Velkommen til kursusdag 2 Mødet med plejebarnet
Mødet med plejebarnet 8.30-9.15 Opsamling fra dagen før. 9.15 10.00 Fra barn til barn i pleje. 10.00-10.15 Pause 10.15 10.45 Gruppearbejde 10.45 11.15 Opsamling og fremlæggelser af gruppearbejdet. 11.15 12.15 Rosa 12.15 13.00 Frokost 13.00 14.00 Plejebørns tilknytningsmønstre 14.00 14.15 Pause 14.15 15.15 Observation og dokumentation 15.15 16.00 Afrunding på dagen.
Fra barn til barn i pleje. Den første svære tid. - den velforberedte flytning - den uventede flytning - den ubesværede flytning
Fantasirejsen - at flytte mennesker
Gruppearbejde Hvordan oplevede i at blive flyttet? - hvad var sværest? - hvad var lettest? Diskuter i gruppen, hvilke reaktioner ved barnet i vil have det sværest/lettest med og hvorfor? Diskuter i gruppen, hvilke reaktioner ved jeres egne børn i vil have det sværest/lettest ved og hvorfor?
Roller, regler, normer og dagliglivets selvfølgelige rytmer Forskning viser, at krav om total adfærdsforandring om tilpasning til en snæver norm for normalitet avler frustration og modstand, og i sidste ende kan være skadelig for individets, her plejebarnets selvværd, livsglæde og udviklingsmuligheder såvel som for dets integration (Delanty 2003, Kelly & Gates 2013)
Gensidig tilpasning. - er ikke noget, man gør én gang for alle, men en kontinuerlig proces, som fordre løbende inddragelse af og hensyntagen til barnets oplevelse af og ønsker til livet i plejefamilien.
Identiteten som barn i pleje. - Ikke noget man bare har inde i sig. - de andres blik - genstand for professionelt samarbejde og kampe - andre som mig
Filmen om Rosa
Frokost
Plejebørns tilknytningsmønstre Hvad forstår i ved tilknytning?
Tilknytningsmønstre Tilknytningsteori er oprindeligt udviklet af psykoanalytieren John Bowlby. Vi taler om 4 tilknytningsmønstre. Tryg tilknytning Afvisende/undgående tilknytning Ambivalent tilknytning Desorganiseret tilknytning.
(Main og Hesse 1990) Tilknytningsmønstre. Sikker Tilknytning Oplever omsorgspersonen som en sikker base og reagerer negativt (fx med gråd), når omsorgspersonen forlader rummet. Bliver glad og lader sig hurtig trøste, når denne vender tilbage. trygge Personer med et sikkert tilknytningsmønster har et billede af tilknytningspersoner som værende tilgængelige, lydhøre og hjælpsomme. (Bowlby 1980) Utryg undgående Den undgående Utryg ambivalent Reagerer ikke på omsorgspersonen, når denne er til stede. Når omsorgspersonen går, reagerer barnet heller ikke og synes lige så knyttet til den fremmede som til omsorgspersonen. Når omsorgspersonen kommer tilbage, undgår barnet omsorgspersonen eller er langsom til at reagere. Personer med utrygt undgående tilknytningsmønster orienterer sig ikke mod omverdenen i forhold til tilknytninger og opleves afkoblede fra tilknytninger både fysisk og psykisk. (Behrens, Hesse og Main 2007) Før adskillelsen virker barnet utrygt og søger nærhed med omsorgspersonen. Når omsorgspersonen kommer tilbage, udviser barnet intens frustration og er meget vanskeligt at trøste. Den ambivalente Desorganiseret/desorienteret Den desorganiserede Personer med utrygt ambivalent tilknytningsmønster er ikke lykkedes med at udvikle følelser af sikkerhed i deres tilknytninger og kan på den ene side opleves som omklamrende, men på den anden side afvisende. (Ainsworth 1970) Barnet udviser en mangel på stabil strategi i sin måde at forholde sig til omsorgspersonen på udviser en række forvirrende og modsatrettede adfærdstræk. Personer med et desorganiseret tilknytningsmønster savner en klar adfærd omkring tilknytning. Deres handlinger i forhold til tilknytningspersoner er ofte en blanding af undgåelse og modstand.
Når vi taler om tilknytningsforstyrrelser, er der tale om svigt i omsorgen Aktivt Passivt Fysisk Vold, seksuelle overgreb Mangel på mad/drikke. Mangel på hjælp med grundlæggende hygiejne som ren ble, rent tøj osv. Psykisk Ydmygende tiltale, fastlåst negativ rolle Understimulering, fravær af udviklingsfremmende voksenrelation
Camilla og Sofie I skal have Camilla i pleje. Hvilket tilknytningsmønster er mest dominerende hos Camilla og hvad ser I af andre tilknytningsmønstre hos hende? Hvordan vil I møde et barn som Camilla?
Observation og dokumentation
Observation og dokumentation. Logbogen som redskab i forhold til observationer. Den bruges som løbende dokumentation af arbejdet som plejefamilie. Hverdagens observationer, tidspunkter for bestemte hændelser, udviklingsforløb og bevægelser for det enkelte barn. Bruges i dialogen med familieplejekonsulenten, andre professionelle og forældrene. Dialogen med plejebarnet omkring hændelser i hverdagen. Skriv altid dato og sted øverst på siden i logbogen.
Observation og dokumentation Øvelse iagttagelse A Faktuel beskrivelse af hvad der sker. B Se situationen med barnets øjne. Hvilke overvejeler giver det dig anledning til, og hvad du, at plejeforældre skal gøre? tænker
Afrunding på dagen. Brug 5 min. på at skrive i logbogen. Hjemmearbejde til næste gang: Beskriv hvordan du forstår mentalisering. Beskriv en episode, hvor du mentaliserede. Artikel: Anerkendelse eller ros, en lille men vigtig forskel, af Ianneia Meldgaard. Hvad har dagen bragt? Tak for i dag, kom godt hjem.