Mad, ernæring og 22q11 Umahro Cadogan Søndag d. 23. september 2012 1
Overblik Kort om mig Hvilke fysiologiske og biokemiske konsekvenser 22q11 har på kroppen, så der opstår specielle problemer. Hvilke specielle ernæringsmæssige konsekvenser 22q11 har. Med andre ord: Hvordan skal maden sammensættes, for at tage højde for de biologiske konsekvenser af 22q11 Hvordan skal du forholde dig til debatten om mælk og gluten i forhold til autisme og ADHD, som der også er hyppige problemer i forbindelse med 22q11 2
Overblik Hvilke neurologiske konsekvenser 22q11 har og hvad for noget mad og hvilke næringsstoffer, der derfor bliver specielt vigtige Hvorfor mange med 22q11 har problemer med immunforsvaret Hvad der kan gøres kost- og ernæringsmæssigt for at hjælpe på de hjertefejl- og problemer 22q11 kan medføre. De praktiske detaljer 3
Jeg er madglad! 4
Lidt om mig 35 år og stifter af Sundhedsrevolutionen Nørd hvad angår biokemi, immunologi, ernæring, fysiologi, endokrinologi, træning, gastronomi og madlavning Klinik Madskribent Debattør i medierne Leger med Chris MacDonald, Birgitte Nymann, Henning Daverne og Lone Powerprinsesse Rasmussen m.fl. 5
Lidt om mig Medejer af og R&D direktør i Kur Superfoods Konsulent for The Institute For Functional Medicine www.functionalmedicine.org Videnskabelig fagredaktør på The Textbook of Functional Medicine Adjungeret professor i ernæring og Functional Medicine, University of Western States Skribent for Global Advances In Health and Medicine 6
7
8
9
10
11
12
Hvor kommer vi fra? 13
14
15
Homo habilis forfader 15
Homo habilis forfader Homo erectus forfader 15
Homo habilis forfader Homo erectus forfader Homo sapiens mennesket 15
Homo habilis forfader Homo erectus forfader Homo sapiens mennesket Homo obesus? flæskemanden 15
15
Epigenetik 16
Gener bestemmer ikke alt! Epi = Over Genetik = Noget der har med generne at gøre Epigenetik = Det der ligger over generne Kost, miljø, indtryk, søvn, bevægelse, biokemi påvirker alle organismer 17
Generne bestemte ikke! 18
Et indblik i hvordan hjernen fungerer 19
Fakta om hjernen Hos voksne udgør hjernen mindre end 2% af kropsvægten men den bruger store mængder af den ilt vi indånder og store mængder af blodsukkeret Den skal have nok luft og konstant jævnt blodsukker Den er også meget krævende hvad angår vitaminer, mineraler, sporstoffer og fedt Hjernen er en grådig grobrian med primadonnanykker selvom den er en lilleput! Den ved lige hvad den vil have og laver masser af ballade, hvis man ikke imødekommer dens krav! 20
Fakta om hjernen Hos voksne udgør hjernen mindre end 2% af kropsvægten men den bruger store mængder af den ilt vi indånder og store mængder af blodsukkeret Den skal have nok luft og konstant jævnt blodsukker Den er også meget krævende hvad angår vitaminer, mineraler, sporstoffer og fedt Hjernen er en grådig grobrian med primadonnanykker selvom den er en lilleput! Den ved lige hvad den vil have og laver masser af ballade, hvis man ikke imødekommer dens krav! 20
En grådig grobrian Hjernen er en grådig grobrian med primadonnanykker selvom den er en lilleput! Den ved lige hvad den vil have og laver masser af ballade, hvis man ikke imødekommer dens krav! 21
22
Hjernestammen 22
Hjernestammen 22
Mellemhjernen Hjernestammen 22
Mellemhjernen Hjernestammen 22
Hjernebarken Mellemhjernen Hjernestammen 22
Hjernebarken Mellemhjernen Hjernestammen 22
Hjernebarken Mellemhjernen Hjernestammen 23
Hjernebarken Mellemhjernen Hjernestammen 23
Mellemhjernen Hjernestammen 23
24
Din hjerne knokler Hjernen er et af de organer i kroppen der arbejder hårdest og mest: Den er altid på selv når du sover! Andre væv og organer der arbejder hårdt er hjertet, lunger, lever og nyrer 50.000.000 bits information 25
Deep Blue Deep Blue: 3 million MIPS i computer power 3.000.000 instruktioner per sekund Menneskehjernen: 100 million MIPS i computer power 100.000.000 instruktioner per sekund! 26
Der er fart på din hjerne! 27
28
29
30
Neuroplasticitet 31
Blinde kan se med tungen! 32
Din hjerne kan formes! 33
34
35
Hvad er det nu neuroplasticitet er? Hjernens evne til at danne nye forbindelser mellem neuroner, centre og områder Neuroplasticitet ophører ikke så hurtigt med alderen, som tidligere antaget Hjernen bliver god til det den gør! 36
37
38
Kost og levevis påvirker neuroplasticitet Neuroplasticitet fremmes af Omega-3 fedtsyrer og sundt fedt Mekanismerne der aktiveres ved motion Søvn, meditation og afstressning Stabilt blodsukker Normal immunrespons Alt godt fra grønthaven D-vitamin og A-vitamin Nye oplevelser, input, relationer og omgivelser Optimal produktion af serotonin, dopamin, noradrenalin, glutamat, GABA og acetylcholin Små mængder alkohol 39
Neuroplasticitet hæmmes af Rygning også passiv Langvarig stress Ustabilt blodsukker Mangel på D-vitamin Usundt fedt Inflammation, f.eks. fra mavetarmsystemet Alkohol overforbrug Koffeinmisbrug Nervemedicin, neuroleptika, binyrebarkhormoner Mangel på mentalaktivitet Mangel på fysisk bevægelse og god form 40
Mekanismer 41
42
Hvilke mekanismer er på spil? Histamin og andre fødevarereaktioner Tilsætningsstoffer Neuropeptider fra mælk og gluten Blodsukkerudsving Fedtsyrer Tarmflora 43
44
1-5% af befolkningen i vestlige lande 45
46
47
48
49
50
51
52
53
53
53
53
53
54
Mad og næring til krop og sind 55
Trin 1: Rigtig mad 56
Sundt fedt Sundt fedt: Høj-kvalitets motorolie Omega-3 fedtsyrer: Fed fisk, fiskeolie, levertran, hørfrø(olie), ekstra jomfrurapsolie, valnødder og ekstra jomfruvalnøddeolie Andre umættede fedtsyrer: Nødder, frø, kerner, jomfruolier Kokosolie og kokosmælk 57
Protein Byggeklodser Fisk og skaldyr Fjerkræ Kalve- og oksekød Lammekød Øko svinekød Nødder, frø og kerner Bælgfrugter & tofu Mejeriprodukter 58
Blodsukker: Brænde til brændeovnen Fuldkornsprodukter: Havregryn, usigtet fuldkornsmel, fuldkornspasta, brune ris, vilde ris, rugbrød på 100% fuldkornsmel Bælgfrugter Frugter og bær Regelmæssige måltider og altid morgenmad 59
Næringsstoffer, antioxidanter og fytokemikalier Vitaminer, mineraler, sporstoffer og antioxidanter (kroppens eget brandvæsen ) Grøntsager Frugter Bær Multivitaminpille 60
61
62
63
64
65
Er der noget der ikke tåles? 66
Trin 2: Er der noget der ikke tåles? Mælk Gluten Koncentrerede kulhydrater og fordøjelsen Andet? 67
Trin 3: Ændret energikilde? 68
Trin 3: Skal energikilden ændres? Er hele kulhydrater den optimale energikilde for dit barns hjerne eller din egen hjerne? Er den bedre tjent med fedt og protein? Ketose kan være en vej frem for nogle 69
70
71
Trin 4: Individuelt tilpassede kosttilskud 72
Kosttilskud Multivitamin/mineral Fiskeolie eller levertran D-vitamin: Tag blodprøve og øg blodkoncentration til min. 125 nmol/l Mælkesyrebakterier især ved fordøjelsesproblemer og atopiske sygdomme som astma, eksem, nældefeber og høfeber B-vitaminer især B6, folsyre og B12 Magnesium, jern og zink C-vitamin og naturlig E-vitamin 73
Ved hjerteproblemer Multivitamin/mineral B-vitamin kompleks L-carnitin: 1-2 gr dagligt Omega-3 fedtsyrer CoQ10: 50-200 mg dagligt Magnesium: 200-1.000 mg dagligt Kreatin: 2-4 gr dagligt 74
Gentagne infektioner Echinacea (rød solhat) D-vitamin Levertran Hvidløgsekstrakt i kapselform (Garcin ) Bio-Strath C-vitamin 75
De praktiske detaljer 76
Hent materialet fra præsentationen www.umahro.dk/22q11 77