Tal om efterskolen, august 2013

Relaterede dokumenter
Tal om efterskolen august 2012

Tal om efterskolen august 2011

Elevtal 2015: Mindre fremgang igen.

3. Notat om elevstøtte og skoleøkonomi Indledning. 2. Prisudvikling på efterskoler NOTAT. Bilagsnr Specialkonsulent Mette Hjort-Madsen

Notat om elevstøtte og prisudvikling på efterskoler 2015/16

Notat 5.3. Elever med kommunal støtte til egenbetaling og øvrige kommunale tilskud

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Fakta om frie skoler

Overblik over elevfravær i folkeskoler og specialskoler for børn, 2014/15

Notat 5.1.: Elevers karaktergennemsnit og fordeling på almene efterskoler

Valg af ungdomsuddannelse efter 9. og 10. klasse

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2014/2015

Elev/lærer ratio i grundskolen 2009/2010

Metode bag opgørelse af skolernes planlagte undervisningstimetal

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Elever i børnehaveklasse, skoleåret 2016/2017

Elevtal for grundskolen 2010/2011

Rapport vedr. Studievalgs KOT - arrangementer på de gymnasiale uddannelser

Rygeregler på efterskoler

Notat Elever i grundskolen, 2014/15

Tosprogede elever i grundskolen 2006/07

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Bilag 2. Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Forslag til finanslov for 2019

GRUNDSKOLEN. 9. august Af Søren Jakobsen

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Elevtal for grundskolen 2009/2010

Elevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18

Undersøgelse 2018 om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler

Udviklingen i karakterer i grundskolen, 9. klasse, 2013/2014

Analyse. Hvor går de unge hen efter specialefterskolen? Ungdomsuddannelser blandt unge med særlige læringsforudsætninger

Undersøgelse 2017 om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler

Vederlagsfri fysioterapi Region Nordjylland Ydelses- og udgiftsudvikling

Med hensyn til fordeling af klassetrin er der ikke noget at bemærke, da der næsten er lige mange elever på årgangene.

De gymnasiale eksamensresultater 2016

Statistikken for ejendomspriser udarbejdes af Realkreditrådet og Realkreditforeningen i fællesskab.

Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2013

Tilskudsanalyse - notat vedr. billede 2 og 3

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Effekt- og profilanalyse Efterskoleforeningen 2017 Marts 2017

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

September Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

Specialundervisning i folkeskolen skoleåret 2008/09

Udvikling i elevtal i grundskolen, 2012/2013

Ulykkestal første halvår fordelt på politikredse

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Generalforsamlingen 2012 bestyrelsens beretning v/formanden

Elever klassetrin jan 2012 sep 2012 sep 2013 sep 2014 sep 2015 sep Undervisningspligtige elever

Lands- og landsdelsdækkende tilbud udgøres af sociale tilbud, specialundervisningstilbud og sikrede afdelinger.

Prognose for demografisk udvikling i Rebild Kommune

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Justitsministeriets FORSKNINGSKONTOR. Statistik om isolationsfængsling

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR AUGUST 2017

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

Elever i grundskolen, 2015/16

Notat Om den økonomiske udfordring i 2016 for den specialiserede

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

Alle børn er tilknyttet et skoledistrikt iht. til deres folkeregisteradresse og har ret til at blive optaget på den tilhørende skole.

TAP-undersøgelsen Efterskoleforeningens undersøgelse af løn- og pensionsvilkår for efterskolernes teknisk-administrative personale

Undersøgelse om lokal løndannelse til lærere og engangsvederlag til ledere på efterskoler

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015

Ilisimatitsissut Notat. Profiler for afgangseleverne 2011 i Kommune Kujalleq. 1. Indledning. Uunga Til. Assinga uunga Kopi til

Bilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri

Takstanalyse budget 2012 Det specialiserede socialområde og undervisningsområde i region sjælland

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

Resultaterne fra de obligatoriske nationale test 2017

Elevernes egen evaluering af skoleåret 2017/1018

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni

FORORD. København, 18. maj Anne Lind Madsen Direktør

Kapacitetsprognose for skoler og dagtilbud

Ilisimatitsissut Notat. Profiler for afgangseleverne 2010 i Kommune Kujalleq. 1. Indledning. Uunga Til. Assinga uunga Kopi til

NOTAT: Kapacitetsredegørelse for skoleområdet 2019

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2013

Turismen i Nordjylland Udvikling i kommunale og regionale overnatninger. Nordjysk turisme i tal. Overnatninger

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MAJ 2018

Analyse af tilskudsordningernes udvikling

VEDERLAGSFRI FYSIOTERAPI REGION NORDJYLLAND. Ydelses- og udgiftsudvikling

Efterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse

Elevprognoser. Notat skrevet af: Sophus Bang Nielsen

Februar dog med store regionale forskelle. Visse jyske byer som Randers, Aalborg og Århus adskiller sig fra den generelle nedadgående tendens.

Notat vedrørende kapacitet for Karensmindeskolen og Bavnebakkeskolen

Omkostnings- og takstanalyse inkl. budget Opdateret notat per 16. februar 2010

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Analysenotat: Beregning af tilskudsmodeller til 4. møde i arbejdsgruppen for tilskudsrevision, 27. september 2017

Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser

DEMOGRAFI- OG KAPACITETSANALYSE 2017

Camilla T. Dalsgaard. Botilbud stadig en handelsvare?

BEFOLKNINGSPROGNOSE

Nordjysk turisme i tal. Overnatninger

Skatteudvalget (2. samling) SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

DEMOGRAFIKATALOG BUDGET

RAPPORT, SEPTEMBER 2017

Elevfravær 2017/18. Resume

Udvikling i antallet af elever i klasse

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR. Langvarige varetægtsfængslinger 2008 NOVEMBER Tilføjelse til rapporten om

Transkript:

Tal om efterskolen, august 2013 NOTAT 15. september 2013 FORFATTER Hanne Lautrup og Ole Bjerring Indledning Efterskolerne indsender ved starten af det nye skoleår oplysninger om elevtal i det afsluttede skoleår og om det nye elevhold. Undersøgelsen omfatter i år alle efterskoler. For første gang siden 2011 er der igen en stigning i det samlede antal af efterskolelever. Skoleåret 10/11 var med 28.656 elever rekordår for efterskolerne. I de seneste tre år har elevtallet stabiliseret sig på mellem 27.000 og 28.000 elever. Med udgangen af skoleåret 2012/13 ophørte 6 efterskoler, mens to nye er kommet til med start i skoleåret 2013/14. Elevtal Tabel 1. Elevtal ved skolestart 2010/11 2010/11 2011/12 2011/12 2012/13 2012/13 2013/14 2013/14 8. klasse 1.380 5,1 % 1.207 4,7 % 1.126 4,4 % 1.041 4,0 % 9. klasse 9.696 35,9 % 8.929 34,6 % 8.579 33,6 % 8.390 32,5 % 10. klasse ekskl. takst 2 15.913 58,5 % 15.691 60,8 % 15.804 62,0 % 16.383 63,5 % 10. klasse inkl. takst 2** 16.750 59,0 % 16.639 60,1 % 16.666 61,3 % 17.267 63,0 % Takst 1* 830 922 828 705 Takst 2 * 837 948 862 884 Totalt elevtal 28.656 27.697 27.199 27.403 Ændring fra foregående år 227 0,8 % -959-3,3 % -498-1,8 % 204 0,8 % *Takst 1 og 2 er tal for de specialefterskoler, der har et ikke-årgangsdelt undervisningstilbud, og som ved indberetningen derfor ikke opdeler på klassetrin, men kun efter tilskudstakst. Takst 1 angiver undervisningspligtige (8. eller 9. klasse) og takst 2 angiver antallet af ikke-undervisnings-pligtige (10. klasse eller ældre) ** Her er andelen af elever er beregnet i forhold til alle efterskoleelever. Tallene viser, at andelen af elever i 8. og 9. klasse er faldende, mens 10. klassesandelen i modsætning til den øvrige uddannelsesverden er stigende. Denne tendens har været konstant gennem de seneste fire år. Side 1

6 skoler med tilsammen cirka 280 elever er ophørt i 2012/13, mens 2 nye med tilsammen 174 elever er kommet til. Således er antallet af elever på de eksisterende skoler øget lidt. Regionale tal for tilmelding Tabel 2. Elevtal ved skolestart på efterskolerne gennem fire år fordelt på regioner 2010/11 2011/12 2012/13 2013/14 Nordjylland 4.159 3.869 3.689 3.554 Vestjylland 3.702 3.609 3.223 3.274 Østjylland 6.303 6.268 6.670 6.912 Syd- og Sønderjylland 4.031 3.718 3.566 3.618 Fyn 4.800 4.700 4.646 4.611 Sjælland 5.529 5.533 5.405 5.434 Landsplan 28.656 27.697 27.199 27.403 Tabel 3. Regional ændring i antal elever fra skoleåret 2012/13 til 2013/14 elever Ændring i % Nordjylland -135-3,7 % Vestjylland 51 1,6 % Østjylland 242 3,6 % Syd- og Sønderjylland 52 1,5 % Fyn -35-0,8 % Sjælland 29 0,5 % Landsplan 204 0,8 % De regionale tal viser, at tilmeldingen er næsten uændret de fleste steder i landet. Undtagelserne er Nordjylland og Østjylland, der har oplevet henholdsvis tilbagegang og fremgang. I Nordjylland har tilmeldingen har gennem flere år vist en vigende tendens, hvilket er fortsat i 2013. Tilbagegangen er dog ikke voldsom, og da der er to færre efterskoler i området, har de eksisterende skoler tilsammen næsten samme antal elever som sidste år. Østjylland udgør efterskolernes tydeligste vækstområde, og her er der én skole mere i dette skoleår end i sidste. I både Syd- og Sønderjylland og Vestjylland kommer dette års stabile tilmelding efter nogle år med vigende tendens. På Fyn og Sjælland er udsvingene gennem alle årene meget små. Side 2

Kapacitetsudnyttelse og venteliste Tabel 4. Regionale forskelle i kapacitetsudnyttelse 2012/13 2012/13 kapacitet i alt 2013/14 2013/14 kapacitet i alt start ledig 2012/13 start ledig 2013/14 Ændring i kapacitet Nordjylland 3.689 609 4.298 3.554 501 4.055-243 Vestjylland 3.223 282 3.505 3.274 219 3.493-12 Østjylland 6.670 290 6.960 6.912 247 7.159 199 Syd- og Sønderjylland 3.566 350 3.916 3.618 258 3.876-40 Fyn 4.646 296 4.942 4.611 192 4.803-139 Sjælland 5.405 206 5.611 5.434 190 5.624 13 Landsplan 27.199 2.033 29.232 27.403 1.607 29.010-222 Det fremgår af tabel 4, at skolerne på landsplan har justeret kapaciteten til den mindre elevsøgning fra skoleåret 2012/13 til 2013/14. En mindre stigning i det samlede elevtal sammenholdt med denne justering resulterer i et samlet fald i ledige pladser. Skolerne er således nærmere deres målsætning for elevtal. Især er kapaciteten reduceret i Nordjylland og på Fyn, mens efterskolerne i Østjylland har udvidet kapaciteten med tilsammen 199 elevpladser. Tabel 5. Venteliste til aktuelt elevhold 2013/14 på venteliste Andel af skolerne 2010/11 2011/12 2012/13 2013/14 Ingen venteliste 36 % 51 % 48 % 50 % 1-9 elever 31 % 26 % 30 % 29 % 10-19 elever 15 % 7 % 10 % 12 % 20-29 elever 5 % 4 % 2 % 4 % 30-49 elever 4 % 2 % 5 % 1 % 50-99 elever 5 % 2 % 2 % 2 % 100-299 elever 4 % 1 % 2 % 2 % Over 300 elever 1 % 1 % 1 % 0 % I rekordåret 2010/11 var venteliste mest udbredt med knap 2/3 af skolerne, der havde venteliste, mens det de efterfølgende år er cirka halvdelen af skolerne der har haft venteliste. Dette forringer skolernes muligheder for at genbesætte ledige pladser, der opstår efter skolestart. Side 3

Tabel 6. Venteliste kommende skoleår 2014/15 pr. august 2013 på venteliste Andel af skolerne 2011/12 2012/13 2013/14 2014/15 Ingen venteliste 57 % 61 % 68 % 75 % 1-9 elever 7 % 7 % 9 % 4 % 10-19 elever 6 % 7 % 2 % 6 % 20-29 elever 5 % 2 % 5 % 4 % 30-49 elever 8 % 4 % 5 % 3 % 50-99 elever 8 % 12 % 8 % 3 % 100-299 elever 8 % 5 % 2 % 5 % Over 300 elever 1 % 1 % 1 % 0 % I skoleåret 2013/14 ser man atter en stigning i antallet af skoler der ikke har venteliste, således at man nu kan konstatere, at kun 25 % af skolerne kan melde fyldt skole til næstfølgende skoleår. Generelt bekræfter tallene indtrykket af, at tilmeldingsmønstret har ændret sig i retning af senere tilmeldinger. Det går altså lige så godt som tidligere med at få skolerne fyldt, men det går langsommere. Det kræver mere arbejde og mere tålmodighed. Tabel 7. Forskelle i elevtal og i antal ledige pladser mellem almene og specialefterskoler 2010/11 2011/12 2012/13 2013/14 Skoletype elevtal ledige skoler elevtal ledige skoler elevtal ledige skoler elevtal ledige skoler Almene 25.380 952 221 24.598 1.729 221 24.229 1.884 216 24.468 1.486 213 Ordblinde 1.616 35 20 1.573 68 21 1.593 126 21 1.607 69 20 Særlige behov 1.528 13 20 1.526 15 19 1.377 23 18 1.328 52 18 I alt 28.524 1.000 261 27.697 1.812 261 27.199 2.033 255 27.403 1.607 251 Specialefterskolers andel 6 % 4 % 15 % 11 % 5 % 15 % 11 % 7 % 15 % 11 % 8 % 15 % Tabel 7 viser, at antallet af elever på ordblindeefterskoler ligger stabilt på omkring 1.600 elever fordelt på p.t. 20 skoler, mens antallet af elever på skoler for unge med særlige behov er faldet de seneste 4 år fra 1.528 til 1.328 elever. Faldet modsvarer, at 2 skoler er lukket i perioden. let af ledige pladser ligger stabilt lavt på skoler for elever med særlige behov, mens ordblindeefterskolerne havde en fald i ledige pladser i 2013/14. Side 4

Særlige elevgrupper Der er som tidligere år atter en lille vækst i antallet af elever fra Grønland i år 333 og sidste år 321 og antallet af elever fra Færøerne er næsten konstant, i år 87 mod 84 sidste år. Tabel 8 viser en støt stigning i antallet af unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund, der får stipendium fra Efterskoleforeningen til et efterskoleophold fra 107 unge i 2009/10 til 191 unge i 2013/14. Det er mere usikkert, om stigningen i det totale antal elever med flygtninge- og indvandrerbaggrund er fortsat det seneste år. Tabel 8. elever med flygtninge- og indvandrerbaggrund m.v. 2009/10 Stipendier 2010/11 Stipendier 2011/12 Stipendier 2012/13 Stipendier 2013/14 Stipendier Nordjylland 49 17 71 22 79 41 75 48 71 53 Vestjylland 36 10 34 12 33 21 37 13 38 18 Østjylland 68 23 85 24 109 28 122 26 97 41 Syd- og Sdr.Jyl. 58 20 48 25 47 21 45 23 40 21 Fyn 26 12 31 16 32 8 38 17 27 17 Sjælland 96 25 155 29 154 29 179 37 179 41 Landsplan 333 107 409 123 454 130 496 165 453 (*) 191(**) *Det indberettede tal er for lavt, da nogle skoler indberettede elevtal i juni, men modtog integrationselever i løbet af sommeren. Det faktiske tal ved skolestart 2013/14 skønnes at være lidt højere. ** Tallet er opgjort efter de faktiske tildelte stipendier fra Efterskoleforeningen. Afbrudte ophold i skoleåret 2012/13 Skolerne har også i år indberettet antallet af afbrudte ophold i det senest afsluttede skoleår, både afbrud der sker på elevens eget initiativ og antallet af elever, skolerne har hjemsendt. Det kan i det enkelte tilfælde være svært at skelne mellem, hvem der egentlig tager beslutningen, men da det er de samme skoler, der melder ind fra år til år, skulle det alligevel give et pålideligt fingerpeg om udviklingen. Tabel 9. og andel elever med afbrudt efterskoleophold elever Andel elever 2009/10 2010/11 2011/12 2012/13 2009/10 2010/11 2011/12 2012/13 Hjemsendt 1.132 874 849 926 3,9 % 2,9 % 3,1 % 3,4 % Selv rejst 2.546 2.480 2.218 2.119 8,7 % 8,3 % 8,0 % 7,8 % Afbrudt i alt 3.678 3.354 3.067 3.045 12,6 % 11,3 % 11,1 % 11,2 % Sen start 1.648 1.559 1.258 1.381 Side 5

Fra anden efterskole 399 385 325 384 Det samlede frafald ligger således på godt 11 % og på samme niveau som de seneste to år. I årene før 2010/11 var frafaldet større, og i det perspektiv er der sket forbedring, men den gode udvikling er stagneret i 2012/13. Derimod ser det faktisk ud til, at det i lidt højere grad er lykkedes at få elever ind på de ledige pladser ved en senere start. Hvad angår fordelingen mellem hjemsendelser og selv rejst er der i det seneste år en tendens til flere hjemsendelser. Der er tale om talmæssigt små udsving, som man skal være lidt forsigtig med at tolke for meget på, men det er tilsyneladende ikke lykkedes for sektoren at nedbringe antallet af hjemsendelser i det seneste skoleår, hvilket ellers har været et indsatsområde på mange skoler. I denne sammenhæng kan måske også udledes af tallene, at der i dette år er sket en stigning i antallet af elever, der optages fra en anden efterskole. Dette kan f.eks. skyldes et samarbejde mellem skolerne, der sikrer en bortvist elev et ophold på en anden skole. Tabel 10. Andel afbrudte efterskoleophold efter afbrydelsesfrekvens Afbrydelses- hjemsendt Rejst selv Afbrudt i alt Frekvens 09/10 10/11 11/12 12/13 09/10 10/11 11/12 12/13 09/10 10/11 11/12 12/13 0 % 23 % 26 % 28 % 29 % 2 % 1 % 2 % 2 % 1 % 0 % 2 % 0 % 1-5 % 46 % 50 % 53 % 40 % 30 % 31 % 39 % 35 % 19 % 19 % 27 % 23 % 6-10 % 21 % 15 % 8 % 20 % 34 % 36 % 32 % 25 % 21 % 31 % 29 % 26 % 11-25 % 9 % 9 % 10 % 10 % 32 % 29 % 23 % 35 % 45 % 41 % 30 % 37 % Mere end 25 % 2 % 0 % 2 % 2 % 4 % 2 % 3 % 3 % 14 % 9 % 12 % 13 % Tabel 10 viser, at forskellene mht. frafald inden for skoleformen er meget store. Dette er ikke et nyt billede. I flere år har det været således, at ca. halvdelen af efterskolerne har en afbrydelsesfrekvens på 10 % eller derunder. 69 % af skolerne sendte ingen eller kun en lille andel af deres elever hjem i 2012/13. Et fald i forhold til 2010/11 og 2011/12, men den samme andel som i 2009/10. 12 % sendte ligesom i 2011/12 mere end 10 % af eleverne hjem. I 2012/13 havde 23 % af de skoler, der havde elever der afbrød opholdet, enten fordi de blev sendt hjem eller fordi de selv rejste, en afbrydelsesfrekvens på 1-5 % af det samlede elevtal. Hele 37 % af skolerne havde en afbrydelsesfrekvens på mellem 11-25 % - de fleste dog på mellem 11-15 % af elevtallet, hvilket ikke vises i tabellen. På 13 % af skolerne afbrød over 25 % af eleverne efterskoleopholdet. Side 6

Et forhold, der ikke fremgår af tabellen er, at specialefterskoler har en større afbrydelsesfrekvens end almene efterskoler. Mest udpræget er det på skoler for elever med særlige behov, der har en afbrydelsesfrekvens, der er betydeligt større end på de almene efterskoler. Side 7