Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan i disse dage fejre sin 1-års fødselsdag. Det er en populær fødselar, der i sit første leveår har sikret eksport for mere end otte mia. kr. - og efterspørgslen stiger stadig. Den særlige statslige forsikringsordning for eksport Genforsikringsordningen har ydet et væsentlig bidrag til at understøtte eksporten og beskæftigelsen under finanskrisen. Eksport for otte mia. kr. sikret under Genforsikringsordningen < Mio. kr. 9000 Dækket eksport 8000 7000 Udstedte forsikringer 6000 5000 Note En eksportkreditforsikring udgøres typisk af en ramme, der udnyttes flere gange på et år, hvorfor den samlede eksportvirkning er større end værdien af udstedte dækninger. 4000 3000 2000 1000 0 juni 09 september 09 november 09 januar 10 marts 10 Kilde Eksport Kredit Fonden og DI beregninger
SIDE 2 Ordningen har betydet, at mange eksportordrer, der ellers ville være blevet afvist, er blevet gennemført. På den måde har ordningen sikret eksport for mere end otte mia. kr., og den samlede beskæftigelsesvirkning indtil nu kan anslås at ligge på 6.000-8.000 arbejdspladser. Muligheden for at forsikre sig mod tab på kunderne er vigtig for virksomhederne, fordi det har en meget direkte effekt på deres forretning. Det bekræftes af virksomhedsledere, der giver udtryk for, at dækning af en eller flere kunder direkte har sikret opretholdelse af et antal arbejdspladser. Uden forsikringen havde virksomheden været tvunget til at takke nej til ordrerne. Behovet for kreditforsikring varierer mellem brancher. Specielt de brancher, der handler med detailhandlen som fødevarebranchen og møbelindustrien, gør i stor udstrækning brug af kreditforsikring for at beskytte sig mod uforudsete tab. Derfor har fødevarebranchen også været en af de brancher, der er blevet hårdest ramt på adgangen til eksportkreditforsikringer, og hvor flest virksomheder har gjort brug af Genforsikringsordningen. Samtidig er det en af de sektorer, hvor den største del af produktionen kan henføres til eksport. Dermed rammes sektoren også hårdt på beskæftigelsen når eksporten rammes. Fødevarebranchen hårdt ramt af mangel på forsikringer MARKEDSFEJL FØRTE TIL GENFORSIKRINGSORDNING Oprettelsen af Genforsikringsordningen har baggrund i finanskrisen. Mange virksomheder oplevede i efteråret 2008 pludselig, at deres kreditforsikringsselskab begyndte at trække eksportkreditforsikringer tilbage i stor stil og ofte fra den ene dag til den anden. I nogle tilfælde drejede det sig om, at eksporten til hele lande eller brancher ikke længere kunne dækkes af det normale forsikringsmarked. Mange forsikringer trukket tilbage uden varsel Virksomhedernes svære dilemma var derfor, om de skulle levere varer til kunder, der ikke længere var forsikret, og dermed risikere massive tab. Eller sige nej tak til ordrer fra kunder, der ikke havde vist nogen tegn på at være i farezonen for at gå konkurs. Det er denne situation, den statslige Genforsikringsordning har løst op for ved at dække de kunder, kreditforsikringsselskaberne siger nej til, men som alligevel viser alle tegn på at være betalingsdygtige. På den måde har ordningen bidraget til, at unødvendige tab af eksport på grund af markedsfejl i forsikringsbranchen er undgået. Og selv om der må forventes at komme tab under ordningen, er det ikke sket endnu. Endnu ingen tab under Genforsikringsordningen
SIDE 3 STOR EFTERSPØRGSEL Efter en langsom start tog ordningen fart i anden halvdel af 2009, og efterspørgslen stiger stadig. Antallet af ansøgninger, der godkendes, har også været støt stigende, og ligger et år efter oprettelsen på lidt over 60 pct. Manglende mulighed for at få en eksportkreditforsikring har ikke kun betydning for virksomhedens samlede risiko, men ofte også for virksomhedens adgang til kredit i banken. Hvis virksomhedens risiko på udeståender til eksportkunder forøges voldsomt indenfor kort tid, fordi de ikke længere kan forsikres, vil banken ofte søge at indskrænke sit engagement og under alle omstændigheder være utilbøjelig til at udvide det. Kreditforsikringer har også betydning for likviditeten Derfor er adgang til risikoafdækning af virksomhedernes eksportkunder meget vigtig, særligt i krisetider, hvor usikkerheden stiger og konkurrencen om de tilbageværende kunder skærpes. FORTSAT BEHOV FOR GENFORSIKRINGSORDNINGEN Da den finansielle krise brød ud i 2008, medførte det en stor stigning i antal konkurser i mange lande heriblandt flere af Danmarks store eksportmarkeder. Og der vil derfor fortsat være mange virksomheder med betalingsvanskeligheder i de kommende år. Stigning i antal konkurser Procentvis ændring fra året før < Pct. 60 2008 50 40 2009 30 20 2010 10 Note 2010 er fremskrivning 0-10 Norge Storbritannien Sverige Tyskland USA Danmark Kilde National data, Euler Hermes forecasts
SIDE 4 På Danmarks fem største eksportmarkeder (Norge, Storbritannien, Sverige, Tyskland og USA) er antallet af virksomheder, der går konkurs hvert år, steget med mellem 19 og 123 pct. over de seneste to år. Mens det for kreditforsikringsselskaberne måske er bedre at være for meget end for lidt restriktive, kan det betyde en katastrofe for virksomhederne og eksporten. Er en kunde først tabt, kræver det et stort arbejde at genvinde forretningen. Mange virksomheder gør for øjeblikket en stor indsats for at opsøge nye kunder, specielt på nogle af markederne udenfor Europa, der er godt på vej ud af krisen. Disse virksomheder har et stort behov for kreditforsikring, da nye kunder på fjerne markeder er forbundet med stor usikkerhed. Stigende behov for kreditforsikring Genforsikringsordningen løber for øjeblikket kun til udgangen af 2010. Dermed risikerer nogle af de nye eksportordrer at ende i farezonen, hvis de ikke kan forsikres på normale betingelser af kreditforsikringsselskaberne. En spørgeanalyse udført af DI i december 2009 bekræfter, at flere virksomheder har oplevet at måtte sige nej tak til en kontrakt, fordi de ikke kan få en kreditforsikring. Ringe afsætningsmuligheder er naturligvis den største barriere for virksomhederne. En fjerdedel af virksomhederne svarer dog, at utilstrækkelige eller væsentlig dyrere eksportkreditforsikringer i høj grad eller i nogen grad er en aktuel vækstbarriere for deres internationale aktiviteter. Kreditforsikringer fortsat en barriere for vækst Mangelfulde og dyre eksportkreditforsikringer hæmmer væksten. Virksomhedernes største vækstbarrierer < Pct. 50 Ringe afsætningsmuligheder 40 Utilstrækkeligt eller væsentlig dyrere kapital 30 Utilstrækkeligt eller væsentlig dyrere eksportkreditforsikringer 20 10 0 Interne forhold i virksomheden I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Kilde DI virksomhedspanel, december 2009.
Med tiden vil Genforsikringsordningen gøre sig selv overflødig. Virksomhederne betaler en højere pris for at få en forsikring under Genforsikringsordningen sammenlignet med en almindelig kommerciel police, og det samme gælder for selvrisikoen, der også er højere. Derfor vil der altså være behov for Genforsikringsordningen så længe virksomhederne er villige til at acceptere dens vilkår for at få en kunde dækket. Dette bekræftes desuden af, at ordningen har en acceptrate på 60 pct. Det betyder, at størstedelen af de indkomne ansøgninger er på acceptable risici. Hvordan virker Genforsikringsordningen? Den statslige genforsikringsordning sikrer danske virksomheder adgang til risikoafdækning af deres sunde og betalingsdygtige eksportkunder. Hvis virksomhedens kreditforsikringsselskab ikke ønsker at forsikre en kunde, kan der søges om dækning under genforsikringsordningen mod en højere præmie og selvrisiko. Genforsikringsordningen blev oprettet i kølvandet på Kreditpakken, og er sat til at udløbe med udgangen af 2010. artiklen udgives af DI i samarbejde med FIH SIDE 5
> DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : 3377 3377 FAX : 3377 3300 DI@DI.DK DI.DK SAMFUND, VIDEN OG HOLDNINGER Dansk erhvervsliv er en vigtig del af det danske samfund. Politikere, organisationer og befolkningen forventer, at virksomhederne bidrager til bæredygtig udvikling af Danmark som velfærdssamfund. Derfor prioriterer DI dialog med alle interesserede om rammerne for erhvervslivets bidrag til vækst og velstand. Vær med i debatten på opinion.di.dk