Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Biodiversitetssymposiet 2011 Aarhus Universitet JACOB HEILMANN-CLAUSEN & HANS HENRIK BRUUN CENTER FOR MAKRØKOLOGI, EVOLUTION & KLIMA KØBENHAVNS UNIVERSITET
Overblik Status for gamle træer, dødt ved og vand i skoven Hvor findes de mest værdifulde skove? Naturskovsstrategien Habitatdirektivet Anbefalinger
Skov i Danmark Skovminimum ca. 1800 (2-4 % af landareal) Nuværende skovareal: ca. 13 % af landareal Løvskov med kontinuitet: 1 % af landareal (~ 35,000 ha) Politisk mål om 20 % skov i 2080 Rødlistearter: 52 % tilknyttet skov Nål 45% Bøg 13% Andet løv 25% Andre offentl. 6% Stat 20% Usikker 7% Privat 67% Hjælpeareal er mv 3% Blandet 14% Nord-Larsen et al 2009: Skove og plantager 2008
Gamle træer bevoksninger > 150 år Vigtige for epifytter (fx laver: 72 % af vurderede arter rødlistede) Ophav til dødt ved af høj kvalitet Vidner om skovkontinuitet Tilbagegang, > 95 % på skovniveau 6% 4% 2% 0% I natursskov, 42 % > 166 år (Emborg mfl. 2000) total bøg eg øvrig løv nål Tal fra Nord-Larsen mfl 2009 Fritz mfl. 2010
Dødt ved Levested for 20-30 % af alle skovarter Tilbagegang: 94-98 % på skovniveau Mange arter rødlistede; et ukendt antal uddøde Andel af skovareal (%) Skove i habitatområder Naturlig skov: 75-250 m 3 dødt ved per ha Danske skove gennemsnit 5,1 m 3 per ha Tal fra Nord-Larsen et al 2008: Skove og plantager 2006; Christensen mfl. 2006
Vand i skoven - levested og faktor Levesteder for især flora og insektfauna Påvirker skovklima Skaber lysninger Tilbagegang 70-90 % på skovniveau Rune 1997; Møller 2000
Konsekvenser for skovens arter Store forskelle i habitatkrav og spredningsbiologi Skovrejsning har først effekt om + 180 år Metapopulationsstruktur Behov for målrettet indsats frem for spredehagl 10 % 20 % 100 % Antal arter Extinction debt, forsinket uddøen Mængde af habitat
Skovenes top 20 Vedboende Svampe på bøg (Christensen mfl. 2004)
Skovenes top 20 Vedboende Svampe på bøg (Christensen mfl. 2004) Vedboende smeldere (Martin 1997)
Skovenes top 20 Epifytiske laver (Alstrup & Søchting 1988) Vedboende Svampe på bøg (Christensen mfl. 2004) Vedboende smeldere (Martin 1997)
Naturskovstrategien - 1994 Overordnet formål: At bevare de danske skoves biodiversitet Omfatter 3 % af skovarealet (17.105 ha) Men kun 1 % er urørt skov (6.290 ha) Mål for 2040: 10 % af skovarealet beskyttet som biodiversitetsskov Plukhugst 7530 ha Urørt 6290 ha 68 % af URØRT SKOV findes i statsskov af disse er: 16 % nåleskov (662 ha) 18 % ubevokset (765 ha) 67 % løvskov (2.835 ha) = ca. 7% af statens løvskove Stævning 325 ha Græsning 2960 ha Yderligere 1446 ha urørt statsskov: 87 % nåleskov (1264 ha) 9% ubevokset (ca. 123 ha) 4 % løvskov (60 ha) Tal til sammenligning fra hele Danmark: Hjælpearealer: 7.682 ha (1.3 %) Juletræer: 23.768 ha (4.1 %) Tal fra Naturstyrelsen 2010; Nord-Larsen mfl. 2010
49 Topskove i Danmark Overvægt af privatejede arealer (73 %) 43 % beskyttet som urørt skov 71 % i habitatområder 24 % helt uden beskyttelse?
Hvordan får vi mest skovnatur for pengene?
Tilskud til private habitatskove til aftaler om at sikre skovnaturtyper på Natura 2000 skovarealer 42 mio kr om året i 6 år = 252 mio kr kun privat skov efter ansøgning kilde: NOTAT Status for virkemidler i skovprogrammets handlingsplan. Skov- og Naturstyrelsen 2010. 62.436 ha Natura2000-skov => 4.845 kr/ha privatejet Natura2000-skov
Hvor meget guld koster en grøn skov? 67.000 kr / ha gennemsnitlig hektarpris for statsskov solgt i perioden 2001-2009 til sammenligning: 173.000 kr / ha for landbrugsjord gennemsnitlig hektarpris for landbrugsjord købt til skovrejsning i perioden 2001-2009 kilde: Kjeld Hansen. Hver sjette statsskov skal sælges i 2012. Åbenhedstinget 24. november 2010. http://www.aabenhedstinget.dk/?p=1654
Skovrejsning Regeringen vil blandt andet etablere 7.700 ha ny skov frem til 2015. (Grøn Vækst) 173.000 kr / ha for landbrugsjord gennemsnitlig hektarpris for landbrugsjord købt til skovrejsning i perioden 2001-2009 kilde: Kjeld Hansen. Hver sjette statsskov skal sælges i 2012. Åbenhedstinget 24. november 2010. http://www.aabenhedstinget.dk/?p=1654 + 40.000 hr / ha for plantning af løvtræer Pris for 7.700 ha skovrejsning: 1,6 mia kr
Tre scenarier + ét Kontinuum fra ekspropriation til frivillig støtteordning Staten køber skov Staten laver tidsbegrænset støtteordning
Scenario 1 Staten køber for 252 mio kr af den naturmæssigt bedste skov i Danmark 252 000 000 / 67 000 = 3760 ha Og deklarationsfreder samtlige arealer med tinglyst forbud mod skovdrift, dræning og jagt. Nuværende naturskovsareal 6500 ha => % af skovarealet urørt
Anstødssten for scenario 1 Puljen på 42 mio kr om året i 6 år skal uddeles som støtte efter ansøgning Staten planlægger p.t. at sælge skov nyskabelse af 13.000 hektar vådområder og ådale i hht Grøn Vækst skal finansieres ved salg af skov (Karen Ellemann, svar i Folketingets MPU 29. sep 2010) Beregnet 33.567 ha statsskov (17%)
Scenario 2 Optimistisk tolkning af sikre bedst for natur og biodiversitet Staten kompenserer private skovejere for at frede gamle træer, ikke dræne, skabe lysninger med ugødsket jord osv. Hvor meget skovnatur får man for 252 mio kr?
Scenario 2 Erstatning ved deklarationsfredning kun plukhugst 10 000 kr / ha ingen hugst??? kr /ha ikke dræning??? kr /ha ikke jagt 20 000 kr /ha kilde: Danmark Naturfredningsforening, Birgitte Ingrisch Anstødssten for scenario 2 Hvad sker der efter år 6?
Scenario 3 Pessimistisk tolkning af sikre minimal opfyldelse af EU s habitatdirektiv Staten kompenserer private skovejere for fx ikke at konvertere løvskov til nåleskov Effekt på 2010/20/30-målet: ringe eller ingen
Ekstra scenario Staten mageskifter sin veltrimmede produktionsskov med de for biodiversiteten vigtigste privatejede skove privat stat
Sammenfatning De danske skove mangler i kritisk omfang gamle træer, dødt ved og vand Kun 1 % af skovareal sikret som urørt skov Midler til sikring af habitatområder utilstrækkelige Tak til Christina Odgaard. Naturstyrelsen for opdaterede data om urørt skov i statsskovene Anbefalinger Kortlæg og analysér Hvor er de vigtigeste skove for biodiversiteten? Køb / mageskift / indgå støtteaftaler om de for naturen vigtigste skove Brug den statlige produktionsskov som bytteobjekt