OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 213
Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune. Denne gang belyses unge og deres uddannelsespotentiale samt i hvor høj grad langtidsledige finder beskæftigelse. Til sidst i rapporten er der en kort status på de nye ministermål. I rapporten sammenlignes Esbjerg med en klynge af kommuner, nemlig Helsingør, Herlev, Horsens, Hvidovre og Rødovre. Disse kommuner er valgt, fordi de har samme rammevilkår som Esbjerg. Kort om arbejdsmarkedet og beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Figur 1: Udviklingen i antallet af lønmodtagere med bopæl i Esbjerg/Fanø 5. 49. 48. 47. 46. 45. 44. 43. 42. 41. 4. Kilde: jobindsats.dk jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 Figur 2: Andel ledige der har modtaget akutbrev som efterfølgende er afmeldt til job eller uddannelse. Kun ledige der ikke har haft falddato uge 5 213 18, 17, 16, 15, 14, Horsens Rødovre Helsingør Herlev Hvidovre 17,1 Faldet i beskæftigelsen er aftaget Antallet af lønmodtagere i Esbjerg er det seneste år faldet ganske svagt med 46 personer jf. figur 1. Det svarer til et fald på 1 pct. Faldet i antallet af lønmodtagere er således på niveau med det gennemsnitlige fald i Syddanmark, hvor lønmodtagerbeskæftigelsen det seneste år er faldet med,9 pct. Siden før finanskrisens start i august 28 er beskæftigelsen faldet med 7,6 pct. i Esbjerg mod et fald på 8,1 pct. i hele regionen. Fortsat behov for fokus på ledige i risiko for at opbruge deres dagpengeret I alt 849 ledige i Esbjerg har modtaget brev fra deres a- kasse om, at de er i fare for at opbruge deres dagpengeret i 1. halvår 213 og dermed er omfattet af akutpakkeindsatsen. En stor del af disse er dog igen afmeldt fra dagpenge. I Esbjerg er 33,4 pct. af de ledige, der endnu ikke har haft falddato, afmeldt fra dagpenge. Ca. 17,1 pct. er afmeldt til job og uddannelse jf. figur 2. For sikre at stadig flere dagpengemodtagere med risiko Kilde: jobindsats.dk for at miste deres dagpenge finder beskæftigelse, kan den ledige med fordel tilknyttes en personlig jobformidler. Denne kan give den ledige en håndholdt indsats og hjælpe i alle led af jobsøgningen. 54 pct. af de ledige i risikogruppen i Esbjerg har tilknyttet en personlig jobformidler. Det er på niveau med gennemsnittet i regionen. Esbjerg/Fanø Syddanmark Et godt samspil med de lokale virksomheder er centralt både i forhold til at skaffe jobrotations-, voksenlærlinge-, løntilskuds- og praktikpladser og i forhold til at afdække, hvor der er jobåbninger for ledige i risikogruppen, herunder akutjob. Til og med uge 5 havde der i alt været slået 258 aktujob op i Esbjerg, heraf 58 private. I forhold til beskæftigelsens størrelse er Esbjerg således én af de kommuner i regionen med flest opslåede akutjob. 1 Da Esbjerg og Fanø har et forpligtende samarbejde på beskæftigelsesområdet behandles de to kommuner under ét. I den resterende del af rapporten betyder dette, at Esbjerg skal læses som Esbjerg og Fanø
Unge uden uddannelse rammes hårdere af ledighed også i fremtiden Figur 3: Udvikling i uddannelsesfordelingen blandt de beskæftigede 16-64-årige i Esbjerg fra 1995-211 Pct. 45 4 35 3 25 2 15 1 5 1995 1997 1999 21 Ufaglært 23 Faglært 25 27 29 Videregående Kilde: Jobindsats.dk Note: Ufaglærte dækker over personer med grundskole eller en gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Figur 4: Sammensætning af unge dagpengeog kontanthjælpsmodtagere i Esbjerg nov. 212 Unge uden udd. over 25 år; 515; Unge forsørgere; 37; 18% Ikke udd. egnet under 25 år; 39; 15% Unge med udd. ; 515; Udd. egnet under 25 år; 391; 19% Kilde: Jobindsats.dk. 2. Figur 5: Tredeling af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Esbjerg nov. 212 211 Ufaglærte rammes hårdere af ledighed Historisk set har der været en tendens til, at uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede er steget år for år. Som figur 3 viser, har den økonomiske krise betydet, at faldet i beskæftigelse især er gået hårdt ud over gruppen af ufaglærte i Esbjerg. Udviklingen på arbejdsmarkedet betyder, at andelen af ufaglærte job for nuværende og i fremtiden vil fortsætte med at falde. Det stiller krav til Esbjerg Kommune om at sikre, at så mange som muligt påbegynder og gennemfører en erhvervskompetencegivende uddannelse, så de unge ledige har de efterspurgte kompetencer. Et stort uddannelsespotentiale hos de unge Som figur 4 viser, er det ca. 75 pct. af de unge dagpengeog kontanthjælpsmodtagere under 3 år i Esbjerg, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Den uddannelsesrettede indsats i dag har først og fremmest fokus på gruppen af unge under 25 år, som ifølge lovgivningen skal have et uddannelsespålæg. Som figur 5 viser, er der dog også et stort uddannelsespotentiale hos unge i de andre grupper uanset alder og forsørgelsespligt. Skab rammerne for unges uddannelsespotentiale Som nævnt ovenfor gælder det, at unge under 25 år skal have et uddannelsespålæg, men ofte er det ikke nok til at sikre den fornødne motivation til at påbegynde og gennemføre en erhvervsuddannelse. Uddannelsespålægget skal derfor gå hånd i hånd med vejledning om den unges uddannelsesmuligheder, samt med støtteordninger som eksempelvis uddannelsesmentorer, der kan fastholde de unge i deres uddannelsesvalg 3. Ikke udd. Egnet unge; 761; 37% Kilde: Jobindsats.dk. 1 Unge med udd. ; 494; Udd. Egnet unge; 83; 39% praktik eller løntilskudsjob inden valg af uddannelse. Det er positivt, at Jobcenter Esbjerg i foråret 213 indgår i et samarbejde omkring et brobygningsforløb, hvor der er fokus på at understøtte den lediges overgang til ordinær uddannelse. Samarbejdet foregår mellem Esbjerg, Varde, Vejen, EUC-vest, SOSU Esbjerg, Handelsskolen og UU, der skal ruste de unge til at gennemføre en erhvervsuddannelse. Projektet forventes at omfatte 13 kontanthjælpsmodtagere og 3 dagpengemodtagere. For gruppen over 25 år er det også vigtigt at uddannelsespotentialet udnyttes. Her kan Esbjerg med fordel udvide brugen af voksenlærlingeforløb samt skabe motivation til og kvalificering af uddannelsesvalg gennem Fokusområder i Esbjerg: Kan brugen af støtteordninger, som eksempelvis uddannelsesmentorer, med fordel udvides? Kan Esbjerg styrke brugen af uddannelsespålæg? Kan Esbjerg motivere og vejlede flere af de unge over 25 år til at påbegynde en erhvervsuddannelse eller et voksenlærlingeforløb? 2 Beregningen af fordelingen mellem målgrupper er lavet på baggrund af ungeanalysen for Esbjerg fra 211: Beskæftigelsesregion Syddanmark (211), Ungeindsatsen i Assens Analyse af indsatsen for offentligt forsørgede unge i Danmark 3 Arbejdsmarkedsstyrelsen (212), Analyse af uddannelsespålæg Anvendelse og effekter af redskabet
Flere langtidsledige finder beskæftigelse Tabel 1: Langtidsledige dagpengemodtagere der kommer i beskæftigelse inden for et år, 28-212 Jan. 8 Jan. 9 Jan. 1 Jan. 11 Jan. 12 Antal i Esbjerg/Fanø 222 15 57 779 724 Andel der går i beskæftigelse inden for et år Esbjerg/Fanø 52,3% 36,4% 38,7% 4,7% 43,1% Syddanmark 47,8% 3,5% 3,9% 36,1% 37,2% Hele landet 44,3% 31,7% 3,1% 36,6% 38,3% Kilde: jobindsats.dk. DREAM og egne beregninger Flere langtidsledige dagpengemodtagere kommer i arbejde end i den økonomiske krises første år. I januar 212 var ca. 724 dagpengemodtagere langtidsledige i Esbjerg. I løbet af 212 har ca. 43 pct. af de langtidsledige fundet beskæftigelse. Tilbage i januar 29 var 36 pct. af de 15 langtidsledige dagpengemodtagere kommet i løbet af året. Det er især inden for det offentlige (27 %) og industrien (25 %) at de langtidsledige har fundet beskæftigelse. Men også handel og erhvervsservice er områder, hvor langtidsledige finder jobåbninger. Omvendt er der ikke mange (ca. 7%), der finder beskæftigelses i bygge og anlægssektoren. Dette skal sammenholdes med, at antallet af stillingsopslag i jobnet i denne sektor er steget med 137 % inden for det sidste år, og nu er den branche med flest stillingsopslag. Som tidligere beskrevet har Esbjerg klyngens største andel af dagpengemodtagere, der er i risiko for at miste deres dagpenge, men som finder beskæftigelse før deres dagpengeret udløber. Dette kan dog udfordres af, at antallet af langtidsledige i Esbjerg stort set uændret det seneste år, mens både kommunerne i klyngen og i Syddanmark generelt har reduceret antallet. Esbjerg har derfor en stor opgave med at sikre, at nyledige hurtigt kommer i arbejde igen, så de ikke overgår til langtidsledighed med risiko for senere at miste deres dagpenge. Det er derfor nødvendigt grundigt at overveje, hvordan man tilrettelægger indsatsen i en 2-årig dagpengeperiode. Figur 6: Andel af dagpengemodtagere med min 2 kontaktsamtaler inden for 3 mdr. 4. kvt. 211-3.kvt. 212 Andel m min. 2 samtaler inden for 3 mdr. 4 35 3 25 2 15 1 5 23,4 Kilde: Jobindsats.dk. 25, 34,1 Esbjerg/Fanø Syddanmark Klynge En tættere dialog med nyledige og virksomhedsrettet indsats Der er en dokumenteret positiv effekt for, at tidlig og hyppig kontakt til ledige kan afkorte ledighedsforløbet. Det er gennem kontakten, at jobcentret har mulighed for at påvirke den ledige og dennes jobsøgningsadfærd. Omkring 23 % af de nyledige i Esbjerg har kontakt med jobcentret mindst 2 gange inden for de første tre måneder. I klyngen generelt har ca. 34 % af de nylige 2 kontaktsamtaler eller flere inden for de første 3 måneder. Den tætte dialog bør især gå på at afklare den enkeltes behov og sikre, at den enkelte får de relevante tilbud, der skal til, for at afkorte ledighedsperioden. Særligt privat løntilskud har erfaringsmæssigt god effekt på ledige dagpengemodtagere. I Esbjerg er 57,3 % i beskæftigelse senest et halvt år efter et afsluttet forløb i privat løntilskud. Det seneste år er andelen af dagpengemodtagere i løntilskud blevet næsten halveret, således at kun 1,8 % af alle dagpengemodtagere i december 212 var i et privat løntilskud. I både klyngen og Syddanmark er andelen 2,6 %. Fokusområder i Esbjerg Kommune: Hvordan tilrettelægges indsatsen i en 2-årig dagpengeperiode? Er opfølgningen i starten af ledighedsperioden tidlig og tæt for dagpengemodtagere? Kan erfaringerne fra akutpakken anvendes i normal indsastsen for ledige eks. anvendelse af jobformidler, som både jobcentre og ledige har oplevet som et positivt tiltag. Kan brugen af opkvalificeringen yderligere målrettes behovet på arbejdsmarkedet? Kan samarbejdet om indsatsen med virksomhederne styrkes, f.eks. i forhold til at skaffe akutjob, jobrotationspladser, virksomhedsrettede pladser og fleksjob?
Kort status på de nye Ministermål Fig. 6. Uddannelsesgraden for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse, jan.-12 aug. 12 18 16 14 12 1 8 6 4 2 12,3 13,2 16,1 Esbjerg/Fanø Syddanmark Bedst i klyngen Uddannelsesgrad for unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse I perioden januar-august 212 havde 1839 dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i alderen 15-29 år været i kontakt med Esbjerg jobcenter. De unge havde været i uddannelse 12,3 pct. af tiden efter de havde meldt sig i jobcentret. Uddannelsesgraden ligger herved på et lavere niveau end niveauet i Syddanmark. Fig.7. Udvikling i tilgangen til førtidspension, dec. 11. dec. 12. -1-2 -3-1,9-9,5-2, -4-37,7 Esbjerg/Fanø Klynge Syddanmark Bedst i klyngen Fig. 8. Udvikling i antallet af langtidsledige, dec. 11 dec. 12-1 -2-3 -4-5 -6-7 -8-9 -1 -,9-5,5-3,7-9,2 Esbjerg/Fanø Klynge Syddanmark Bedst i klynge Fig. 9. Andelen af arbejdssteder med et virksomhedsrettet tilbud, 4.kvt. 212, 5 største brancher 5 4 3 2 1 18 Handel 39,6 Sundhed/social Kilde: Jobindsats.dk 11,9 Bygge/anlæg 4,2 Landbrug mm Esbjerg/Fanø 21,2 Industri 17,8 I alt Syddanmark Tilgang førtidspension Esbjerg har reduceret nytilgang til førtidspension med 1,9 pct. Denne reduktion er mindre end både reduktionen i klyngen og i Syddanmark. Den lavere reduktion skal ses i sammenhæng med, at Esbjerg reducerede tilgangen kraftigt fra medio 21 til ultimo 211, mens klyngen først begyndte deres reduktion fra januar 212 og frem. Fra januar 21 til december 212 har Esbjerg reduceret deres tilgang med 26 %, mens klyngen har haft en stigning på 9 %. Langtidsledige Antallet af langtidsledige dagpengemodtagere er det seneste år blevet reduceret med ca. 1 pct. Reduktionen er mindre end både klyngens og Syddanmarks Udviklingen dækker over et stigende antal langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, mens antallet af langtidsledige dagpengemodtagere er faldende. Virksomhedssamarbejdet Esbjerg har samarbejde med de lokale virksomheder omkring virksomhedsrettede tilbud på ca. 18 % af arbejdsstederne i kommunen. Det er især private virksomhedspraktikker, der samarbejdes omkring. Således er der ledige i virksomhedspraktik på 9,5 % af de lokale virksomheder. Omvendt er det etableret privat løntilskud på 3,3 % af virksomhederne. Dette på trods af, at netop privat løntilskud er den tilbudstype, der har størst effekt ift. at få ledige i beskæftigelse.