Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Viborg Skive VUC Uddannelse HF - 2 Fag og niveau Lærer(e) Mediefag Tania lund Nyby/TLN Hold 13pMeC 2013/14 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Introduktionsforløb Titel 2 Pilotprojektforløb Titel 3 Dokumentarforløb Titel 4 Spillefilmsforløb/genreforløb - Horror Titel 5 Eksamensproduktion Side 1 af 5
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Titel 1 Introduktionsforløb Her beskæftiger vi os især med fagterminologien, så som filmens opbygning, symbolsprog, og klippeteknik. I skal lære at bruge fagsproget og den relevante terminologi, når I f.eks. Skal analysere filmscener og lave shot-to-shot analyser og senere skal lave jeres egne små produktioner. Inkluderet i introduktionsforløbet er også et lille kortfilmsforløb/fiktionsforløb (dette afhænger af vores tid) i forbindelse med fagterminologien vil undervisningen primært tage udgangspunkt i film-eksempler af forskellig slags. "Fokus", B. Katz, Per og Poulsen, Henrik, Gyldendal, 2004; sider: 11-31 "Rødt Chok" fra Ekko, af Anne Jerslev, 12. februar 2002; sider: 1-4 Væsentligste arbejdsformer Artikel Rødt chok - Filmmagasinet EKKO. 10 lektioner At kursisten får et grundlæggende vokabularium omkring film- og TVmediet. At kursisten kan forholde sig kritisk til film og TV til at analysere film og TV. Filmfremvisning Klasseundervisning og gruppearbejde. Retur til forside Titel 2 Pilotprojektforløb I pilotprojektforløbet skal eleverne stifte bekendtskab med den proces det er at lave deres egen lille filmproduktion og prøve fingre med både præproduktion og postproduktion, altså bl.a. synopsis og storyboard og herefter redigering etc. Denne proces giver eleverne en helt anden forståelse end den gængse for det at lave film og se film. I kommer til at forstå hvor omfattende et arbejde og ikke mindst planlægning der ligger bag en film. Jo bedre planlægning jo bedre film. idé og synopsis - fremlæggelse på holdet og konstruktiv kritik. Skriftligt elementer: storyboard herefter følger optagelser og redigering. Side 2 af 5
"Fokus", B. Katz, Per og Poulsen, Henrik, Gyldendal, 2004; sider: 30-42 Vi beskæftiger os desuden her med tidligere kursistproduktioner. At kursisten oparbejder evnen til at producere film, herunder alle filmproduktionens processer (se ovenstående) At kursisten kan redigere en egenproduceret film. At kursisten lærer at håndtere kamera, lyd etc. At kursisten oparbejder en evne til at give medkursister konstruktiv kritik Projektorienteret gruppearbejde, klasseundervisning, redigering med vejledning Titel 3 Dokumentarforløb Som en intro til genren, arbejder vi med eksempler på forskellige typer af dokumentar. (Blandt andet sekvenser fra: World at War, Armadillo, Ambassadøren. Og Forestillinger, Idioterne og The Office som eksempler på fiktion, der benytter fakta-koder. Vi skal desuden arbejde med: TV, TV, TV! (Om iscenesættelse) Fra Thailand til Thy af Jonas Metz, som en blandingsgenre, der både benytter sig af fakta og fiktion, Fahrenheit )/11 af Michael Moore, som en dybdeborende og stærkt sagsorienteret dokumentar. Herudover ser vi desuden på "Operation x", der benytter sig af dybdeborende men også mere interagerende elementer. Generelt arbejder vi med de forskellige typer af dokumentar og de forskellige virkemidler de gør brug af. vi læser bl.a. artiklen Christioffer Guldbrandsen's "Den Moderne Dokumentarfilm" og relevante sider fra "Levende Billeder" om dokumentargenren og de forskellige dokumentartyper. Den Iscenesatte virkelighed - fra nyheder til reality, Gitte Horsbøl og Jette Meldgaard Harboe; sider: 59-71 Levende Billeder, Hans Oluf Schou og Mimi Olsen, 2009, Systime; sider: 52-55, 57-59, 154-158 Den iscenesatte virkelighed : Dokumentar.pdf Shot-to shot-analyse-skabelon.doc Side 3 af 5
Væsentligste arbejdsformer Fakta og fiktionskoder - Levende billeder s. 57-59.pdf At kursisten får et grundlæggende vokabular omkring dokumentarfilmen, herunder de forskellige typer. At kursisten kan forholde sig kritisk til film og TV, herunder dokumentargenren. til at analysere dokumentarfilm. Lærergennemgang, Klasseundervisning, gruppearbejde, elevoplæg, praktiske øvelser på klassen Titel 4 Spillefilmsforløb/Genreforløb - Horror Jette Meldgaard Harboe og Henrik Poulsen, Zoom - grundbog i medier, gyldendal; sider: 80-81. Levende Billeder, Hans Oluf Schou og Mimi Olsen, 2009, Systime; sider: 52-55. Det danske filminstitut- Filmgenrer Horror-genren (genrehæfte). Vi har i dette forløb set følgende spillefilm:, Ondskabens Øjne, Exorcisten, Bag facaden og The Others, som eksempler på genren fra forskellige årtier. At kursisten skal kunne strukturere et mundtligt oplæg omkring filmanalyse (horror-genren). At kursisten får et grundlæggende vokabularium omkring filmmediet. At kursisten kan forholde sig kritisk til spillefilm. til at analysere spillefilm og genrefilm. Klasseundervisning, gruppearbejde, elevoplæg, diskussioner af eksempler. Side 4 af 5
Titel 5 Eksamensproduktionsforløb Da vi ikke har ret mange timer, vil eleverne lave meget af arbejdet med deres produktion udenfor den planlagte undervisning. ligeledes for at fremme selvstændigheden i arbejdet med produktionen 15 lektioner (resten er udenfor den planlagte undervisning) At kursisten oparbejder evnen til at producere film, herunder alle filmproduktionens processer (se ovenstående) At kursisten kan redigere en egenproduceret film At kursisten lærer at håndtere kamera, lyd etc. At kursisten lærer af sine fejltagelser i pilotproduktionen. Læreroplæg, elevoplæg, individuelt arbejde, skriftligt arbejde på klassen, klassediskussioner, gruppearbejde, filmfremvisning Side 5 af 5