Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Relaterede dokumenter
Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved

Mødet med mennesker med borderline

Personlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych

Personlighedsforstyrrelser. Møde med praktiserende læger den 9/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2. Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense

Personlighedsforstyrrelse. i et psykiatrisk perspektiv. Morten Kjølbye Borderline Konference 1. Diagnosticering - perspektiver og udfordringer

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog

FORSTYRRELSER AF PERSONLIGHEDSSTRUKTUREN

Epilepsi, angst og depression

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Psykinfoarrangement. Psykoterapeuter: Kirsti H. Andersen og Lone Thygesen

MAGNUS PETERSEN PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER OVERSIGT. Hvad er en personlighed? Eksempler på personlighedsforstyrrelser.

Personlighedsforstyrrelser

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse?

At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016

AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER

Personlighedsforstyrrelser

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Patienter med Personlighedsforstyrrelser i Sundhedsvæsenet

Personlighedsforstyrrelser

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Personlighedsforstyrrelser. Undervisning den 5/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager. Den fokuserede forskningsenhed for psykiatri, Åbenrå

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Borderline og dyssocial Personlighedsforstyrrelse

Skematerapi for Cluster C

SYMPTOM. Tanke-påvirkning, tanke-fradrag, tanke-hørelighed, tanke-udspredning

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Bipolar affektiv lidelse

Undervisning Speciallæger almen medicin 2016

Personlighedsforstyrrelser

Hvorfor overhovedet KAT? Program. KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI i almen praksis. Den kognitive model. Psykiske lidelser.

Psykoedukation om depression. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Psykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.?

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

Hamiltons Depressionsskala

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d

Personlighed, stress og depression

Information til unge om depression

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d

Information om PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER hos voksne

Depression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016

Du er ikke alene - hvorfor er psykosocial rehabilitering vigtig? v. Helle Spindler, PhD

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst

Regionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion:

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september PsykInfo Midt

Selvet som begreb. Og hvordan forholder det sig til vores forståelse af personlighedsforstyrrelser?

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Bag om borderline diagnosen og behandlingen Pårørendeaften. Indhold

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Information om PSYKOTERAPI

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?

Generelle diagnostiske kriterier for en personlighedsforstyrrelse

Beck Depression Inventory (BDI)

Vi vil bede dig om at besvare spørgsmålene et ad gangen, med udgangspunkt i din umiddelbare reaktion på det der spørges om.

Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney. Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser.

depression Viden og gode råd

Selvværd og modstandskraft medicin mod depression? Depressionsforeningen, Klinikchef, cand.psych. Lennart Holm, Cektos

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder. Februar Velkommen. Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

INFORMATION TIL FAGFOLK

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet

Forældre med personlighedsforstyrrelser og utrygge tilknytningsmønstre konsekvenser for opvækstvilkår og forældresamarbejde

Normalbegrebet. Håndtering af særligt udfordrende patienter herunder patienter med psykiske lidelser

Affekternes affekt. Angst og personlighedsforstyrrelser 2018

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden:

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker

Personlighedstyper. Baseret på MCMI-III og Disorders of Personality af Millon, 3rd ed.

Borderline. Erik Simonsen. 5. December 2012

Depression. - Måske er du deprimeret.

Misbrug eller dobbeltdiagnose?

UNGE OG DEPRESSION Hovedgaard

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel sansning,

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

VEJLE den 6. november 2014

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

BPQ. Borderline Personality Questionnaire. Institut for PersonlighedsTeori og Psykopatologi og Psykiatrisk Forskningsenhed, Region Sjælland

Psykisk sårbare på arbejdspladsen

INFORMATION TIL FORÆLDRE

INFORMATION TIL FAGFOLK

Interview-guide til Hamiltons Depressionsskala. ABC-udgaven er udarbejdet af professor Per Bech, Hillerød

PSYKIATRIFONDEN. Kognitive forstyrrelser ved depression - og hvordan de kan afhjælpes. Aalborg, den 30. september 2014

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler?

PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019

Diagnosticering og behandling af borderline

Borderline - eller emotionel ustabil Personlighedsstruktur Oplæg ved Else Iversen Silkeborg d

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Giv agt! En beredskabsplan til medarbejdere i Bording Børnehave ved mistanke om overgreb på børn.

Hvad er depression og stress og hvordan kan man behandle det?

Transkript:

Psykoterapeutisk afsnit F4 PSYKIATRISK CENTER FREDERISKBERG

UNDERVISNINGSFORLØB (Psykoedukation) - undervisning i den kognitive forståelse af egen psyke Modul 1: Lær din psyke at kende: dine tanker, følelser, krop og adfærd Modul 2: Angst Modul 3: Depression og Personlighedsforstyrrelser

Modul 3: Depression og Personlighedsforstyrrelser

Følelser Depression Adfærd Tanker Krop Kan ses som en batterisygdom, hvor der ikke længere er samme energi til at glædes og til at være aktiv. Er en psykisk lidelse, der primært er karakteriseret ved En følelse af nedtrykthed Manglende lyst og interesse Reduceret energi og øget trætbarhed

Følelser Depression Adfærd Tanker Krop Er en psykisk lidelse, der sekundært er kendetegnet ved Nedsat selvtillid og selvværd Selvbebrejdelser og skyldfølelse Tanker om død og selvmord Koncentrations- og hukommelsesbesvær Søvnforstyrrelser Vægtændringer

Følelser Depression Adfærd Tanker Krop Energi: Kan ses som en batterisygdom, hvor der ikke længere er samme energi til at glædes og til at være aktiv. 100 % - normalt energiniveau Træthed Depression 20-80 % energiniveau 0 % - Absolut ingen energi Selvbebrej delser

Kognitiv model Diamanten Trist Ked af det Opgivende Håbløs Græder Isolerer mig Sover Inaktiv/ passiv ADFÆRD FØLELSER TANKER KROP Træt Manglende appetit Manglende energi Ulyst Jeg kan ikke tage mig sammen. Det er min skyld. Folk skuffer og svigter. Verden er hård. Det bliver aldrig bedre/fremtiden er håbløs

Centrale teknikker Adfærdsterapeutiske metoder Kognitive metoder Adfærdseksperimenter

Centrale teknikker Adfærdsterapeutiske metoder: Søvn, motion, kost, graden af social kontakt, lystbetonede aktiviteter overfor pligtbetonede Kognitive metoder: registrering og omstrukturering af tanker, leveregler m.m Adfærdseksperimenter: testning af ens overbevisninger i real life

Øvelse- Hvad kan jeg gøre ved hvad?

Hvad kan jeg gøre ved hvad? Hvad kan jeg påvirke meget? Hvad kan jeg påvirke noget? Hvad kan jeg påvirke lidt? Handle så hurtigt så muligt ud fra aktuelle energiniveau Planlægge og handle ud fra aktuelt energiniveau Acceptstrategier evt. mindfulness

Hvad kan jeg gøre ved hvad? Hvad kan jeg påvirke meget? Hvad kan jeg påvirke noget/moderat? Hvad kan jeg påvirke lidt/intet? At møde op til terapi At gå i seng klokken 23 At spise fornuftigt At ringe til sagsbehandler At bevæge mig Evt. tage medicin Handle så hurtigt så muligt ud fra aktuelle energiniveau Hvordan jeg sover Hvornår jeg står op Hvem jeg ser Hvor meget jeg arbejder Hvor meget jeg laver af det som jeg finder interessant Planlægge og handle ud fra aktuelle energiniveau Om jeg bliver deprimeret igen om 2 år Hvad der skete, da jeg var 15 år Når jeg er vågnet kl 2 om natten Om nogle af mine venner opfører sig dumt Acceptstrategier evt mindfullness

Adfærdseksperimenter Det vil sige, at udfordre vores tanker og det vi oplever ved at gøre noget nyt eller det vi plejer at gøre, når vi har det godt For eksempel Hvis jeg plejer at lægge mig, når jeg er træt og ingenting orker, og det ikke hjælper på mit humør, så kan jeg i stedet prøve at: - går en tur - ringe til en god ven - tage (lidt) af opvasken - tage ud for at se en (gratis) udstilling På den måde undersøger jeg, om der er andre strategier for at bliver i bedre humør.

Forstyrret personlighedsstruktur/ personlighedsforstyrrelser - ICD-10: Karakteristiske vedvarende mønstre for adfærd og oplevelsesmåde, som afviger fra det i kultursammenhængen forventede og accepterede for mindst 2 af følgende områder: 1) Erkendelse, holdning 2) Følelsesliv 3) Impulskontrol 4) Interpersonelle forhold

Mange personlighedsforstyrrelser 3 Clustre: Cluster A: De sære: Skizotypale, Skizoide og Paranoide Cluster B: De dramatiske: Borderline, Dyssocial, Narcissistisk og histrionisk Cluster C: De Nervøse: Tvangspræget, Dependent og Ængstelig-Evasiv

Ængstelig evasiv personligheds struktur 1 ) Udbredt ængstelighed og anspændthed 2) Mindreværdsfølelse 3) Tendens til følelse af afvisning i sociale situationer 4) Tilbageholdenhed overfor andre ved usikkerhed om forhåndsaccept 5) Begrænset livsudfoldelse på grund af bekymring for fysisk sikkerhed 6) Tendens til at undgå sociale aktiviteter af frygt for kritik eller afvisning

Emotionel ustabil personlighedsstruktur impulsiv type Tendens til at handle impulsivt Stridbarhed, især ved impulsfrustration Affektabilitet / temperament, eksplosivitet Manglende udholdenhed Ustabil og lunefuld humør

Emotionel ustabil personlighedsstruktur bordeline type Forstyrret og usikker identitetsfølelse Tendens til intense og ustabile forhold Udtalt tendens til at undgå at blive ladt alene Tendens til selvdestruktivitet Kronisk tomhedsfølelse

Skema-terapi Skema: Den måde, hvorpå man fundamentalt opfatter sig selv og sin omverden på knyttet til basale behov i barndommen/ungdommen: 1) At have en stabil base 2) At være beskyttet mod skade og misbrug 3) At få kærlighed, omsorg og opmærksomhed 4) At få accept og forståelse 5) At blive mødt med empati 6) At lære autonomi 7) At blive valideret i ens følelser og behov 8) At lære at få sat realistiske grænser

Skema-terapi Dysfunktionelle skemaer, knyttet til ovenstående behov: 1) Mangel på kærlighed og kontakt 2) Forladthed/ustabilitet 3) Mistillid/Misbrug/mishandling 4) Udenfor/social isolation 5) Defekt/forkert 6) Mislykket/fiasko 7) Afhængig/inkompetent 8) I fare for tilskadekomst/sygdom 9) Overinvolvering/uudviklet selv

Skema-terapi Dysfunktionelle skemaer, knyttet til ovenstående behov: 10) Underkaste sig 11) Ofre sig 12) Tilbageholde følelser 13) Ufravigelige normer 14) Særrettighed/særstatus 15) Utilstrækkelig selvdisciplin 16)Anerkendelsessøgende 17) Negativt fokus/pessimisme 18) Straffe/skæld ud

Modes Modes er specifikke følelsesmæssige tilstande, knyttet til de grundlæggende skemaer: Barnemodes: 1) Sårbare barn 2) Vrede barn 3) Rasende barn 4) Barn uden vedholdenhed selvdisciplin 5) Impulsive barn 6) Trygge og tilfredse barn

Modes Coping modes: 1) Medgørlig overgivelse 2) Skjold mod involvering 3) Dulmende skjold 4) Vredt skjold 5) Selvovervurdering 6) Dominere/angribe

Modes Forældre og voksen modes: 1) Krævende forældre 2) Straffende forældre 3) Sunde voksne