Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med

Relaterede dokumenter
Temadag for undervisere i FVU for tosprogede med fokus på ordforråd. Workshop Gråzonesprog

Sprogligt repertoire

En inkluderende sprogpædagogisk praksis i dagtilbud og skole - et eksempel. Lone Wulff, lektor i dansk som andetsprog, UCC (lw@ucc.

Udvikling af flersproget pædagogik gennem aktionslæring

Hvorfor gør man det man gør?

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/ / Generelt:

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Aktionslæring som metode

Evaluering af praktikken i vuggestuen Malurt. Perioden 1. august 31. januar.

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Flersprogethed og sprogets betydning for læring

Hvordan kan vi etablere dialog med nyankomne forældre i skolen?

Bilag 2: Interviewguide

Værktøjskassen Teammødet. Sæt fokus på nydanske forældre i jeres skole-hjem samarbejde

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Værktøjskassen Skole-hjem samtalen og hjemmebesøget. Få nydanske forældre som medspillere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Artikel (dagtilbud): Hvad skal vi samarbejde om og hvordan?

SPROG- OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER

Artikel. Eksplorativ dialog og kommunikation. Skrevet af Ulla Kofoed, lektor, UCC Dato:

SPROGKONFERENCE 2015

Forældre som ressource for børns læring

FLERSPROGEDE ELEVERS LÆRING HVILKE LÆRERKOMPETENCER KRÆVER DET?

Kulturel og sproglig mangfoldighed. er en ressource i klassen. Af Barbara Day, lektor og Kitte Søndergård Kristensen, pædagogisk konsulent

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Introduktion til sprogprofilerne: sprog- og kulturkompetencer fra grundskolen til arbejdspladsen. v. adjunkt Petra Daryai-Hansen

Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Vurder samtalens kvalitet på følgende punkter på en skala fra 1-5, hvor 1 betyder i lav grad og 5 betyder i høj grad.

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

SIV Spansk Kursusevaluering foråret 2014

Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret klasse

Temagruppe: Nyankomne elever i folkeskolen

Evaluering af børnesamtalen

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Øje for børnefællesskaber

Om at indrette sproghjørner

Sebastian og Skytsånden

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Tegn på sprog i København. Inspiration til udvikling af en inkluderende sprogpædagogik

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

44 Nummer 15 marts På skolebesøg

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Hvad synes du om indholdet af kurset?

Hvordan tænker man dansk som andetsprog ind i den tidlige fremmedsprogsundervisning?

Uanmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten

Den vanskelige samtale Dag 3 ( ) Træningsforløb for tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune, 2014 v/lykke Mose, cand. psych.

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

Balletastronauten og huskelisten

Hvordan får vi gjort det vi gerne vil?

3. og 4. årgang evaluering af praktik

Fælles mål i dansk som andetsprog. v/ Sofia Esmann Busch

Ordblinde elever i klasse

Hvorfor en personlig uddannelsesplan?...2. Aftaler om brug af den personlige uddannelsesplan...2. Personlige og faglige læringsmål...

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

- 1. Der var ved modulets start klare og anvendelige mål for læringsudbytter i den kliniske undervisning

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

Når mor og far taler andre sprog end dansk

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Elevernes mange sprog som en del af fagundervisningen. Læreruddannelseskonference, nov Lone Wulff UCC

Kvaliteter hos den synligt lærende elev

Workshop D: Den gode modtageundervisning

, 16:05:40 Louise: Ungdomsuddannelse , 16:05:41 Vejleder : Velkommen til evejledning. Alle vejledere er optaget.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis Tekst: Luk. 10,23-37.

Vejledning til brug af Vores literacymiljø et samtalebaseret redskab til teamsamtaler

Blågård Skoles arbejde med faglig ledelse

NAVIGATOR. For CI-brugere, døve og unge med høretab - DIN VEJ TIL EN UNGDOMSUDDANNELSE!

Barnets sproglige miljø fra ord til mening

Evaluering af det særligt tilrettelagte forløb for ikkeuddannelsesparate på produktionsskolerne efteråret 2012

Workshop C. Praktikdokumentet i pædagoguddannelsen om diskrepansen mellem det, der forberedes, og det der sker i praktikken.

Pludselig kom dagen, hvor vi skulle af sted. Nu startede vores Chengdu-eventyr.

Aktuelle materialer til læsevejlederen

Denne dagbog tilhører Max

Tilsynsrapport 2019 for Hulahophuset

- Hvad har målet været? - Hvad har der primært været fokus på?

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8)

Sproglig udvikling og sproglige læringsmål i Fælles Mål

Begrebsafklaring. Hvad vil vi vide noget om? Hvorfor vil vi vide det? Hvad har vi fokus på? Kompetencer og potentialer. undervisning (IUP)

- når gymnasieskolens kode er ukendt for den unge, handler det om at eksplicitere krav og kriterier

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Formidlingsmøde om indvandrere i rengøringsbranchen

Men vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål

Læsning med flere sprog

SKOLESTART. Nr. 7, 2004 Børnehaveklasseforeningen. Af Kirsten Wangebo

Forudsætninger for at lære sprog

UCC - Matematikdag

Transkript:

Workshop 7 Flersproglighed som resurse Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med

Faglige og sproglige mål udvikling af fag og sprog følges ad * Deltagerne får ideer til at inddrage flersproglige resurser helt konkret i egen praksis. * Deltagerne udveksler og diskuterer ideer og erfaringer

udgangspunkt i den enkelte elevs sproglige forudsætninger konkret inddragelse af flersproglige resurser modersmålets betydning sammenhængen mellem sprog og læring.

Andetsprogstilegnelse: Input starter en læreproces, men garanterer ikke læring. i+1, ZNU, noticing Output noticing the gap hypoteseafprøvning metasproglig refleksion Interaktion tilpasning, forhandling, forankring og udvikling, tanke/ forståelse/ sprog, feedback, kommunikationsstrategier Metasproglig refleksion

En omvej en bedre vej? (interaktion og forståelse) Arbejd alene. Forklar et mareridt på engelsk. Skriv det ned. Arbejd sammen. Forklar et mareridt på dansk (eller andet modersmål ) Mundtligt. Arbejd alene. Forklar et mareridt på engelsk. Skriv det ned. Er der forskel på den første og den anden engelske forklaring?

Hypotese Oversættelse fra modersmål til dansk kan bidrage til, at eleverne kaster sig ud i nogle andre og måske sprogligt mere komplekse formuleringer på andetsproget, end når de skriver direkte på andetsproget, og at oversættelsen samtidig vil give anledning til metasproglige refleksioner. Adgang til flersproglige resurser: I undervisningen I hjemmet Ulla Lundqvist: At strække sproget. 2008

Mariam skriver fx om en gammel dame, der forstod sig på troldomskunst, om hytten, der var forfalden og om katten, der slog maven i solskinnet.

Uddrag af Yasmins evaluering af eget udbytte af arbejdet med modersmålseventyr (Lundqvist 2008)

Modersmålet som en resurse /strategi Læreren gav en elev en tekst fra læsebogen, som hun skulle læse hjemme. Næste dag læste eleven teksten fejlfrit op. Men da hun blev spurgt hvad teksten handlede om, blev hun helt stille. Læreren forklarede hende at hun skulle tale om teksten med sin mor. Eleven svarede at hendes mor ikke forstod dansk. Læreren forklarede at det var vigtigt at hun talte med sin mor om teksten på modersmålet, så hendes mor kunne hjælpe hende med at forstå hvad der stod. Dagen efter kunne eleven fortælle om handlingen. Ulla Kofoed: Forældresamarbejde med fokus på elevernes læring. Akademisk Forlag 2010

Talelektier Forældre som ressource (foraeldresomressource.dk) Hovedsynspunktet er, at hvis alle elever skal have mulighed for at reflektere over det, de lærer i skolen og udvikle deres faglige og sproglige kompetence, kræver det anerkendelse og inddragelse af forældrenes ressourcer.

Lisa Leoni (lærer) om L1 og english-only-zone : Andre modersmål en fransk og engelsk er blevet opfattet som irrelevante for uddannelse. I bedste fald fornægtes og ignoreres de, i værste fald ses de som en hindring for andetsprogstilegnelsen, og man opfordrer til at de bruges mindst muligt i skolen og hjemme. At bygge på det, der allerede er, og aktivere viden og kunnen som basis for ny læring, ligger i tråd med tanken om at tage udgangspunkt i alle børns forudsætninger. Dette princip indebærer, at læreren bør søge at aktivere elevernes viden og eksplicit undervise i overførsel af begreber og viden fra L1 til engelsk. Når klasseværelset bliver en english-only-zone udelukker vi desværre nemt en stor del af flersprogede elevers viden og forkundskaber sammen med sproget.

Kanta, Sulmana og Madiha (ny) The new country Samarbejdet: mundtlige diskussioner på urdu, første skr udkast engelsk. Sulmana gruppens skribent. Sulmana og Kanta udnævnt til hjælpelærere

Madiha (elev, L1 urdu, engelsk begynder) om at bruge to sprog Jeg synes det hjælper mig at skrive på begge sprog, for når jeg også kan skrive på urdu, husker jeg bedre hvad ordene betyder for jeg tænker altid på urdu. Det hjælper mig med at skrive bedre på engelsk. Da jeg kom her, sagde alle altid tal engelsk, tal engelsk men Ms Leoni sagde ikke noget til det hvis jeg talte urdu, og det kunne jeg godt lide. For hvis jeg ikke kan engelsk, hvad skal jeg så gøre? Det hjælper mig rigtig meget at jeg kan tale både urdu og engelsk.

Kanta (elev, L1 punjabi) om flersproget literacy Det hjalp rigtig meget at skrive på to sprog, især for Madiha som er begynder, fordi de to sprog er opbygget så forskelligt. Forskellene på de to sprog blev meget tydelige for hende. Da jeg selv kom her, blev jeg tvunget til at tale engelsk, jeg måtte ikke bruge urdu. Det betød at jeg lærte engelsk ret hurtigt, og det var godt, men mit skriftlige engelsk var rigtig dårligt, fordi jeg ikke kunne se forskellene mellem urdu og engelsk eller processen med at skrive. Madiha fik chancen for at bruge begge sprog, så hun fik øje på forskellene og hendes skriftlige engelsk blev meget bedre end mit.

Kanta (elev, L1 punjabi) om at være begynder Da jeg kom i 4. klasse, vidste lærerne ikke hvad jeg kunne. De gav mig en æske farver og en malebog, og sagde jeg skulle farve. Jeg havde det så dårligt med det jeg kan så meget mere end bare det. Jeg følte, at jeg havde flere evner at vise verden end bare at farve, og at mine andre evner også er vigtige. Da vi arbejdede med bogen (flersproget identity text, The new country) kunne jeg vise, at jeg er noget, i stedet for bare at farve. Sådan har det hjulpet mig: Jeg er så stolt af mig selv, at jeg faktisk kan noget, og jeg er noget. Jeg er ikke bare en der farver, jeg kan vise jer, at jeg er noget.

Fokus på flersprogethed og skriftsprogsudvikling Biliteracy i børnehaven UC VIA Arbejdet med biliteracy kan bidrage til udviklingen af metalingvistisk opmærksomhed hos alle børn uanset sproglig baggrund, og det har afgørende betydning for børnenes generelle sprogudvikling og for deres læse- og skrivetilegnelse. Forældreinddragelse Styrkelse af flersproget og flerkulturel identitet

Projektet har givet bedre forældresamarbejde: Det mest markante resultat af dette projekt (biliteracy i børnehaven) har for mig været forbedringen af forældresamarbejdet. Før havde vi forældre der kom og afleverede deres børn, og straks gik igen. Nu har vi en dialog med forældrene på stuen, og de deltager sammen med deres børn i de arrangementer vi holder. Christa Molberg, pædagog. Projektet Biliteracy i børnehaven 2014

Hvordan kan vi bruge elevernes flersproglige resurser i undervisningen? Åbne læringsrummet for de sproglige resurser eleven har med: opfordre til at bruge dem (fx identity texts) Oversættelse /Sammenligne begreber på flere sprog Brug hjemmet/ verden udenfor/ hverdagssprogene Fokus på grammatik og syntaks i sprogfag Bruge tekster /kilder på andre sprog fx via hjemmet Bruge oversættelse og samtale/ interaktion som redskab til forståelse, lad fx eleverne formidle det faglige indhold for forældre/ andre Lad eleverne tale sammen i sproggrupper om et problem /svar på et vanskeligt spørgsmål Diskuter andre måder at angribe en problemstilling på end den traditionelt danske Undlad at gøre eleven Helene til eksponent Thise Türkmen, UCC for sin kultur /sit sprog Metasproglig viden L1 og L2 (isbjerget)

Samtale i gruppen: Hvad tager du med fra workshoppen? Hvordan kan flersproglighed inddrages som resurse i din egen praksis?