KOL og angst COPD and anxiety

Bachelorprojekt Professionshøjskolen Metropol Sygeplejerskeuddannelsen i København KOL og angst COPD and anxiety Katrin Lauritsen, 674329 Monika Sumberg Samuelsen, 676522 Modul 14, S2012N Afleveret: 05.01.16 Antal tegn: 71.978 Vejleders navn: Pernille Fastholm Opgaven må anvendes internt i uddannelsen I henhold til "Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede uddannelser" nr. 1519 af 16/12/2013-19, stk. 6, bekræfter undertegnede eksaminand med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Katrin Lauritsen Monika Sumberg Samuelsen

Resume: Formålet med undersøgelsen er, at undersøge hvilke erfaringer patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom har i forbindelse med angst, og hvordan de oplever, at sygeplejerskerne imødekommer deres angst. Projektet har en hermeneutisk tilgang og der er foretaget to kvalitative forskningsinterviews, med to patienter i eget hjem. Den hermeneutiske analysemetode er blevet anvendt til at analysere den indsamlede empiri. Herudfra er fire temaer blevet udledt, som er blevet analyseret ved brug af sygeplejeteoretikerne Katie Eriksson og Jan Kåre Hummelvoll. Analysens resultater viser bl.a. at informanterne har forskellige individuelle erfaringer med deres angst og at de bruger meget forskellige metoder til at håndtere angsten på. Informanterne gør bl.a. brug af tilpasningsmekanismer og forsvarsmekanismer. Resultaterne viser endvidere, at informanterne ikke modtager den relevante sygepleje under indlæggelse, hvilket bl.a. fører til krænkelse og lidelse. Side 2 af 66

Abstract: The purpose of this study is to examine the experiences of patients with chronic obstructive pulmonary disease in connection with anxiety and their view on how the nurses accommodate their anxiety. The project has a hermeneutic approach and two qualitative research interviews have been made in the homes of two patients. The hermeneutic method of analysis has been applied to analyze the collected empirical data. On this basis, four themes have been deduced, which have been further analyzed using nursing theorists Katie Eriksson and Jan Kåre Hummelvoll. Among other things, the analytical results show that the informants have had different individual experiences with their anxiety and that they have very different ways of dealing with it. Worth mentioning are the adjustment- and defence mechanisms that the informants make use of. The results further show that the informants are not receiving the relevant nursing care during hospitalization, which leads to violation and suffering. Side 3 af 66

Indholdsfortegnelse 1. Sygeplejefaglig problemstilling... 7 1.1 Baggrund... 7 1.2 KOL i Danmark... 8 1.3 Ætiologi og Patofysiologi... 8 1.4 Komorbiditet... 9 1.5 KOL og angst... 9 1.6 KOL - den onde cirkel... 10 1.7 Sygeplejerskens udfordringer i mødet med patienten med KOL og angst... 12 1.8 Litteratursøgningsproces... 13 2. Afgrænsning... 13 3. Problemformulering... 14 4. Metode og teori... 14 4.1 Videnskabsteorietisk position... 14 4.2 Metode til indsamling af det empiriske materiale... 15 4.2.1 Design... 15 4.2.2 Interview... 16 4.2.3 Præsentation af informanter... 16 4.2.4 Rammerne omkring interviewene... 17 4.2.5 Transskribering... 17 4.2.6 Juridiske og etiske overvejelser... 18 4.3 Metode til analyse af det empiriske materiale... 20 4.4 Teorivalg... 21 5. Analyse... 22 5.1 Oplevelse af angst... 22 5.1.1 Oplevelse af skyldfølelse... 24 5.2 Forsøger at undgå angst... 25 5.2.1 Tankeafledning... 25 5.2.2 Søger trygge omgivelser... 26 Side 4 af 66

5.2.3 Døden truer... 27 5.3 Sygdommen påvirker dagligdagen... 28 5.3.1 Ændring af livsstil... 29 6. Diskussion... 32 6.1 Diskussion af analysens fund... 32 6.2 Diskussion af undersøgelsen... 33 6.3 Diskussion af den valgte teori... 33 6.4 Diskussion af den valgte metode... 34 6.5 Diskussion af udvælgelse af informanter... 34 6.6 Validitet og reliabilitet... 35 7. Konklusion... 36 8. Perspektivering... 37 9. Litteraturliste... 40 10. Bilagsliste... 44 Bilag 1 - Søgeprotokol... 45 Bilag 2 - Interviewguide... 48 Bilag 3 - Ansøgning til klinisk uddannelsessted, tilladelse til indsamling af patientdata og samtykkeerklæring.... 50 Bilag 4 - Hermaneutisk analyse... 55 Side 5 af 66

Forord: Vi vil i projektet bruge ordet patient for både patienter og borgere. Derudover vil vi gøre brug af begreberne patient og informant gennem projektet, hvor vi anvender patient når vi beskriver noget generelt og informant når vi taler om de informanter som deltog i vores interview. Dernæst kommer vi ikke til at skelne mellem angst og panikangst, men kun anvende ordet angst. Side 6 af 66

1. Sygeplejefaglig problemstilling I følgende afsnit vil vi indledningsvis kort forklare lidt om vores baggrund og derefter belyse vores kliniske sygeplejefaglige problemstilling. Dette vil vi gøre ved at inddrage statistik omkring Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) i Danmark, samt belyse KOL ud fra ætiologiske og patofysiologiske perspektiver. Vi vil beskrive nogle væsentlige komorbiditeter, herunder angst. Dernæst vil vi redegøre for sammenhængen mellem KOL og angst, og inddrage den onde cirkel. Vi vil belyse udfordringer i mødet med patienten set fra sygeplejerskeperspektivet. Sidste afsnit indeholder en redegørelse for vores litteratursøgningsproces. 1.1 Baggrund Gennem vores uddannelsesforløb er vi blevet undervist i, hvor vigtigt det er, at vi ser patienten som en helhed og behandler hver enkelt patient som et individ, idet at oplevelsen af sygdom er individuel (Birkler, 2011). Det er vigtigt, at vi ikke kun handler ud fra det vi mener er bedst for den enkelte patient, men at vi lytter til patienten og patientens oplevelse af sygdommen. Gennem vores kliniske moduler, især modul 6, 11 og 12 mødte vi hyppigt patienter der havde KOL. I den primære- og sekundære sundhedssektor mødte vi patienter i forskellige faser af sygdommen KOL, bl.a. KOL i exacerbation. Fælles for mange af disse patienter var, at angsten spillede en stor rolle i deres dagligdag og var med til at påvirke deres livskvalitet negativt (Nielsen, Nielsen, Stassen og Strømstad, 2015). På trods af at mange af patienterne oplevede at deres dagligdag var præget af angst, så er vores erfaring, at dette ofte blev overset af sygeplejerskerne. Deres sygepleje var primært rettet mod den fysiologiske del af sygdommen, hvor den instrumentelle sygepleje var styrende. På modul 13, arbejdede vi med emnet KOL og angst. Vi udførte to kvalitative interviews på en lungemedicinsk afdeling, da vi ønskede, at undersøge hvordan sygeplejerskerne kunne hjælpe patienter med KOL og angst. Vi vægter begge det psykosociale aspekt højt i vores møde med patienter, og vil derfor gerne arbejde videre med dette emne og opnå større indsigt og viden om KOL og angst. Side 7 af 66

1.2 KOL i Danmark KOL er en folkesygdom (DrKOL, 2012) og en af de hyppigst forekommende kroniske sygdomme i Danmark. Der skønnes at være ca. 430.000 mennesker i Danmark der har KOL, hvor omkring halvdelen ikke har fået sygdommen diagnosticeret. Omkring 166.000 mennesker har KOL i mild grad, mens ca. 230.000 har KOL i moderat grad og ca. 40.000 har KOL i svær eller meget svær grad (Lungeforeningen, 2015). Dødsregistreret viser at dødeligheden af KOL i Danmark er højere end i andre vestlig lande. I 2009 var sygdommen den fjerdehyppigste dødsårsag i Danmark, med 3.478 dødsfald. KOL er den eneste af de store kroniske sygdomme, hvor dødeligheden de seneste 20 år ikke er faldet (DrKOL, 2012). KOL påvirker individets livskvalitet negativt, bl.a. fordi de ofte må indlægges på hospital ved en forværring af sygdommen. Der er årligt omkring 23.000 indlæggelser i Danmark. Dette koster årligt det danske sundhedsvæsen 3 milliarder kr., hvilket svarer til 10% af de samlede udgifter til personer over 40 år (Lungeforeningen, 2015). 1.3 Ætiologi og Patofysiologi KOL er en sygdom som karakteriseres som en vedvarende modstandsforøgelse mod luftstrømmen. KOL udvikles gradvist og snigende hen over flere år, hvilket kan være årsagen til at der er mange der ikke opdager forværringen, og lever med KOL uden at de er klar over det (Viborg, 2014; Løkke og Lange, 2011). Ifølge dansk undersøgelse er patientens lungefunktion ofte nedsat på 50%, før de bliver diagnosticeret (Danmarks Lungeforening og Palliativt Videncenter, 2013). Sygdommens sværhedsgrad vurderes ud fra FEV1 og FVC, hvorefter den deles op i 4 grader: mild, moderat, svær og meget svær. KOL defineres ved en FEV1/FVC ratio på < 70% (Sundhedsstyrelsen, 2007). I Danmark er tobaksrøg skyld i 90% af udviklingen af KOL (Viborg, 2014), og forekommer 3-6 gange hyppigere blandt rygere end hos dem der aldrig har røget (Vestbo, 2011). Der formodes at ca. 5 ud af 10 rygere vil udvikle KOL (Danmarks Lungeforening og Palliativt Videncenter., 2013). Andre årsager der kan medføre udvikling af KOL, er bl.a. genetik og miljømæssige ekspositioner (Vestbo, 2011). Rygning medfører patofysiologiske ændringer, såsom celleskader i bronkialslimhinden og i alveolerne. Disse skader fører til en kronisk betændelsesreaktion, hvor skillevæggen mellem alveolerne forsvinder og der opstår emfysem. Følgerne af emfysem er at Side 8 af 66

slimhinden i bronkierne svulmer op og slimsekretionen øges, hvilket kaldes kronisk bronkitis. Samtidig bliver lungerne slappere pga. at de elastiske bindevævsfibre nedbrydes. Disse patofysiologiske ændringer i lungerne medfører at patienterne får en nedsat lungefunktion. Det kan medføre, at de oplever symptomer som kronisk dyspnø og hoste med ekspektoration. Patienter med KOL er mere udsatte end andre for at få en bakteriel eller viral pneumoni, som kan medføre KOL i exacerbation (Viborg, 2014). 1.4 Komorbiditet Komorbiditet er når en patient har flere sygdomme og/eller tilstande på samme tid. Patienter der har KOL har en øget forekomst af andre sygdomme, der kan have stor indvirkning på patienternes prognose, livskvalitet og behandlingsmuligheder. KOL er en progredierende systemisk sygdom, dvs. at andre organer bliver påvirket i takt med at lungefunktionen nedsættes, f.eks. har mange patienter med KOL, hjerte-kar-sygdomme og osteoporose (Danmarks Lungeforening og Palliativt Videncenter, 2013). En anden komorbiditet som ofte ses hos patienter der har KOL, er angst og depression. Angst og depression forekommer 3-6 gange så hyppigt hos mennesker der har KOL, sammenlignet med alderssvarende raske mennesker (Lange og Moll, 2011). 1.5 KOL og angst Resultater fra et engelsk studie viser, at 34% af patienter med KOL oplever angst (Hardy, Smart, Scanlan og Rogers, 2014). Når et menneske oplever fare, aktiveres nogle dybe lag i hjernen og i det autonome nervesystem, der gør at adrenalin pumpes rundt i kroppen. Det medfører bl.a. åndenød, høj puls og spændte muskler (Franklin og Rom, 2012). Hummelvoll (2013) beskriver fænomenet angst som noget alle mennesker kommer til at opleve på et tidspunkt i deres liv. Angsten kan optræde i fire forskellige grader: mild angst, moderat angst, stærk angst og panik. Angst er en subjektiv og følelsesmæssig oplevelse, der karakteriseres som noget ubehageligt. En årsag til at følelsen af angst er ubehagelig for patienterne, kan være at de ikke ved hvor eller hvordan de skal sætte deres forsvar ind (Hummelvoll, 2013). De patienter, der har symptomer på angst, er ofte associerede med nedsat livskvalitet og flere indlæggelser og genindlæggelser (Nielsen, Nielsen, Stassen og Strømstad, 2015). Endvidere er angst en af de hyppigste årsager til genindlæggelser hos patienter der har KOL i exacerbation. Forklaringen på dette kan være, at patienter med angst er mere Side 9 af 66

sårbare overfor dyspnø og andre KOL symptomer, som kan igangsætte den onde cirkel, som er nærmere forklaret nedenfor (Lange og Moll, 2011). 1.6 KOL - den onde cirkel Patienter med KOL oplever en del fysiologiske og psykologiske begrænsninger, som er ledsaget af deres sygdom (Sundhedsstyrelsen, 2007). Patienterne kan opleve det ovennævnte som en ond cirkel (Se figur 1). Figur 1. (Sorknæs, 2010 s. 158) Dyspnø er et af de almindeligste symptomer hos patienter med KOL (Viborg, 2014). Op til 94% oplever kronisk dyspnø (Danmarks Lungeforening og Palliativt Videncenter, 2013). Dyspnø forværres i takt med patienternes faldende lungefunktion og funktionsnedsættelse (Viborg, 2014). Dyspnø defineres som det at have vejrtrækningsbesvær, hvor patienterne ofte føler sig ude af stand til at regulere deres egen vejrtrækning (Willgoss, Yohannes, Goldbart og Fatoye, 2012). I et studie udført af Willgoss et al. (2011), beskriver en patient, oplevelsen af at have dyspnø som en klaustrofobisk følelse; It is like the walls are closing in and the closer they get the less you can breath (Willgoss, Yohannes, Goldbart og Fatoye, 2011, s. 4). Nogle patienter oplevede at de var angste for at blive angste, som gjorde at de ofte valgte at forblive i hjemmet og fravælge de daglige aktiviteter. Fravælgelse af disse aktiviteter, vil med tiden føre til immobilitet. Ved immobilitet vil konsekvensen være at patienterne får dårligere kondition og svækkelse af muskler, dvs. dekonditionering, som forværrer patienternes dyspnø. Alle disse faktorer vil yderligere resultere i isolation, som kan fremme oplevelsen af angst og depression (Willgoss, Yohannes, Goldbart og Fatoye, 2012; Sundhedsstyrelsen, 2007). Den onde cirkel har dermed en negativ påvirkning på patienternes livskvalitet, da de prøver at tilpasse deres liv Side 10 af 66

ud fra sygdommen. Begrebet livskvalitet defineres som: et subjektivt begreb om menneskers oplevede trivsel, velbefindende og tilfredshed med livet (Danmarks Lungeforening og Palliativt Videncenter, 2013 s. 29). I et studie beskriver patienterne at angsten kan være en direkte årsag til dyspnø, hvor en patient beskriver det således, The COPD feeds the anxiety and the anxiety feeds the fear (Willgoss, Yohannes, Goldbart og Fatoye, 2012 s. 565) (Se figur 2). Figur 2. (Willgoss, Yohannes, Goldbart og Fatoye, 2011 s. 568) Dyspnø og angst beskrives som gensidige fænomener, der forstærker hinanden (Danmarks Lungeforening og Palliativt Videnscenter, 2013). Det kan derfor være dyspnøen der forårsager angsten, men det kan også være angsten der forårsager dyspnøen. Dette understreger vigtigheden i at angsten bliver identificeret og at deres oplevelse af angst imødekommes (Willgoss, Yohannes, Goldbart og Fatoye, 2011). Willgoss et al. (2011) skriver videre i sin artikel, at en tidlig identifikation af angst, vil medføre at patienten får den optimale behandling fra start, og undgår yderligere komplikationer af sin tilstand (Willgoss, Yohannes, Goldbart og Fatoye, 2011). Yderligere vil psykisk og social støtte være med til, at modarbejde at patienten kommer ind i den onde cirkel. Ved denne hjælp har patienten med KOL en mulighed for at leve en så normal tilværelse som muligt, på trods af sin kroniske sygdom (Sundhedsstyrelsen, 2007). Side 11 af 66

1.7 Sygeplejerskens udfordringer i mødet med patienten med KOL og angst Sygeplejersker møder ofte mennesker med respirationsproblemer i hele det danske sundhedsvæsen. Når der udøves sygepleje til patienter med KOL, er det vigtigt at sygeplejersken har kendskab til patienternes symptomer, og dermed kan vurdere kompleksiteten af patientens sygdom og yde kvalificeret behandling (Mahler, 2012). Et studie fra England viser at identifikation og behandling af angst ikke er tilstrækkelig, da kun en fjerdedel af patienterne modtager relevant behandling under indlæggelsen (Willgoss, Yohannes, Goldbart og Fatoya, 2011). Dette viser, at der blandt sundhedspersonalet er manglende opmærksomhed på angst. Ifølge Willgoss et al. (2012) skyldes den manglende opmærksomhed ofte, at det kan være svært at skelne mellem nogle af de fysiske og psykiske symptomer, da de kan overlappe hinanden (Willgoss, Yohannes, Goldbart og Fatoya, 2012). Nogle af de symptomer patienterne får pga. angst er fysiske symptomer, såsom hjertebanken, rysten og svedudbrud. Disse symptomer fremtræder synligt, og er derfor nemmere at identificere og behandle end de psykiske symptomer. Dette kan medføre at de psykiske symptomer bliver overset (Nielsen, Nielsen, Strassen og Strømstad, 2015). Ifm. vores modul 13 interview, bekræfter sygeplejersken det ovenstående i hendes udsagn:...ja, jeg synes at det er meget svært, det er helt klart den sværeste gruppe. Det er svært at gøre noget for at hjælpe dem, man har mange hjælpemidler til alt muligt, men når det er angsten føler man sig så hjælpeløs. Til tider er jeg også ret presset med tiden, og jeg kunne godt have tænkt mig mere tid til patienterne, så jeg kunne følge op på deres behov... (Lauritsen, Samuelsen og Vestergaard, 2015). Ifølge de sygeplejeetiske retningslinjer, er et af de etiske principper som sygeplejersken skal forholde sig til i praksis 'hensyn til integritet'. Med dette princip forstås, at sygeplejen som udføres, skal afspejle patientens ønsker ift. de fysiske, psykiske, sociale og åndelige behov (Sygeplejeetiske retningslinjer, 2014). Dette understreger, at det psykosociale aspekt, herunder håndtering af angst hos patienter med KOL, skal vægtes lige højt som de andre aspekter. Birkler (2011) siger, at det er nødvendigt at sygeplejersken ser krop og bevidsthed som ét, og dermed behandler patienten som et helt menneske (Birkler, 2011). I praksis kan det være svært for sygeplejersker at få tid til helhedssygepleje. Få ressourcer pga. økonomiske besparelser og korte indlæggelsesforløb, er med til at gøre at de sundhedsprofessionelle arbejder under tidspres (Kjeldsen, 2015). Et studie fra DSR Side 12 af 66

Analyse og MEGAFON viser at 43% ud af 1.024 sygeplejersker, var enige i at deres travlhed gik ud over patientsikkerheden (Hansen, 2013). 1.8 Litteratursøgningsproces Vi begyndte litteratursøgningsprocessen med at lave en usystematisk fritekstsøgning på søgemaskiner som www.google.dk, www.sygeplejersken.dk og www.lunge.dk, hvor vi brugte søgeord som KOL, COPD, Angst og Anxiety. For at kunne argumentere og dokumentere for den sygeplejefaglige problemstilling, valgte vi efterfølgende at udføre en systematisk fritekstsøgning på Cinahl og PubMed, der er internationale databaser. Derudover søgte vi også på bibliotek.dk og SweMed+.se. Til vores systematiske søgning på Cinahl og PubMed søgte vi på synonymer på ordene KOL, Angst og Hospital, hvor vi brugte de boolske operatorer OR og AND mellem ordene. Søgeordene vi brugte var: S1: COPD, Chronic Obstructive Pulmonary Disease, Pulmonary Disease, COPD exacerbation, S2: Anxiety, Fear, Anxiety Disorder, Panic, S3: Nurse, Nurse Care, Caretaker. For at indsnævre antallet af artikler valgte vi at sætte Limits på, som abstract available, full text, published in the last 10 years og language: Danish, English, Norwegian, Swedish. For at sortere artikler fra, der ikke var relevante til vores problemstilling, startede vi med at læse overskrifterne på artiklerne, derefter læste vi abstracts, hvor vi valgte nogle artikler ud og læste hele artiklen. Ud fra disse artikler endte vi med to relevante artikler fra Cinahl og en artikel fra PubMed (se Bilag 1). Ud fra de litteratursøgninger vi udførte, fandt vi ud af at der er flere udenlandske studier omhandlende patienter med KOL og angst, men at der var mangel på danske studier om samme emne. De udvalgte artikler var alle relevante ifm. vores problemstilling, hvor de påviste vigtigheden af individuel pleje og behandling af angst hos patienter med KOL. 2. Afgrænsning Internationale studier bekræfter en manglende opmærksomhed på den psykiske del af sygeplejen under indlæggelse (Willgoss, Yohannes, Goldbart og Fatoya, 2011). På baggrund af dette, har vi valgt at fokusere på den psykiske del. Vi har valgt at tage udgangspunkt i patientperspektivet, hvor vi ønsker at undersøge hvilke erfaringer patienter med KOL har ift. angst. Vi finder det relevant at undersøge, hvilke erfaringer danske patienter med KOL har ift. angst, og undersøge om patienterne oplever at der er manglende Side 13 af 66

opmærksomhed fra sygeplejerskerne. Også undersøges hvordan patienterne oplever at sygeplejerskerne imødekommer deres angst under deres indlæggelse. Dette for at undersøge om de internationale studier stemmer overens med de danske patienter der har KOL og angst. Gennem vores udarbejdelse af problemstillingen fandt vi ud af at fænomenerne angst og depression ofte hænger tæt sammen, hos patienter med KOL (Lange og Moll, 2011). I projektet har vi valgt at kun at gå i dybden med fænomenet angst. Dette har vi valgt pga. at studier viser, at patienternes oplevelse af angst kan identificeres ved hjælp af at undervise sygeplejerskerne (Hardy, Smart, Scanlan og Rogers, 2014), herunder at yde omsorg så patienten oplever velvære (Sygeplejerske etiske retningslinjer, 2014). Depression derimod må antages at identificeres og behandles af læger. Dette leder os videre til følgende problemformulering. 3. Problemformulering Hvilke erfaringer har patienter med KOL i forhold til angst, og hvordan oplever de sig imødekommet af sygeplejersken i denne forbindelse. 4. Metode og teori I følgende afsnit vil der blive argumenteret for projektets videnskabsteoretiske position, metode til indsamling af empirisk materiale og de juridiske og etiske overvejelser. Endvidere vil vi beskrive vores metode til at analysere det empiriske materiale, samtidig præsentere teorierne som vil blive anvendt i analysen. 4.1 Videnskabsteorietisk position Da vi i dette projekt ønsker at få indblik i patientens oplevelse, har vi valgt at anvende et kvalitativt design. Projektets problemformulering vil blive undersøgt ud fra en humanvidenskabelige tilgang, der beskæftiger sig med forståelse og fortolkning af menneskers oplevelser og erfaringer (Birkler, 2011). Vores problemstilling udspringer fra egne erfaringer og på baggrund af den litteratur vi har læst (Dahlager og Fredslund, 2011). Dvs. at vi inden udarbejdelsen af problemstillingen havde skabt os en forforståelse for hvordan patienter med KOL oplever angst, samt hvordan sygeplejerskerne imødekommer patienternes angst. Vores videnskabelige tilgang vil være hermeneutisk, idet at den beskæftiger sig med forståelse og forforståelse (Birkler, 2011). Hans Georg Gadamer Side 14 af 66

(2011) beskriver vores forforståelse som fordomme. Ifølge Gadamer vil vi til hver en tid bruge vores fordomme til at fortolke den verden vi er en del af. Derfor vil forforståelsen altid være til stede hos mennesket, og ud fra den skaber vi horisonter. Vores horisont er det, som alt bliver fortolket ud fra (ibid.). Forforståelse er et vigtigt element i processen for at opnå ny forståelse. Ved at forforståelsen bliver sat i spil, kan der opnås ny viden (Dahlager og Fredslund, 2011). Dette vil vi prøve at opnå gennem vores interview, ved at sætte vores forforståelse i spil. Dette gør vi ved at vi er bevidste om vores forforståelse, men stadig åbne for hvad informanten fortæller os. Herved vil vores forforståelse blive beeller afkræftet, således at vores horisont udvides og vores forforståelse revurderes (Birkler, 2011). Vi vil herved få indsamlet empiri der omhandler erfaringer omkring patienter med KOL, og angst, og dermed opnå ny viden. Dette kalder Gadamer for en horisontsammensmeltning, fordi der ud fra to horisonters møde dannes en ny horisont (Dahlager og Fredslund, 2011). 4.2 Metode til indsamling af det empiriske materiale For at strukturere vores projekt, har vi været inspireret af interviewprocessens 7 faser udarbejdet af Kvale (2015), der inddeles i tematisering, design, interview, transskription, analyse, verifikation og rapportering. Det er en systematisk og detaljeret planlægning af en interviewundersøgelse, som er relevant for os at bruge, da vi ikke har stor erfaring med at interviewe (Kvale og Brinkmann, 2015). 4.2.1 Design Til indsamling af empiri, har vi valgt at udføre to kvalitative forskningsinterviews. Det kvalitative forskningsinterview er velegnet at anvende, når formålet er at opnå forståelse for menneskers oplevelser og handlinger. Vi vil tage udgangspunkt i det semistrukturerede interview, hvor vi ud fra vores problemstilling har fastlagt nogle temaer og udarbejdet en interviewguide (se Bilag 2). Formålet med det semistrukturerede interview og interviewguiden er, at der gives plads til at informanten kan fortælle frit med egne ord, at der er mulighed for at stille uddybende spørgsmål til det som informanten fortæller samtidig med at sikre at alle temaerne bliver gennemgået (Christensen, Nielsen og Schmidt, 2011). Side 15 af 66

4.2.2 Interview For at få svar på vores problemformulering, har vi foretaget to interviews. Ifølge Kvale (2015) er datamætning opnået, når yderligere interviews ikke supplerer med ny information. Dermed er vi opmærksomme på at vores materiale er meget tyndt, da vi med to interviews ikke kan opnå optimal datamætning. Ift. vores tidsramme, var det ikke realistisk at foretage flere end to interviews (Kvale og Brinkmann, 2015). Til udvælgelse af informanterne havde vi følgende inklusions- og eksklusionskriterier: Inklusionskriterier At patienten kan forstå og tale dansk. At patienten er hjemme i egen bolig. At patienten har været indlagt med KOL i exacerbation. At patienten har oplevet angst i forbindelse med sygdommen. At patienten er i stabil fase på nuværende tidspunkt. Eksklusionskriterier At patienten ikke har en depression. At patienten ikke har andre psykiske lidelser. At patienten ikke er dement. Vi ønskede at vores interviews skulle foregå i patientens eget hjem. Ifølge Fjørtoft (2006) er hjemmet et symbol på tryghed, selvstændighed og individualitet (Fjørtoft, 2006). Indlæggelsestiden hos patienter med KOL i exacerbation er generelt kortvarig (Kjeldsen, 2015). Under deres indlæggelse i det akutte forløb, vil patienterne ofte opleve dyspnø og det kan gøre det svært for dem at have samtaler. Informationer og spørgsmål skal helst gøres så korte og konkrete som muligt (Sorknæs, 2010). Dette argumenterer for, hvorfor vi valgte at udføre interviewene i patientens eget hjem. På baggrund af dette kontaktede vi den ledende sygeplejerske i hjemmeplejen ved at skrive en e-mail, indeholdende oplysninger og kriterier for interviewene. Hun rekrutterede to informanter der var villige til at medvirke i et interview. Den ledende sygeplejerske fungerede som vores gatekeeper (Thomsen og Whyte, 2011). 4.2.3 Præsentation af informanter Informanterne vil herefter i opgaven blive refereret som informant 1 (I1) og informant 2 (I2). Side 16 af 66

I1 er en 89 årig mand. Bor sammen med sin hustru i en lejlighed på 4 sal. Fik diagnosticeret KOL for 3-4 år siden. Har graden svær KOL. Får iltbehandling i hjemmet, 2 L. pr. min. i 16-24 timer dagligt. I2 er en 88 årig kvinde. Bor i egen lejlighed på stueetagen. Fik diagnosticeret KOL for 12 år siden. Har graden meget svær KOL. Får iltbehandling i hjemmet, 1,5 L. pr. min. 24 timer i døgnet. 4.2.4 Rammerne omkring interviewene Inden interviewene delte vi rollerne som interviewer og observatør imellem os, så der ikke var nogen tvivl hvilken rolle vi hver især havde. På den måde kunne observatøren skabe sig et overblik og komme med supplerende spørgsmål til sidst. Interviewene blev optaget til senere transskribering. Begge interviews foregik ind i informantens stue, hvor informanterne sad komfortabelt i deres lænestol. Under interviewet kan samspillet mellem os og informanten være angstprovokerende og udløse forsvarsmekanismer. Det kan være svært at tale om angst, derfor var vi opmærksomme på om informanten oplevede nogen form for krænkelse af sine personlige grænser (Kvale og Brinkmann, 2015). Vi forsøgte at forebygge disse krænkelser, ved at benytte Eide og Eide s (2007) teori om aktiv lytning, omhandlende verbal og nonverbal kommunikation. Den verbale kommunikation blev brugt ved opmuntringer og anerkendelser, hvor vi f.eks. sagde hmhm, ja, kan du uddybe det osv. Den nonverbale kommunikation fremtrådte i vores åbne kropssprog og i øjenkontakten, da vi f.eks. nikkede anerkendende og havde øjenkontakt med informanten under hele interviewet. Aktiv lytning skabte god kontakt og tillid, som styrkede relationen mellem os og havde en positiv indvirkning på vores videre samarbejde (Eide og Eide, 2007). 4.2.5 Transskribering Ved at transskribere gjorte vi vores data tilgængeligt og håndterbart til at anvende i analysen (Christensen, Nielsen og Schmidt, 2011). I lydoptagelsen var der enkelte ord som vi fravalgte f.eks. øh og ahh, da de var irrelevante at tage med (Kvale og Brinkmann, 2015). Side 17 af 66

4.2.6 Juridiske og etiske overvejelser Ifm. udarbejdelse af projekter, som involverer mennesker, er det vigtigt at de juridiske og etiske principper overholdes. Dette er for at værne om deltagernes ligeværd, integritet og selvbestemmelse samt at de bliver behandlet med værdighed og respekt (Kjellström, 2014). Da vores projekt indebærer indhentning af følsomme og identificerbare data, er der krav på at vi skal følge lov om behandling af personoplysninger (Persondataloven, 2000). Men ifølge bekendtgørelse nr. 410 af 09/05/2012, er det tilstrækkeligt at vi som studerende får tilladelse fra uddannelsesstedet, til indhentning af data (Bek. nr. 410 af 09/05/2012). For at efterleve ovennævnte retningslinjer, valgte vi at udarbejde en ansøgning til den uddannelsesansvarlige vejleder, hvor vores problemstilling blev beskrevet, samt at vi indhentede skriftligt tilladelse fra den ledende sygeplejerske i hjemmeplejen til at gennemføre dataindsamling. Inden vi gik i gang med vores projekt, gjorde vi os nogle etiske overvejelser ud fra de Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden, som Sykepleiernes Samarbeid i Norden har udarbejdet, ud fra FN s menneskerettighedserklæring og Helsinki deklarationen. Den indeholder fire etiske principper (Sykepleiernes Samarbeid i Norden, 2003; Sundhedsloven, 2014). Principperne vil blive uddybet nedenfor. Princippet om autonomi Princippet autonomi omfatter at menneskets værdighed, integritet og sårbarhed skal beskyttes. Menneskets selvbestemmelsesret skal respekteres, det betyder at der ikke må anvendes tvang og at individet selv bestemmer over eget liv. Inden interviewets start, sikrede vi os at værne om informantens værdighed, integritet og sårbarhed. For at sikre at dette blev overholdt, valgte vi mundtligt og skriftligt at informere informanterne omkring undersøgelsens indhold og formål. Vi informerede også om at vi ville beskytte dem ved at behandle datamaterialet fortroligt og anonymt, og at vi efter projektet ville destruere materialet. Derudover blev indholdet i informeret samtykkeerklæringen forklaret for informanterne, der bl.a. siger, at informanterne til hver en tid kan trække sig ud af projektet (Sykepleiernes Samarbeid i Norden, 2003; Sundhedsloven, 2014). Endvidere skulle vi også respektere informanternes selvbestemmelse med hensyn til at vi interviewede i deres hjem. Når vi går ind i et andets menneske hjem, er det vigtigt at vise respekt for deres normer og regler (Fjørtoft, 2006). Dette respekterede vi ved at vente på tilladelse om at gå ind i informanternes stue. Side 18 af 66

Princippet om at gøre godt Princippet om at gøre godt indebærer at forskning skal være til potentiel nytte for den gruppe der er indgår i forskningen. Forskningen skal bidrage med ny viden, der er med til at fremme sundhed og forebygge sygdom og lidelse (Sykepleiernes Samarbeid i Norden, 2003). Med overvejelser herom, kom vi frem til at, med mangel på forskning indenfor emnet KOL og angst i Danmark, kan denne undersøgelse være med til belyse patienternes oplevelse og behov, og kan, sammen med andre undersøgelser, være med til at belyse om der brug for nødvendige ændringer og udvikling på dette område. Dermed kan undersøgelsen være til potentiel nytte for patientgruppen der har KOL og angst. Princippet om ikke at gøre skade Princippet om ikke at gøre skade indebærer, at der ikke må forvoldes skade på deltagere ifm. forskning. Dette gjorde vi bl.a. ved at prøve at forudse evt. negative konsekvenser vores interview kunne medføre for patienterne. Angst er et meget personligt og følsomt emne at snakke om. De kan føle sig krænkede og kan fremprovokere at de bliver angste. Dette forsøgte vi forhindre ved at grundigt informere patienterne om de emner vi ville berøre, og at de til hver en tid havde ret til at undlade at svare på et spørgsmål eller stoppe interviewet (ibid.). Princippet om retfærdighed Retfærdighedsprincippet indebærer, at det er en pligt at værne mennesker der ikke kan varetage deres selvbestemmelse (ibid.). Denne overvejelse gjorde vi os da vi udarbejdede inklusions- og eksklusionskriterierne, hvor vi fravalgte patienter der ikke kunne varetage deres selvbestemmelse, ved at fravælge patienter der bl.a. var demente. Retfærdighedsprincippet handler endvidere om at det er vigtigt ikke at udsætte sårbare grupper for yderligere risici, uden at de direkte drager fordel af forskningen (Kjellström, 2014). Derfor overvejede vi om patienter med KOL og angst er for sårbar en gruppe at anvende til indsamling af empiri. Som skrevet ovenfor vurderede vi at patienter med KOL og angst drager fordel af undersøgelsen, hvorfor vi mener det er i orden at inddrage denne patientgruppe. Side 19 af 66

4.3 Metode til analyse af det empiriske materiale Som metode til at analysere vores empiriske materiale, har vi valgt at tage udgangspunkt i Dahlager og Fredslunds (2011) hermeneutiske analysemetode, som består af fire trin. Trods at metoden er hermeneutisk, er de tre første trin fænomenologisk inspirerede. Det betyder, at vi igennem metodens første trin skal sætte vores forforståelser i parentes, således at informanternes udtalelser vil fremherske. Metoden er hensigtsmæssig for at adskille vores forforståelse fra det vi ønsker at undersøge, da vi på forhånd har læst meget litteratur om emnet og kan risikere at blive blændet af vores forforståelser. I sidste trin vil vores forforståelser komme i spil og ny viden opnås (Dahlager og Fredslund, 2011). Det første trin omhandler at skabe sig et helhedsindtryk, hvor vi læser hele interviewet igennem. Her skal vi forsøge at holde vores forforståelser tilbage og lade tekstens indhold fremtræde. I andet trin vil vi identificere, reducere og strukturere meningsbærende enheder. Her fokuserer vi på, hvad teksten siger, og de meningsbærende enheder bliver delt op i kategorier. Da trin to ofte resulterer i mange kategorier, vil vi i trin tre ved brug af operationalisering slå kategorierne sammen og dele dem i underkategorier. I fjerde og sidste trin vil vi foretage en rekontekstualisering, hvor der forventeligt fremkommer et mønster med nogle overordnede temaer. Her bliver dele til en helhed, teksten bliver til kontekst, empiri til teori og herudfra vil vi forsøge at besvare problemformuleringen (ibid.). Vi kom frem til følgende kategorier og underkategorier: Oplevelse af angst o Oplevelse af skyldfølelse Forsøger at undgå angst o Tankeafledning o Søger trygge omgivelser o Døden truer Sygdommen påvirker dagligdagen o Ændring af livsstil Oplevelse af at være indlagt Side 20 af 66

I opbygning af fjerde trin, har vi været inspireret af Kvale og Brinkmanns (2015) tre fortolkningskontekster, omhandlende, selvforståelse, kritisk commonsense-forståelse og teoretisk forståelse. Ved selvforståelse har vi i kondenseret form formuleret informantens egen opfattelse, herunder ved at anvende citater. Kritisk commonsense-forståelse omhandler en bredere forståelsesramme end informantens egen, hvor vi forholder os kritisk til citatets indhold og begynder at fortolke. Med den teoretiske forståelse har vi understøttet vores fortolkning med teori og dermed forsøgt at besvare problemformulering (Kvale og Brinkmann, 2015). 4.4 Teorivalg I følgende afsnit vil vi redegøre for de teorier, vi vil gøre brug af i projektets analysen. Vi har valgt at anvende sygeplejeteoretikerne Jan Kåre Hummelvoll og Katie Eriksson. Hummelvoll (2013) er en norsk psykiatrisk sygeplejerske og doktor i folkesundhedsvidenskab. Vi har valgt at anvende Hummelvolls bog (2013) Helt, ikke stykkevis og delt, der handler om psykiatrisk sygepleje, de mest almindelige sygdomstilstande og fænomener der fører til psykisk lidelse. Teorien er relevant til vores analyse, da den beskriver patienternes oplevelse af angst. Samtidig beskriver den hvorfor patienter der har angst handler som de gør (Hummelvoll, 2013). Eriksson (2010) er en finsk sygeplejerske og sygeplejeforsker, der beskæftiger sig meget med omsorg. Hun er professor i omsorgsvidenskab ved Åbo Akademis pædagogiske fakultet i Vasa. Vi har valgt at anvende bogen der kaldes Det lidende menneske. I bogen snakker Eriksson (2010) om lidelse, som er tilstedeværende ifm. pleje. Eriksson (2010) beskriver forskellige former for lidelse, herunder sygdomslidelse, plejelidelse og livslidelse. Hendes teori om det lidende menneske er relevant at anvende, da den gennemgår begrebet lidelse ifm. sygdom (Eriksson, 2010). Samtidig vil vi understøtte vores empiriske materiale ved at inddrage resultater fra forskningsartiklen, COPD and anxiety: its impact on patients lives, der belyser patienters oplevelser af angst (Wilgoss, Yohannes, Goldbart og Fatoye, 2011.), samt inddrage Danmarks Lungeforening og Palliativt Videncenter (2013). Til analyse af kategori 1, Oplevelse af angst, vil vi først anvende Hummelvolls (2013) teori om angst, der beskriver de generelle kendetegn for angst og derfor er relevant at bruge til denne kategori. Efterfølgende vil vi inddrage Erikssons (2010) teori om sygdomslidelse, da hun beskriver patienters oplevelse af skyld og skam. Side 21 af 66

I kategori 2, Forsøger at undgå angst, vil vi at anvende Hummelvolls (2013) teori om tilpasnings- og forsvarsmekanismer, da vi vurderer at teorien kan underbygge nogle af informanternes handlinger og reaktioner. Derudover kommer vi til at anvende Erikssons (2010) teori om tilintetgørelse, da den forklarer hvordan patienter kan opleve lidelse ifm. at de ved at de snart skal dø. Til kategori 3, Sygdommen påvirker dagligdagen, vil vi først gøre bruge af Erikssons (2010) teori om livslidelse, da den er relevant at anvende til at belyse hvordan informanterne oplever, at deres dagligdag bliver påvirket af sygdommen. Dernæst vil vi igen inddrage Hummelvolls (2013) teori om forsvarsmekanismer, da den beskriver hvordan patienter anvender dem til at lindre angsten. I Kategori 4, Oplevelse af at være indlagt, vil vi anvende Erikssons (2010) teori om plejelidelse, der siger noget om krænkelse og mangel på pleje. Den er relevant ift. at den beskriver konsekvenserne af at patienter oplever krænkelse af værdighed. 5. Analyse I følgende afsnit vil vi, ved hjælp af den valgte teori, besvare vores problemformulering ved at analysere vores empiriske materiale. 5.1 Oplevelse af angst For at svare på første del af problemformuleringen, spurgte vi informanterne hvordan de oplevede angst. De beskriver oplevelsen af angst forskelligt. Ifølge I1 synes han at angsten er svær at sætte ord på. Dette bekræftes i følgende citat: eeh det er svært at sige jeg synes det er svært at forklare (I1) Ovenstående citat kan tyde på at angsten står lidt uklar for I1. Ifølge Hummelvoll (2013) kan angsten være svær at identificere, da den er diffus (Hummelvoll, 2013). Dette kan være årsagen til at I1 har svært ved at beskrive sin oplevelse af angst. Videre i interviewet forklarer informanten, at han oplever panik ifm. når han får dyspnø, men at han ikke oplever dette så ofte længere, fordi han har lært at forebygge angsten, så snart han mærker at han begynder at få dyspnø. Da han ikke oplever panik så ofte længere, kan det medføre Side 22 af 66

at det bliver endnu sværere at beskrive oplevelsen af angst, hvilket også kan ligge til grund for ovennævnte citat. I2 fortæller i interviewet, at det er når hun vågner om natten, at hendes oplevelse af angst trænger på. Hun beskriver angsten som en voldsom rædsel indeni: "Jeg har før oplevet at jeg pludselig vågner om natten, og føler en voldsom rædsel indeni (I2) Ud fra ovenstående citat, mener vi at I2 oplever en angst der kommer indefra. Ifølge Hummelvoll (2013) bruges fænomener angst og frygt ofte synonymt, men at de i virkeligheden er forskellige. Det som adskiller dem fra hinanden er at frygten opstår når noget objektivt truer os udefra, mens angst er noget der indefra truer vores eksistens. Hummelvoll (2013) beskriver angsten som en diffus indre uro (Hummelvoll, 2013). Herudfra kan vi formode, at den rædsel I2 oplever om natten, er en diffus uro der kommer indefra og truer hendes tryghedsfølelse. Yderligere siger I2 i interviewet, at angsten påvirker hendes vejrtrækningen og at hun dermed mister kontrol:...så får jeg svært ved at trække vejret og føler ikke at jeg har kontrol på situationen (I2) Vi fortolker at ovennævnte citat opstår som en konsekvens af angsten. Det at informanten mister kontrollen viser at hun ikke er i stand til at bekæmpe angsten og vejrtrækningen, når hun vågner om natten. Et citat fra en forskningsartikel underbygger I2 s oplevelse af at miste kontrollen, der gør at man ikke er i stand til at berolige sig selv. You can t calm yourself down to get a breath. It is so terrifying that you can t. (Willgoss, Yohannes, Goldbart, Fatoye, 2011) Begge ovenstående citater pointerer følelsen af at miste kontrollen over en situationen som noget ubehageligt. Ifølge Hummelvoll (2013) er et af angstens karakteristika en oplevelse af tab af kontrol, som er opstået pga. at oplevelse af angst har udløst en fysiologisk Side 23 af 66

reaktion (Hummelvoll, 2013). Denne fysiologiske reaktion ses hos I2, da angsten igangsætter dyspnø. 5.1.1 Oplevelse af skyldfølelse Informanternes relationer til familie og andre bekendte er forskellige. Familie og bekendte kan ses som en del af deres ressourcer. I følgende citat, giver I2 udtryk for at hun ikke vil være til besvær. "Jeg klarer mig...de bor alle så langt væk, de skal køre helt fra Køge for at besøge mig. Det er også meget besværligt for dem, og det tager tid. De har jo deres eget liv de skal passe, og jeg vil ikke være til besvær." (I2) "Jeg kan ko ikke lave om på noget. Jeg ku' jo bare lade være med at ryge..." (I2) Ud fra disse citater ser vi, at informanten oplever skyld, over selv at have påført sig sygdommen. Eriksson (2010) snakker om sygdomslidelse, der inddeles i fysisk lidelse og sjælelig og åndelig lidelse, som opleves ved sygdom og behandling. Gennem sjælelig og åndelig lidelse, opleves skyld og skam. Skyld er en tilstand der opleves som ubehagelig, og den opstår ved at en personen overtræder nogle grænser. Den opstår bl.a. ved, at man føler at man selv har forårsaget sygdom og lidelse, pga. ens livsstil. Skam opstår derimod, når en person føler sig blive betragtet som noget mindre og dårligere end en selv havde håbet på, og hvor man ikke klarer at leve op til egne idealer (Eriksson, 2010). Ud fra ovenstående citater forstår vi det som, at I2 oplever følelsen af skyld og skam. Ved udsagnet bekræfter hun, at hun har forståelse for at rygningen har forårsaget sygdommen og dermed tilsvarende lidelser. Hun føler, at hun selv har påført sig sygdommen. Herudover kan det tænkes, at hun føler at andre mennesker, inkluderet familien, mener at hendes KOL sygdom er selvforskyldt. Derfor kan det være svært for hende at opsøge hjælp fra familien. I1 har helt andre forhold til skyldfølelse. Igennem interviewet forklarer han at han stoppede med at ryge, så snart han opdagede at det gik ud over helbredet. Han forklarer også, at hans hustru spiller en vigtig rolle i sit liv. Side 24 af 66

Ja, jeg startede da jeg var 17 år...men så en gang vi var ude og rejse, følte jeg pludselig at jeg ikke kunne det samme som før. Så stoppede jeg lige med det samme. Men det som har reddet mig er at jeg har været så aktiv. Jeg cyklede kun mens vi boede i New Zealand og jeg har også cyklet Danmark rundt (I1) Min hustru er vigtig hun hjælper mig, når jeg har brug for det... Hun er god at have ved min side (I1) Ovenforstående citat fortolkes som at I1 ikke oplever samme følelse af skyld over at have pålagt sig selv sygdommen ved rygning. Samtidig har han hustruen ved sin side, der fungerer som en stærk ressource for ham ift. at hjælpe ham og gøre hans tilværelse bedre. Familie og relationer der udgør en ressource og støtte, kan medvirke til at lindre lidelsen hos patienter der har KOL og angst. Eriksson (2010) snakker om at kærlighed kan lindre lidelse, og at dette kan gøres ved bl.a. at opmuntre, støtte, trøste og ved at formidle håb (Eriksson, 2010). Hermed kan tænkes, at hustruens kærlighed til sin mand kan lindre lidelse og dermed forhindre skyld og skam. 5.2 Forsøger at undgå angst 5.2.1 Tankeafledning Under interviewet beskriver informanterne, en metode som de anvender i de situationer, hvor de oplever at gå i panik. I1 beskriver, hvordan han selv er i stand til at overveje situationen igennem, og hvordan han med sine egne ressourcer får kontrol over situationen ved hjælp af tanke afledning. Når I2 gennem dagen oplever situationer, hvor hun bliver angst pga. dyspnø, bruger hun sin læges råd som en ressource. Hun prøver, at tænke på det han har sagt til hende. Dette ses i følgende citater: "Der var et par gange at jeg gik i panik, men så har jeg tænkt "du er gået i panik" og det har hjulpet... De situationer hvor jeg går i panik, da tror man pludselig at man ikke kan trække vejret. Men det kan man..." (I1) "...Der er nogle gange, hvor jeg går lidt i panik og bliver bange pga. vejrtrækningen, men så har jeg tænkt på det som min læge har sagt..." (I2) Side 25 af 66

Ud fra Hummelvolls (2013) 4 angstniveauer; mild angst, moderat angst, stærk angst, panik, vurderer vi, at I1 og I2 placeres et sted mellem moderat og stærk angst. Moderat angst betegnes som at der ved angst opstår en selektiv uopmærksomhed, men at den kan koncentreres på ny hvis en anden person hjælper en med det. Stærk angst karakteriseres bl.a. af at man automatisk forsøger at gøre noget for at milde angsten (Hummelvoll, 2013). I dette citat ser vi, at informanterne, ved hjælp af andre personer, handler for at milde angsten ved hjælp af tankeafledning. Hummelvoll (2013) taler om tilpasningsmekanismer og forsvarsmekanismer. Ved tilpasningsmekanismer forstås at mennesket forsøger at løse deres problemer og konflikter ved hjælp af deres fornuftmæssige evne. Disse mekanismer er bevidste og handlingsorienterede og vises ved angreb, tilbagetrækning, afledning og kompromis i situationer som fremprovokerer stress (ibid.). Ud fra begge citater tilpasser informanterne sig til angsten ved brug af afledning. Hos I1, ser vi at han trækker på sin hukommelse. Tankerne du er gået i panik hjælper ham med at aflede fokus fra problemet og giver plads til at hans fornuft kan fremherske. I2 gør det ved at huske tilbage på lægens udsagn. Lægen kan i hendes øjne, være den person som har en bred viden om hendes sygdom og kender hende. Disse udsagn vil berolige hende, da hun trygt stoler på sin læge. 5.2.2 Søger trygge omgivelser I2 beskriver, at hun gerne vil være i trygge omgivelser, og at det er vigtigt for hende at være i kontrol. Dette bekræftes i nedenstående citat: Jamen det at jeg ligger i min seng og skal til at finde lys og alt det der, så går der panik i en fordi, hvor har jeg nu mit nødkald, hvis der skulle ske noget...når det sker, står jeg op, går jeg ind i stuen og sætter mig...det er min måde, da er jeg tryg. (I2) Vi ser her, at informanten vågner op om natten, og oplever at hun går i panik. Hun siger ikke noget om hvorfor hun bliver angst, eller hvor angsten kommer fra, men hun vil gerne ud af denne ubehagelige situation og i trygge omgivelser. Mennesket vil altid stræbe efter at være i situationer, der vil give positive følelser og derfor automatiskt prøve at undgå negative situationer, der giver negative følelser. I dette citat ses angsten som en negativ Side 26 af 66

følelse, som informanten ønsker at undgå. I kontrast til tilpasningsmekanismer, taler Hummelvoll (2013) også om forsvarsmekanismer ift. tilpasning af angsten. Disse forsvarsmekanismer, der er relativt ubevidste, gør at patienterne har ringe kontrol over de handlinger de gør ud fra forsvarsmekanismerne. Alle mennesker bruger forsvarsmekanismer, hvis funktion er at forsvare vores selvbillede, og derfor forhindre oplevelsen af fare eller angst. Dette kan bl.a. gøres ved undvigelsesadfærd, hvor man prøver at fjerne sig fra det der er ubehageligt, og ved at sikre at man ikke kommer i angstfremkaldende situationer igen. Hvis de handlinger der udføres i disse situationer virker dæmpende på angsten, er der stor sandsynlighed for at man gentager disse handlinger (Hummelvoll, 2013). Vi formoder, at I2 tildækker oplevelsen af angst, når hun går ind i stuen. Her undgår hun oplevelsen af angst, ved at anvende samme handlingsmønstre hver gang hun går i panik. Ifølge Hummelvoll (2013) kan man også bruge for meget energi på "selvforsvar", der kan medføre en forvrænget billede af virkeligheden og en reduceret arbejdsevne. Ved at informanten hver gang flygter fra panikken, lærer hun ikke at håndtere situationen og lærer ikke at situationen kan være ufarlig (ibid.). Undersøgelser lavet af Willgoss et. al (2011) viser, at for nogle af patienterne i undersøgelsen var der ingen synlig årsag til panikanfaldene. Patienterne havde udviklet en angst og bekymring for at blive forpustede, fordi det kunne være tegn på at et panikanfald var undervejs (Willgoss, Yohannes, Goldbart, Fatoye, 2011). På samme vis mener vi, at informanten har udviklet en angst for situationen, når hun vågner op om natten, som hun prøver at undgå. 5.2.3 Døden truer Flere af vores spørgsmål i interviewguiden omhandlede emnet angst, hvor vi erfarede at I1 havde svært ved at snakke om angst. Nogle gange afviser han, at han var bange, selv om han inden havde beskrevet situationer, hvor han havde været angst. Neej, det var jeg ikke bange, bange for hvad, af at dø? (I1) I1 afviser i citatet at han har angst. Hummelvoll (2013) deler forsvarsmekanismer op i fortrængning, rationalisering, projektion, regression og benægtelse. Disse er de mest almindelige forsvarsmekanismer mennesket ubevidst benytter for at undgå angst. Benægtelse er en relativ primitiv reaktion som opstår, når situationen føles for tung og Side 27 af 66