Mange unge mænd mistede deres job under krisen

Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Mange unge mænd mistede deres job under krisen Siden sommeren, hvor arbejdsløsheden begyndte at stige, er beskæftigelsen blandt de unge 1--årige faldet med. personer. Faldet i beskæftigelsen blandt de unge har navnlig ramt unge mænd. Af det samlede beskæftigelsesfald blandt unge på. personer fra sommeren til udgangen af 1 står mænd således for 1. personer dvs. næsten procent. af forskningschef Mikkel Baadsgaard 1. marts 11 Analysens hovedkonklusioner Siden sommeren hvor arbejdsløsheden begyndte at stige er antallet af beskæftigede lønmodtagere mellem 1 og år faldet med 1. personer. Heraf står de unge 1--årige for et beskæftigelsesfaldt på. personer, og står dermed for næsten to tredjedele af det samlede beskæftigelsesfald blandt de 1--årige. Faldet i beskæftigelsen blandt de unge (1- år) har navnlig ramt de unge mænd. Af det samlede (sæsonkorrigerede) beskæftigelsesfald blandt unge på. personer fra sommeren til udgangen af 1 står mænd således for 1. personer dvs. næsten pct. Beskæftigelsesfaldet blandt unge mænd på 1. personer i de seneste ½ år svarer til, at beskæftigelsen er faldet med knap 1 pct. i perioden. For unge kvinder er beskæftigelsen til sammenligning faldet med knap 9 pct. Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. Mobil mb@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf. Mobil 1 jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 1, 1 sal. 11 København V 1 www.ae.dk

Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Stort beskæftigelsesfald blandt unge under krisen Siden sommeren hvor arbejdsløsheden begyndte at stige er antallet af beskæftigede lønmodtagere mellem 1 og år faldet med 1. personer. Heraf står de unge 1--årige for et beskæftigelsesfaldt på. personer, og står dermed for næsten to tredjedele af det samlede beskæftigelsesfald blandt de 1--årige. Det svarer til et beskæftigelsen er faldet med godt 1 pct. for de 1-- årige i løbet af ½ år (juni til december 1). I samme periode er antallet af unge steget lidt (knap 1 pct.), hvilket har bidraget til at dæmpe beskæftigelsesfaldet blandt de unge mål i antal personer. Hvis der renses for den lille stigning i antallet af unge i alderen 1- år, har det underliggende beskæftigelsesfaldet været på godt 11 pct. for de unge i perioden. Opgørelsen er baseret på DREAM som udarbejdes af Arbejdsmarkedsstyrelsen. DREAM indeholder blandt andet oplysninger om lønmodtagerbeskæftigelse på månedsniveau fra januar til december 1. Det skal understreges, at selvstændige ikke indgår i denne opgørelse fordi der ikke foreligger aktuelle oplysninger om beskæftigelsesudviklingen for denne gruppe. Tabel 1 Beskæftigelsesudvikling under krisen fordelt på alder Lønmodtagere (sæsonkorrigeret) Folketal Juni Dec. 1 Ændring Juni Dec. 1 Ændring 1. personer 1. personer 1-1 - -,9 9 9, -9 9 1 - -11, 1 11 - -, - 9 - -11, - -, -9 9-1 -,1 9,9-9 - -, 1 1, -9 1-1 -, 1 1-1 -,1-1 19,9 9 9 1, 1-- årige 9-1 -, 1,9 Anm: Der er foretaget sæsonkorrektion af antal lønmodtagere. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik og DREAM, december 1. Til at belyse hvordan forskellige befolkningsgrupper er ramt af beskæftigelsesfaldet bør udviklingen i beskæftigelsen ses i sammenhæng med befolkningsudviklingen for den pågældende gruppe. Det er derfor udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen der er det relevante mål dvs. hvor stor en andel af gruppen der er i beskæftigelse. Som det fremgår at figur 1, er den sæsonkorrigerede beskæftigelsesfrekvens blandt de 1--årige faldet fra pct. i juni til pct. ved udgangen af 1 dvs. et fald på 1 pct. point. Blandt de - -årige er beskæftigelsesfrekvensen faldet med knap pct. point, mens faldet i beskæftigelsesfrekvensen for de -9-årige har været omkring pct. point. dvs. væsentligt mindre end blandt de unge.

Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Figur 1 Andel lønmodtagere fordelt på alder, sæsonkorrigeret 9 1 1- -9 - -9-9 -9 - Juni Dec. 1 9 1 Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik og DREAM, december 1. Beskæftigelsen faldet mest blandt unge mænd Faldet i beskæftigelsen blandt de unge (1- år) har navnlig ramt de unge mænd. Af det samlede (sæsonkorrigerede) beskæftigelsesfald blandt unge på. personer fra sommeren til udgangen af 1 står mænd således for 1. personer dvs. næsten pct. Det fremgår at figur. Samtidig viser figuren, at det navnlig var i perioden frem til udgangen af 9 at beskæftigelsen faldt særligt kraftigt blandt mænd. I denne periode faldt beskæftigelsen blandt unge mænd med. personer, mens beskæftigelsesfaldet blandt unge kvinder var. personer. Baggrunden for, at beskæftigelsen faldt mest blandt unge mænd i den første del af den økonomiske krise er formentlig, at beskæftigelsesfaldet i første omgang ramte industrien og byggeriet hårdt dvs. typiske mandebrancher. Figur Beskæftigelsesændring blandt unge (1- år), sæsonkorrigeret 1. personer -1 - - - - 1. personer -1 - - - - - Juni - dec. 9 Dec. 9 - dec. 1 Juni -dec. 1 - Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik og DREAM, december 1.

Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen I løbet af 1 faldt beskæftigelsen også for både unge mænd og kvinder, men beskæftigelsesfaldet har været væsentligt mindre end i perioden fra sommeren til udgangen af 9. Samtidig viser figuren, at beskæftigelsen i løbet af 1 er faldet mere blandt unge kvinder end blandt unge mænd. Det afspejler formentlig, at den faldende beskæftigelse branchemæssigt har ramt mere bredt, herunder også den offentlige sektor hvor mange kvinder er ansat. Beskæftigelsesfaldet blandt unge mænd på 1. personer i de seneste ½ år svarer til, at beskæftigelsen er faldet med knap 1 pct. i perioden. For unge kvinder er beskæftigelsen til sammenligning faldet med knap 9 pct. Det fremgår af tabel. Tabel Beskæftigelsesudvikling blandt 1--årige opdelt på køn. Lønmodtagere (sæsonkorrigeret) Folketal Juni Dec-1 Ændring Juni Dec-1 Ændring 1. personer 1. personer -1-11, 1,1 1 - -, 1, I alt - -1, 11 11 1 1,1 Anm: Der er foretaget sæsonkorrektion af antal lønmodtagere. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik og DREAM, december 1. Udviklingen i beskæftigelsen for unge mænd og kvinder i de seneste år har medført, at beskæftigelsesfrekvensen blandt unge mænd og kvinder stort set er på samme niveau ved udgangen af 1. I første halvdel af havde unge mænd en beskæftigelsesfrekvens der lå - pct. point over niveauet blandt unge kvinder. Det fremgår af figur. Figur. Sæsonkorrigeret beskæftigelsesfrekvens blandt unge (1- år) 111 19 1 1 1 11 911 99 9 9 9 91 11 9 1 Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik og DREAM, december 1.

Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Den faldende beskæftigelsesfrekvens for både unge mænd og kvinder, modsvares af, at der dels er sket en stigning i andelen af studerende (modtagere af SU uden beskæftigelse) og samtidig er sket en betydelig stigning i andele af unge der modtager dagpege eller kontanthjælp. I løbet af de seneste ½ år, er andelen af unge mænd der modtager dagpenge eller konstanthjælp steget fra godt pct. til pct. når der korrigeres for sæsonudsving dvs. en stigning på knap pct. point. Det fremgår af figur a. For de unge kvinder er andelen på dagpenge eller kontanthjælp steget med godt ½ pct. point dvs. betydeligt mindre end blandt de unge mænd. Det bemærkes, at der ikke er set på udviklingen i antal fuldtidsmodtagere, idet der er inddelt efter dominerende ydelse i måneden, jf. boks1. Figur a Andel af 1--årige med dagpenge/kontanthjælp, sæsonkorrigeret Figur b Andel SU-modtagere (uden beskæftigelse), 1- år, sæsonkorrigeret 9 1 nov-1 sep-1 jul-1 maj-1 mar-1 jan-1 nov-9 sep-9 jul-9 maj-9 mar-9 jan-9 nov- sep- jul- maj- mar- jan- 9 1 1 11 1 9 nov-1 sep-1 jul-1 maj-1 mar-1 jan-1 nov-9 sep-9 jul-9 maj-9 mar-9 jan-9 nov- sep- jul- maj- mar- jan- 1 11 1 9 Anm.: Se boks 1. Kilde: AE pba Danmarks Statistik og DREAM december 1 Anm.: Se boks 1. Kilde: AE pba Danmarks Statistik og DREAM december 1 Når det korrigeres for de sæsonmæssige udsving viser figur b, at andelen af SU-modtagere uden beskæftigelse er steget fra omkring til 11 pct. for unge mænd i løbet af de seneste godt år. Det bemærkes, SU-modtagere med beskæftigelse i denne opgørelse indgår som beskæftiget. Det er således væsentligt flere end ovennævnte 11 pct. blandt de unge mænd, der studerer og modtager SU fordi mange SU-modtagere samtidig har beskæftigelse (studiejob). Se boks 1 for en nærmere beskrivelse af opgørelsesmetoden. Blandt unge kvinder har der ligeledes været en stigning i andelen af 1--årige med SU (uden beskæftigelse), men stigningen har ikke været helt så markant som for mænd. Som det fremgår at tabel kan faldet i beskæftigelsesfrekvensen for både unge mænd og unge kvinder stort set forklares med ændringen i andelen der modtagere SU (uden beskæftigelse) samt andelen der modtager dagpenge eller kontanthjælp. For unge mænd faldt beskæftigelsesfrekvensen med 9,9 pct. point fra sommeren til december 1, mens der i samme periode er sket en stigning i andelen af unge mænd med SU, dagpenge eller kontanthjælp på 9, pct. point. Forskellen på,9 pct. point kan dække over ændringer i andel førtidspensionister, selvstændige, selvforsørgede mv.

Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Tabel Ændring i arbejdsmarkedsstatus juni -dec. 1, 1--årige, sæsonkorrigeret Juni Dec. 1 Ændring Juni Dec. 1 Ændring point point Lønmodtager,,1-9,9,, -,1 SU (ikke lønmodtager),9 11,,, 11,, Dagpenge / kontanthjælp,,,,9,, Øvrige 1, 1,,9 1, 1, 1,1 I alt 1, 1,, 1, 1,, Anm: Se boks 1 Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik og DREAM december 1 Boks 1. Beregning af ændring i overførselsfrekvenser Beskæftigelsesoplysningerne i DREAM er opgjort på månedsbasis, mens oplysninger om indkomstoverførsler mv. er opgjort på ugeniveau. Opgørelsen af de månedsspecifikke beskæftigelses- og overførselsfrekvenser er fastlagt efter følgende principper: De ugebaseret oplysninger er tilknyttet den kalendermåned, hvor torsdagen i ugen ligger. De enkelte personer indgår i hver måned med den indkomstoverførsel der er hyppigst i måneden. Hvis en personer fx har modtaget kontanthjælp i uger og sygedagpenge i uger vil personen optræde som modtager af sygedagpenge i måneden. Det er således den dominerende tilstand i måneden der anvendes. I DREAM kan den enkelte person kun stå registreret med én tilstandskode i en given uge. Personer, der i samme uge reelt (ifølge de bagvedliggende registre) har haft to (eller flere) forskellige tilstandskoder, vil således kun optræde med den ene kode i DREAM. Den kode, der fremgår af DREAM, fastlægges på baggrund af en hierarkisk ordning af de bagvedliggende registerkilder. Det indebærer, at bestanden på de enkelte ordninger i DREAM ikke nødvendigvis stemmer fuldt ud med stamregistrene. Personer, der har en beskæftigelsesmarkering i måneden, indgår i opgørelsen som beskæftiget/lønmodtager, selvom der optræder andre tilstandskoder i måneden fx sygedagpenge, løntilskud eller fleksjob. Baggrunden for dette valg er først og fremmest, at hensigten med notatet er at belyse beskæftigelsesændringer, hvorfor beskæftigelse dominere de øvrige tilstandskoder.

Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Bilag 1. Nærmere om datagrundlaget I boks er beskæftigelsesoplysningerne i DREAM nærmere beskrevet, mens figur B1 viser en sammenligning af lønmodtagerbeskæftigelsen i DREAM og den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, som årligt udarbejdes af Danmarks Statistik. Som det fremgår af figuren er der for alle aldersgrupper en forholdsvis god overensstemmelse mellem de to opgørelser. Dog er der visse forskelle for de helt unge (under 1 år), for personer i - års alderen samt for ældre over år, jf. figur B. For de førstnævnte to grupper skyldes den højere lønmodtagerandel i DREAM formentlig, at der i RAS anvendes et indkomstkriterium, således at personer med en meget lav lønindkomst ikke (nødvendigvis) indgår som lønmodtager. Boks. Beskæftigelsesoplysninger i DREAM Beskæftigelsesoplysningerne i DREAM er baseret på eindkomstregisteret i SKAT. Dette register indeholder bl.a. månedlige oplysninger om udbetaling af løn og indkomstoverførsler, arbejdsmarkedsbidrag mv. Disse oplysninger indberettes for alle personer og typisk med en forholdsvis lille forsinkelse i forhold til optjeningsperioden. Beskæftigelsesoplysningerne i DREAM er baseret på oplysninger om betalt arbejdsmarkedsbidrag. Som udgangspunkt bliver alle personer der i en given kalendermåned har betalt arbejdsmarkedsbidrag registreret som beskæftiget. Det er i DREAM ikke muligt at se beskæftigelsesomfanget i løbet af måneden, og det er derfor heller ikke muligt at omregne til fuldtidsbeskæftigelse. Det er udelukkende lønmodtagere der indgår i DREAM. Det er væsentlig at være opmærksom på fx i forbindelse med sammenligninger med andre statistikker, herunder beskæftigelsen i Nationalregnskabet. Beskæftigelsesoplysningerne i DREAM har ikke gennemgået samme grundige datavalidering som beskæftigelsesstatistikkerne fra Danmarks Statistik. Der knytter sig derfor en vis usikkerhed til opgørelsen. I denne analyse er udelukkende medtaget personer der bor i Danmark i begyndelsen af kvartalet. En person der i henhold til DREAM er i beskæftigelse i oktober 1, men som ikke bor i Danmark pr. 1. oktober 1 (i henhold til Danmarks Statistiks befolkningsregister) er således ikke medtaget. Denne afgrænsning er valgt for at kunne beregne (lønmodtager) beskæftigelsesfrekvenser dvs. andelen af en given befolkningsgrupper der er lønmodtagere. Figur B1 Andel lønmodtagere november fordelt på alder 9 1 1 1 1 1 9 1 9 1 9 1 RAS DREAM Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik og DREAM, december 1

Tabte arbejdspladser:. unge har mistet deres job under krisen Figur B Forskel i andel lønmodtagere i DREAM og RAS november fordelt på alder point point 1-1 - - - 1 1 1 1 9 1 9 1 Forskel (DREAM - RAS) 1-1 - - - Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik og DREAM, december 1