Uanmeldt tilsyn Børnecentret FJORDHØJ C.A. Nielsensvej Ølsted 11. juni 2012 Tilsynet er udført af: Tina Knop Anna Christiansen



Relaterede dokumenter
Fokusgruppeinterview. Strandvejen, Bybjerggård og Løntoften

Uanmeldt tilsyn. Børnecentret FJORDHØJ C.A. Nielsensvej Ølsted. den 28. juni 2011

Uanmeldt tilsyn. Fonden Opholdsstedet Home Nørregade Hundested. 30. marts 2012

Uanmeldt tilsyn. Opholdsstedet STEDET Thulevej 4A 3060 Espergærde. 19. juni

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Gjeddesgaard

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Dueslaget

Uanmeldt tilsyn. Kvindekrisecenteret Røntofte Bøgebakken Helsingør

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet TAO

Uanmeldt tilsyn. Antoniehus. 20. marts 2013 og 30. april 2013

Uanmeldt tilsyn hos. Center for Job og Oplevelse Gydevej 17 Esbønderup 3250 Græsted. 10.oktober 2011

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet TAO

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Uanmeldt tilsyn. Opholdsstedet Slettebjerggård Torupvejen Hundested. den 9. maj 2012

Tinggården. Tilsynsrapport for anmeldt tilsyn Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej Helsinge Tlf

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Østergård. Anmeldt tilsyn den 27. januar Gennemført af

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Anmeldt tilsyn. 29. november 2011

Dato for tilsyn: 12. maj 2009 ANMELDT TILSYN. STEDETS NAVN: Ousbjerggårdfonden Bjerget TILSYNSANSVARLIG: SOCIALCENTRET, HOLBÆK KOMMUNE

Lykkegard. Rapport over anmeldt tilsyn Tilsynsenheden

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 2011.

Uanmeldt tilsyn på Bodilsminde, Københavns Kommune. Mandag den 19. september 2011 fra kl.15.30

Anmeldt tilsyn hos. Børnecentret Fjordhøj C. A. Nielsens vej Ølsted

Anmeldt tilsyn på Skole- og behandlingshjemmet Spanager, Københavns Kommune. Fredag den 11. december 2009 fra kl

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 2011.

Den selvejende institution Fonden Li.Valbygaard

Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune. Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl

Anmeldt tilsyn på Herbergscentret, Københavns Kommune. Tirsdag den 8. december 2009 fra kl. 9.00

TILSYNSRAPPORT: Bofællesskabet Løntoften, fra besøg den , kl

Uanmeldt tilsyn. Kvindekrisecenter Røntofte Bøgebakken Helsingør. 8. april 2013

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Østergård

Dato Journalnummer. Dato for Tilsynsbesøg Mødested Huset Trappebæksvej. Mødedeltagere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE Tilsyn med private opholdssteder og botilbud

Tilsynsrapport 2012 for. Det socialpædagogiske opholdssted Det blå Hus.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Huset i Tveje Merløse

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier

Indhold. Uanmeldt tilsyn på Fanø Plejecenter, november 2016

Psykiatri og Handicap

Anmeldt tilsyn på Tølløse Børne- og Ungdomspension, Københavns Kommune. Mandag den 14. december 2009 fra kl

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.

Uanmeldt tilsyn på Nordlys, Københavns Kommune. Tirsdag den 7. december 2010 fra kl

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn Krisecentret i Randers

Fonden Li. Valbygaard

Notat. Interviewguide. Brugerne / beboerne i forbindelse med anmeldt tilsyn.

Hovedvejen 3, 4000 Roskilde Uanmeldt generelt tilsyn 2011 udført for Frederiksberg kommune

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn ved Fonden Bethesda

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord

Anmeldt tilsyn på CSV Kollegierne, Svendborg Kommune. Bykollegierne i Jernbanegade og Vestergade i Svendborg & Carlsminde Kollegiet i Nyborg

TILSYNSRAPPORT SOCIALAFDELINGEN

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 2013.

Tilsynsrapport 2013 for. Det socialpædagogiske opholdssted Det blå Hus.

TILSYNSRAPPORT. Botilbud beliggende i Holstebro Kommune: SOCIALAFDELINGEN

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. piger i alderen år med psykosociale problemer, som har medført stofmisbrug.

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Uanmeldt tilsyn på Basen, Københavns Kommune. Onsdag den 11. juli 2012 fra kl. 8.30, ingen hjemme på ferie i Rødby,

Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Bostedet Hjørnehuset Torsdag den 18. november 2010.

Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt

Dato Journalnummer. Dato for Tilsynsbesøg Mødedeltagere. Fra tilbuddet deltog Leder Medarbejder Andre

Hillerød Kommune Voksen og Handicap

Uanmeldt tilsyn på Plejecenter Møllegården, Jammerbugt Kommune. Tirsdag den 29. november 2011 fra kl. 9.30

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn. Bøgholt og Mini institutionerne. Afdeling Sølyst

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten. Status (selvejende/kommunal/privat) Selvejende Adresse Solbjerg Have 18

Tilsynsrapport For Opholdsstedet Østergård

Tilsynsrapport Bocenter Harridslev Randers Kommune 2009 Uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Tao

Uanmeldt tilsyn i E- huset, Københavns Kommune. Mandag den 12. april 2010 fra kl

Uanmeldt plejehjemstilsyn d. 1. november 2011 på Vibedal

Tilsynsrapport. For. Specialskolen Bramsnæsvig. Uanmeldt tilsyn den 5. september Gennemført af

Tilsynet gennemføres som et uanmeldt besøg.

Uanmeldt tilsyn. Center for Job og Oplevelse Højvangen Espergærde

Anmeldt tilsyn på Akutinstitutionen Frederiksholm, Københavns Kommune. Tirsdag den 1. december 2009 fra kl

Dato Journalnummer. Dato for Tilsynsbesøg Mødedeltagere. Fra tilbuddet deltog Leder Medarbejder Andre

Uanmeldt tilsyn 2008 Børnehusene, Billeshavevej 49, 5500 Middelfart

Anmeldt tilsyn på KFUM s Kollegium, Københavns Kommune. Torsdag den 3. december 2009 fra kl. 9.00

Uanmeldt tilsyn Bihusets aflastningstilbud på Bjerregårdsvej i Odense

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Psykiatri og Handicap

Opholdsstedet Tinggaarden

Uanmeldt tilsyn på Østre Gasværk, Københavns Kommune. Tirsdag den 4. juni 2013 fra kl

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord

Tilsynsrapport for uanmeldte tilsyn 2014 Svendebjerghave

Dato Journalnummer. Dato for Tilsynsbesøg Mødedeltagere. Fra tilbuddet deltog Leder Medarbejder Andre

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Anmeldt tilsyn. Den Selvejende institution Fjordhøj C.A. Nielsensvej Ølsted. 15. december 2010

Uanmeldt tilsyn på Jens Warmings Vej, Københavns Kommune. Torsdag den 24. februar 2011 fra kl

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. vedrørende. uanmeldt kommunalt tilsyn på. Bofællesskaberne Glesborg, Valmuevej 21 i Glesborg

Den selvejende institution Fonden opholdsstedet Li. Valbygaard

Årsrapport. Tilsyn på Ældreområdet i Svendborg Kommune Svendborg Kommune Social og Sundhed Svinget Svendborg

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Bækmarksbro Pleje- og Daghjem udført den 16. november 2017 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

10 anbefalinger for den gode godkendelse og det gode driftsorienterede tilsyn med anbringelsessteder på børneområdet

Transkript:

Uanmeldt tilsyn Børnecentret FJORDHØJ C.A. Nielsensvej 44 3310 Ølsted 11. juni 2012 Tilsynet er udført af: Tina Knop Anna Christiansen FFA Familie, Forebyggelse & Anbringelse (erhvervsdrivende fond) $ Kongevejen 47 $ 3480 Fredensborg TLF 48460800 $ FAX 48460838 $ CVR 26930626 $ info@ffa.dk $ www.ffa.dk

Indholdsfortegnelse Sammenfatning af tilsynet vurderinger og anbefalinger Formalia Observationer under tilsynet Opfølgning fra sidste tilsynsbesøg Rammer for indsatsen Visitation Konflikthåndtering Administration af beboermidler Organisatoriske og personalemæssige forhold De fysiske rammer Ledelsens bemærkninger til tilsynsrapporten Side 2

Sammenfatning af tilsynets vurderinger og anbefalinger Vurderinger Tilsynet bemærker, at der er en hyggelig og rolig stemning imellem børn, unge og voksne. Børn og unge giver udtryk for at være glade for at bo på Fjordhøj. Tilsynet fik indtryk af, at der er et godt samarbejde imellem børnenes skoletilbud og Fjordhøj. Det er tilsynets vurdering, at der tages individuelle hensyn til barn og ung i forhold til behov, støtte og regler. Det vurderes, at ledelse og personale på Fjordhøj i høj grad tilrettelægger deres arbejdsperioder således, at det tilgodeser børn og unges behov for en kontinuerlig og stabil hverdag. Det er tydeligt, at Fjordhøj er presset økonomisk på grund af manglende børn og unge, og der har været brug for supervision i forhold til at lufte tanker angående den usikre fremtid. Tilsynets samlede vurdering fra besøget på Fjordhøj er, at der er en god stemning. Både børn, unge og personale er glade for at bo på Fjordhøj. Det er ligeledes tilsynets indtryk, at kontakten imellem børn, unge og personale er imødekommende og positiv. Samlet vurderer tilsynet at tilbuddet efterlever lovgivningen på området samt tilbuddets godkendelsesgrundlag. Anbefalinger Det anbefales af tilsynet, at Fjordhøj ændrer deres tilbud således, at målgruppen går ned til det 7. år. Det anbefales af tilsynet, at der arbejdes på at skabe et forum, hvor børn og unge bliver informeret om, hvorledes den efterfølgende uges aktiviteter ser ud. Det anbefales, at det prioriteres, at børn og unge får mulighed for at få læst/læse statusrapport inden statusmødet. Det anbefales at inddrage børn og unge i deres statusrapport således, at det kan dokumenteres, at barnet eller den unge er inddraget i processen. Side 3

Formalia Tilbuddets navn: Adresse: Telefonnummer: Leder: Antal beboere: Antal boliger: Målgruppe: Behandlingsmetode: Børnecenteret Fjordhøj C.A. Nielsensvej 44, 3310 Ølsted 47749394 Helle Kross 4 (normering 8) 1 stor villa på 550 kvm. beliggende ved skov og med udsigt til Roskilde fjord. Piger og drenge i alderen 9 18 år, med mulighed for at bo på stedet udover det 18. år. Fjordhøj er en institution, hvor både børn, unge og personalet bor. Dette giver en kontinuerlig og stabil hverdag. I forhold til de pædagogiske metoder tages der udgangspunkt i børn og unges individuelle behov. Der vægtes højt at inkludere børn og unge i fritidsaktiviteter, som støttes op af personalet. Program Rundvisning Interview med en ung Interview med en ung Interview og opsamling med ledelsen Deltagere Ledelsen Leder Helle Kross Medarbejder/stedfortræder 1 Brugere En dreng på 12 år, som har boet på Fjordhøj siden august 2011, samt en ung på 17 år, der har boet på Fjordhøj i ca. 2 år. Pårørende Der var ingen pårørende på besøg på dagen. Side 4

Tilsynets formål Det uanmeldte tilsyn sker på baggrund af aftale indgået mellem Halsnæs Kommune og FFA om at udføre et uanmeldt tilsyn i henhold til 16 i lov om Retssikkerhed og Administration. Det uanmeldte tilsyn har til formål dels at følge op på de fokuspunkter, det seneste tilsyn har udpeget og dels at sikre, at de rammer og forhold, der vises frem ved det anmeldte tilsyn, også er de, der ses ved det uanmeldte. Tilsynet gør opmærksom på, at denne rapport er udarbejdet på baggrund af et øjebliksbillede. Observationer under tilsynet Beskrivelse Tilsynet møder frem til Fjordhøj Kl.ca. 13.30 og møder på terrassen en dreng og personale, som sidder i solen. En ung er ved at slå græs på en havetraktor. Barnet spørger nysgerrigt til vores tilstedeværelse og for at vide, hvad vores ærinde er. Personalet henter Helle, som er leder på stedet. Hun kommer ud og inviterer os indenfor. Lederen viser os rundt i huset og fortæller om de aktiviteter, de forskellige rum byder på. Vi bliver vist to børneværelser, begge fremstår pæne og ryddelige. Barnet, vi mødte på terrassen, kommer, idet vi går ud af hans værelse og ytrer stor utilfredshed over, at han ikke er blevet spurgt, før vi går ind på hans værelse. Alle fællesrum fremstår som ryddelige, og der ses tydeligt, at der er mange muligheder for forskellige aktiviteter. Tilsynet fremhæver den hyggelige stemning i køkkenet, der opleves som lys og hyggelig. Lederen fortæller, at der i køkkenet over spisebordet bliver hængt gaver til jul. Tilsynet får fortalt, at børn og voksne er ved at afprøve de telte, som skal bruges til sommerferien. Teltene er slået op på græsset, og børn og personale skal en af de efterfølgende dage prøve at sove i teltene. Hele Fjordhøj skal på sommerferie til Sverige, undtagen den unge, der bor i udslusningsboligen samt en medarbejder. I forhold til programmet for tilsynet, vælger vi at spørge til børn/unges planlagte aktiviteter således, at interviewet af børn og unge prioriteres som det første i programmet. Vi snakker Side 5

med en dreng, der har boet på Fjordhøj siden august sidste år og en ung på 17, der har boet på Fjordhøj i ca. 2 år. Opfølgning fra sidste tilsynsbesøg Ledelsen Ansættelse af nyt personale Tilsynet spørger til ansættelse af nyt personale, hvilket der blev beskrevet i det anmeldte tilsyn 29. november 2011. Der er blevet ansat to bopædagoger (ægtepar). De er flyttet ind på Fjordhøj sammen med deres datter på 5 år. Den ene bopædagog har tidligere været tilknyttet Fjordhøj, både som praktikant og som fast vikar. Leder fortæller, at denne proces er gået godt. I forhold til anvendelsen af ekstern konsulent i processen omkring ansættelse af nyt personale, oplyser leder, at dette fik de ikke gjort, men benyttede sig af supervision i stedet for. Tilsynet spørger ind til det forhold, at personalets egne børn også bor på institutionen og til det svarer personalet, at det opleves som meget positivt. Personaleweekend Leder oplyser, at medarbejdergruppen og leder har været på personaleweekend i foråret 2012, hvor der blev arbejdet med mål for børn og unge samt drøftelse af fokusområder. Planen er, at personalet vil bruge en dag yderligere til opfølgning og evaluering. Regler I forhold til regler fortæller lederen, at der ikke er så mange regler på Fjordhøj, og at der kan være forskellige regler, alt efter hvilken alder barnet eller den unge har. Der tages derfor udgangspunkt i de individuelle behov. Endvidere kan nogle regler blive revideret, så de tilpasses nye behov. Børn der stikker af Det opleves ikke længere som et problem, at børn stikker af. Siden januar har der ikke været nogen børn, der har stukket af fra institutionen. Statusrapporter Leder ytrer frustration over manglende statusmøde for en af drengene, hvilket har været en meget skuffende oplevelse for drengen. Personalet ser frem til kommende statusmøde med sagsbehandler, da de ønsker at får præciseret nogle retningslinjer i forhold til Side 6

deres pædagogiske arbejde. Leder fortæller, at for nogle børn er det meget vigtigt for dem at vide, hvad der skrives om dem i statusrapporten. Leder oplever et godt samarbejde med familieplejekonsulenterne. Medarbjeder/ Stedfortræder Regler Tilsynet spørger ind til anbefalingen fra sidste tilsyn ang. regler. Medarbejder fortæller, at der er nogle regler, som børn og unge bare ikke vil forstå. Tilsynet spørger ind til, hvilke regler det kunne være, og medarbejderen fortæller, at regler som eksempelvis sengetider, eller hvorfor man ikke må spille computer hele natten, ofte er regler der er til diskussion, og dem vil de bare ikke forstå. Medarbejderen fortæller, at hun undrede sig over tilsynets anbefaling fra sidste besøg, da hun mener, at de gør meget ud af at forklare børn og unge, hvorfor de har reglerne, og hvad hensigten er med dem. Medarbejder fortæller, at personalet reflekterer omkring reglerne, men at nogle regler altid vil være til diskussion i forhold til de unge. Tilsynet spørger til nedskrevne regler, og vi bliver vist mobiltelefonregler, som dog er blevet revideret undervejs. Medarbejder fortæller, at i særlige tilfælde er det hensigtsmæssigt at have individuelle regler, dels for at beskytte børn og unge, men også i forhold til at tilgodese hvert enkelt barns behov. Børne/unge forum I forhold til tilsynets anbefaling ang. oprettelse af nyt børne-unge forum i forbindelse med nedlæggelse af tidligere søndagsmøder, fortæller medarbejder, at dette forum nu foregår ved aftensmaden. Tilsynet spørger ind til, hvilke emner der eventuelt tages op her, og medarbejder fortæller, at det kan være ønsker til sommerferie, ønsker til aktiviteter i weekenden og andre hverdagsemner. Overblik over personale og aktiviteter Medarbejder oplyser, at de har overvejet at sætte en familiekalender op således, at det bliver synligt for børn og unge, hvorledes den kommende uge ser ud i forhold til planlagte aktiviteter. Medarbejder fortæller, at der er sat vagtskema op således, at børn og unge kan orienterer sig om, hvornår de voksne er på arbejde. Side 7

Statusrapporter Tilsynet anbefalede fra sidste tilsyn, at der bliver indført et felt i statusrapporten, hvor den unge kan komme med egne kommentar til rapporten. Medarbejder fortæller, at det har de arbejdet med, men i forhold til at interviewe børn og unge opleves det som en udfordring at stille de rette spørgsmål, samt at situationen kan virke lidt kunstig. I den sidste statusrapport har medarbejderen lavet et afsnit, hvor barnets egen kommentar nedskrives. Medarbejderen spørger bla. om hvad er dine ønsker, hvad vil du blive bedre til, hvad tænker du, er mål for dig. Tilsynet spørger ind til, om børn og unge får mulighed for at læse/få læst deres statusrapporter inden statusmøde. Medarbejder fortæller, at de unge ikke altid får mulighed for det. Om dette siger medarbejderen: i forhold til det, har vi hængt lidt i bremsen. De unge Regler Den unge fortæller, at der på Fjordhøj ikke er så mange regler, og at de regler, der er, er individuelle. Den unge giver udtryk for, at det er rart. Tilsynet spørger et barn om regler i forhold til at tale grimt og barnet svarer: nej, vi skal tale pænt. Børne/unge forum En ung fortæller, at han savner et forum, hvor han kan få overblik over næste uges aktiviteter. Tilsynet spørger til, om han har ytret dette behov for personalet. Til det svarer han ja. Statusmøder Den unge fortæller, at han ikke har læst sine statusrapporter før statusmødet, men at han er blevet spurgt, om han vil have noget skrevet ind i rapporten. Et barn fortæller, at han ved, hvad der står i hans statusrapport, men han ytrer stor utilfredshed over manglende statusmøder med sagsbehandler. Tilsynets bemærkninger og opmærksomhedspunkter Vurderinger Tilsynet vurderer, at der arbejdes med ny arbejdsgang i forhold til børn og unges indsigt og indflydelse af statusrapport. Side 8

Rammer for indsatsen Ledelsen Skoletilbud Alle har et skoletilbud. Den ene unge er netop blevet færdig i 10. klasse og skal efter sommerferien starte på EUX i Ballerup. Fritidsaktiviteter Der arbejdes i øjeblikke på at skabe nogle muligheder og aktiviteter for børn og unge, både i forhold til venner og fritidsaktiviteter. Der arbejdes på at børn og unge kommer ud og møder andre på alderssvarende niveau. Det fortælles, at en ung går til fodbold flere gange om ugen, og at de to mindre børn går henholdsvis til jiujitsu og spejder. Adspurgt fra tilsynet om personalets deltagelse i fritidsaktiviteterne fortælles der bl.a., hvorledes medarbejder har hjulpet til ved et afholdt lommemarked, hvor der skulle samles ind og køres med ting til loppemarked. Lederen fortæller, at personalet støtter op omkring ønsker for fritidsaktiviteter og er gode til at præsentere nye aktivitetsmuligheder med hensyn til det enkelte barn eller unges præferencer. Sommerferie Fjordhøj har planlagt at tage til Sverige på telttur i 2 uger. De unge Skoletilbud/uddannelse En dreng fortæller, at han går på Dyrehaveskolen i Hillerød. Han tager toget og bussen i skole. En ung fortæller, at han lige er blevet færdig med Folkeskolen. Han har gået på Magleblikskolen i Frederiksværk. Efter sommerferien skal han starte på EUX i Ballerup. Han fortæller tilsynet, at han gerne vil være elektriker. Fritidsaktiviteter Den unge, vi taler med, fortæller, at han går til fodbold flere gange om ugen og spiller kamp i weekenden. Han fortæller, at der ikke er nogen problemer med at blive kørt af personalet, når han skal spille. Den unge udtrykker, at der kan være lidt kedeligt på Fjordhøj. Han savner nogle alderssvarende at snakke med. Tilsynet spørger ind til, om der er noget, han kan lave på Fjordhøj i fritiden, og han fortæller, at han kan slå Side 9

græs, hvilket også var den aktivitet, han var i gang med, da tilsynet ankom til Fjordhøj. Han fortæller, at han ikke får penge for det, men så har han noget at lave. Et barn fortæller, at han går til jiu-jitsu en gang om ugen, og at han har opnået at få det gule bælte. Tilsynet spørger til, hvad de kan lave i weekenden, og til det svarer barnet, at de har været i biografen og i svømmehallen. Barnet fortæller, at han godt kan lide at spille computer, og han mener, at reglen omkring at de først må spille efter kl. 15 skal ændres, så de kan få lov til at spille fra kl. 14 eller 14.30. Samvær med pårørende Den unge fortæller, at han har haft besøg af både forældre og søskende. Han besøger familien 1 gang om ugen. Den unge fortæller, at han får besøg af venner på Fjordhøj og tager også på besøg hjemme hos dem. Læge og tandlæge besøg Barnet fortæller, at de voksne hjælper, når han skal til læge og tandlæge. En ung fortæller, at han får den hjælp, han skal have i forhold til læge og tandlægebesøg. Børn og unges oplevelse af, at bo på Fjordhøj Både den unge og barnet fortæller til tilsynet, at de er glade for at bo på Fjordhøj, barnet siger fordi her er fedt. Tilsynets bemærkninger og opmærksomhedspunkter Vurderinger Det er tilsynets indtryk, at der arbejdes på at skabe et aktivt fritidsliv med sociale relationer både på og uden for Fjordhøj. Det vurderes, at personalet støtter op omkring børn og unges fritidsaktivitet, og at personalet ligeledes støtter i forhold til udvikling af selvstændige aktiviteter. Personalet støtter op omkring kørsel ved fritidsaktiviteterne. Personalet melder sig ligeledes til frivilligt arbejde i forhold til fritidsaktiviteter Tilsynet vurderer, at personalet hjælper og støtter omkring planlægning af tid i forhold til uddannelse, lektier og fritidsaktiviteter således, at det kan hænge sammen for barnet og den unge. Side 10

Visitation Ledelsen Om belægning og overvejelser omkring målgruppeændring På grund af faldende belægning, er der på nuværende tidspunkt indskrevet 4 børn og unge på Fjordhøj. Ledelsen fortæller, i den forbindelse har bestyrelsen og revisor lavet nogle planer for, hvor længe økonomien kan køre som nu. Der er lagt plan frem til sommer, hvor personalet bliver reduceret med en medarbejder, der stopper sidst i juni. Derefter håbes der på indskrivning af flere børn og unge. At ændre godkendelsen til færre børn er ikke målet for Fjordhøj. Der arbejdes hen imod at indskrive børn og unge på de 8 pladser, som Fjordhøj tilbyder. Der arbejdes på at ændre målgruppen således, at Fjordhøj kan modtage børn fra 7 års alderen. Ligeledes har Fjordhøj haft nogle forespørgsler ang. muligheder i forhold til SEL 107 og 76. Lederen fortæller, at de er blevet kontaktet i forhold til særlige specielle opgaver, men har takket nej på grund af hensyn til de børn og unge, der bor på Fjordhøj. På nuværende tidspunkt er der en mulighed for at få indskrevet en dreng på ca. 15 år, muligvis fra august. Fjordhøj venter på aftale i forhold til besøg af forældre. Leder runder af med at sige, at under visitationsprocessen bliver aktuelle sager læst grundigt igennem, og hvis Fjordhøj ikke kan tilbyde et ophold, er de gode til at henvise til andre institutioner. Tilsynets bemærkninger og opmærksomhedspunkter Vurderinger Tilsynet får indtryk af, at lederen og medarbejder forsøger at tænker i nye baner i forhold til, hvad Fjordhøj kan tilbyde. Der arbejdes på at ændre tilbuddet således, at Fjordhøj kan modtage børn fra det 7. år. Det vurderes, at lederen gør en indsats for at udvide kendskabet til Børnecentret Fjordhøj, ved at sende mails til kommuner, så de kan få øje på, hvad Fjordhøj kan tilbyde. I forhold til indskrivning af nye børn og unge er lederen og personale opmærksom på og tager hensyn til den gruppe af børn og unge, der på nuværende tidspunkt bor på Fjordhøj, således at et nyt barn eller ung matcher til børnegruppen. Ligeledes er personalet refleksivt angående, hvilke opgaver de kan arbejde med. Side 11

Det opleves, at personalet er bevidst om egen formåen, og det prioriteres højt, at det skal være trygt og rart at bo på Fjordhøj. Konflikthåndtering Ledelsen Magtanvendelse Leder fortalte, at der i forbindelse med konflikter med et barn er blevet anvendt magtanvendelser to gange. I samråd med sagsbehandler har personalet været nødsaget til at anvende magtanvendelse for at isolere drengen i de situationer, hvor personalet ikke ved andre metoder kunne hjælpe drengen ud af hans tilstand. Beskrivelser af disse magtanvendelser blev vist til tilsynet, og lederen fortæller, at retningslinjer for proceduren angående magtanvendelsescirkulæret er blevet overholdt. Magtanvendelserne er blevet indberettet. Sprogbrug og omgangstone Leder fortæller, at der ikke på nuværende tidspunkt er problemer med, at der bliver talt grimt imellem børn og unge. Medarbejdere Magtanvendelse Medarbejder fortæller, i forbindelse med disse magtanvendelser har der været reflekteret grundigt over situationerne og foretager forebyggende foranstaltninger således, at barnet ikke kommer ud i de vanskelige situationer/ tilstande. Leder og medarbejder giver eksempler på, hvordan dette forebygges i samarbejde med den unge, og tilsynet anerkender den pædagogiske håndtering af situationen omkring det pågældende barn. Den implicerede medarbejder fortæller, at det har været rigtig svært at se på, at et barn har det så dårligt og ikke kan komme ud af situationen. Tilsynets bemærkninger og opmærksomhedspunkter Vurderinger Det vurderes, at personalet er blevet bevidst og opmærksomme på, hvorledes de pædagogisk skal arbejde med barnet, så han ikke kommer ud i lignende tilstande. Tilsynet vurderer, at der er reflekteret grundigt over de Side 12

magtanvendelser, der har fundet sted. Der er udarbejdet pædagogiske metoder, der er mere hensigtsmæssige for det enkelte barn samt, at der bliver arbejdet med det forebyggende element. Administration af beboermidler De unge Den unge fortæller, at han får sat sine lommepenge ind på et kort. Et barn fortæller, at de får lommepenge, når de har ryddet op på deres værelser om fredagen. Barnet giver udtryk for, at han ønsker at få flere lommepenge, fordi hvis man skal sparre op, er der ikke så meget at bruge, det er jo så dyrt nu om dage. Barnet ønsker ligeledes, at beløbet til julegaver og fødselsdagsgaver hæves. Tilsynet spørger ind til, om der er en fast voksen, der tager med på f.eks. tøjindkøb. I forhold til tøjpenge og tøj indkøb fortæller den unge, at der ikke en fast person, der går med ham. Organisatoriske og personalemæssige forhold Ledelsen Lederen fortæller, at på grund af det faldende antal børn - og unge, samt udskrivning af en pige, opleves et økonomisk pres. Lederen og personalet er på grund af dette økonomiske pres blevet enige om at tage ulønnet overlov, samt at de på nuværende tidspunkt er i forhandling med fagforbund om at gå ned i løn i de perioder, hvor der ikke er så mange børn og unge visiteret til Fjordhøj. Disse overvejelser sker i samarbejde med Fjordhøjs bestyrelse og revisor. Medarbejdere Medarbejder fortæller, at det har været hårdt økonomisk at skulle tage ulønnet overlov, men da de har et stort ønske om at få Fjordhøj til at køre rundt, har de valgt denne løsning. Tilsynets bemærkninger og opmærksomhedspunkter Vurderinger Det er tilsynets vurdering, at ledelse og personale gør en stor indsats for at få økonomien til at fungere, blandt andet ved at gå ned i løn og tage ulønnet overlov. Side 13

Tilsynet vurderer samtidig, at dette ikke er en holdbar løsning fremadrettet. De fysiske rammer Vurderinger Alle rum fremstår rene og ryddelige. Der er relevante aktivitetsmuligheder i forhold til den konkrete målgruppe. Tilsynet observerede, at personalet formår at skabe en hyggelig og familielignende stemning for børn og unge. Ledelsens bemærkninger til tilsynsrapporten I mail af 24. juli 2012 meddeler Helle Kross, at der ikke er bemærkninger til rapporten. Side 14