Komme med forslag og ideer til egne og fælles aktiviteter

Relaterede dokumenter
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

BARNETS SOCIALE KOMPETENCER

KLAR TIL SKOLE! FØRSKOLEGRUPPEN BREMDAL SKOLE & SFO SKOLEPARATHEDSFOLDER

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Læreplan for Selmers Børnehus

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Fanø kommunale dagpleje. Pædagogiske læreplan

Kulturelle udtryksformer. Et barn i Smørblomsten skal opleve

Tønder Distriktsskole -et bevidst valg med dit barn i centrum- Klar til skole! Vi glæder os til at se dig!

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Mariannes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Marianne Svendsen Paxvej Brørup Tlf.: Marianne Svendsen Redigeret af Maria Moesgaard

Skoleparat. Vi glæder og til samarbejdet. Borup Privatskole

Pædagogiske læreplaner for Eventyrhuset

Læreplaner 2013 Sydmors Børnehus

Pædagogisk læreplan for Harlev dagtilbud 2011 (bilag 2) Barnets alsidige personlige udvikling (strategi for læring og udvikling)

Delmål: Børn skal udfordres til sproglig kreativitet og til at udtrykke sig på mange forskellige måder.

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Pædagogisk læreplan Rollingen

At være klar til skole handler om meget mere end at kunne skrive sit navn eller tælle til ti.

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Læreplaner. Vores mål :

Jeg kan. materiale. Fra børnehave til tidlig SFO

Læreplan Læreplanens lovmæssige baggrund

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Pædagogisk læreplan for vuggestuen

De 6 pædagogiske lærerplanstemaer for Herslev Flexinstitution

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Vuggestuens lærerplaner

Læreplan for vuggestuegruppen

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Lene & Franks dagpleje. Kontakt oplysninger: Lene og Frank Petersen Lyngparken 42, Holsted St Holsted Tlf.:

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

Pædagogiske tiltag til læreplanen: På vej mod 3 år. Krop og bevægelse. At være kropsbevidst:

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Side 1 / 8. Pædagogiske lærerplaner 0-2 årige Sociale kompetencer. Mål 0-2 årige.

I den kommunale dagpleje arbejder vi med Pædagogiske Læreplaner. Indhold:

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Vi bruger disse pædagogiske læringsmål i vores læreplansarbejde.

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Pædagogisk læreplan Børnehuset Den Grønne Kile

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Pædagogiske Læreplaner. For

Daginstitutionen Ejbyvang

- Børnehaven. TEMA: Personlige kompetencer

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Læreplaner for børnehaven Østergade

Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Pædagogiske læreplaner.

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej Thisted

Alsidige personlige kompetencer

Evaluering af pædagogiske læreplaner

Klar til skole. personlige kompetencer sociale kompetencer sprog krop og bevægelse naturen og naturfænomener kulturelle udtryksformer og værdier.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Vejle Kommune (Private) Skov- & Idrætsinstitutionen Bøllen PÆDAGOGISK LÆREPLAN 0-2 ÅR. Hjernen&Hjertet

Læreplanen vil fremover være en del af vores virksomhedsplan - placeret under det pædagogiske arbejde.

Pædagogisk læreplan Hyllinge

BØRNEHUSET VED SKELLET DE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER Udarbejdet 2011

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Transkript:

Indledning til læreplaner for Dagmarasylets børnehave Vi har lavet mål for de seks overordnet temaer i læreplanen 2014-17. Vi har revideret vores lærerplaner på en pædagogisk lørdag2014. Vores værdier og med afsæt i vores lærerplaner har vi lavet mål for vores indsatser. Vi tilrettelægger aktiviteter ud fra de 6 beskrevne mål, som tilgodeser alle 6 temaer i læreplanen. Læreplanen indeholder dels det læringsmål mål for den pædagogiske praksis. Læringsmål for hvad børnene skal have lært ved at gå i børnehave. Mål for den pædagogiske praksis er det, som vi tilrettelægger i det daglige arbejde. Vi bruger målformulerings skema over de enkelte indsatser i vores årsplan. Vi arbejder med Sociale kompetencer Læringsmål: Det er et mål for arbejdet i Dagmarasylet, at børnene kan indgå i relationer med børn og voksne i fællesskabet. Det betyder, at børnene når de forlader børnehaven skal have lært: - Kende til fælleskabsfølelse At være en god kammerat Kunne håndtere konflikter Komme med forslag og ideer til egne og fælles aktiviteter At give sin mening til kende Kan forstå de sociale spilleregler Konkret betyder det, at kunne: Tale pænt, tage hensyn, lytte, vente på tur, spille spil uden at snyde, hjælpe andre børn og knytte venskaber, lege med andre, hjælpe med mindre opgaver, vise omsorg for andre, sætte ord på utilpashed, aflæse andres kropssprog (vrede, glæde, surhed osv.) og rette opmærksomhed mod fælles besked, kunne klare mindre konflikter selv. - Målrette aktiviteter hvor barnet samarbejder med andre Sætte ord på barnets følelser Skabe tid og rum til leg. Lære børnene redskaber for konflikt håndtering Iscenesætte sociale lege

i deres sociale relationer Lære børnene at færdes i sociale sammenhænge og fælleskaber samt styrke børnene At lytte til børnenes behov og det de udtrykker, børnene får lov at være medbestemmende i vores gruppetid og bliver taget alvorligt De store hjælper de små. Ture ud af huset, som ofte er besøg hjem til barnet, Hilser på hinanden. Trøste, når børnene er kede af det. Lytter til alle parter i en konflikt. Pædagoger læser højt og spiller spil. Sociale lege i og udenfor gruppe tid. Følelsesmæssige udtryk. De voksne sætter børn sammen. Grupper på tværs af alder og udvikling. Optræde for hinanden og forældre. Vi arbejder med temaet under traditioner i årsplanen og Virksomhedsplanen. Vi holder samlinger ude og inde med fokus på fælleskaber og de sociale relationer. 2 2

Krop og bevægelse Læringsmål: Det er et mål for arbejdet i Dagmarasylet, at børnene kan bruge hele kroppen i samspillet med og erobringen af deres omverden. Det er også et mål, at børnene er sunde og udvikler alderssvarende kropsforståelse og motoriske færdigheder. Det betyder, at når børnene forlader børnehaven, skal have lært: er blevet selvhjulpen har kropsbevidsthed glæde ved at bruge hele kroppen Konkret betyder det at kunne: At kunne slå en kolbøtte, hinke, klatre, gribe, gå på en streg, danse, gynge, sparke, løbe, cykle tohjulet, hoppe, bruge løbehjul, klare sig selv på toilettet, dramatisere, tage tøj af og på, kende kroppens vigtigste dele, kunne vurdere egnet påklædning, bruge værktøj i køkkenet. Give børnene fysiske udfordringer Stimulere børnenes fysiske og motoriske udvikling Bevidstgøre motorisk formåen Deltager i leg og bevægelses projekt Vi bruger svømmehallen Vi bruger byens grønne områder til boldspil og fysiske aktiviteter Sanglege. Bevægelseslege på legepladsen Idrætsdag med andre institutioner. Ture til strand, skov, å, anlæg Løb og cykelture i anlægget Hjælpe til frugt 3 3

Kulturelle udtryksformer og værdier Læringssmål: Det er et mål for arbejdet i Dagmarasylet, at børnene har kendskab til egne traditioner, normer og værdier. Det er også et mål, at børnene har kendskab til kulturelle udtryksformer og forskelligheder. Det betyder at børnene når de forlader børnehaven har lært: - at opleve glæde ved at benytte forskellige udtryksformer gennem kunst, har lært mange forskellige sange, mad, læsning -at have kendskab og forståelse for andres normer og værdier Konkret kan det bla. ses ved at: Børnene kender traditionerne jul, påske, fødselsdage, fastelavn. Børnene er introduceret for og kan bruge forskellige kreative midler. Se teater, lytte til historier, kender nærmiljøet, deltage i fælles spisning, sang i gruppetid. Medarbejderen skal: - tilbyde fysiske rammer til de kreative udfoldelser - tilrettelægge ture ud af huset til lokal områdets kulturelle tilbud - sørge for bøger og musikanlæg - formidle kulturelle forskelligheder - give børnene mulighed for at afprøve og udvikle forskellige udtryksformer. - deltage i byens forskellige kulturelle tilbud Deltage i kunst konkurrence,fejre jul, påske, fødselsdage og fastelavn. Male, tegne, synge, musik og danse. Se teater og selv spille teater. Lytte til historier og fortælle historier. Besøge børnenes hjem, byens bibliotek, kirke, brandstation, anlæg, svømmehal, besøge børnenes kommende skoler m.m. 4 4

Naturen og naturfænomener Læringssmål: Det er et læringsmål for arbejdet i Dagmarasylet: at have fokus på årstiderne og hvordan naturen forandre sig,at børnene får kendskab til de 4 elementer: ild jord vand luft og at børnene får kendskab til de mest almindelige dyr og planter. Det betyder, at børnene når de forlader børnehaven har lært: - at kende forskel på forskellige grøntsager og frugter - at få erfaringer med jord, ild,luft og vand - at passe på naturen - bruge deres sanser - få glæde ved ude liv Konkret kan det bla. ses ved at børnene: -passer på hinandens børnene ser grønt og frugt vokse i urtehaven, være god ved dyrene/insekterne, kender de mest almindelige fugle, dyr, insekter, blomster frugter og grøntsager, kunne årstidskalender og ture ud i naturen. Pædagogerne skal: -inddrage børnene i pasning af koloni haven - være gode rollemodeller - pirre deres nysgerrighed - give dem oplevelser ved ture ud af hudset, i urtehaven og naturen - give plads til at børnene kan eksperimentere og fordybe sig Bruge vores urtehave Ture ud af huset til skov, å,andet nærmiljø. Brug af Dyre-bøger, mikroskop, dyreglas, luppe, bål, sand, vand på legepladsen og i vore urtehave. Tilberede mad fra egen have i køkken eller på bål, bruge naturens materialer til kreative billeder og kollager. Tage på udflugt 5 5

Sprog Læringsmål: Det er et læringsmål i Dagmarasylet, at sikre, at såvel etsprogede som flersprogede børns sprog udvikles. At børnene udvikler et nuanceret sprog og får stimuleret og bevaret den sproglige nysgerrighed, da det er en forudsætning for den kommende skrive og læseindlæring samt at have en social omgang med andre børn. Det betyder, at når børnene forlader børnehaven har de lært: - modtage og forstå individuelle og kollektive beskeder - sætte ord på hvad de gør, ser og føler - sætte ord på konflikter - bruge og forstå begreber - udtrykke sig på dansk - kendskab til forskellige børnebøger Konkret kan det bl.a. ses ved at børnene kan: Lytte til historier, lytte til hinanden, fortælle rim og remser, sætte ord på ting og handling, stille relevante spørgsmål, spil, sange sanglege, genkende tal og bogstaver, tælle til 10, skrive eget navn og bruge forholdsordene. Børnene indgår i sociale relationer hvor de bruger sproget i legen. Bogklub (mindre sprog grupper), Dialogisk læsning Medarbejderne skal: - være bevidst om samtale form undervisningstonen eller dialog - give alle børn relevante sproglige udfordringer - give børnene muligheder for at indgå i interaktion eller sociale relationer - stimulere børnenes sproglige udvikling - være gode rollemodeller og bruge et ordentligt sprog - være konkret og præcis i ordvalg - bevidstgøre de forskellige udtryksformer (tale/krop/skrift og billede sprog) - lære børnene mange forskellige børnesange/ rim og remser - vi synger og optræder for hinanden Vi bruger vores sprog rum dagligt, med mindre grupper børn der skal have en ekstra opmærksomhed på det danske sprog. Vi samtaler med børnene. Vi bruger åbent kropssprog- smiler - øjenkontakt. Vi bander ikke og er meget konkrete i ordvalget i forehold til det enkelte barns alder og udvikling. Vi samtaler i samvær og lege med børnene. Vi har bøger, rim og remser, med fokus på højtlæsning. Vi bruger både almindelig og dialogisk oplæsning. Vi spiller spil. Vi synger og laver optræden for hinanden og forældrene. 6 6

Alsidig personlig udvikling Læringssmål: Det er et læringsmål for arbejdet i Dagmarasylet, at børnene kan udfolde sig som stærke og alsidige personer. Det er også et mål, at børnene oplever sig som værdifulde deltagere i fællesskabet. At børnene føler sig anerkendt. Det betyder, at børnene når de forlader børnehaven har lært at: - udtrykke deres basale behov - Sætte ord på deres følelser og tanker - Have lært at kunne koncentrere og fordybe sig - håndtere konflikter verbalt - sige deres mening og acceptere andres mening Konkret betyder det, at de har lært: at give udtryk for egne følelser og tanker, kunne sige til og fra, kende egne basale behov, være selvhjulpne. Medarbejderne skal: - skal være tilgængelig og nærværende - anerkende at det enkelte barn er god nok og har en værdi i sig selv - møde barnet i forhold til alder og udvikling med støtte og anerkendelse - være gode rollemodeller - skabe mulighed for, at børnene kan være alene, lege sammen og deltage i iscenesatte lege og aktiviteter. - hjælpe til at børnene får øje på hinanden og har mulighed for at etablere venskaber. Vi hjælper barnet med at sætte ord på oplevelser og følelser. Børnene tages med på råd. Voksne tildeler børn ansvar og pligter, de kan håndtere. Vi lytter til alle parter i en konflikt. Vi sætter os ned i børnehøjde ved samtaler. Vi går ned i tempo og fastholder øjeblikkets nærhed. Medarbejderne registrerer om alle børn har haft voksenkontakt i løbet af en dag. Tema om at være drage omsorg for hinanden 7 7

Arbejde med Inklusion Vi forsøger at skabe rum og plads til de børn med særlige behov og som er i vanskeligheder. I dette arbejde er det de voksnes evne til at kigge på egen organisering og handling der er i fokus. Der er fokus på barnets styrkesider og på læringsmiljøet. I vores relationelle arbejde tager vi afsæt i Susan Harts forståelse af børns tidlige følelsesmæssige tilknytning, hvilket betyder at vi forsøger at møde børnene,der hvor de er hjernemæssigt. Den voksne skal være autentisk og tilgængelig, skal kunne spejle barnet og hjælpe det til nærmeste udviklings zone. Vi har en forholdsvis forudsigelig struktur i vores hverdag, fordi vi mener, at det skaber ro og genkendelighed. I perioder gør vi brug af boardmakere og illustrationer/billeder på væggene for at hjælpe børnene at tydeliggøre dagens forløb. Vi bruger Theraplay (sanse cirkel) og massage i mindre grupper. Vi samarbejder med UPPR, hvor vi bruger egne praksis eksempler. Vi samarbejder med familiegruppen Generelt om Dokumentation og Evaluering Dokumentation Vi fokuserer særligt på dokumentation,når det er mål beskrevet i vore mål i Virksomhedsplanen. I vores daglige arbejde dokumentere vi aktiviteter ved at bruge foto som er til at se på forældre tavler og som bliver indlagt på børneintra. Desuden bliver der sat billeder ind i børnenes mapper Dokumentation i virksomhedsplanen består i foto, logbøger, spørgeskemaer, aktionsforskning. Evaluering Evaluering omfatter i Dagmarasylet 2 grundlæggende områder: planer evaluering. Evaluering af den pædagogiske indsats i forhold til institutionens værdier, mål og Den løbende evaluering af børnenes udvikling og læring ved brug af børns egen Evalueringen af den pædagogiske indsats sker på forskellige måder. Dels er der en årlig evaluering i forbindelse med udarbejdelse af institutionens virksomhedsplan, hvor formuleringen af det kommende års mål sker på baggrund af en systematisk evaluering af den gældende virksomhedsplan. 8 8

Projekter og aftalte forløb evalueres af de involverede medarbejdere, når projekterne er afsluttede og det er muligt at vurdere om målene er opfyldt. De daglige aktiviteter dokumenteres ved hjælp af noter på garderobens whiteboard, nyhedsbreve, udstilling af produkter og billeder af aktiviteter på opslagstavlen. Der sker en uformel tilbagemelding på aktiviteterne i form af snak på gangen og i garderoben. Den løbende evaluering af børnenes udvikling sker ved årlige samtale med forældrene. Denne samtale forberedes ved at personalet på forhånd har talt sammen for at kunne give et helhedsindtryk af barnet. Før skolestart foregår der en speciel skolesamtale, som også er forberedt. Denne samtale foregår efter en skabelon. Vi evaluerer sammen med børnene ved et temas afslutning - vi evaluerer ud fra de læringsmål der er lavet for børnene børnene bruger deres tommelfinger ( Lene Heckmann) Børnehaven bruger Barnets bog. En slags logbog/portefolio, hvor det enkelte barn i samarbejde med pædagogen dokumenterer sin udvikling. 9 9