Teknologirådets projekt Grøn Industri Arbejdsgruppens handlingsplan»»» ❶ Understøtte virksomhedernes udviklingsevne ved: At fremme udvikling og anvendelse af ledelsesformer som miljøledelse og virkemidler som grønne regnskaber, således at virksomhederne får blik for og incitament til at forbedre egen indsats for eksempel ved at Miljø- og Energiministeriets og Erhvervsministeriets tiltag i denne forbindelse målrettes og styrkes med dette for øje og ved at erhvervs- og brancheorganisationer indtager eller bringes til at indtage en mere aktiv rolle i disse læreprocesser ved at give nogle mere klare politiske udmeldinger om den fremtidige strategi på miljøområdet, herunder kemikalieområdet, således at virksomhederne har mulighed for at indrette sig herefter ved at etablere mere fremtidsrettede virkemidler (samarbejdsformer), som kan bringe virksomhederne til at formulere, hvor de vil være miljømæssigt (også hvad angår brugen af kemikalier) om 10, 15 og 20 år At fremme ledelses- og organisationsudviklingen i virksomhederne, således at miljø ikke udelukkende behandles som et teknisk styringsanliggende foruden at være et indsatsområde i regi af branche- og erhvervsorganisationerne bør det indgå som et element i virksomhedernes uddannelses- og efteruddannelsesplaner At indarbejde miljøhensyn i de øvrige politikområder, og derved udnytte denne såkaldte sektorintegration i forhold til virksomhedernes miljøadfærd, herunder kemikalieforbrug. Industriens miljøadfærd påvirkes af en lang række andre politikker
Industriens brug af kemikalier - oplæg til strategisk sporskifte i den politiske indsats end lige miljøpolitikken. Disse politikker - i lighed med miljøpolitikken - påvirker virksomhedernes økonomiske rammebetingelser. Det er imidlertid i dag uklart hvorledes de forskellige politikker spiller sammen, eller om de udfra en miljømæssig betragtning modarbejder hinanden. integration kunne til en start ske mellem miljø- og arbejdsmiljøområdet. F.eks. vil en indsats over for kemikalieforbruget med fordel kunne understøttes af eksempelvis unødvendigheds- og substitutionsprincipperne, som er kendt fra Arbejdsmiljølovgivningen. Arbejdsmiljøloven sigter mod at unødvendig påvirkning skal undgås og giver mulighed for at påbud kan uddeles på den baggrund. At virkemidler i langt højere grad end i dag målrettes miljømål f.eks. i forhold til virksomheders kemikalieforbrug, som kan ske bl.a. i amternes og kommunernes godkendelses- og tilsynsarbejde over for miljøtunge virksomheder, i ordningen med grønne regnskaber, i miljøledelsesordninger etc. Disse virkemidler er eksempler på at virksomhedernes kemikalieforbrug ikke indgår eksplicit. At give virksomhederne et øget ansvar for at minimere de negative virkninger af deres produktion eller af deres produkter. En forudsætning for f.eks. at reducere kemikalieforbruget er en øget vægtning af producenters, importørers, grossisters ansvar for deres og deres kunders miljøbelastning. Øget vægtning af ansvar kan ske ved: en øget brug af markedsorienterede virkemidler som f.eks. afgifter og tilskud vel at mærke målrettet i forhold til konkrete kemikalier og miljømål, f.eks. ved at lægge afgifter på skadelige og uønskede kemiske stoffer eller på de produkter, der indeholder disse stoffer etablering af en klarere sammenhæng mellem de overordnede miljøpolitiske målsætninger og de områder, der pålægges grønne afgifter at arbejde henimod at kemikalier skal miljøvurderes af virksomheden inden de tages i brug, således at dokumentationskravene stilles til dem, der må formodes at være tættest på de relevante og nødvendige informationer, nemlig virksomhederne
at der indføres krav om en forhåndsgodkendelse af nye kemikalier efter år 2010 på niveau med de krav, der eksisterer for medicin, pesticider etc. større offentlighed positiv (ved prisuddelinger) såvel som negativ (ved dårlig omtale i medierne) omkring virksomhedernes kemikalieforbrug igangsættelse af udredningsarbejder, der undersøger miljøeffekten af de mange miljøtiltag, som iværksættes i virksomhedernes regi. Den konkrete miljøeffekt af f.eks. miljøledelse kendes ikke, ej heller effekt i forhold til kemikalieforbrug der bør opstilles mere specifikke målsætninger for miljøledelse, både på kort og på lang sigt - krav der eventuelt kan formuleres branchevist. I relation til miljø- og sundhedsskadelige kemiske stoffer kan der for eksempel stilles krav til de miljøledelsescertificerede virksomheder om, at stofferne på listen over uønskede kemiske stoffer bør udfases inden for en specificeret tidshorisont en øget satsning på dialog- og udviklingsfora, som f.eks. produktpanelerne, men som bringer flere af markedets aktører sammen i udviklingsøjemed. Dette kan ske i Miljø- og Energiministeriets regi, men også i regionalt eller lokalt regi. I sidstnævnte tilfælde må de lokale erhvervsorganisationer og myndigheder være den udfarende kraft etablering af miljørelaterede bruger-producent relationer kan/bør også ske i regi af brancheforeningerne etablering af udviklingsselskaber, der rummer flere led i en produktkæde et øget samarbejde om udvikling af kommercielle miljørelaterede produkter/processer ved hjælp af udviklingskontrakter eller lignende. Der er fortsat behov for en styrkelse af den eksisterende indsats på området. Lige såvel som der er behov for at der stilles risikovillig kapital til rådighed for de virksomheder, der tør prøve noget nyt og mere miljøvenligt ❷ Forbedre virksomhedernes kommunikation med andre om det grønne i deres produkter og processer ved: Udvikling af krav og standarder for information og informationsudveksling, f.eks. i leverandørdatablade, således at informationens troværdighed øges dette er hidtil primært sket i industriorganisationernes regi, men den
Industriens brug af kemikalier - oplæg til strategisk sporskifte i den politiske indsats offentlige indsats på dette område bør styrkes, f.eks. ved at der stilles krav i de grønne regnskaber om at virksomhederne skal kunne redegøre for hvorledes de får de nødvendige miljømæssige informationer fra deres leverandører Udvikling af branche-specifikke data- og produktregistre over substitutionsmuligheder, miljøvenlige produkter m.v. hidtil har den største indsats på dette området være inden for brancheforeningerne (med støtte fra forskellige tilskudsordninger i Miljø- og Energi- og Erhvervsministeriets regi). Denne indsats bør fortsætte og udvides til også at omfatte brancher underlagt andre ressort-ministerier etablere en erfaringsopsamling på tværs af brancher i forhold til renere teknologi-indsatsen, hvilket ikke hidtil er sket vidensinstitutionerne (herunder også GTS-institutterne) må kunne spille en mere aktiv rolle i tilvejebringelse og spredning af disse dataregistre til især de mindre virksomheder miljøorganisationerne bør aktiveres i frembringelsen af data til alternativerne til de eksisterende kemikalieholdige produkter At understøtte virksomhedernes markedsføringsindsats således, at det grønne får en mere fremtrædende plads og/eller afstemmes i forhold til kundernes opfattelse af hvorfor det grønne er interessant mærkning synes at være et oplagt middel at bruge i visse sammenhænge. brancheorganisationer kunne f.eks. tage initiativ til at deres medlemsvirksomheder blev bedre til sælge det grønne i deres produkter i kraft af et samarbejde med reklame- og kommunikationsvirksomhederne. igangsættelse af udredningsaktiviteter i Miljø- og Energiministeriets og Erhvervsministeriets regi om, hvorledes man kan forvente at miljøbudskaber (fra virksomheder såvel som fra det offentlige) vil blive modtaget af borgerne fremover markedet er på ingen måde givet. Der savnes indspil fra erhvervsorganisationerne for, hvorledes miljø kan blive et aktiv for deres medlemsvirksomheder fremover, f.eks. ved en øget indsigt i hvorledes og under hvilke betingelser, det er muligt at sælge det miljøvenlige varer og tjenesteydelser
❸ Beskytte virksomhedernes investeringer ved: At udvikle værktøjer/metoder, der kan tilvejebringe information til virksomhedernes interessenter uden at afsløre fabrikshemmeligheder udvikling og etablering af offentligt tilgængelige kemikalie- og forureningsregistre, der kan tilgodese borgernes right to know (jvf. Århuskonventionen) uden at komprimentere virksomhedernes behov for at beskytte deres investeringer indskærpe patentering af miljøinnovationer. Industriens organisationer må arbejde for fremme af patenteringsformer, der ikke virker blokerende for innovationsprocesserne fremfor at en køber angiver hvilke konkrete stoffer, der er ønskede eller uønskede, kan en mere hensigtsmæssig måde være at angive hvilke kemiske egenskaber, der er ønskede/uønskede. På den måde kan det sikres at forbruget af uønskede kemikalier reduceres uden at virksomhedernes fabrikshemmeligheder nødvendigvis bliver afsløret. ❹ Udvikling af en grøn industri fordrer også udvikling af en miljømæssigt avanceret efterspørgsel. Dette kan ske ved, at: I forhold til f.eks. at reducere samfundets kemikalieforbrug indebærer dette på efterspørgselssiden at øge gennemsigtigheden på markedet, således at markedet kan bringes til at fungere på mere miljøvenlige præmisser. Gennemsigtigheden på markedet kan øges ved: at virksomhedernes interessenter, heriblandt forbrugerne, er i en sådan position at de kan stille kvalificerede krav til virksomhedernes miljøpræstation. Og at interessenterne sættes i stand til benchmarke, dvs. sammenligne, virksomhederne. Dette taler for en øget anvendelse af informative virkemidler som f.eks. right to know - type ordninger jvf. Århus-konventionen at de eksisterende mærkningsordninger forbedres og der eksperimenteres med nye mærkningsordninger i forbindelse med mærkning af virksomheder og af de produktionskæder, som virksomhederne indgår i at undersøge nøjere hvordan mærkningsidéen kan anvendes på virksomhedsniveau, således at virksomheden ad denne vej kan signalere til omverdenen, at den producerer med f.eks. færrest
Industriens brug af kemikalier - oplæg til strategisk sporskifte i den politiske indsats mulige uønskede stoffer. En miljømærkning af virksomheder kunne tænkes opbygget på samme måde som det kommende arbejdsmiljømærke - dvs. ved at være baseret på et antal kriterier at Miljø- og Energiministeriet arbejder videre på at opstille miljøvaredeklarationer, således at gennemsigtigheden i produktionskæden øges en offentliggørelse af virksomheders og branchers nøgletal for økoeffektivitet og kemikalieforbrug offentlige databaser over miljøvenlige produkter og substitutionsmuligheder for uønskede stoffer En målrettet udvikling og brug af en offentlig, grøn indkøbspolitik, dvs. at staten handler mere miljømæssig bevidst: kemikalieindhold og forbrug samt listen over uønskede stoffer skal indgå som et kritierium i de offentlige indkøb, herunder ved udbud og licitation vejledningsindsatsen skal forbedres de centrale indkøbsfunktioner, Statens og Kommunernes Indkøbsservice, skal oprustes på denne front kontraktformerne skal undersøges for, om de understøtte/hæmmer det offentlige, grønne indkøb øko-effektivitet skal indgå i kravspecifikationerne ved offentlige udbud og licitationer og offentliggøres. Og det bør overvejes hvordan den hidtidige hemmeligholdelse i forbindelse med udbud og licitationer kan bringes i overensstemmelse med Århuskonventionens mål om borgernes indsigt i miljøoplysninger Fremtidige efterspørgselsmuligheder skal undersøges ved etablering af et industrielt eller erhvervsmæssigt forum, der kan stimulere virksomhederne til ikke alene at optimere eksisterende produkter og processer udfra miljømæssige hensyn, men også til at udvikle helt nye produkter og processer. Dette vil f.eks. kunne føre til at forbruget af kemikalier reduceres eller helt undgås Miljø- og Energiministeriet styrker arbejdet med produktpaneler og andre samarbejdsfora mellem brugere og producenter med henblik på at identificere latente behov og fremtidige grønne produkter Erhvervsministeriet og Forskningsministeriet arbejder med udvikling af center- og udviklingskontrakter, således at disse omfatter udviklingen af grønne produkter
Erhvervsministeriet yder tilskud til oprettelse af andre former for udviklingsmiljøer således at disse kan rumme flere led i en produktionskæde