Fakta På nedenstående afbildning kan du klikke på et begreb og få en yderligere uddybning. En faktatekst/sagtekst kan vurderes til enten at være informerende, meningstilkendegivende eller holdningspåvirkende eller som blanding af de tre former. Da vi aldrig læser tekster neutralt, kan en diskussion om, hvad teksten først og fremmest er, være god. 1
En tekst som Drømmen er mit mål af Anja Andersen i Scoop 2, side 9, kan man placere et sted mellem 2. Meningstilkendegivende og 3. Holdningspåvirkende. Af argumentationsformer kan man bl.a. finde lykkekneb, idolkneb og generaliseringer. Et læserbrev som Kære forældre, glem, Scoop 6, side 41, er derimod et klart forsøg på holdningspåvirkning. Genrer En artikel er en skriftlig behandling af et emne i en avis, et tidsskrift eller lign., der bygger på kendsgerninger og ikke på fiktion. Særskilt kan man undersøge den traditionelle nyhedsartikel, der i sin komposition har en kraftig koncentration af generelle informationer i begyndelsen for derefter at blive mere detaljeret mod slutningen. Det forklares ofte med, at det redaktionelt var nemt at beskære den ved blot at klippe af teksten nedefra. Ud over nyhedsartiklen findes andre undergenrer som fx begivenhedsreportage, baggrundsreportage og portrætreportage. Et debatindlæg kan både have form af læserbrev, artikel og essay. Det særlige ved debatindlæg er, at det er en blandt mange diskussioner, som føres mellem flere mennesker og i længere tid. Det har derfor et afgrænset indhold samtidig med, at det har hentydninger til og har skjulte og åbne citater af andre indlæg. Debatindlægget tilbyder en holdning og kræver stillingtagen. Essayet er det nærmeste vi kommer den gode gamle fristil. Det er en kort skriftlig og personlig fremstilling af et emne, ofte af en litterær, filosofisk, æstetisk eller historisk art. Det er mere intimt, uforpligtende og mindre dagsaktuelt end en kronik. Men selv om en kronik altså burde omhandle begivenheder i tiden, kan der godt på den faste plads i avisen, der benævnes kronik, være et essay. De mange kronikker, i løbet af et år fx, bliver på den måde tidstypiske beskrivelser. I interviewet finder vi en gengivelse af dele af eller det hele af en samtale, hvor en journalist stiller spørgsmål til personen. Det kan være et sagsinterview, hvor journalisten forsøger at finde ud af, hvordan noget forholder sig, eller et portrætinterview, der skal skildre en person. Ofte indgår et interview i en artikel, hvor sags- eller personforhold forklares eller refereres. Et læserbrev er for det meste en meningstilkendegivelse sendt til en bladredaktion skrevet af en læser med det formål at ytre sig om et emne. Læserbrevet er derfor præget af markører og argumentation. Udsagn Udsagnet er selve teksten eller det medieudtryk, der er tale om. Noget, man siger om noget. Fx hvad man mener, eller hvad man har set. Udsagn består fx af beskrivelse, beretning, meningstilkendegivelse, argumentation eller markører. Artikelkompositionen er måden at bygge en artikel op på, dvs. sætte udsagnene sammen på. Den traditionelle komposition af en nyhedsartikel er nævnt ovenfor, men formfigurer og komposition henter i stigende grad inspiration i fiktionens verden med det formål at fastholde modtageren, skabe spænding og fremdrift. Det drejer sig fx om brug af: berettermodel og plot point-model in medias res, konfliktoptrapning og dramatiske rekonstruktioner i opbygningen af nyhedsudsendelser og -artikler, reportager og dokumentarprogrammer. Kommunikationsforholdene klarlægger hvem udsagnet henvender sig til, hvad formålet er med henvendelsen, og hvornår henvendelsen sker. De traditionelle kommunikationsmodeller (afsender meddelelse mod- 2
tager) er stadig anvendelige, når man skal skabe overblik og diskutere meddelelsens samfundsmæssige og sociale funktion og interaktion. Layout Overskrift kaldes også trompet, når den er pralende, forkyndende eller højrøstet. Overskrift skal skabe opmærksomhed og være blikfang. Forskellige skrifttyper har forskellig virkning. Overskrifter er normalt uden tegnsætning, hvorved fx spørgsmål bliver dobbelttydige: VERDENS BEDSTE SKOLE VERDENS BEDSTE SKOLE? MINISTER FORELSKET I SEKRETÆR MINISTER FORELSKET I SEKRETÆR? Under overskriften kan man finde manchetten, en kort, indledende tekst til en artikel, som skal virke som appetitvækker. Derefter kommer selve teksten, brødteksten, der er den sammenhængende del af teksten, evt. delt i kapitler med rubrik eller mellemrubrikker, overskrifter over afsnit, der fremhæver tekstens særlige fokuspunkter. Ofte ser man også store teksttunge artikler brudt af forstørrede citater eller statements. Billedvalg kan illustrere eller fortolke teksten. Billeder kan indeholde uformulerede følelses- eller holdningsmarkører. Desuden kan billedteksten være uddybende, orienterende eller markeret som en del af meningstilkendegivelsen. Markører I arbejdet med faktatekster er sagsfremstilling, sagprosa og reklamer det mest givende. Der kan man finde ord og vendinger, der er henholdsvis: Følelsesmarkører fx Du er dum dum er følelsesmarkør, fordi dum er et uargumenteret følelsesudbrud og Holdningsmarkører fx Der er alt for mange højtråbende minoritetsgrupper alt for mange højtråbende minoritetsgrupper er holdningsmarkør, fordi der heri udtrykkes en holdning til, at mindretal ytrer sig. Argumentationskneb En liste over argumentationskneb kunne se ud som nedenstående, men mange af begreberne overlapper hinanden, og nye kan opfindes til specielle lejligheder: Karakterkneb at afvise eller bekræfte et udsagn ved at henvise til en persons karakter: Dronningen udtaler, at der ikke er nogen krise argument: altså er der ingen krise. det passer ikke, du er altid fuld af løgn argument: altså passer det ikke. Autoritetskneb at lade en autoritet træde i stedet for et argument: Læreren har selv sagt det. Ekspertkneb at lade en ekspert træde i stedet for et argument. Prestigekneb at lade hensynet til prestige fremstå som argument for et eller andet: 3
Som ansvarlig skoleinspektør bliver jeg nødt til at holde, hvad jeg har lovet. Idolkneb at lade et idol træde i stedet for et argument: NN bruger også. Selvsikkerhedskneb at lade selvsikkerhed træde i stedet for argumentation: Det er helt klart, at med en borgerlig regering bliver Danmark et bedre land at leve i, udtaler Lærdomskneb at lade henvisning til lærdom træde i stedet for argument: Videnskaben lærer os / al vor viden peger i retning af Hensigtskneb at forskyde fokus i en debat fra argument og sag til modstanderens hensigter: Når du siger sådan, er det i virkeligheden, fordi du er misundelig Det, du siger, er latterligt og kan ikke tages alvorligt. Generaliseringer uden argumentation at slutte fra del til større helhed: Min nabo drikker, alle naboer drikker. Et råd/nævn er overflødigt, alle råd og nævn er overflødige. Mængde-/udbredelseskneb at lade henvisning til mængde og udbredelse erstatte argument: Alle er enige om, at Alle de andre må, hvorfor må jeg så ikke? Der er ingen i Danmark, der synes, at Påfuglekneb at lade tilslørende tale, som en påfuglehale, skjule eller dække over fraværet af egentlig argumentation. Kan også bruges til at imponere ved hjælp af mange fremmedord, lange og indviklede sætninger. Fornuftskneb at lade henvisning til sund fornuft eller lignende erstatte et argument: Det er almindelig sund fornuft, at Enhver kan forstå, begribe, indse, Det er indlysende, at Historiekneb at lade henvisning til noget mere eller mindre historisk tradition, gamle dage, altid osv. erstatte et argument: Børn har altid haft kristendomsundervisning i skolen Fordi sådan har det altid været. Sprogstil i sagtekster Det er også vigtigt at kunne overveje og genkende stillejet i en sagtekst for at forstå budskabet rigtigt eller for at fatte et underforstået budskab. Neutral/saglig Følelses- og holdningsmæssig Refererende, beskrivende, forklarende 4
Sætningernes opbygning: Lange sætninger, korte sætninger (forfelter det der kommer før udsagnsledet i hovedsætningen), mange indskud, ingen indskud. Brug af: Metaforer, besjælinger, personifikationer o. lign. Anonyme personudtryk og personomtale man, vide kredse, kilder, det, mange, nogle mener, at På Center for Journalistisk og Efteruddannelses hjemmeside findes en vidensbase om journalistik med mange gode artikler både om fakta og brug af fiktionens virkemidler. http://www.cfje.dk/ 5