Åben referat Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet

Åben referat Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 14:00 Mødet afsluttet: kl. 16.10 Mødested: Mødelokale E, Codanhus, Hjørring Fraværende: Følgende sager behandles: Pkt. Tekst Side 1 Mini Økonomirapport pr. 31. januar 2011 2 2 Beklædning til personalet i ældreplejen og på køkkenområdet 3 3 Forslag til ændrede retningsliner for bevilling af midlertidige hjælpemidler 6 i forbindelse med udskrivning fra sygehus 4 Årsrapport - magtanvendelse 2010 10 5 Status på færdigbehandlede patienter på psykiatrisk sygehus i 2010 16 6 Orientering om status på handicapbiler 18 7 Orientering for Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget for 2011 21

Side 2. 00.30.10-Ø09-2-11 1. Mini Økonomirapport pr. 31. januar 2011 Resumé Der fremlægges økonomirapport for 2011 pr. 31. januar 2011. Sagsfremstilling Der fremlægges økonomirapport for 2011 pr. 31. januar 2011. Forvaltningen vil på mødet give en aktuel orientering om økonomiopfølgningen for 2011 Bilag: Økonomirapport for 2011 pr. 31. januar 2011. Notat vedr. forventet regnskab for 2010 blev udleveret på mødet. Direktøren for Sundhed, Ældre og Handicap indstiller, -at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget tog orienteringen til efterretning.

Side 3. 81.32.00-Ø22-1-11 2. Beklædning til personalet i ældreplejen og på køkkenområdet Resumé I 2007 blev der efter EU-udbud lavet en aftale om beklædning til personalet i ældreplejen og på køkkenområdet gældende for perioden 1. januar 2008 og frem til 31. december 2011. Der blev i den forbindelse indgået en aftale med Kommuneleasing om finansiering af udgiften ligeledes over en 4-årig periode. I aftalen indgår en option om forlængelse af aftalen i 1 år. Sagsfremstilling I forbindelse med at aftale om beklædning til personalet i ældreplejen og på køkkenområdet udløber med udgangen af 2011, har de beklædningsansvarlige i de 4 ældredistrikter foretaget en vurdering på, om det vil være hensigtsmæssigt at gøre anvendelse af den i kontrakten indarbejdede option på en forlængelse af beklædningsaftalen i et år dvs. til og med 31. december 2012. En gruppe af beklædningsansvarlige medarbejdere på ældreområdet vurderer, at den nuværende beklædning kan anvendes yderligere et år. Der er stadig nyt beklædning på lager, og der vil blive indført en praksis, hvor nyansatte ikke får udleveret en fuld beklædningspakke, idet beklædningen kun skal holde til og med udgangen af 2012. Elever, som starter på et plejecenter, vil desuden først få udleveret en jakke, når de starter i hjemmeplejen. Der er desuden større opmærksomhed på at få beklædningen retur fra personale, der stopper. Med disse tiltag vurderer beklædningsgruppen, at tøjet kan anvendes yderligere et år, jf. bilag 1. Forvaltningen vurderer, at et eventuelt udbud og leverandøraftale om levering af beklædning ikke vil kunne realiseres med ikrafttræden 1. januar 2012. Processen for indgåelse af de nuværende leverandøraftaler varede ca. et år og indebar udarbejdelse af udbudsmateriale, EU-udbud, tilbudsvurdering og kontraktindgåelse, måltagning personale, produktion og levering af beklædning samt udbud på vask af beklædning til køkkenpersonale. Såfremt det besluttes at indgå en ny aftale med ikrafttræden 1. januar 2012, vil det derfor forudsætte forlængelse af de nuværende aftaler med 3-4 måneder pga. den skitserede udbudsproces på ca. 1 år.

Høring Forslaget har været sendt i høring i SektorMed henholdsvis på køkkenområdet og i ældreplejen. Side 4. Køkkenområdet kan tilslutte sig, at forvaltningen udnytter optionen på 1 års forlængelse, jf. bilag 2. I ældreplejen kan medarbejderne ikke tilslutte sig forslaget om forlængelse. Ifølge FOA er mange medarbejdere utilfredse med den nuværende uniform, idet tøjet er slidt, forvasket, itu og af en ringe kvalitet. Mange medarbejdere har derfor i en længere periode benyttet eget tøj til arbejdsbrug pga. den dårlige kvalitet. Og så bør der være forskel på beklædningen ved at arbejde inde på centrene og ude i plejen. Det udekørende personale ønsker varmere tøj om vinteren, mens personalet på centrene ønsker mindre varmt tøj, der er åndbart. FOA anbefaler på den baggrund, at aftalen ikke forlænges med yderligere et år for ansatte i ældreplejen (hjemmeplejen og centrene), jf. bilag 3. Lovgrundlag Ingen bemærkninger Økonomi I budgettet for 2011 og overslagsårende 2012-2014 er der hvert år afsat ca. 0,9 mio. kr. til beklædning i ældreplejen og på køkkenområdet. Leasingaftalen for perioden 2008-2011 indebærer en årlig leasingafgift på ca. 0,9 mio. kr. Leasingaftalen udløber med udgangen af 2011. Der er således ikke finansiel dækning for tilkøb i 2011, mens der i budgettet for 2012 vil være et budget på ca. 0,9 mio. kr. Det er forvaltningens vurdering, at der vil være behov for et tilkøb i størrelsesordenen 0,3 mio. kr. i både 2011 og 2012, såfremt der gøres anvendelse af optionen. Set over perioden 2011-2012 vil der derfor kunne realiseres en besparelse i forhold til budgettet på ca. 0,3 mio. kr. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Det er vurderingen, at personalets beklædningsmæssige forhold fuldt ud vil leve op til de arbejdsmiljømæssige krav.

Side 5. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Bilag 1. Notat fra gruppen af beklædningsansvarlige 2. Høringssvar fra køkkenområdet 3. Høringssvar fra FOA Mail, dateret 28. februar 2011, fra FTR på Ældreområdet blev udleveret på mødet. Direktøren for Sundhed, Ældre og Handicap indstiller, -at der gøres anvendelse af option om forlængelse af aftalen frem til udgangen af 2012, jf. beklædningsgruppens vurdering af at beklædningen vil kunne anvendes yderligere et år. -at høringssvarene fra SektorMed indgår som input i forbindelse med nyt udbud på beklædning, som forventes påbegyndt umiddelbart efter sommerferien 2011. -at de bevillingsmæssige konsekvenser indarbejdes i økonomirapporteringen for 2011 og budgettet for 2012. Beslutning Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget godkendte indstillingen.

Side 6. 83.33.00-P23-1-11 3. Forslag til ændrede retningsliner for bevilling af midlertidige hjælpemidler i forbindelse med udskrivning fra sygehus Resumé På hjælpemiddelområdet har udmøntningen af et cirkulære om bevilling af midlertidige hjælpemidler, i forbindelse med udskrivning fra sygehus, vist sig at give borgerne en mindre serviceadgang end tidligere. Forvaltningen anmoder udvalget om at forholde sig til, hvorvidt de nye retningslinjer skal fastholdes eller ændres. Sagsfremstilling 1. Baggrund Sundhedsaftalen mellem Region Nordjylland og blev godkendt af Byrådet i december 2010. På hjælpemiddelområdet har der i forbindelse med udmøntningen af sundhedsaftalen vist sig at være ændringer i borgernes serviceadgang til hjælpemidler, hvilket forvaltningen anmoder udvalget om at forholde sig til. 2. Definition af hjælpemidler og behandlingsredskaber Af sundhedsaftalen fremgår, at der på hjælpemiddelområdet skal udmøntes et cirkulære fra 2006 vedrørende hjælpemidler. Cirkulæret introducerer en ny opdeling af hjælpemidler i henholdsvis behandlingsredskaber og hjælpemidler og herunder også en ny ansvarsfordeling mellem region og kommune: a. Hjælpemidler, der er beskrevet i genoptræningsplanen ( 140), og som er nødvendige for at genoptræningen kan foregå, skal leveres af kommunen. b. Behandlingsredskaber/hjælpemidler, der indgår i sygehusbehandlingen, eller fungerer som led i behandlingen for enten at forbedre sygehusets behandlingsresultat yderligere, eller sikre, at dette ikke forringes, skal leveres af sygehuset. Det er et krav, at patienten skal kontrolleres i sygehusregi for den midlertidige tilstand, som hjælpemidlet retter sig imod. c. Midlertidige hjælpemidler, der ikke falder i nogen af de nævnte kategorier, skal borgerne selv købe eller leje. Tidligere var det sådan, at borgerne efter et sygehusophold kunne få bevilget både behandlingsredskaber (pkt. b) og de hjælpemidler (pkt. c), som borgeren

vurderedes at have behov for i en midlertidig periode (f.eks. toiletstol, badebænk, albuestokke eller kørestol). Begge dele bevilget og betalt af regionen. Side 7. 3. Dilemmaer i forbindelse med implementering af det nye cirkulære Den nye ansvarsfordeling mellem region og kommune har således medført ændringer i borgernes serviceadgang til hjælpemidler: har siden indførelse af det nye cirkulære praktiseret, at borgere, der udskrives uden en genoptræningsplan, ikke kan få bevilget midlertidige hjælpemidler, mens borgere med en genoptræningsplan kan få bevilget de midlertidige hjælpemidler, der er nødvendige for, at genoptræningen kan foregå. De hjælpemidler, der ikke kan bevilges, kan være hjælpemidler, som borgeren har brug for i den midlertidige periode, så vedkommende kan klare sig selvstændigt i egen bolig. Nu skal borgerne købe eller leje hjælpemidlerne selv, og en del magter ikke/vil ikke dette og klarer sig i stedet uden hjælpemidlerne, evt. med et funktionstab til følge. Det kan betyde, at der i stedet bliver øget behov for hjælp fra hjemmeplejen. s kvalitetsstandard for hjælpemidler omfatter ikke udleje af hjælpemidler (medmindre der er tale om feriegæster, der har midlertidigt ophold i kommunen). Det betyder, at borgere med behov for midlertidige hjælpemidler, som ikke kan udlånes fra hverken region eller kommune, henvises til køb eller leje af hjælpemidler hos private leverandører. For nogle, især ældre borgere, kan det være vanskeligt at håndtere. I Bilag 1 beskrives tre eksempler på ansøgninger, hvor Hjørring kommune som følge af implementeringen af cirkulæret har sagt nej til ansøgninger fra borgere om midlertidig bevilling af hjælpemidler. 4. Forslag til ændret praksis Forvaltningen anmoder Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget om at forholde sig til denne ændrede serviceadgang og fremsætter i den forbindelse følgende modeller: 1. Fastholdelse af de nye retningslinjer, således at borgere, der udskrives fra sygehuset og har brug for midlertidige hjælpemidler, som de ikke kan få bevilget fra hverken sygehuset eller kommunen, selv køber/lejer disse.

2. Fastholdelse af de nye retningslinjer, således at borgere, der udskrives fra sygehuset og har brug for midlertidige hjælpemidler, som de ikke kan få bevilget fra hverken sygehuset eller kommunen, selv køber/lejer disse. Suppleret med, at der åbnes op for muligheden for, at borgerne kan leje hjælpemidlerne hos s Hjælpemiddeldepot. Side 8. 3. Ændrede retningslinjer, der giver borgerne bedre serviceadgang ved at de i forlængelse af sygehusophold kan få bevilget et midlertidigt hjælpemiddel (der ikke er en del af genoptræningsplanen). Bevillingen skal i så fald gælde, indtil det kan afklares, om borgeren har et varigt behov eller kan klare sig uden hjælpemiddel. I forhold til pkt. 3 foreslås det, at bevillingerne gives på grundlag af en individuel vurdering at borgerne så vidt muligt selv henter hjælpemidlerne på depotet 5. Økonomi Mens forslag 1 er udgiftsneutralt vil forslag 2 og 3 betyde en serviceudvidelse, som forvaltningen har beregnet til 45.000 kr. i engangsudgift til nyindkøb, samt 50.000 kr. i løbende driftsudgifter til vedligeholdelse, rengøring og evt. levering og afhentning af hjælpemidlet. I forhold til pkt. 2 foreslås det, at betalingen for leje af hjælpemidler - udover udgifterne til indkøb og drift - også omfatter de administrative udgifter til opkrævning af egenbetaling mv. 6. Forvaltningens indstilling Forvaltningen indstiller model 3, med den begrundelse at en del borgere vil undlade at anskaffe hjælpemidlerne, hvis de selv skal betale for køb/leje. Det kan betyde, at disse borgere bliver mindre selvhjulpne og dermed kan få behov for mere hjemmehjælp, end de ellers ville have haft behov for. Dertil er der risiko for, at borgerne får et yderligere funktionstab, hvilket kan betyde en større udgift for kommunen, end udgiften ved at have en bedre serviceadgang til hjælpemidler. Lovgrundlag Sundhedsloven 140 "Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet" af 21. december 2006

Økonomi Udgiften på 95.000 kr. i 2011 (og derefter 50.000 kr. årligt) kan afholdes indenfor rammen Side 9. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger Bilag 1: Eksempler Direktøren for Sundhed, Ældre og Handicap indstiller, -at udvalget vælger model 3 -at de ændrede retningslinjer evalueres efter et år Beslutning Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget godkendte indstillingen.

Side 10. 16.00.11-K07-2-10 4. Årsrapport - magtanvendelse 2010 Resumé Kommunen er forpligtet til at følge udviklingen i anvendelsen af magt og andre indgreb i den personlige frihed. Der laves en årlig beretning herom, der skal forelægges Byrådet. Hermed fremsendes beretning vedrørende antallet af indberetninger på Sundheds-, Ældre- og Handicapområdet for perioden oktober 2009 til oktober 2010. Sagsfremstilling Kommunen er forpligtet til at følge udviklingen i anvendelsen af magt og andre indgreb i den personlige frihed. Der laves en årlig beretning herom, der skal forelægges Byrådet. Hermed fremsendes beretning vedrørende antallet af indberetninger på Sundheds-, Ældre- og Handicapområdet for perioden oktober 2009 til oktober 2010. Indledning Magtanvendelse efter servicelovens bestemmelser kan finde sted i de tilfælde, hvor der foreligger en omsorgspligt for personalet. Der er tale om omsorgssvigt, hvis ikke personalet foretager sig noget. Borgerens frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning skal altid søges opnået forud for en hver form for magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, ligesom der er krav om åbenhed når der anvendes magt. Indgrebene må aldrig erstatte omsorg, pleje og socialpædagogisk bistand. Anvendelse af magt skal altid stå i rimeligt forhold til det, som søges opnået og den mindst indgribende foranstaltning skal altid anvendes. Magtanvendelsen skal udøves så skånsomt og kortvarigt som muligt og med størst mulig hensynstagen til den pågældende og andre tilstedeværende således, at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe. Betingelser for indberetninger Reglerne om magtanvendelse er ændret med virkning fra 1. juli 2010. Den vigtigste ændring i reglerne vedrører anvendelse af alarm - og pejlesystemer ( 125) for personer med en demenssygdom. Hos personer med en demenssygdom som ikke modsætte sig, er det nu tilladt at anvende alarm og pejlesystemer tidsubegrænset som led i plejen og omsor-

gen, og uden der skal finde indberetning sted. Hvis personen modsætter sig, skal der fortsat ske indberetning. Hos personer med en betydelig og varig nedsat psykisk funktionsevne (fysiskpsykisk udviklingshæmmede og.l.), skal der fortsat ske indberetning vedrørende magtanvendelse inden for alle anvendelsesområderne - dersom personen: Side 11. 1. ikke er i stand til at give samtykke til foranstaltningen (f.eks. bevidstløse), eller 2. ikke samtykker til foranstaltningen, og som er ude af stand til at handle fornuftsmæssigt og dermed forstå konsekvensen af sine handlinger, eller 3. samtykker i foranstaltningen, og som er ude af stand til at handle fornuftsmæssigt og forstå konsekvensen af sit samtykke. Der er sket indberetning af magt i forhold til: Servicelovens 125: Alarm- og pejlesystemer, f.eks. særlige døråbnere, sladremåtter, sengealarmer. GPS mv. Servicelovens 126: Fastholdelse i personlig hygiejnesituationer eller føre en person fra et sted til et andet. Servicelovens 128: Beskyttelsesmidler, så som fastspænding med stofsele til kørestol eller andet hjælpemiddel for at forhindre fald. Faglig vurdering For alle indberetninger vedrørende de kommunale tilbud gælder, at der finder en faglig vurdering sted, som sker med udgangspunkt i bestemmelserne for magtanvendelse. På baggrund af denne vurdering bliver der taget stilling til om magtanvendelsen kan tillades, om omfanget samt tidsrummet af den eventuelle tilladte magt kan erstattes eller minimeres ved hjælp af pædagogiske tiltag. Er der fortsat behov for anvendelse af magt efter den tilladte periode, skal der ansøges herom på ny. For indberetninger vedrørende de private opholdssteder og botilbud gælder, at det kommunale tilsyn behandler og vurderer om magtanvendelserne er indberettet efter proceduren i bekendtgørelsen om magtanvendelse. Tilsynet skal desuden undersøge om personalet reflekterer over eventuelle magtanvendelser, og hvorvidt disse giver anledning til nye pædagogiske tiltag og/eller fornyet praksis.

Opfølgning I alle de tilfælde hvor sker magtanvendelse, skal der udarbejdes en handleplan for den pågældende borger, således at der arbejdes hen imod at minimere eller helt undgå anvendelse af magt. Side 12. Faglig bistand på ældreområdet I forbindelse med indberetning og opfølgning af magtanvendelse ydes der faglig bistand af den sygeplejefaglige konsulent på ældreområdet, samt vejledning, rådgivning, supervision og undervisning af demensvejlederne. Opfølgningen sker i et tæt samarbejde med demensvejledere og afdelingsledere. Der har været afholdt undervisning om magtanvendelsesbestemmelserne for en del af ældreområdets plejepersonale. Undervisningen har været koblet op på praksisnære eksempler og på de problemstillinger, som personalet har oplevet i hverdagen. Alle social- og sundhedshjælperelever samt social- og sundhedsassistentelever har fået undervisning om bestemmelserne, med særlig vægt på de holdningsmæssige og pædagogiske krav/principper. Plejepersonalet er orienteret om ændring af reglerne om magtanvendelse via et informationsbrev. Alle afdelingsledere og distriktsledere er orienteret herom på et fællesmøde. I 2011 vil der fortsat blive afholdt undervisning om bestemmelserne til eleverne på ældreområdet. Der vil endvidere blive afholdt undervisning for ældreområdets plejepersonale i det omfang der skønnes behov herfor, med det formål at forebygge og minimere magtanvendelse. Faglig bistand på handicapområdet Kommunale tilbud: Der har i perioden oktober 2009 til oktober 2010 været afholdt 2 timers temamøder for ledere og medarbejdere i hhv. dagtilbuddet NBV, dagtilbuddene Friheden og Vester Thirup og hjemmevejledergruppen fra Østergade samt for de nyetablerede botilbud Lysningen og Grønningen. Der har derudover i perioden været afholdt temadage for samtlige ansatte inden for området psykisk udviklingshæmmede, fysisk handicappede og senhjerneskadede og der har ved hvert arrangement indgået indlæg og debat om magtanvendelse af ca. 1 times varighed. Formålet er primært at sikre at de kommunale tilbud har den fornødne information om reglerne på området samt at holde fokus på at forebygge og minimere magtanvendelser.

I alle tilfælde, hvor der foretages magtanvendelse i de kommunale tilbud, skal der udarbejdes en handleplan for den pågældende borger, således at der arbejdes hen imod at minimere eller helt undgå magtanvendelser. De kommunale tilbud ydes faglig bistand fra konsulent i handicapområdet i forhold til magtanvendelser. Lederne af de kommunale tilbud og konsulent på handicapområdet vil løbende vurdere behov for vejledning og undervisning på området Side 13. Private tilbud Under tilsynsbesøg i de kommunale tilbud bliver magtanvendelser drøftet. I de private opholdssteder og botilbud påhviler det stedets leder at informere de ansatte om reglerne vedrørende magtanvendelse, sikre at stedet lever op til reglerne og sikre refleksion i forbindelse med magtanvendelse. Indberetninger på ældreområdet Ældreområdet har i perioden fra den 1. oktober 2009 1. oktober 2010 modtaget 74 indberetninger fordelt på 59 personer fra de decentrale institutioner og hjemmeplejen (Se bilag 1). For flere personer er der indberettet 2 3 former for magt, f.eks. anvendelse af sengealarm og fastholdelse i personlig hygiejne situationer eller GPS, døralarm og sengealarm. Hvad angår indberetning af alarm- og pejlesystemer, har der været 56 indberetninger fordelt på 48 personer fra 31. oktober 2009 1. juli 2010. Det er primært sengealarmer, døralarmer og GPS som benyttes. Der er indberettet fastholdelse i bestemte personlig hygiejne situationer over for 10 personer. Fastholdelsen har fundet sted fra 1 gang og op til flere gange om ugen i over 6 måneder. For 7 personer er der er sket fastholdelse 1 3 gange, for 1 person flere gange om ugen i en 3 måneders periode, og for 2 personer er der sket fastholdelse flere gange om ugen i mere end 6 måneder. Sker der fastholdelse mere end en gang, iværksættes der en særlig indsats med det formål, at minimere eller undgå indgrebene hurtigst muligt. Ud over støtte og vejledning fra demensvejleder og gerontopsykiatrisk team, har VISO (et landsdækkende specialist team) været tilknyttet den ene person, for hvem der er sket fastholdelse i mere end 6 måneder. Aktuelt bliver der benyttet fastholdelse i bestemte personlighygiejne situationer over for 1 person. Ud over demensvejleder og gerontopsykiatrisk team, er der blevet tilknyttet en fast sygeplejefaglig person med en terapeutisk efteruddannelse. Fastholdelserne er væsentlig minimeret, fra at være næsten dagligt (igennem ca. 6 måneder) til nu at være højst en gang om ugen.

Side 14. Der er benyttet beskyttelsesmidler i form af blødt bælte i kørestolen hos 1 person igennem 11. måneder. Aktuelt bliver der ikke benyttet beskyttelsesmidler. Antallet af magtanvendelsesindberetninger (vedr. alarm og pejlesystemer samt fastholdelse i personlig hygiejne situationer) er øget i forhold til sidste periode. Det kan der være flere årsager til: Plejepersonalet er blevet mere opmærksomme på, at indberette magt, og på at få hjælp og støtte til at minimere og undgå magt. Antallet af mentalt (og fysisk) svækkede borgere med komplekse behov er stigende. Øget implementering af elektroniske hjælpemidler (tilpasset den enkeltes behov) som en del af plejen, som minimerer risikoen for personskader - i form af fald eller at personen kommer ud på egen hånd uden at kunne begå sig på forsvarlig vis. Antallet af det samlede antal indberetninger forventes at falde i den næste periode, som følge af de reviderede regler på området. Indberetninger på handicapområdet Handicapområdet har i perioden fra den 1. oktober 2009 1. oktober 2010, modtaget 18 indberetninger fra de kommunale tilbud, og 5 indberetninger fra private botilbud. Fra de kommunale tilbud er der indberettet vedrørende 9 forskellige personer. Der er indberettet magtanvendelse, jf. 126 i 13 tilfælde. 5 af disse, vedrører samme person, forud for en tvangsindlæggelse på psykiatrisk sygehus. De øvrige har primært handlet om, at personale har holdt hænder i forbindelse med blodprøvetagning, spisning og lignende eller har holdt /støttet hovedet i forbindelse med øjendrypning. Det har været personalets vurdering, at det er mere omsorgsfuldt, at personalet, som beboerne har tillid til, har gjort dette end at en tilfældig sundhedsperson hos læge eller på sygehus, har skullet gøre det. Der er i 2 tilfælde vurderet, at fastholdelse i forbindelse med personlig hygiejne har været ulovlig. Der har ikke været givet tilladelse til fastholdelsen og det er vurderet, at fastholdelsen i det konkrete tilfælde ikke ville være absolut påkrævet for at varetage omsorgspligten. Fra de private tilbud består alle magtanvendelserne i fastholdelser eller fastholdelser og flytning af personen fra et sted til et andet.

Indgrebene er sket over for 5 forskellige borgere og er alle vurderet som lovlige. Side 15. Såvel i de kommunale som i de private tilbud, er (afdelings)lederne ansvarlige for at drøfte de enkelte magtanvendelser i personalegruppen med henblik på at udarbejde handleplaner for fremadrettet at undgå magtanvendelser. Høring. Ældrerådet behandlede årsrapporten på møde den 14. februar 2011. Ældrerådet tager indberetningen til efterretning, og finder at personalet gør et stort arbejde for at passe og pleje de demente borgere i Handicaprådet Lovgrundlag Bekendtgørelse nr. 688 af 21. juni 2010 samt særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagerpligt i boformer efter serviceloven, 15. Servicelovens afsnit Vll om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten samt 141. Økonomi Ingen bemærkninger. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Bilag: 1. Registreringsskema vedrørende magtanvendelse for perioden oktober 2009 oktober 2010. 2. Registreringsskema for 2008/2009 sammen med 2009/2010 3. Høringssvar Ældrerådet 4. Høringssvar Handicaprådet Direktionen indstiller, -at Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget overfor Økonomiudvalget og Byrådet anbefaler, at årsrapporten for magtanvendelse tages til efterretning Beslutning Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget godkendte indstillingen.

Side 16. 50.04.20-P05-1-11 5. Status på færdigbehandlede patienter på psykiatrisk sygehus i 2010 Resumé Der gives en orientering om færdigbehandlede patienter på psykiatrisk sygehus i 2010, og hvilke initiativer der er iværksat for at nedbringe antallet af færdigbehandlingsdage. Sagsfremstilling Kommunerne skal efter kommunalreformen medfinansiere egne borgeres forbrug af sundhedsydelser og herunder betale en obligatorisk plejetakst for sygehusbehandling til færdigbehandlede patienter, der venter på udskrivning. Til brug for denne registrering anvendes følgende definition af en færdigbehandlet patient: Patienten er efter lægelig vurdering færdigbehandlet, dvs. behandling er afsluttet eller indlæggelse er ikke en forudsætning for den videre behandling. Sygehusets administrative opgaver er udført i et sådant omfang, at disse ikke er til hinder for, at kommunen kan hjemtage patienten". Patienterne vil enten blive udskrevet umiddelbart efter færdigbehandling eller være fortsat indlagte, fordi de venter på et botilbud, foranstaltninger i hjemmet eller lignende. Det er en kommunal afgørelse hvilket tilbud, der tilbydes borgeren efter udskrivelsen. Status for færdigbehandlede psykiatriske patienter har i 2010 betalt for i alt 232 færdigbehandlingsdage på psykiatrisk sygehus - fordelt på 8 borgere. Forløbene strækker sig fra 4-67 færdigbehandlingsdage. 7 borgere er visiteret til en plads på tilbud i regionalt regi, hvor der har været venteliste. 1 borger er efter 5 færdigbehandlingsdage visiteret til et kommunalt tilbud. Dagstaksten for færdigbehandlingsdage var i 2010 på 1819 kr., hvormed Hjørring Kommune havde en udgift i 2010 på i alt 422.008 kr. til færdigbehandlede psykiatriske patienter.

I 2009 betalte for 942 færdigbehandlingsdage for psykiatriske patienter svarende til en samlet udgift på 1.668.282 kr. Antallet af færdigbehandlingsdage er således nedbragt fra 2009 til 2010. Side 17. Iværksatte initiativer Det er forvaltningens opfattelse, at etablering af botilbuddet Lysningen, hvor målgruppen er unge med psykiatriske lidelser, samt etablering af akuttilbud til målgruppen, har været medvirkende til at nedbringe antallet af færdigbehandlingsdage. Derudover har der løbende været fokus på dialog med psykiatrien om tættere samarbejde om udskrivningsforløb. s ønske om at få et tættere samarbejde med Brønderslev psykiatriske sygehus om indlæggelses- og udskrivningsforløb har medført, at der som en del af sundhedsaftalen er indgået en aftale mellem og Region Nordjylland om et pilotprojekt vedr. etablering af en fremskudt visitationsenhed på Brønderslev psykiatriske sygehus. En fremskudt visitationsenhed er med succes etableret på Sygehus Vendsyssel. Her er visitationen fra Hjørring Kommune til stede på sygehuset, og sygehuset stiller lokaler til rådighed. Et oplæg til et pilotprojekt om etablering af en fremskudt visitationsenhed på Brønderslev psykiatriske sygehus forventes at kunne forelægges for den politiske styregruppe på næstkommende møde i maj/juni 2011. Lovgrundlag Sundhedsloven 238 Økonomi havde i 2010 en udgift på 422.008 kr. til færdigbehandlede patienter indlagt på psykiatrisk sygehus. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger. Direktøren for Sundhed, Ældre og Handicap indstiller, -at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget tog orienteringen til efterretning

Side 18. 16.08.07-Ø50-1-11 6. Orientering om status på handicapbiler Resumé Med baggrund i SÆH-udvalgsbeslutning fra juni 2009 om at allokere ressourcer til sagsbehandling af ansøgninger om støtte til handicapbiler, gives der hermed en status på den nuværende situation. Derforuden orienteres også kort om ændret sagsbehandlingspraksis som følge af ændrede regler for støtte til handicapbiler. Sagsfremstilling 1. Kort opsummering I juni 2009 blev udvalget præsenteret for begyndende problematikker omkring lange sagsbehandlingstider på ansøgning om støtte til køb af handicapbiler. På daværende tidspunkt var der ikke tilstrækkelige ressourcer til at sagsbehandle ansøgninger til at holde sagsbehandlingstiden nede på de forventede 12 mdr. for en førstegangsansøgning og 18 mdr. for en genansøgning. På grund af manglende ressourcer var der på daværende tidspunkt udsigt til, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ville stige markant og at den i foråret 2010 ville være 15 mdr. for førstegangsansøgninger. På den baggrund godkendte udvalget, at der blev tilført midlertidige ressourcer i det resterende af 2009 og hele 2010. Det følgende er status på området. 1.1. Status Der har i perioden fra 1. juli 2009 til 31. december 2010 været tilført sagsbehandlingsressourcer, svarende til 37 timer. Sagsbehandlingstiden for en ansøgning af støtte til bil er pr. 1. februar 2011 11 mdr. i gennemsnit. Her er der ikke skelnet mellem nyansøgninger og genansøgninger. Det vil sige, at der er nogle førstegangsansøgninger, der bliver behandlet på ned til 3 mdr., og der er genansøgninger der tager op til 24 mdr. alt efter karakteren af de resterende ansøgninger. Hvis der er presserende førstegangsansøgere, bliver disse prioriteret fremfor genansøgere, der har en fungerende bil. Med en sagsbehandlingstid, der er nede på 11 mdr., er niveauet under det forventede niveau. Baggrunden for at sagsbehandlingstiden er på dette niveau, til trods for den forsinkede tilførsel af ressourcer, skyldes, at der er kommet færre

ansøgninger end forventet. I materialet fra 2009 fremgår det, at det var forventet, at der skulle komme 110 ansøgninger i året. Dette har dog ikke været tilfældet, da der i 2009 var 75 ansøgere og i 2010 87 ansøgere. Inkluderet i disse tal er ansøgninger af særlig indretning af biler, eksempelvis automatgear og lift. I 2009 var der 11 ansøgninger om særlig indretning, og i 2010 33. Side 19. Hvad angår ventende sager, så var der pr. 1. februar 2011 33 sager, samme tidspunkt i 2010 var der 52 sager. Ud fra dette ses det, at de tilførte ressourcer har været med til at nedbringe bunken af ventende sager. Antallet af bevilgede biler var i 2009 26 og i 2010 31. Der er nogle ansøgere, der ikke er tilfredse med kommunens svar på deres ansøgning, og dette kan ende i en ankesag. I 2010 har Hjørring kommune fået medhold fra nævnet i 7 sager (3 af disse går på særlig indretning). Én afgørelse på bil er blevet omstødt og én er hjemvist til yderligere udredning. Opsamling: Som det fremgår af ovenstående er de politiske forventninger blevet indfriet, da sagsbehandlingstiden ikke overskrider det forventede niveau. Tværtimod er sagsbehandlingstiden for såvel førstegangsansøgninger som genansøgninger faldet over det seneste år. 2. Ændret praksis Der er kommet ny bekendtgørelse og vejledning efter servicelovens 114 Støtte til bil, der skal være med til at forbedre og forenkle reglerne om støtte til køb af bil. De vigtigste ændringer og baggrund fremgår af bilag. Det skal bemærkes, at den ændrede vejledning ikke har givet anledning til større ændringer i kommunens praksis, da der snarere er tale om, at de sidste års praksis er blevet skrevet ind i vejledningen. Den nye vejledning har dog medført én konkret ændring af praksis i Hjørring kommune: Anvendelse af tro og love-erklæring til forenklet sagsbehandling i genbevillingssager. Det betyder, at i tilfælde, hvor ansøgers funktionsnedsættelse og kørselsbehov ikke er væsentlig ændret siden sidste bevilling til støtte til bil, kan der anvendes en tro og love-erklæring. Ved tro og love-erklæringen skriver ansøger under på at vedkommende fortsat lever op til kravene for at opnå støtte til bil. Kommunen er dog fortsat forpligtet til at vurdere, om kravene til støtte er opfyldt i det omfang det er nødvendigt.

Da kravene for at opnå støtte til bil er væsentligt skærpet indenfor de seneste år, vil den nye praksis tage udgangspunkt i de førstegangsbevillinger der er givet fra 1. januar 2011. Det vil sige, at når de der har fået bevilliget støtte til bil fra og med januar 2011 skal ansøge igen, kan der benyttes en tro og love-erklæring. Side 20. Lovgrundlag Servicelovens 114 Bekendtgørelse nr. 1043 af 1. september 2010 om støtte til køb af bil efter servicelovens 114 Økonomi Kommunen bliver tilført 77.000 kr. i DUT midler i 2011 og ligeledes 77.000 kr. årligt i den resterende budgetperiode til effektuering af den ændrede vejledning. Midlerne vil blive anvendt på administrationsudgifter. Økonomisk status: Forbrug (netto) 2007 2008 2009 2010 2011 (budget) 4,1 3,4 2,6 5,3 4,3 Det skal bemærkes, at budgettet for 2009 blev reduceret med 2,2 mio. kr. som følge af besparelser i 2009. Derforuden har budgettet for 2010 fået tilført 1.000.000 kr., hvilket er finansieret ved en opbremsning af udgifter til mindre hjælpemidler, jfr. beslutning i SÆH-udvalget. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger Bilag: 1. Orientering om status på Handicapbiler Direktøren for Sundhed, Ældre og Handicap indstiller, -at orienteringen tages til efterretning Beslutning Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget tog orienteringen til efterretning

Side 21. 16.00.00-G01-1-11 7. Orientering for Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget for 2011 Fra udvalgsformanden Invitation fra Blå Kors om besøg Program for KL s sociale temamøde 2011 blev udleveret til medlemmerne Fra udvalgsmedlemmerne Kristine Gjedde: Tværsektorielt samarbejde Botilbud-Hjemmepleje Fra direktøren: Temadag om rammeaftale den 17. marts 2011

Underskrifter Side 22. Lilli Damsgård Christensen Kurt Mikkelsen Knud Størup Bente Schjønning Per Harfeld Lene Frandsen Kristine Gjedde