediteret, formentlig som den sidste uddannelse inden overgangen til institutionsakkreditering. Der er i denne forbindelse blevet udarbejdet en dimittendundersøgelse i maj 2015 og en uddannelsesevaluering i august 2015. Jævnfør retningslinjer fra KU er der blevet udpeget og inddraget eksterne eksperter i arbejdet med uddannelsesevalueringen. Derudover er studieordningen for Master of Pharmaceutical Sciences blevet opdateret. Særligt har der været fokus på at tilpasse kompetenceprofilen i studieordningen således, at den kan opfylde den danske kvalifikationsramme, inden ansøgningen om akkreditering af uddannelsen skal fremsendes. Studieordningen er bygget op omkring et antal fælles obligatoriske kurser, en obligatorisk linje, et antal valgfrie kurser og et speciale. De studerende skal vælge én af følgende tre linjer: Medicines and Society, Drug Development eller Drug Discovery. Linjerne har skiftende popularitet, men populariteten fordeler sig jævnt over år. I år har 60 studerende fået tilbudt en plads på uddannelsen, og i år er kinesiske studerende den største gruppe, der er optaget. De studerende har forskellige uddannelsesmæssige baggrunde, men vil dog alle som minimum have bestået kemiske og biologiske fag, svarende til det omfang som er en forudsætning for optagelse på uddannelsen. HB fortalte, at evaluering af uddannelsen viste, at de studerende generelt er målrettede og motiverede. Der er en stigende andel af internationale studerende på uddannelsen, og de fleste kommer hurtigt i arbejde efter endt uddannelse. Det kan dog være problematisk at kortlægge dette for Danmarks Statistik, da mange af de udenlandske studerende rejser tilbage efter endt studie, hvorfor de ikke indgår i datagrundlaget. HB informerede om, at der på baggrund af dialog med interessenter er oprettet et SUND 'innovations-hub' på fakultetet, som indebærer dialog og samarbejde med eksterne virksomheder og institutioner, herunder medicinal og biotek virksomheder. Forventeligt vil det åbne flere muligheder for specialeprojekter i virksomhederne og øge muligheden for feed-back til uddannelsen.
HB præsenterede herefter baggrunden for og de overordnede pointer i dimittendundersøgelsen. Dimittendundersøgelserne gennemføres for at indsamle viden om dimittendernes beskæftigelsesforhold efter dimission, og om hvordan forskellige forhold omkring dimittendernes studieforløb har indflydelse på beskæftigelse. Via dimittendundersøgelserne opnår KU desuden viden om dimittendernes vurdering af i hvilken grad de kompetencer, de har opnået på uddannelsen, er relevante og efterspurgte i de job, de får efter endt uddannelse. Dimittenderne vurderer også hvorvidt der er forhold omkring uddannelsen, dens opbygning og indhold, der kan tilpasses, så uddannelsen i endnu højere grad forbereder dem til arbejdsmarkedet. I alt har 12 af de 34 inviterede dimittender besvaret undersøgelsen, hvilket svarer til en svarprocent på 35 %. Generelt tegnes i undersøgelsen et billede af, at dimittenderne er en heterogen gruppe. Hovedparten af dimittenderne er fastansatte i den private sektor og opnår beskæftigelse inden for de traditionelle fagområder (medicinal-industri og forskning). Dimittenderne kommer generelt hurtigt i job og opnår beskæftigelse, som lever op til de karriereforventninger, de havde under uddannelsen. Dimittenderne pegede på fire forhold, som uddannelsen kan gøre for at ruste de studerende endnu bedre til arbejdsmarkedet: 1) Opgaveløsning i samarbejde med virksomheder/organisationer 2) Bedre muligheder for praktik, projektorienterede forløb eller projektsamarbejde med virksomheder/organisationer i uddannelsen 3) Flere valgfag, der retter sig direkte mod virksomheder 4) Flere konkrete cases i undervisningen. Ulla Grove Sidelmann (UGS) spurgte til hvor mange dimittender, der får arbejde i Danmark hvortil HB svarede ca. 2/3, hvilket i høj grad skyldes at mange fortsætter som Ph.d.- studerende. UGS forslog, at der integreres real life cases som del af den nyoprettede HUB, også gerne projekter som har været en svær nød at knække. UM kommenterede, at en af styrkerne, som det er relevant at nævne, ved denne dimittendgruppe er deres evne til at samarbejde på tværs af discipliner. De studerende har gode forudsætninger for det tværdisciplinære samarbejde i kraft af deres uddannelses- og internationale baggrunde, hvilket også blev påpeget af det eksterne ekspert panel, som aflagde studiet besøg i forbindelse med den forestående ansøgningen om uddannelsesakkreditering. HB kommenterede, at der arbejdes med forskellige udviklingsperspektiver for MPS uddannelsen. Det er ønsket at bibeholde den nuværende bredde i studiet og i kurserne, og at værne om de interdisciplinære kompetencer som de studerende besidder. Samtidigt vil man gerne beholde dybden af ekspertise i core disciplines. Disse to ønsker for uddannelses udvikling går ikke nødvendigvis i samme retning, og det er nødvendigt at tage udgangspunktet i det vilkår, at de studerende er en heterogen SIDE 4 AF 3
gruppe med mange forskellige baggrunde. Tommy Nørskov Johansen (TNJ) kommenterede, at uddannelsen startede i 2004 som en efterspørgsel fra industrien. Det blev efterspurgt at udvikle en uddannelse for studerende med en ikke farmaceutisk baggrund, for at uddanne en faggruppe som kunne gå på tværs af andre allerede definerede faggrupper. Uddannelsen har op gennem årene fået en større interesse fra udlandet. HCB spurgte medlemmerne, om de havde erfaringer med dimittender i deres virksomheder, da der fra fakultetet ikke er mulighed for at indhente viden om, hvordan dimittender indgår på arbejdsmarkedet. Generelt var holdningen blandt medlemmerne, at der ikke lægges mærke til, om de ansatte er farmaceut- eller MPS uddannede. Da de fleste læser videre og får en Ph.d., bliver fokus ikke lagt på deres MPS uddannelsesbaggrund. UM kommenterede, at der hersker en antagelse om, at MPS dimittender bliver ansat i ligeså bredt et arbejdsfelt som farmaceuter (undtagen på apotek). HCB tilføjede, at det antages, at de studerendes bachelorbaggrund påvirker deres senere arbejdsmarkedsvalg. SIDE 5 AF 3 Ad 4) FARMA2020, ny studieordning for farmaceutuddannelsen TNJ præsenterede de centrale emner og status for FARMA2020. Han fortalte, at der til den nye bacheloruddannelse var 730 ansøgere i år, hvoraf de 282 ansøgere havde uddannelsen som første prioritet. Der blev optaget 240 studerende, og karaktergennemsnittet for de optagne lå på 7,8. TNJ fortalte, at arbejdet med den nye farmaceutuddannelse allerede har været i gang i fire år, dog forsinket af fusion, studiefremdriftsreform o. lign. Ændringen i bachelorstudieordningen har medført en temainddeling af kurserne, større integration af øvelser i undervisningen, første-årsprøven er blevet skærpet, og at der er sket en reduktion i antal af kurser, de studerende skal følge samtidigt. På undervisersiden er der et øget fokus på alignment dvs. sammenhæng mellem undervisning, eksamener mv. De biologiske emner er præsenteret tidligere i uddannelsen, og grundfag som fysik, statistik og matematik er bygget ind i kurserne, hvilket samlet set har til hensigt at give de studerende en følelse af, at der er et flow og sammenhæng hele uddannelsen igennem. Endelig er der indført valgfrihed/mobilitetsvindue, så de studerende bl.a. kan profilere deres uddannelse. TNJ præsenterede dernæst arbejdet med kandidatuddannelsen i Farmaci og Farmaceutisk Videnskab. De to uddannelser er ens opbygget bortset fra, at farmacistuderende har et studieophold på apotek. Udviklingen af kandidatuddannelserne har på nuværende tidspunkt fokus på mulige kandidat profiler (vejledende specialiseringer), muligheden for at udbyde studieophold på apotek/sygehusapotek både efterår og forår, integrering af et mobilitetsvindue, øget fokus på innovation i uddannelsen og inddragelse af aftagere/industri.
TNJ fortalte, at Pharmaschool havde haft en drøftelse om kandidat profiler (vejledende specialiseringer) på Pædagogisk Dag i år. Her blev der fokuseret på, at kandidatspecialiseringerne skal være vejledende og ikke skal fremgå af den studerendes diplom. Ligeledes var der mange, som spurgte til hvorfor og for hvem, der skal oprettes specialiseringer i uddannelserne. Udkommet af Pædagogisk dag var, at der ønskes et begrænset antal specialiseringer, som afspejler aftagere/ansættelsesområder og hensynet til de forskningsmæssige områder, som uddannelsen bygger på. Desuden skal der fortsat være mulighed for individuelle skræddersyede specialiseringer. TNJ præsenterede fire overordnede labels. Ideen er, at de overordnede labels skal rumme og beskrive IF og ILF s uddannelsesmæssige og forskningsmæssige styrkeområder og afspejle de faglige muligheder i uddannelserne: Drug Discovery/ idefasen Drug Design og Drug Delivery Drug Development Klinisk Farmaci/Lægemiddelanvendelse SIDE 6 AF 3 TNJ lagde op til en drøftelse af, om det fra et Aftager synspunkt er relevant at gå videre med ideen omkring overordnede labels. Til at understøtte drøftelsen præsenterede TNJ udvalgte forskningsområder og undervisningsområder på de to institutter. Kim Andersen (KA) spurgte til, hvilke anbefalinger Aftagepanelet kom med ved tidligere møder, hvor netop disse labels/specialiseringer blev drøftet og tilføjede, at han så farmaceutuddannelsen som en generalistuddannelse og at dens styrke lå i, at være en generalistuddannelse. Han nævnte endvidere, at han ikke så farmaceutuddannelsen som en naturvidenskabelig uddannelse, og at farmaceuters styrker er i de tidlige kliniske faser, hvorfor farmakologi er et væsentligt felt. Anne Kahns (AK) pointerede vigtigheden af en specialisering indenfor klinisk farmaci/lægemiddelanvendelse. Desuden efterspørger Danmarks Apotekerforening en tættere kontakt til Pharmaschool vedr. studieophold på apotek, specielt i forhold til fordelingen af kandidater og uddannelsesapotekernes tilbud til de studerende. Det er vigtigt, at uddannelsesapotekerne lever op til de krav, der stilles, og at der sikres, at også uddannelsesapoteker i provinsen får studerende. Hun tilføjede, at apotekerne, med indførelsen af den nye apotekerlov, er blevet generelt anerkendt som en del af sundhedsvæsenet. Hun fremhævede specielt den nye sundhedsydelse Medicinsamtale, som indebærer, at der nu indføres krav om tilbud om medicinsamtaler til nydiagnosticerede kronikere ved en farmaceut. Der er således øget fokus på udnyttelsen af farmaceuternes kompetencer som samfundets lægemiddeleksperter.
Dorte Thomsen (DT) kommenterede, at det kliniske område undergår så stor vækst, at det kan afsætte flere, end det kan tiltrække, hvorfor det skal bestræbes at promovere området tilstrækkeligt. UM pointerede, at uddannelsen fortsat vil have den samme bredde, og at labels ikke skal ses som egentlige specialiseringer men snarere som et uddannelsesfokus og en hjælp til de studerende mht. studiets valgfrie del. Steffen Bager (SB) kommenterede vigtigheden af at bibeholde hele det regulatoriske uddannelsesområde, hvorfor den anførte label Drug Development fandt sin berettigelse. UGS efterspurgte en label rettet mod farmaceutisk udvikling, det vil sige et selvstændigt spor med et kemisk farmaceutisk fokus. Hun anbefalede at gå væk fra at have to uddannelser, som vil det samme, og at være varsom med at bruge samme terminologi som benyttes i MPS uddannelsen, da det kan skabe forvirring. Hanne Rolighed Christensen (HRC) fortalte, at kliniske farmaceuter også bliver ansat indenfor hendes arbejdsområde, bl.a. i rådgivende stillinger som ikke har noget med apotek at gøre. Bl.a. er det tiltrækkende at ansætte kliniske farmaceuter på sygehuse og i praksis. Hun så derfor også klinisk farmaci/lægemiddelanvendelse som en mulighed på cand.scient.pharm.-uddannelsen. Flemming Madsen (FM) påpegede, at patientdelen i uddannelsen er et led i den regulatoriske undervisning. Imidlertid kan disse kompetencer tilegnes ved flere fakulteter/uddannelser, hvorfor det i den farmaceutiske uddannelse er vigtigt, at sikre de tværfaglige vinkler og at forankre patientdelen i de naturvidenskabelige fag med brug af regulatoriske aspekter. Han tilføjede vigtigheden af, at udnytte det kliniske potentiale uddannelsen har og påpegede, at en del af det kliniske potentiale endnu ikke er udnyttet eller defineret. Kim Andersen (KA) kommenterede, at der bør arbejdes videre med kasserne og at kræfterne bør lægges der, hvor farmaceuter gør en forskel i industrien og at uddanne farmaceutiske generalister. UGS tilsluttede sig og opfordrede til, at titlerne på de foreslåede labels i videst mulig udstrækning reflekterer den terminologi, der anvendes på aftagersiden. SIDE 7 AF 3 Ad 5) Eventuelt Intet til eventuelt. UM rundede af med at fortælle, at dagens præsentationer bliver sendt ud til medlemmerne og at Aftagerpanelets medlemmer meget gerne må fremsende supplerende kommentarer (ændringsforslag) til titler for de foreslåede labels. Næste møde i Aftagerpanelet forventes afholdt i foråret 2016.