Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den



Relaterede dokumenter
Bilag til dagsordenspunkt vedr. Kvaliteten af behandlingen af patienter med skizofreni

Skizofreni via LPR: beregningsregler Version 2015d

Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011

Skizofreni Voksne. 1. januar december Den Nationale Skizofrenidatabase. National årsrapport Version 1.0

Skizofreni via LPR: beregningsregler

Skizofreni Børn og unge

SKIZOFRENI. Datadefinitioner for Den Nationale Skizofreni Database

Skizofreni Henvendelser fra regionerne gennemgang: Pr Version 2.1

Skizofreni Børn og unge. National årsrapport 2014

NIP-SKIZOFRENI Børn og Unge. National årsrapport januar december 2010

Skizofreni Børn og unge. National årsrapport 2012

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Skizofreni Voksne. 1. januar december Den Nationale Skizofrenidatabase. National årsrapport Kommenteret version 1.

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med skizofreni

Skizofreni Voksne. 1. januar december Den Nationale Skizofrenidatabase. National årsrapport Kommenteret version 2.

HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen Demensdatabasen

Kvalitet og Data Region Midtjylland

Skizofreni Voksne. Den Nationale Skizofrenidatabase. National årsrapport 2012

Skizofreni Voksne. 1. januar december Den Nationale Skizofrenidatabase. National årsrapport Kommenteret version 1.

Skizofreni Voksne. 1. januar december Den Nationale Skizofrenidatabase. National årsrapport Version 1.1

Program orienteringsmøder ADHD database

DSKS workshop Den gode psykiatriske afdeling. Den 10. januar 2014 Implementeringsstrategier fra projekt til drift

Den Nationale Skizofrenidatabase (Tidligere NIP-Skizofreni) Dokumentalistrapport

Bilag til dagsordenspunkt vedr. Kvaliteten af behandlingen af patienter med depression

Skizofreni Børn og unge

ADHD database Implementering i BUP Danske regioner. ADHD-database RKKP (DR) Kompetencecenter Syd

INDIKATORER FOR MEDICINPAKKERNE

SKIZOFRENI. Datadefinitioner for Den Nationale Skizofreni Database

Dansk Depressionsdatabase. Datadefinitioner

Bilag 1c: Almen Psykiatrisk afdeling, Augustenborg

Indikatorer for medicinpakkerne

Beregningsregler for Dansk Depressions Database (tidligere NIP-depression) - baseret på data fra Landspatientregistret. Version 11.

Psykiatri opfølgning på mål

Sundhedsudvalget (2. samling) SUU alm. del - Bilag 240 Offentligt

Datakvalitet i kliniske kvalitetsdatabaser SHI Karen Marie Lyng, Gitte Banner-Voigt, Helle B.S Olsen, Charlotte Hedels

Notat Status på psykiatriens målbillede status på implementeringen pr. juli 2015.

DANSK DEPRESSIONSDATABASE FREQENTLY ASKED QUESTIONS

Hvilke datakilder har vi? Søren Paaske Johnsen

Farmaceuter i Psykiatrien i Region Syddanmark

Patientsikkerhed & Kvalitetsforbedring i Psykiatrien Fællesintro Workshop 2

Bilag 1a: Klinik for Skizofreni, Esbjerg

Standarder og kliniske databaser

Beregningsregler, Dansk Depressionsdatabase (DDD) (version FEB_2019)

Dansk Depressionsdatabase

Spørgsmål om uensartet registreringspraksis

Psykiatri. VELKOMMEN til OPUS - et behandlingstilbud for unge med psykose

TUT. Tværfagligt udgående team i børne- og ungdomspsykiatrien. Satspuljeprojekt

kvaliteten af over 1 mio hospitalskontakter?

Registreringsvejledning Diagnostisk pakkeforløb

Kliniske databaser i et EPJ perspektiv Klinisk kvalitetsudvikling ved hjælp af indikatorer i H:S

Udvikling i Region Sjællands aktivitet, registreringskvalitet og patientrettigheder efter Go-Live

RM Info vejledning for Den Ortopædiske Fællesdatabase

Dansk register for Akut Koronart Syndrom

Ydelsesbeskrivelser for psykiatri, juni 2015

Beregningsregler for Dansk Depressions Database (tidligere NIP-depression) - baseret på data fra Landspatientregistret. Version 11.

ALLIANCEPROGRAMMET. Et tværsektorielt patientforløbsprogram for mennesker med skizofreni

Patientsikkerhedspakke

Kvalitetssikring af behandlingen med antipsykotisk medicin

Præsentation og svar på spørgsmål om ACP pakken. LKT-Palliation, marts Mogens Grønvold

Udeblivelser og afbud i Psykiatrisygehuset.

Information om EORTC, KMS, CAM og pårørendeskema i LKT-Palliation

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Registreringsomlægninger

BUP-ADHD-database. Datadefinitioner. Version august 2015

Registreringsvejledning Pakkeforløb for metastaser uden organspecifik kræfttype

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)

National Klinisk Retningslinje for behandling af patienter med skizofreni og komplekse behandlingsforløb

periodisk depression

Præsentation af Obstipations-pakken. LKT-Palliation

KOMMUNAL FINANSIERING Susanne Brogaard, Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

BUP-ADHD. National årsrapport januar december Dato

Videokonsultation i psykiatrien

Danmark indtager sammen med de øvrige nordiske lande en særstilling med hensyn til

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

8. Januar 2019 oplæg v. Charlotte Rosenkrantz Josefsen. På vej mod ny psykiatriplan hvad fortæller data og fakta os..

REGISTRERINGSVEJLEDNING

Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter. Indsamling af viden. Udvikling og implementering af initiativer. Evaluering

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Pakkeforløb for PTSD. Eksklusiv krigsveteraner og traumatiserede flygtninge. Danske Regioner

angst og social fobi

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

Akkreditering og kliniske databaser har de løftet kvaliteten? Søren Paaske Johnsen Jan Mainz

Psykoser og brug af antipsykotika Anders Fink-Jensen og Janne Unkerskov

bipolar affektiv sindslidelse

Resume af forløbsprogram for depression

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

V E D M AR I AN N E, S Y G E P L E J E R S K E M E D K O O R D I N E R E N D E F U N K T I O N M AR I E, S Y G E P L E J E R S K E M E D S Æ R L I G

Dansk Depressions Database (tidligere NIP-depression) National årsrapport 2011

_ Sygehuskode Afdelingskode. Type 1DM Type 2 DM MODY ANDET Uoplyst. Diabetesklassifikation Udført Ikke udført Uoplyst

REGISTRERINGSVEJLEDNING

REGISTRERINGSVEJLEDNING

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

Ledelsesinformation til klinisk kvalitetsstyring & EPJ

Udvalget vedr. kvalitet, prioritering og sundhedsplan 28. august 2012

BUP-ADHD. National årsrapport januar december Dato Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP)

Anvendelse af data i forbedringsarbejde

Bilag til SUU alm. del. spørgsmål 610: Oversigt over Dansk Psykiatrisk Selskab eksempler på overflødig dokumentation:

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Transkript:

Skizofrenidatabasen: Hvordan validiteten forsvandt ved overgangen til LPR og hvad vi gør for at genopbygge den Lone Baandrup, læge, ph.d. Dokumentalist i skizofrenidatabasen

Den Nationale Skizofrenidatabase Oprettet 2003 Formål: at monitorere kvaliteten af udredning og behandling af patienter med skizofreni Fra 2004-2011 registreret via KMS Manuelt udfyldte papirskemaer ved udskrivelse og hos ambulante/langtidsindlagte patienter 1 gang årligt (årsstatus) I 2011: ca. 11.500 patienter indberettet

Indikator område Udredning Medicinsk behandling Bivirkninger Metabolisk syndrom Indikator 1.a I. Andelen af incidente patienter, som udredes for psykopatologi ved speciallæge i psykiatri 1.a II. Andelen af incidente patienter, som udredes for psykopatologi og interviewes med diagnostisk instrument (SCAN, PSE, OPCRIT, SCID). Standard Mindst 98% Mindst 80% 1.b Andelen af incidente patienter, der inden for 2 år udredes for kognitiv funktion ved Mindst psykolog. 50% 1.c Andelen af incidente patienter, som udredes for sociale støttebehov ved Mindst socialrådgiver 80% 1.d Andelen af incidente patienter med varighed af ubehandlet psykose under 6 Mindst måneder efter symptomdebut. 50% 2.a Andelen af patienter, som får ordineret medicinsk antipsykotisk behandling Mindst 90% 2.b Andelen af ambulante patienter, som får mere end ét antipsykotikum ved årsstatus Højst 25% 2.c Andelen af ambulante patienter, som får benzodiazepiner eksklusiv benzodiazepinlignende midler (zolpidem, zopiclon, zaleplon) ved årsstatus Højst 30% 3.a Andelen af patienter i medicinsk antipsykotisk behandling, som har neurologiske Højst 10% bivirkninger 3.b Andelen af patienter i medicinsk antipsykotisk behandling, som har søvn- og Højst 15% sedationsbivirkninger 3.c Andelen af incidente patienter i medicinsk antipsykotisk behandling, som har haft Højst 15% vægtøgning 3.d Andelen af patienter i medicinsk antipsykotisk behandling, som har seksuelle Højst 10% bivirkninger 4.a Andelen af patienter i medicinsk antipsykotisk behandling, som har forhøjet BMI Højst 20% 4.b Andelen af patienter i medicinsk antipsykotisk behandling, som har forøget Højst 35%

Metaboliske indikatorer Familieintervention Psykoedukation Udskrivelse Selvmordsrisiko 3.c Andelen af incidente patienter i medicinsk antipsykotisk behandling, som har haft Højst vægtøgning 15% 3.d Andelen af patienter i medicinsk antipsykotisk behandling, som har seksuelle Højst bivirkninger 10% 4.a Andelen af patienter i medicinsk antipsykotisk behandling, som har forhøjet BMI Højst 20% 4.b Andelen af patienter i medicinsk antipsykotisk behandling, som har forøget taljeomfang Højst 35% 4.c Andelen af patienter i medicinsk antipsykotisk behandling, som har forhøjet blodsukker Højst 17% 4.d Andelen af patienter i medicinsk antipsykotisk behandling, som har forhøjede Højst triglycerider og/eller for lav HDL 40% 4.e Andelen af patienter i medicinsk antipsykotisk behandling, som har forhøjet blodtryk Højst 55% 5. Andelen af patienter, hvor pårørende tager imod tilbud om kontakt Inc. mindst 90%/ præv. 60% 6. Andelen af incidente patienter, der indenfor 2 år, modtager psykoedukation i Mindst manualiserede forløb 40% 7.a Andelen af patienter, med GAF score < 30 ved udskrivelse og som udskrives med social Mindst støtteforanstaltning i bolig 90% 7.b Andelen af patienter, der modtager psykiatrisk efterbehandling ved udskrivelsen Mindst 90% 7.c Andelen af patienter, der indenfor ½ år efter udskrivelsen følges i ambulant regi Mindst 90% 8. Andelen af indlagte patienter, der får vurderet selvmordsrisiko, dokumenteret i Mindst journalen, ved udskrivelsen 90%

Validitet Begreb fra forskning begrænset stikprøve sammenholdt med baggrundspopulationen Validitet Intern validitet bias i forhold til stikprøven Ekstern validitet generaliserbarhed i forhold til baggrundspopulationen

Validitet i skizofrenidatabasen - FØR Høj databasekomplethed (antal indberettet/antal LPR) 2011: 92% for ambulante, 93% for indlagte Dog mere varierende datakomplethed for den enkelte indikator (fra 46-99%) Indbygget høj ekstern validitet, næsten alle patienter i populationen omfattet Intern validitet estimeret høj, løbende tilbagemelding om tvetydigheder og præcisering af disse der bliver svaret på det, vi tror, der bliver svaret på

Overgang til LPR Fra 1. januar 2012 overgået til indberetning via PAS/SKS-koder Formål at mindske dobbeltregistrering at mindske registreringsbyrden

Registreringsprincipper til skizofrenidatabasen Der kodes og indberettes kun hvis en given klinisk ydelse er givet/udført, men der tages hensyn til alle ydelser givet et psykiatrisk behandlingsforløb også uden en skizofrenidiagnose Der indberettes ved væsentlige ændringer, men mindst én gang årligt (ift. bivirkninger + metaboliske indikatorer) Manglende indberetning af SKS-kode betragtes som hovedregel som at ydelsen ikke er givet, dvs. "uoplyst" ikke muligt Der indberettes kontaktbaseret i overensstemmelse med Fællesindholdet for basisregistrering af sygehuspatienter tidstro registrering Årsstatustilgangen udgået

Validitet i skizofrenidatabasen - NU Indberetningsgraden faldet dramatisk, kan ikke opgøres som før pga. ændrede beregningsregler manglende kode = ikke gjort, kun få indikatorer kan registreres som "uoplyst Lav indberetningsgrad Tilfældigt ikke nødvendigvis problematisk Selektion ringe ekstern validitet Kan ikke vurderes sikkert Konklusion: ringe ekstern validitet, data kan ikke betragtes som repræsentative for den samlede population data for 2012 og 2013 kan IKKE anvendes til at belyse kvaliteten af skizofreni-behandlingen i DK

Udfordringer Diagnosekoderne kræver indtastning af mangecifrede koder Man kan ikke se, hvornår en given indikator sidst er registreret risiko for overregistrering, frustration, ligegyldighed Tidstro registrering vist sig vanskelig at håndtere i praksis været nødvendigt med løbende justeringer af beregningsreglerne Forsøgt udarbejdet mangellister hvilke indberetninger er foretaget for hvilke patienter og hvilke patienter vurderes som incidente (skal registreres flere indikatorer end for prævalente) incident/prævalent blev tidligere afgjort af indberetter selv med et kryds, bestemmes nu ud fra diagnosedato i LPR Mangellisterne har ikke fungeret optimalt ressourcekrævende Implementeringen meget afhængig af regionernes IT-løsning Brugervenlig implementering i EPJ i Region Midt Helt umulig brugerflade Region H

Tiltag for at genopbygge validiteten Minimering af manuel indberetning i forbindelse med udskrivelse GAF-registrering ved udskrivelse udgået Erstattet af årlig registrering af GAF i ambulant regi Ambulant opfølgning efter indlæggelse trækkes direkte og skal ikke indberettes særskilt Størstedelen af registreringen kan/bør foregå i de ambulante enheder med størst kendskab til pt. Ensretning diagnosekoder med øvrige psykiatriske databaser Datafangst fra Labka mht. laboratorieværdierne Datafangst fra receptdatabasen mht. medicin-indikatorerne

Tiltag for at genopbygge validiteten Drøfte kommende audit Ændre resultat- til procesindikatorer Fx nuværende BT-indikator, resultat-indikator, fastsat standard (kun opfyldt hvis < 140/90) Men mere motiverende for indberettende enheder højere indberetningsgrad hvis procesindikator (opfyldt hvis målt) Balancegang Forenkle/reducere vs. Stabilitet og tid til at den ændrede registrering kan implementeres For mange og for hyppige ændringer Kan forhindre implementering af registreringsvilkårene Kan skabe mistillid, irritation