Kartoffelkursus 2013 Udfordringer ved dyrkning af læggekartofler til eksport Af Ole Munk Truelsen BJ-Agro
Fremtidsudsigter for dansk avl af kvalitets læggekartofler Disposition Kan vi producere kvalitets læggekartofler til eksport i Danmark? Hvad skal der til? Hvordan optimerer vi kvaliteten? Dækningsbidragskalkuler er der penge i det? Gruppearbejde
Kan vi producere kvalitets læggekartofler til eksport i Danmark? Hvad er det de andre kan? Holland: Bedre jord, Store firmaer + kapital, lukkede/egne sorter (monopol) Effektivt kontrolsystem køber tillid. Skotland: Bedre jord, ingen virus, høj sundhedsstatus ingen forekomst af Dickeya, dog rigtigt meget sortben (10 % af partierne har sortben).. Godt sædskifte MEN vi kan sagtens være med.
Hvad skal der til? Hvad er vigtigt for kvaliteten af læggekartofler til eksport 1) Udseende 2) Udseende 3) Udseende 4) Virus 5) Sygdomme 6) Ensartethed 7) Udbytte Lyse knolde Sclerotier Skurv; sølvskurv, alm. Skurv, pulverskurv Niveau Bakteriesygdomme Højere nettoudbytte Det handler om nettoudbytte
1) Udseende lyse knolde Vi skal dyrke kartoflerne på bedre jord (Jb > 3) Hvor er den bedre jord? Udfordringerne på lerjord besværlig jordbearbejdning Højere reaktionstal problemer med skurv Større opmærksomhed på N-tildeling og Kali, N-min Kali bundet meget hårdere på lerjord Husk et sundt sædskift
Hvor finder vi egnet jord På nettet
God detaljeringsgrad Jb 3 Humusjord Jb 4 Jb 5 Jb 1 http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/
Hvorfor på lerjord? Kvalitet = Skind-finish Sandjord giver mere svingende vækst mere revnet hud elefanthud, humus sætter sig i lenticeller osv. mørkere knolde Optagning Sølvskurv Sandjord laver ridser i skind bliver mørk og får sølvskurv. en lagersygdom som spreder sig under modning og fremmes af ilt i kam, samt langsom tørring og nedkøling
Mark og sædskifte Veldrænet muldjord uden grovsand (jb 4-6 jord) Ensartet jord vigtig Pas på kuperet terræn (kørsel, regnvand mm.) Store stenmængder Klip hellere det mindre egnede ud af marken Vandingsmulighed Godt sædskifte vigtig jo større krav til udseende des længere mellem kartofler Spildkartofler er strengt forbudt Pas på mindre gode mellemafgrøder = bla. majs, raps og gul sennep Pas på græs og smelderlarver
Jordbearbejdning Lerjord = større risiko for trykskader Passende tørhed af jord ( grå top ) inden jordbearbejdning Pløjning (+ opbedning) Tidlig efterårspløjning og opbedning + såning af olieræddike Opbedning i efterår gør marken tidligere klar i foråret Efterårspløjning på meget stiv jord fulgt af direkte opbedning i forår
Strenglægning Vigtigste opgave ved avl på lerjord = stenstrenglægning Ved rigtig stiv jord kan en forudgående fræsning evt. hæve kapacitet Gå dybt nok (30 cm) Godt rodvolumen og pænere knolde vigtig for resten af sæson især optagning i et vådt efterår Vigtigt at traktorfører hele tiden har føling med flowet gennem maskinen Vigtigt at der ikke falder regn mellem opbedning og strenglægning ved forårsopbedning!
Lægning Straks efter strenglægning Ikke for dybt (10 cm) Ikke for kompakte kamme Undgå at skrabe alt jord fra beddet med ind ved lægning Vigtigt især når der skal sen-hyppes mod grønne Lidt porøst muld tilbage i sporene mindsker også erosion på kuperet jord Bejdsning ekstra vigtigt (Sølvskurv og sclerotier)
Andre udfordringer på lerjord Ukrudtsbekæmpelse god effekt af jordmidler men også udfordringer Især vejpileurt og rapgræs Ingen Titus fra 2014 Skimmel lerjord kan være lidt sværere at køre på i forhold til sandjord og måske stor afstand til arealer => brug sikre løsninger
2) Udseende Sclerotier Læggemateriale uden sclerotier Sædskifte Typer af rodfiltsvamp (ingen kommerciel field method til bestemmelse af risiko) Pas på med udtørring af beddet inden lægning afstand ml strenglægger og lægger Bejdsning i forhold til skinfinish --- og udbytte Pas på med at undergødske for meget planterne skal kun lige være begynde at skifte farve
Rodfiltsvamp En af de helt store syndere ved avl af special-kartofler = let 5-10.000 kr/ha i tab (udbytte og sortering)
Rodfiltsvamp - forebyggelse jordbåren smitte Sundt sædskifte gerne 5-7 frie år Undgå smittebærende mellemafgrøder (bla. raps, majs, kløvergræs, lucerne, gul sennep) Minimer halmnedmuldning Stub-Set jordforbedring forud for kartofler Effekt af Stub-Set på salgsudbytte og knoldsætning Gns. af 35 forsøg fra 2003 2008 (BJ-Agro) Merudbytte i salgsvare med Stub-Set Knolde pr plante kontrol Knolde pr plante Stub- Set Pct. Flere knolde 6 pct. 13,6 14,4 6 pct.
Rodfiltsvamp - forebyggelse jordbåren smitte Ekstra dyser som sprøjter ud i jorden omkring læggeknolden
Hkg pr ha Behandling af jorden omkring læggeknolden - 2011 750 700 650 600 Bejdsning af læggeknolde og i jord Stub-Set til spisekartofler 550 500 450 400 350 300 250 Knoldantal *1000/ha Bruttoudbytte Nettoudbytte 28-60mm Nettoudbytte 28+ Ingen bejdsning (n=4) 502 417 306 337 Alm bejdse (n=12) 561 448 347 383 + 0,5 l Stub-set (n=4) 588 421 383 389 + 1,0 l Stub-set (n=4) 644 490 425 459
Behandling af jorden omkring læggeknolden - 2012 900 Bejdsning af læggeknolde og i jord Stub-Set til spisekartofler 2012 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Knolde pr ha Bruttoudbytte hkg/ha Netto 28-60 mm hkg/ha Ubehandlet 748 469 444 Alm. bejdse 744 480 462 + 1 l Stub-set 770 486 472 + 1,5 l Stub-set 775 480 467
Indeks (lavt indeks = ingen sclerotier/pæn kvalitet) Behandling af jorden omkring læggeknolden - 2012 50 Bejdseforsøg 2012 Kvalitetsvurdering 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 1 l Stub-set 1,5 l Monceren 1,5 l Stub-set Alm. bejdse 60 g proradix 1 l Stub-set + 60 g Proradix Ubehandlet Indeks sclerotier 9 9 11 17 22 26 44 Indeks "Pænhed" 10 8 8 8 8 10 13
3) Udseende Alm. Skurv Skinfinish skurv Høje Rt dvs. omkring 7 og derover Svovlsur-NH3 vs 14-3-15 Svovlsur-NH3 virker hæmmende på alm. Skurv pga. SO4 som omdannes til sulfit som dræber den alm skurv. Tommelfingerregel: min 200 kg Svovl (svovlsurnh3 + patentkali) Mangan ved begyndende knolddannelse (5 kg i alt min.) Kompakt jord (ilt) ikke løs kam Vanding hvis muligt MEN kun hvor vi ved risikoen bruges Svovlsur-NH3 Placering af 14-3-15 giver altid det højeste udbytte!
Index / % knolde Gødningsforsøg -Alm. Skurv 25 Gødningsforsøg i Spunta i 2012 Skurv 20 15 10 5 0 NPK 14-3-15 Svovlsur NH3 Index 20 8 % lidt skurv 20 8 % meget skurv 10 3 Svovlsur NH3 er placeret i en vifte over knoldene
Index / % knolde med skurv Gødningsforsøg -Alm. Skurv 30 Gødningsforsøg i Kennebec i 2012 Skurv 25 20 15 10 5 0 gent. I gent. I gent. II gent. II Svovlsur NH3 placeret NPK 14-3-15 Svovlsur NH3 - vifte Svovlsur NH3 placeret Index 8 10 11 9 % lidt skurv 13 20 19 18 % meget skurv 1 0 2 0
3) Udseende - sølvskurv? Sundt læggemateriale Grundig bejdsning Ved indlagring af læggekartofler Maxim er godkendt og har en del effekt Ved lægning af brugsmark Maxim er godkendt og har nogen effekt Kan med fordel suppleres med Proradix = endnu bedre skind finish Optagning så snart skind er modent Hurtig tørring og nedkøling Stabil tør lagring
Pct knolde med sølvskurv Bejdsning og sølvskurv Sølvskurv i Estima 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Prestige+CS+1,0 L Maxim Prestige+CS + 0,5 L Maxim Prestige+CropSet Behandling BJ-Agro forsøg i bagere 2009
Angrebne knolde (%) Proradix og sølvskurv Sølvskurv-opgørelse (01.02.2010) 100 90 80 70 60 50 40 30 63,98 49,43 46,73 42,36 20 10 0 Kontrol 60g Proradix 120 g Proradix 180 g Proradix Behandling Agro nord Prüfstelle für Kartoffelforschung, Feldversuchswesen, Pflanzenschutz und Phytodiagnostik Zum Buchenkopf 29 18190 Groß Lüsewitz
Virus
Nye typer af virus-y Både Y NTN og Y Wilga bliver i bladlusens snabel i længere tid Flere planter kan smittes pr lus Risikotal bør revurderes Placering af fangbakker
Virusplanter i marken Planter med virus tiltrækker bladlus Bladrulleinficerede planter er mere tiltrækkende end Y-inficerede Planter med dobbeltinfektion er mest tiltrækkende Få virusplanter er nok til at smitte en hel mark
Global opvarmning Ferskenbladlus flyver 16 dage tidligere når gennemsnitstemperaturen for januar og februar stiger 1 grad Kartoflerne lægges også tidligere men ikke så meget tidligere Større risiko for virussmitte
Virus Virusfri læggemateriale Ny linie af sorten hvert år Stil krav til din præbasis avler der findes dygtige! Tidlig lægning Forebyggelse (teppeki, mospilan etc..) Lugning, yderst vigtig ( 1% lig med 7-800 planter.) Tidlig nedvisning
Sygdomme Sygdomsfri læggemateriale Ny linie af sorten hvert år Dansk præbasis avler Bryd sygdomscyklen.
Bryd sygdomscyklen I produktionen af egne læggemateriale Ny linie hvert år gentagelse ja MEN det er pine død nødvendigt Først i først op (ren lægger og ren optager selvfølgelig desinficerede) Valg af mark.tidlig mark og selvfølgelig godt sædskifte Mindst mulig håndtering helst direkte i rene og desinficerede kasser Hold materialet for sig selv følg reglerne. Kvalitet frem for kvantitet (gælder også areal) AVLER ANSVAR.
6) Ensartethed og 7) udbytte Betydning af store læggeknolde på antal producerede knolde Sort Bintje (x 1000/ha) Sava (x 1000/ha) Læggeknoldstørrelse Små (35/40) Store (45+) Små (35/40) Store (45+) 2005 1607 1847 873 1110 2006 940 1189 852 1135 2007 924 1125 901 1075 Gns. 2005 2007 1157 1387 875 1107 Bintje + 230.000 (+20%) Sava + 232.000 (+27%)
Antal knolde *1000 Plantetalsforsøg BJ-Agro 2005-2007 Knoldantal over flere år 1200 1000 800 600 400 60000 80000 100000 200 0 Ampera Belana Bernadette Bintje Gala Piccolo star Sava små Sava Stor
Plantetal Opsummering Store sortsforskelle og store års-variationer (op til 40% årsforskel på udbytte af små knolde) De fleste sorter (undtaget Bintje) kvitterer med stigende udbytte til mindst 100.000 pl/ha i 2 af 3 år. I 3. år max. 80.000 pl/ha. Gns. 3 år => merudbytte ved øget plantetal fra 60-80.000 pl/ha = +20 % Ved at øge plantetallet fra 80-100.000 pl/ha = + 14% - som gns. Over 2 år = +20 % i merudbytte Højere plantetal kan delvist kompensere for små læggeknolde. Med små læggeknolde skal der lægges 20.000 planter mere pr. ha, for at nå samme udbytte med små læggeknolde, som ved store læggeknolde.
kr pr ha DB kalkuler Eks. med 2013 priser 80000 70000 60000 50000 40000 30000 20000 10000 0 13500 11475 14250 20278 9450 12113 18957 9975 20278 18001 13700 18957 18001 12875 12150 13700 12875 25654 12150 19199 12279 12484 8005 3060 20 % affald 35 % affald 20 % affald 35 % affald 20 % affald 35 % affald 350 hkg 425 hkg 500 hkg Sortering Stykomk - sortering Maskinomk. DB 2 190 kr pr hkg færdigvare og 10 kr for affald Sotering: 25 kr pr hkg nettovare og 35 kr pr hkg affald
kr pr ha DB kalkuler Hvis partiet ikke er højpris 70000 60000 Sortering Stykomk - sortering Maskinomk. DB 2 13500 50000 11475 14250 40000 30000 20000 9450 18001 9975 18001 18957 12875 12113 18957 20278 13700 20278 10000 0-10000 12150 13700 12150 12875 14614 9815 4551 3514 380-3219 20 % affald 35 % affald 20 % affald 35 % affald 20 % affald 35 % affald 350 hkg 425 hkg 500 hkg 160 kr pr hkg færdigvare og 10 kr for affald Sotering: 25 kr pr hkg nettovare og 35 kr pr hkg affald
Gødskning af (lægge)kartofler Altid placering af 14-3-15 m mikronæringsstoffer Hvor meget bliver det fjernet fra marken? Afhængig af udbytte N-niveau Sortsvalg, forhistorie (gylle efterafgrøde etc) N-min P: K: Mg: 15 kg P minimum MEN det skal være placeret 250 kg kali klorfattig! Pas på hvor Mgt er højere end Kt (optagelsen af K hæmmes)
Høst Nedvisning så snart størrelsen er OK især vigtig i egen opformering for at undgå virus Vigtigt at optagning sker så snart skind er modent men heller ikke før af hensyn til skind-finish (sølvskurv, flosset skind mm.) Evt. frilægning Vigtigt at top og ukrudt er vissent Ellers er de fleste optagere OK til lerjord
Lagring Ved store afstande til lager transporters kartofler løst og fyldes skånsomt i kasser i én arbejdsgang Tørring straks ved optagning Fortsæt ventilering ligeså længe der er fugt inkl. lerknolde Af hensyn til sølvskurv og black-dot bør kartofler lagres direkte i kasser og undgå skiftende temperaturer, kondens mv. Ved tidlig optagning startes nedkøling næsten med det samme - ellers når sårheling er overstået
Opsummering Læggekartofler til eksport skal laves på lerjord Ensartet veldrænet jord og godt sædskifte Rettidighed ekstremt vigtigt - det er vejret der bestemmer hvornår jorden bearbejdes Forceret jordarbejde i foråret kan ødelægge resultatet inkl. optagning Lægning, bejdsning, gødskning mv. Ukrudt og skimmel - Alt med omtanke Optagning evt. frilægning helst direkte i kasser TØRRING, nedkøling mv. og bejdsning tænk hele tiden i sølvskurv
Spørgsmål? Gruppearbejde